Den erotiske juledagbog - Julen 2001

Forfatter: Nanna©
13. december

Det var blevet meget sent inden Nanna og Flemming var gået til ro. De gode gamle dage, ungdomsforelskelsen, vennerne, uddannelsen og familielivet – alt havde de siddet og snakket om. Lidt efter lidt var Flemming rykket tættere på Nanna og lagde til sidste en arm omkring hende.
- Husker du dengang….  han trak hende ind til sig og kærtegnede hende, hans læber gled kærtegnede over hendes ansigt.
Nanna trak sig tilbage – Nej Flemming, vi kan ikke bare lade som om at de sidste mange år ikke har eksisteret, vi kan ikke genoptage det….. jeg… jeg… jeg kan ikke genoptage det Flemming!
Skuffet trak Flemming sig tilbage i sofaen, han havde håbet at hans genfundne ungdomskærlighed var som før, men kunne godt se at årene ikke bare kunne overses.Lidt efter besluttede de at gå i seng og få sovet. Flemming skulle sove i stuen og fik et tæppe og Nannas ekstra dyne. Klokken var to da de sagde godnat.
Nanna lå og vendte og drejede sig, Flemmings initiativ overfor hende kværnede rundt i hovedet på hende og det, sammen med snestormens hylen i tagskægget, gjorde det umuligt for hende at sove. Stille listede hun ned i køkkenet for at lave lidt varm mælk. Hun blev overrasket stående i døråbningen. I køkkenet stod Flemming ganske nøgen og varmede mælk på hendes kogeplade.

- To sjæle, én tanke – hans øjne kunne ikke slippe hende som hun stod som en anden gudinde i døråbningen i sin sorte silkemorgenkåbe, og ganske langsomt som stod tiden stille, rejste hans lem sig.

 

Som i trance tog han gryden af kogepladen, bredte armene ud, holdt Nannas øjne fast og hviskede – Nanna, kom!
Uden at ville det, gik Nanna hen mod ham og ind i hans favn. Ømt kærtegnede de hinanden. Hans læber havde søgt hendes og bagefter gledet ned over hendes hals, morgenkåben havde han skubbet til side så den dalede til jorden, og hans hænder og tunge gled kærtegnende rundt på hendes krop.
- Nej Flemming, nej – gispede Nanna, og skubbede ham fra sig, da hendes krop begyndte at reagere, du må ikke, min krop og sjæl tilhører en anden!
Flemming kiggede sørgmodigt på hende - Det er Ridelæreren, ikke sandt?.
Nanna bekræftede og så løsnede hun op for sine tanker, bekymringer og frustrationer, og tårerne trillede ned ad kinderne.

 

Da klokken blev fem, bar han en sovende Nanna med tårestrimet ansigt op i seng. Han havde allerede på det tidspunkt besluttet at han for gammelt venskabs skyld måtte have en snak med Ridelæreren. Hans Nanna var en vidunderlig pige, og det gjorde ham ondt at se nogen lege med hendes følelser. Ømt kyssede han hende på kinden og pakkede hendes dyne tæt omkring hende.

 

I søvne trak Nanna sine hænder op omkring halsen på ham igen og hviskede ”Lasse, jeg elsker dig, mor havde ret”!
Sørgmodigt fjernede han hendes arme, ordene var ikke beregnet på ham, men på Ridelæreren, det vidste han, og stille listede ned i seng nedenunder.

 

Det første Nanna bemærkede da hun slog øjnene op var stilheden. Hun rejste sig og kiggede ud i haven. Trods mørket fornemmede hun at stormen var løjet af, og sneen glitrede udenfor i skæret af lyset fra vinduerne.
Da hun kom tilbage til sin seng, fik hun øje på et sammenfoldet stykke papir med sit navn udenpå, hun foldede papiret ud og læste:
Kære Nanna, tak for din tillid i nat. Jeg håber du får styr på kærligheden.
Knus Flemming
NB! Jeg har taget lidt morgenmad.

 

Nanna smilede – gode gamle Flemming.
Hun kiggede over mod pakkekalenderen. Nummer 13, bare det ikke betød uheld, hun gøs ved tanken om sit mareridt den anden nat – uha.

 

Pakken fra Ridelæreren indeholdt en raffineret læderbeautyboks, og i lommen var der 4 lænker og karabinhager.

Når du i fremtiden får ordre om at være klar, så pakker du dine ting i denne taske /R

 

Det var i dag at han havde givet hende besked på at de skulle af sted og først ville være tilbage om fredagen… men hvad med kontoret hvem skulle passe det, og hvor skulle de egentlig skulle hen? Måske kom de slet ikke af sted, tankerne hvirvlede rundt i hovedet på hende.

 

Nanna klædte sig på og gik hen og bankede på Ridelærerens dør.
- Godmorgen Nanna, nå, din ven er måske taget af sted nu? Ridelærerens stemme var på én gang uudgrundelig men samtidigt øm, da han lukkede Nanna ind i varmen.
Nanna kigge forbavset op på ham, jo Flemming var taget af sted. En begyndende bule i Ridelærerens pande fangede hendes øjne. Hun spurgte om han var kommet galt af sted og han bekræftede at han havde slået hovedet ind i køkkenskabet da han spiste morgenmad. Hun spurgte om det blev til noget, om de skulle af sted i dag som han tidligere havde meddelt, og Ridelæreren fortalte at han lige havde checket vejret og at det slog over i tø nu. Om hun kunne være klar til at køre kl. 12.30? Hun skulle først forvente at de var tilbage engang i løbet af fredagen, telefonen på kontoret kunne hun sætte telefonsvarer på om at al ridning var aflyst til og med mandag.
Nanna svarede at hun nok skulle være klar, men om de kunne være sikker på at være tilbage fredag, hendes mor fyldte nemlig år om lørdagen og hun havde lovet at komme hjem til hendes fødselsdag.
Ridelæreren mente at de nok skulle kunne være hjemme igen i løbet af fredagen hvis da ikke Vorherre rystede dyner over landet igen.
- Hvor skal vi hen, hvad skal der ske, hvad skal jeg pakke ned? spurgte Nanna
- Du er min slavinde og som dette skal du agere fra det øjeblik du sætter dig ind i min bil, du medbringer det som en slavinde har brug for – hverken mere eller mindre, det er på tide du får afregnet din brøde.
Nanna slog blikket ned – Javel, Herre hviskede hun stille, drejede rundt på hælen og ville gå for at pakke.
- Nanna! Ridelærerens stemme standsede hende
- Ja!
Ømt trak han sin slavetøs ind til sig, hans læber fandt hendes, hans arme holdt hende tæt og fast ind til sig og hans begær strømmede ud mod hende. Hans kys var krævende og varme. Hungrende klamrede Nanna sig til ham.

 

- Åh undskyld, jeg forstyrrer da vist, i døren stod Claus fra stalden, men jeg skulle lige høre dig Nanna om du skulle med mig til Fitness i aften, vejret ser ud til at holde.
- Nanna tager med mig i aften, svarede Ridelæreren brysk, stående med Nanna i favnen, så det gør hun ikke.
- Øhhh, javel, Claus kiggede fra den ene til den anden – så undskyld jeg forstyrrede. Hastigt forlod han Ridelærerens bolig.

 

- Tag dine bukser af, beordre Ridelæreren pludseligt da døren var blevet lukket.
- Øhh, hvad for noget? Nanna kiggede forundret på Ridelæreren.
- Hvad står der i slavindens 3. bud?
- Øhh, der står at Slavinden skal adlyde prompte! Pludselig indså hun at hun var dumpet i en fælde. Hastigt trak hun sine cowboybukser ned og stod i sine sorte blondetrusser.
- Hvad er det der, Ridelæreren kiggede på hendes trusser, - har du ikke fået besked på at det ikke er dig tilladt at gå med trusser?
Nanna kiggede ned i gulvet, - fandens, - Jo Herre, svarede hun underdanigt, - undskyld Herre.

 

Ridelæreren hentede en saks i køkkenet og klippede dem over ved hoften og smed dem i skraldespanden. Hans fingre gled ned over hendes venusbjerg.
- Uha Nanna, uha, jeg håber du kan stå op og drikke kaffe hos din mor på lørdag. Hans fingre tog pludselig fat i de små korte stubbe og trak i dem.
Nanna gispede i smerte, hun ville have glatbarberet sig når hun kom tilbage men – for sent – opdaget.
Ridelæreren lod fingeren lege ved hendes klit og Nanna gispede ved hans berøring. Pludselig fjernede han fingeren
– Vær klar til at køre kl. 12.30, afgang!
Nanna trak sine bukser op og hastede ud ad døren og over til sig selv.
Pokker, pokkers, pokkers tænkte hun, men gøs alligevel ved tanken om at skulle afstraffes af ham som betød uendelig meget for hende.
Maria Kvist, var der pludselig en lille djævel som hviskede hende i øret, du glemmer Maria Kvist. Nanna skar en grimasse og gik i gang med at pakke, fanden tage Maria Kvist.

Klokken 12.30 præcis steg hun ind i Ridelærerens Mercedes og de kørte af sted.
- Spred dine ben, en slavinde sidder ikke med samlede ben, beordrede Ridelæreren pludselig.
Nanna spredte lydigt sine ben og forholdt sig tavs, i tankerne gennemgik hvad hun måtte have at skulle bøde for i aften sammen med Ridelæreren.
Hun havde kaldt ham for en slavepisker overfor hendes mor, der var det med den falske varedeklaration, hun havde sovet over sig, så var der det med hesten og i dag så det med trusserne og glatbarbering. Hun håbede så sandelig at han havde glemt noget af det for ellers var der vist ikke mere hud tilbage på hendes numse når han var færdig.

 

Hun kiggede ud af vinduet, de kørte langs kysten nordpå. Snedriverne var høje, det var mange år siden Nanna kunne erindre de havde fået så meget sne. Men sneplovene havde været ude og trafikken var næsten normal. Ridelæreren drejede fra og kørte ind i et sommerhusområde.

Han drejede ind for at parkere ved Søstien nr. 5, da han opdagede at der hold en bil i indkørslen i forvejen.

 

- Hvad s....... Ridelæreren hamrede en knytnæve arrigt ned i rattet, - hvad skal det nu til for?

Nanna havde også genkendt Maria Kvists bil og hendes humør dalede kraftig, fik det da aldrig en ende, det var som en ond ånd der forfulgte hende.

 

Hvordan ved Maria at Ridelæreren kommer ud til sommerhuset.
Hvem ejer sommerhuset?
Kan det virkelig passe at deres seance igen skal forpurres…

 

Læs videre i morgen.