Den erotiske juledagbog - Julen 2001

Forfatter: Stockmaster og Dorthe©
15. december

Det havde været et par forrygende dage i sommerhuset. Nanna tog sig til ballerne, de var stadig lidt ophovnede efter Ridelærerens pisk, hun smilede. Han havde virkelig givet hende en oplevelse og afstraffelse hun sent ville glemme. Det havde dog været ren tortur at blive lagt i fodenden af hans seng torsdag nat så fuldstændig sexhungrende som hun var efter deres leg og hendes afstraffelse. Endnu bedre var det dog at vågne ved at mærke hans tunge imellem sine ben. Deres elskov blev voldsom og på samme tid øm og intens. Deres hungren efter hinanden var ikke til at tage fejl af
Nanna havde i løbet af fredagen spurgt Ridelæreren om hvad der var mellem ham og Maria. Hun kunne se hans dilemma og hans svar om, at hun ville få besked når tid var, gjorde hende ikke klogere på situationen. Han havde taget hendes ansigt i sine hænder og kysset hende ømt og hvisket at tingene var ikke som hun troede og at hun nok skulle være den første han ville give besked når han kunne.Nanna tænkte på at naturligvis kunne han ikke fortælle om en skilsmisse mellem Maria og Ulrik Kvist som ikke var en realitet endnu, og dermed heller ikke om at Maria ville flytte ind til ham. Hun sukkede opgivende. Da Ridelæreren havde hørt det suk havde han stønnet om hun vidste hvor højt han dog elskede hende. Ak ja, havde Nanna tænkt, han elskede nok Maria Kvist temmelig højt, hun registrerede slet ikke at ordene var tildelt hende.

 

Han havde løftet hende op og atter havde de elsket inderligt i sengen. Senere på dagen pakkede de sammen og kørte tilbage til rideskolen. Fredagens pakke indeholdt et par sorte stearinlys og følgende brev:

 

En dejlig intim kvinde, en intim belysning, jeg ser frem til en intim oplevelse i din seng snart. /R

 

Nanna havde smilet af teksten, han havde jo ikke vidst da han lavede pakkekalenderen at de ville ende i sommerhuset i dagen op til denne pakke, så der blev nu nok ikke noget intimt lige foreløbig.

 

Lørdag.
Det var Nannas mors fødselsdag. Hun skulle hjem til Strandkøbing og fejre moderen.

 

Hun kørte i et rask tempo derudad og skubbede tankerne i en anden retning. Hun glædede sig til at besøge sin mor, som hun syntes hun havde lært bedre at kende i den sidste tid. Selv om moderen hele tiden mindede hende om at hun stadig blev ældre, og at hendes mor ikke lagde skjul på, at rollen som mormor ville passe hende godt, så følte Nanna en tryghed ved moderens lidt dirigerende vejledning. Apropos menustration… hmm skulle det ikke være én af disse dage, nå det kom nu nok. Hun skubbede tanken fra sig igen.

 

Nanna var nu på vej op ad den gade hvor moderen boede, hun svingede ind i indkørslen, og netop da hun parkerede, kom moderen frem i hoveddøren, smilende og glad som altid.
Joh, Nanna troede på, at det ville blive en dejlig fødselsdag i moderens selskab.
Nanna løb op ad trappen og gav moderen et kæmpeknus.

 

- Rigtig hjertelig tillykke mor, dejligt at være hjemme hos dig.
Moderen gengældte Nannas knus, og tog derefter sin datter i øjesyn.
- Du har lagt dig lidt ud, konstaterede  hun lakonisk, - pas nu på at holde dig i form, så du ikke skræmmer mændene væk, grinede hun, - ham Ridelæreren ville jeg gerne have til svigersøn, han ville være en god far til mine børnebørn. 
Nu igen, tænkte Nanna, og gav i sit stille sind sin mor ret, og hendes glade smil fortalte tydeligt at hun var enig.
De gik indenfor, og Nanna følte sig glad og tryg, her var alt uforandret, alt som i gamle dage.
Hun tog en pakke frem fra sin taske, og rakte den til moderen.
- Tillykke mor, og vær så god.
Moderen smilede og pakkede op. Hun fremdrog en halskæde, og holdt den op og synede den.
- Den er smuk Nanna, vil du hjælpe mig den på? Nanna fæstnede låsen da kæden lå om moderens hals, spejlet fortalte om en smuk og sensuel, moden kvinde, en  kvinde som endnu havde mod på livet. Nanna var stolt af sin mor.
Fru Berg serverede kaffe for sin datter, og snart var de langt inde i en hyggelig samtale om både dette og hint, de havde det rigtig rart.

 

Pludselig ringede Nannas mobil, hun fiskede den op af tasken, og lyttede intenst til Ridelærerens stemme. - Ja - jo - jeg kommer med det samme, jeg er der om en time.
Irene Berg iagttog sin datter, hvad foregik der, tydeligvis var det en der havde stor indflydelse på Nanna der talte med hende, hmm, den ridelærer havde vist taget på Nanna.
- Mor, det var Ridelæreren, der har været indbrud i min lejlighed, jeg må tilbage og kontrollerer om der mangler noget, jeg har lovet at køre med det samme, Nannas ordstrøm lod ikke moderen komme til orde. Fru Berg kiggede alvorligt på sin datter og sagde at det naturligvis var i orden og om hun kom tilbage senere?
Nanna lovede at komme tilbage så hurtigt som muligt, og snart efter var hun i fuld fart på vej tilbage til rideskolen.
Hendes tanker kredsede om hvem der kunne finde på at knuse en rude og trænge ind på hendes enemærker. Ridelæreren havde kort bedt hende om at komme og se efter om der manglede noget, han havde sagt at han havde travlt, og at han nok måtte køre, men han ville dog vente lidt, så der ikke skete yderligere skade. Nanna kørte raskt til, og en time senere var hun på gennem alleen på vej op mod rideskolen, imod hende kom Lasses bil, ved siden af ham sad Maria Kvist, Nannas blod kom næsten i kog, Maria og Lasse, hun nærmest sparkede til speederen, og i rasende fart svingede hun op foran huset, og løb hen til hoveddøren, den var låst.

 

Nanna låste op, og gik ind. Værelse for værelse blev gennemgået, alt var gennemrodet, men hun kunne ikke se at der manglede noget, men endelig i soveværelset mødte hendes øje noget der ikke hørte hjemme der. Et smykke i en guldkæde lå på gulvet, Nanna samlede det op og betragtede det, låsen var itu. Hun fik øje på en inskription - JK - stod der, hendes hjerne arbejdede, JK, Kvist, Asger Kvist, Maria Kvist, datteren, hed hun ikke Jeanette? Jo, det gjorde hun, hun erindrede pludselig tydeligt hendes telefonsamtale med Jeanette den anden dag, men hvad havde Jeanette Kvist at gøre her i hendes private hjem? Den familie var hendes åg, nu skulle den uforskammede tøs komme til at betale, koste hvad det koste ville. Nannas dømmekraft var væk, hun ænsede kun at få fat på Jeanette Kvist, beviser havde hun ikke - kun en formodning, men i Nannas sind var det også nok.

Nanna stoppede smykket i sin taske, og snart efter var hun på vej mod borgmesterhjemmet, det var begyndt at regne, og snart efter måtte hun sænke farten på grund af usigtbart vejr. Da hun var nået et stykke ud af vejen fik hun øje på en skikkelse ved busstoppestedet. Det var Jeanette, Nanna sagtnede farten og holdt ind til siden, hun rullede vinduet ned og tilbød Jeanette at køre med. Den våde, ja næsten gennemblødte pige lod sig friste af tilbuddet, og snart efter var de to på vej mod borgmesterhjemmet.
Imidlertid stoppede Nanna ikke da de var på adressen, hun fortsatte, og nu gik turen imod rideskolen, alt imens Jeanette bad om at komme af.
- Vi har lige noget vi skal have snakket om, affærdigede Nanna hende, og snart efter var de på rideskolen, Nanna kommanderede Jeanette ind i lejligheden.

 

Da døren var låst, og de var alene, gik Nanna straks i gang med at forhøre Jeanette. Hun benægtede alt, og truede med at sladre til sine forældre om Nannas fremfærd overfor hende.
Da Nanna nævnede det fundne smykke, gik Jeanette dog i stå med sine udgydelser, og stod lidt og ledte efter argumenter for sin uskyld. Pludselig gentog hun truslerne om at sladre, og sagde at Nanna ikke turde gøre hende noget.  Dette gjorde Nanna så rasende, at hun greb Jeanette og trak hende ned over en stol, hun trak hendes cowboybukser og trusser ned, greb en hårbørste, og snart efter var Nanna i fuld gang med at straffe det drivvåde og stortudende pigebarn, slagene haglede ned over Jeanettes ubeskyttede balder, der var en hylen og skrigen, Nanna var rasende, hun havde kun hævn over familien Kvist for øje. Da slagene stoppede var Jeanettes bagdel ildrød, pigebarnet var rædselsslagen over den skæbne der var overgået hende, lynhurtigt, og snøftende, for hun ud af huset, alt i mens hun bragte sit tøj i orden.

 

Chokeret over sin handling satte Nanna sig ned, gud, hvad havde hun da gjort, hvad ville der nu ske? Ville Ridelæreren tage parti for familien Kvist? Ville han smide Nanna ud? Tankerne kværnede gennem hovedet på Nanna. Pludselig huskede hun på at hun ikke havde åbnet sin pakke på tovet i dag.

 

Hun rejste sig og gik hen til tovet. Hun løsnede papiret, det var en lille æske samt et sammenrullet stykke papir, hun læste:

 

Ring til mig klokken 17.00, dersom du ikke skulle være hjemme ringer du fra telefonen hvor du befinder dig og besvarer de spørgsmål jeg stiller, der gælder ingen undskyldninger for ikke at gøre som befalet. /R

 

I æsken lå en lille sølvankelkæde med et vedhængssymbol Nanna ikke kendte.

 

Nanna grublede, hun var nødt til at ringe fra moderens telefon, bare det nu kunne lade sig gøre. Hendes tanker vendte tilbage til indbruddet, var Jeanette ude på at få hende væk fra rideskolen? Nanna kunne ikke tro det, men tvivlen og nervøsiteten skar som knive i hende og ville Asger Kvist blande sig i det hele? Én ting var sikkert, hun måtte tilbage til lejligheden i morgen for at få ordnet den rude. Hun satte et stykke masonit op for at lukke hullet midlertidigt, lukkede sig ud, og begav sig mod Strandkøbing for anden gang i dag.

 

Da hun kom frem var Irene Berg meget interesseret i hvad der var sket, Nanna svarede at hun ikke havde fundet noget, og at hun måtte have en til at hjælpe sig i morgen med at sætte en ny rude i, hun beklagede at hun måtte køre tidligt om søndagen, men anderledes kunne det ikke være.

 

Da klokken var 16.55 var Irene Berg ved at tænke på middagen, og bad Nanna om at hjælpe sig. Nanna læste i et blad der lå på sofabordet, og svarede henholdent på moderens opfordring. Moderen gik i køkkenet, Nanna kiggede stjålent på telefonen, som praktisk var anbragt på væggen mellem stue og køkken, hun kunne ikke ringe fra den telefon. Hun huskede at der var en telefon på første sal, og hun gik derop for at ringe.
- Jeg skal lige op på mit gamle værelse sagde Nanna henkastet til moderen, og gik op ad trappen.
Oppe på reposen måtte hun blot konstatere at telefonen var fjernet, puha, Nanna begyndte at blive nervøs, der var intet der ville lykkes. Resolut tog hun sin mobil og trykkede Ridelærerens nummer. - Det er Nanna, sagde hun da røret blev taget. Der var tavshed i røret. Det er Nanna, gentog hun. Nu lød Ridelærerens stemme, - Du ringer fra den forkerte telefon. Hyletonen fortalte at røret var blevet lagt på. Nanna sukkede, og gik stille ned ad trappen.
- Kan du se jeg har møbleret om på dit gamle værelse? Fru Berg stod og betragtede sin datter da hun kom ned ad trappen, Nanna kiggede på hende, næh, det bemærkede jeg ikke, svarede hun og gik ud i køkkenet.
- Du går som i trance min pige, moderen studerede sin datter nøje, - hvad er der med dig? Er det ham Ridelæreren?  Skal vi gå i gang med maden, spurgte Nanna, og uden at afvente et svar begyndte hun at rette til i køkkenet.

 

De sad længe ved bordet, og småsnakkede om alt og intet, aftenen gik, og da det blev sengetid gik de hver til sit, med hvert sit tankesæt, og med hver sin idé om hvad der foregik.

 

Gæsteskribent Stockmaster og Dorthe
www.sadoland.dk

 

Har moderen en fornemmelse af hvad der foregår?
Hvad vil der ske Nanna, hun ringede jo ikke fra moderens telefon.
Sladrer Jeanette?

 

Læs videre i morgen.