Den erotiske juledagbog - Julen 2001

Forfatter: Nanna©
4. december

Hvad var dog det. Nanna kiggede på den underlige gave der lå i dagens kalenderpakke. En kikkert. Hun åbnede brevet fra Ridelæreren.

Til fredagens teatertur skal du som min ledsager være klædt som en dame sig høre og bør. Sort knælang kjole, sorte højhælede sko, selvsiddende nylonstrømper, sorte silkehandsker en passende taske og en teaterkikkert. Dit hår skal være sat op og du skal bære en passende make-up. Du skal have neglelak på både tånegle og fingernegle i en til årstiden passende farve, g-streng og bh i passende farve.
Du må under intet tidspunkt falde ud af rollen som min m-tøz, nedslået blik, adlyd straks, kun tale når du bliver spurgt, ikke sidde på kjolen, ikke sidde med samlede ben eller ben over kors.

 Enhver fejltagelse vil blive afstraffet samme aften samtidig med evt. andre forseelser du evt. har begået i ugens løb.
Belav dig på at afstraffelsen vil ske i nye omgivelser blandt andre mennesker da du er klar til at tage et nyt skridt i din opdragelse nu. R 

Nanna vendte og drejede teaterkikkerten og smilede, hun læste Ridelærerens brev igen og øjnene hvilede længe på ordene – afstraffelsen vil ske i nye omgivelser – hvad var der i gære. De havde haft oplevelser lidt rundt omkring men det lød som om at der var noget nyt i gære denne gang. Hun lagde kikkerten på sit natbord og stod op, gik i bad og tog derefter på arbejde.

 - Nåh, i dag kan man nok godt møde til tiden? Ridelæreren sad på hendes plads da hun kom ind på sit kontor. Hun kiggede nervøst på ham.
- Ja, jeg havde glemt at stille mit vækkeur den anden dag, svarede hun.
- Og hvordan vil du forklare dette, han viftede med den falske varedeklaration fra hendes tangatrusser, - det er jo ikke den rigtige!
Nanna kiggede ned i jorden, anede ikke hvad hun skulle sige til sit forsvar.
- Din tavshed er svar nok, manglende lydighed og forsøg på at narre din Herre, uha Nanna – uha – din rumpe bliver rød på fredag. Han smed den falske tøjstump på bordet og gik ind i kontoret bagved uden at værdige hende et blik. Nanna mente dog at hun kunne høre en sagte latter fra ham da han gik gennem døren men det var nok bare noget hun bildte sig ind.

I det samme hørtes lyden af en bilen, og Maria Kvist, byens Borgmesterfrue trådte ind.
- Er Lasse her, jeg syntes lige jeg så ham kvidrede hun smilende. I det samme kom Ridelæreren ud inde fra det andet kontor.
- Hej Lasse, hendes stemme var lillepige artig, - det er lang tid siden, hun gik hen til ham og gav ham et knus, Nanna værdigede hun ikke et blik.
Nannas hjerte snørede sig sammen, havde han genoptaget forbindelsen med Borgmesterfruen? Jalousien flammede op i hende, hun huskede tydeligt den aften hun havde stået bundet i laden og hørt dem elske – deres afsked – havde Ridelæreren senere fortalt hende…

Uddrag fra den oprindelige historie:

Hun skridtede over gårdspladsen – det var ikke den letteste sag i verden – de høje hæle på hendes sorte sko sank ned i den bløde muld. Hun havde gjort sig flot i stand til aftenens sceance – ville jo gerne tage sig så godt ud som muligt for Ridelæreren som muligt – ville gerne at han ville synes om hende – ikke bare som kollega men også som kvinde og elskerinde – ja det sidste var godt nok bare noget hun havde tænkt. Hendes make-up fremhævede hendes kønne grønne øjne og læbestiften – jo den var måske lidt vovet – orange – men det matchede den lille silkeblomst som sad på hendes korset. De selvsiddende strømper var et problem – det samme tøj som sidst havde Ridelæreren sagt – men da hun tog sine strømper på havde en af hendes negle revet hul i den ene strømpe – og da hun ikke havde et ekstra par havde hun måttet tage netstrømperne – nå det betød nok heller ikke alverden.
Et par minutter i ni åbnede Nanna slåen på ladedøren og blev målløs stående.
Laden – en ældre bygning var indrettet med nogle få gamle spiltov i venstre side som kunne skærmes af med en skydelåge, i højre side havde smeden sin ambolt og remedier til skoning af rideskolens heste og ellers blev den brugt til skolens traktor og maskiner og den sidste del til opbevaring af strøelse til hestene. Men i aften var maskinerne væk og midt på det nyfejede gulv var der stillet et bord op som var smukt pyntet med blomster og dækket op til to. På gulvet omkring bordet var der krukker med lys i. Rummet havde fået en intim stemning.
"Jeg ser du er præcis!" Nanna drejede rundt – inde i halvmørket sad ridelæreren i en stol med et cocktailglas i hånden. "Fint – kom her hen – og drej dig rundt" Nanna gik hen til ham og drejede en omgang foran ham. "Hvordan er det du ser ud – havde vi ikke en aftale om samme dress som sidst, det er ikke de rigtige strømper – og dine sko er møg beskidte!" han nippede til glasset. "Gå ud og få de sko gjort rene – der er vand og klude der henne" han pegede hen på et sted bagest i laden" Nanna gjorde som hun fik besked på og vendte lidt efter tilbage. "Hmm" sagde Ridelæreren mens han målte hende fra top til tå. Han tog sin ridepisk og løftede op i hendes skindnederdel. "Hmm" gentog han. "Det var jo ikke de strømper du havde på sidst!" "Sæt dig og tag dette glas" Nanna gik hen mod bordet men et brøl stoppede hende "Sæt dig her" kommanderede ridelæreren, med pisken pegede han på en gammel malkeskammel som stod tæt ved hans stol. Forvirret gik Nanna hen og satte sig ned. Ridelæreren rakte hende et glas. "Skål" – ridelæreren nikkede til hende. Hun gengældte hans nik og nippede til indholdet – uhmm – "Hvad er det?" – "White lady – gin, Cointreau og citronsaft" svarede ridelæreren – "Drik ud!" – Nanna kiggede desorienteret på ham "Drik ud" gentog han med bydende stemme. Nanna satte lydigt glasset for mundet og sank indholdet. Det varmede ned gennem halsen. "Én mere?" han fyldte hendes glas fra shakeren som stod ved siden af ham, uden at afvente hendes svar, og lagde et rødt cocktailbær i hendes glas. "Skål" sagde han igen og tømte sit glas i en mundfuld. Nanna nippede til sit – det smagte pragtfuld – men hvorfor dette hastværk???
Da hun havde tømt glasset lå cocktailbærret tilbage på bunden. "Luk øjnene Nanna" sagde ridelæreren. Han fiskede bærret op, holdt det i stilken og lod bærret glide rundt på Nannas orange læber, drillende, fra side til side, for til sidst at lade det glide ind mellem hende læber. Nanna lukkede læberne om bærret og ridelæreren fjernede stilken. Drinksene havde gjort hende varm og hun mærkede at pulsen var mærkbar øget. Hun åbnede øjnene og skævede hen til bordet – men ridelæreren gjorde ikke mine til at de skulle sætte sig over til bordet.
"Rejs dig" udbrød ridelæreren pludseligt. Nanna kiggede op på ham "Nu!" Forvirret rejste hun sig op. " Tag din nederdel og jakke af. Nanna adlød. "Vend dig" Ridelæreren fandt et sort stykke silke frem fra lommen og bandt det for Nannas øjne. "Nåhhh frøken Nanna, er man ved at være varm" stemmen var udfordrene og hård. Nanna stod stille. Pludselig mærkede hun noget koldt på sit lår og hørte derpå lyden af en klippende saks.
Hendes strømper – han klippede hendes strømper i stykker. "Hvad.." begyndte hun. "Ti stille kvindemenneske – dine strømper v a r smukke – men det var ikke aftalen – vel – strømper med søm var ordren og så vover du at komme i andre - det gør man ikke ustraffet – det burde du vide". Han rev de ødelagte strømper af hende og førte hende med over til spiltovene. Han tog de i forvejen monterede manchetter og spændte hendes arme op og ud til hver side af boksen. Hun mærkede hans maskuline duft i næseborene og hendes bryster var spændte i forventning – at han havde dækket op til en let middag var kommet ganske bag på hende men han havde jo nok en hensigt, så måtte hun jo vente og se hvad det så end var. Han løsnede snørerne i hendes korset og lod hænderne glide om på hendes bryster kærtegnende og drillende nev han dem let da korsettet faldt til jorden, hun stod nu kun i hendes sorte sko. Hun mærkede noget stift i mellem benene. – ridepisken – "Åh.. man er nok våd" hånede han hende "Og hvem har så givet dig lov til at blive det" han gik en runde omkring hende mens han lod pisken kæle for hendes krop "Nanna her er det mig der bestemmer – og du gør bare som der bliver sagt – forstået?" – "Forstået?" denne gang med noget højrere stemme. Nanna nikkede "Hvad siger du – jeg kan ikke høre dig" sagde ridelæreren og et ordentligt svirp ramte hendes numse. "Ja" hviskede Nanna. Endnu en svirp igennem luften og Nannas numse antog en let rødlig farve hvor pisken havde ramt de to gange. "Højere – snak så jeg kan høre dig" – et rap mere ramte hendes numse. "Ja, det er dig der bestemmer" – "Fint, jeg har for øvrigt en lille gave med til dig i aften" sagde ridelæreren pludseligt – "Her!" et nyt svirp lød gennem luften men denne gang blev Nanna ikke ramt af én men 10 små hårde lædersnore som smøg sig om hende ende. Det gav et spjæt i hendes krop – en hel anden følelse end ridepisken. Ridelæreren gik om foran hende og lod pisken danse blidt på hendes bryster. Vorterne stod stive og de blide rap de modtog fra pisken fik dem til at stå stift ud i luften. "Er du våd og villig" hvislede ridelæreren ud mellem tænderne. "Nej, nej" forsikrede Nanna ham. "Fint – du er en lærenem elev" svarede han og nu tog rappene til i styrke 1.….2…...3…...4 – Nanna klynkede og vred sig – de blev afbrudt ved at det bankende på ladedøren. "Du bliver her" var ordene da han forlod hende…. Som om hun havde andre muligheder. Hun hørte at han trak skydedøren til så hun ikke kunne ses ude fra laden, og der stod hun bundet forsvarsløs og med øm numse, efterladt indtil det passede ridelæreren at komme ind til hende igen.
Hun hørte ladedøren gå op.
"Godaften Maria" sagde ridelæreren. Maria – tænkte Nanna – fru borgmester – hvad i alverden…..
"Godaften Lasse" svarede Maria sukkersødt. – Nannas hjerte frøs til is – Lasse – Lasse som hendes chatven – nej-nej-nej - det kunne ikke være sandt - det kunne ikke være én og samme person – måtte være en tilfældighed. Lasse og Maria snakkede ude i laden og Nanna lagde hovedet bagover og forsøgte at høre hvad der blev sagt.
"Åhh Lasse, hvor jeg har savnet dig" kvidrede Maria – "Sig du også har savnet mig!" – "Jeg har også savnet dig Maria" svarede ridelæreren – dog uden den helt store overbevisning i stemmen – tænkte Nanna.
"En drink?" – "Ja tak"
Mens ridelæreren og Maria drak deres drinks og småsludrede om løst og fast, stod Nanna og gennemgik hendes og Lasses chat – hun havde betroet ham at kartoteket var væk, han havde svaret hende at det var fint hun havde klaret det i regneark, men at det jo nok blev opdaget før eller siden. Hvis Lasse og Lasse var én og samme person så….. havde han vidst det hele tiden. Hun tænkt på den dag da hun havde chattet med Lasse og fortalt ham om hvor meget aftenens sm havde tændt hende og hvor meget hun ønskede det igen – hvordan ridelæreren – Lasse – havde stået og set eftertænksomt på hende med et smil på læben. Jo sådan måtte det hænge sammen – Lasse hendes chatven var identisk med ridelæreren – hendes læber krusede sig i et smil og hendes hjerte bankede varmt - hun flyttede lidt på fødderne. Halmens knitren fik hende til at fryse til is – havde Lasse og Maria hørt det – uroligt lyttede hun til deres stemmer – men de snakkede videre og havde tilsyneladende ikke bemærket noget.
"Skal vi sætte os til bords?" hørte hun Lasse sige "Tak" svarede Maria.
Skuffelsens tårer vældede op i Nannas øjne – bordet – den smukke opdækning var til ære for Maria – slet ikke til hende – det var mere end hun kunne bære og tårerne løb ned af hendes kinderne.
Og fru borgmester kvidrede videre: "Ih Lasse, du har lavet min yndlingsret, marinerede muslinger med artiskokbunde – uhm – du ved hvordan en kvinde skal behandles – men sig mig lige hvorfor har du egentlig bedt mig komme i aften, du sagde at jeg ikke skulle tage mit dress på?" Der gik et lang stykke tid, synes Nanna, inden hun hørte ridelæreren svare. "Maria, vi har haft mange gode oplevelser sammen, hektiske oplevelser, oplevelser med udfordring, magt og intriger; men jeg synes vi skal stoppe mens legen er god – sidst jeg talte med Asger fornemmede jeg en vis reservation fra hans side – tror du han har en anelse om hvad der er foregået imellem dig og mig?".
Maria tøvede "Vi havde en sceance derhjemme om aftenen, den dag jeg kørte herfra fordi din lille latterlige kontordame havde givet mine heste til rakkerpakket nede fra asylcentret." Hendes stemme var fordrejet af vrede. "Maria, det var en fejl, og det ved du godt, vort bookingsystem er fejlmeldt – det er hvad der kan ske og jeg vil godt give dig en undskyldning, hvis det er det du er ude efter" svarede Lasse. "Men lad være med at hakke på andre fordi der opstår fejl, det er hvad der kan ske." "Okay Lasse, så lader vi det ligge – jeg kunne jo også bare have taget nogle andre heste. Men du har ret i at Asger er mistænksom – heldigvis skulle han til byrådsmøde i aften og derfor kunne jeg slippe hjemmefra uden problemer." – "Hvad er det for en sceance du snakker om I har haft?" hørte Nanna, Lasse spørge. "Jeg blev bundet inde i vores stue, han hentede min ridepisk og så…. fik han mig til at love at gå mindre udfordrende klædt og … ja… han nævnte at han godt vidste hvad jeg foretog mig her ude på rideskolen" Et snøft afbrød hendes talestrøm. "Maria – kan du ikke selv se det – vi er nødt til at stoppe dette – uanset og vi vil eller ej – din mand er en betydningsfuld person, og selv om jeg har den ene stemme som gør at han sidder på posten – kunne jeg ikke drømme om at anvende den i denne forbindelse, og du Maria – byens frue – du er også nødt til at tænke lidt på din og Asgers position – hvis Asger har mistanke – kan andre jo også have det – tænk hvis det kom ud til pressen…" – "Lidt kyllingesalat – Maria" spurgte Lasse. "Nej tak Lasse, hvis dette er vores sidste aften sammen, synes jeg vi skal nyde den på anden måde – kom!"
Nanna høre skramlen fra stole da de rejste sig op – jalousien rev og sled i hende – samtidig var hun både kold og varm indvendig. Lasse havde opfordret til at deres forhold skulle stoppe – han havde ladet hende overhøre det – hvad var hans mening med dette – havde det noget med hende at gøre? Hendes hoved var fyldt med spørgsmål, men det eneste hun kunne gøre var at blive stående og lytte. Pludselig hørte hun en skinger stemme – Marias "Lasse hvad er det for noget tøj som ligger her – Lasse hvad foregår der her?" – og Lasse svarede "Rolig lille skat – der må være nogle af staldfolkene som har moret sig her." – "Ufffff – jeg troede lige" – "Hvad troede du lige" ville Lasse vide – "Nej glem det" svarede Maria og fortsatte "Kom du skønne – knap min bluse op"
Nanna udstødte et halvkvalt hulk – det var tortur – dette her – hun ville og kunne ikke høre på at Lasse og Maria skulle… nej nej nej.
"Hvad var det?" spurgte Maria – "Er her nogen" – "Jeg tror bare at det var en kat" svarede Lasse – "Jeg ser lige efter" – Lasse gik hen og kiggede ind i de forskellige spiltov og trak til sidst skydedøren lidt fra ind til Nanna. Han gik hen til hende lod hånden stryge hen over hendes numse og hviskede hende ind i øret "Du tier stille – helt stille…. ellers…" hans mund nappede i hendes øreflip "Prøv at nyd det du hører – det bliver din tur bagefter" han kyssede hende på kinden og forlod hende.
Nanna rystede over det hele – så tæt på at blive opdaget – hun burde vide bedre. Hans ord og hans trusler – hun smilede – han vidste virkelig hvad han gjorde nu – det kunne jo egentlig heller ikke komme bag på hende. Hun stod musestille nu – men det var begyndt at værke i armene – hun kiggede op – blødt tov – hun rystede armene let for at få blodcirkulationen i gang – og lyttede igen til hvad der foregik bag hende.
"Hvad var det Lasse?" lød Marias stemme – "Åh bare nogle mus som var lidt ueninge om situationen" svarede Lasse hende. "Nå Maria hvor kom vi fra… kom her du skønne kvinde" lyden af tøj som blev åbnet og faldt til jorden nåede Nannas ører, siden hen porcelæn der blev fjernet fra bordet. "Læg dig her Maria – og lad mig slikke din skønne krop" Nannas krop rasede i afmagt – hun kunne jo intet se – ville gerne – eller ville hun? – men Marias sagte jamren fortalte bedre end øjne kunne se at Maria var helt i Lasses vold. Den sagte jamren steg og steg for til sidst at ende i et hyl – og Maria råbte – ja ja åhhhn ja – mere mere – Åh Lasse jeg vil ha dig – kom lad mig mærke dig. Det næste Nanna hørte var to kroppe som rytmisk slog mod hinanden – to mennesker som elsker – Nanna mærkede forbløffet hvordan hendes safter løb ned af hendes ben – aldrig havde noget tændt hende som dette, den smertende numse, hendes strittende vorter, lydende fra de to – hendes Lasse – hun forestillede sig hvordan hans stive lem arbejdede sig ud og ind i Marias våde grotte, hvordan hun lå og masserede sine bryster imens hendes elsker fyldte hende ud, hvordan han ind imellem lod en finger glide ind i hendes numse. Nanna stønnede med sammenknebne læber – nej – det var for stærkt – hendes underliv rykkede, musklerne trak sig sammen – og uden at kunne røre sig selv mærkede Nanna hvordan orgasmen rullede igennem hendes krop. Hun sank i knæ, lod sig hænge i armene og lod de lyserøde skyer fare passe gennem hendes krop. Et brøl trængte ind i hendes underbevidsthed. Lasse havde fået udløsning – ingen tvivl om det, hans stønnen, da han havde ladet sin varm sæd sprøjte ud over Maria, susede i Nannas ører.
Hun kom til sig selv da Lasse rullede skydedøren fra – "Maria" – hviske Nanna "Hun er gået" svarede Lasse. "Åhhh" en halvkvalt stønnen kom ud af Nannas mund – hun havde aldrig før oplevet en ekstase uden samleje og berøring – hun havde slet ikke hørt Maria klæde sig på igen og tage afsked med Lasse – den sidste afsked. "Jeg kan se på dig at du har nydt det" Lasse lod en finger glide ned mellem Nannas ben – "Åh du er våd skat" han løsnede manchetterne og trak Nanna ind til sig – han havde tøj på tænkte Nanna forbløffet. "Er du klar til næste akt – eller vil du hellere vente til en anden gang" han lod hænderne kæle forsigt for hendes krop mens han holdt hende ind til sig. Nanna hvilede sit hoved på hans skulder og lod hænderne vandre op i hans hår som hun krammede. "Kan vi tage en drink først?" spurgte hun. "Selvfølgelig min skat – vi har hele natten for os selv" svarede Lasse "Kom med". – Læs evt. videre her:

(http://www.nannas.dk/nannas_erotiske_historier/afsloringen.htm)

Nanna stod som fastfrosset da Ridelæreren lagde en arm om Borgmesterfruen, forlod kontoret og gik over mod privaten. De har genoptaget forbindelsen, de har genoptaget forbindelsen susede det i hendes øren, nej, nej, nej, ikke det. Tårerne stod op i hendes øjne. Alle hendes illusioner om de gode oplevelser de to kunne få ved at bo i samme hus brast, og så var det oven i købet den skide åndsvage julemåned.
Nanna knoklede løs med bogholderiet på rideskolen og præcis klokken 16 tog hun hjem. Borgmesterfruens bil holdt stadig udenfor.

- Hej Nanna!
- Peter, Nanna fløj op af de sidste trapper og kastede sig om halsen på den unge mand.

Hvem er Peter den unge mand på trappen? En tidligere ven, en elev fra rideskolen eller?
En teaterkikkert – kan den mon bruges til andet.
Har Ridelæreren genoptaget forbindelsen med Borgmesterfruen

Læs videre i morgen.