|
Den erotiske juledagbog - Julen 2002
Forfatter: Nanna© En særegen bustur Endelig lørdag og rideskolens kontor var
lukket og Nanna var taget ud for at købe ind til børneværelset de havde
indrettet ved siden af soveværelset, endvidere havde hun fundet ud af
hvad hendes mor og Peter skulle have i julegave. Overlæsset med pakker
kom hun tilbage til bilen. Da hun skulle starte bilen og køre hjem,
nægtede den pure at starte. Pokkers også, Falck havde ventetid på grund
af føret, og hun måtte hjem. Hun så at bussen der havde stoppested
hvor hun stod kørte mod Strandkøbing, den kom om tre minutter ifølge
planen. Nanna traf en hurtig beslutning, ringede igen op til Falck,
meddelte dem at de blot kunne bringe bilen til rideskolen, og selv hankede
hun op i pakkenellikerne og entrede bussen som kom i samme øjeblik. Chaufføren kiggede på Nannas oppakning
og på hendes frakke som strammede om hende. - Velkommen ombord, smilede han, - der er
jo nok at slæbe på, både på den ene og på den anden måde. Nanna smilede igen, løste billet, og
satte sig tungt i sædet. Hun lænede sig tilbage, lukkede øjnene, og søvnen
og fantasier begyndte at få tag i hendes bevidsthed. Chaufføren havde han ikke haft et frækt
glimt i øjet? Nannas tanker gik på flugt til hendes tidlige ungdom, hvor
hun havde været forelsket i en buschauffør som hun kørte med dagligt.
Nanna huskede ham som en meget flot og tiltrækkende mand, og hun havde været
meget betaget af ham, og havde prøvet at tiltrække sig hans opmærksomhed
med alle midler. De blev snart nære venner, og mødtes
også udenfor bussen. Han hed Verner, og havde egen lejlighed, Nanna boede
dengang stadig hjemme, så de mødtes hos ham. En aften havde de spist en lækker
middag, og Nanna huskede at hun havde haft en kort nederdel på, og en
hvid, næsten gennemsigtig bluse på. Verner havde kigget på hende over
bordet, og havde tørt bemærket, at hun lignede een, der var klædt på
til at blive klædt af. Nanna havde mødt hans blik, han havde fastholdt
det, og hun havde følt at hun var fanget af ham. - Vil du gerne klæde mig af? havde hun
spurgt, samtidig med at hun smilede forførende og forventede selvfølgelig
et bekræftende svar. Verner fortrak ikke en mine. - Rejs dig, sagde han roligt, men
bestemt. Nanna huskede at hun havde adlydt øjeblikkelig,
og rejst sig fra sin stol. - Tag din bluse af. Verners ordre var
kort og klar, og Nanna huskede tydeligt at hun adlød, uden at kunne
undertrykke sin uvilje mod at gøre det. Hun knappede knapperne op, een
for een, og tog blusen af. Hun stod nu, midt på gulvet, overfor Verner,
som betragtede hende nøje. Nanna huskede hun havde følt en varme
skylle igennem sig, samtidig med at hun havde følt en usikkerhed ved
situationen. - Tag din nederdel af. Verner lød endnu
engang fast og bestemt. Nanna huskede også at hun havde nægtet
at udføre hans ordre. Hun havde nok ønsket at middagen skulle ende med
at hun skulle have sex, men hun havde ønsket at blive klædt af af
Verner, og ikke stå midt på gulvet og strippe for ham. Nanna huskede også Verners reaktion. Han
havde rejst sig, gået hen til hende, havde løftet hendes nederdel op, og
havde givet hende tre hårde klask. Hun havde virkelig kunnet mærke hans
hånd, G-strengstrusserne tog intet af for slagene. Da Verner trådte et skridt tilbage, åbnede
Nanna lynlåsen, og nederdelen gled ned på gulvet. Nanna stod som i
trance, hun var helt klar over at hun var i Verners magt. Hun afventede nu
blot hans næste ordre. Verner stod lidt og betragtede hende. Han
gik hen til hende, åbnede bh’en, og Nanna stod nu kun iført G-streng,
selvsiddende strømper og stiletter. - Drej dig rundt, Verners stemme fik
Nanna til at dirre indvendig. Hun drejede sig rundt, een, to tre gange
drejede hun sig, uden tanke for andet end hvad der nu skulle ske. Verner bad hende blive stående, og gik
hen og tog om hende. - Du ønsker at blive styret, det kan jeg
mærke på dig, og jeg kan styre dig. Nanna gøs lidt indvendig. Hvorfra vidste
han at hun altid, fra den første gang hun havde set Verner, havde haft en
indre trang til at blive taget af ham, hårdt og konsekvent. - Stil dig hen i hjørnet ved reolen, og
stå stille indtil du får anden ordre, kommanderede Verner, og Nanna adlød
omgående. Hun stillede sig med ansigtet mod væggen og afventede sin skæbne.
Efter nogen tid ville hun se hvad der skete bag hende, og hun drejede
hovedet let så hun kunne se hvad der foregik. Verners stemme lød omgående
og uden tøven. - Kom herhen og læg dig over sofaryggen.
Nanna stivnede, hun så at Verner havde
en pisk i hånden, men alligevel adlød hun. Hun lænede sig ind over
sofaryggen, og hendes numse var helt ubeskyttet, for resolut trak Verner i
Nannas G-streng, så den gik midt over, og gled ned på gulvet. - Du adlød ikke, derfor må jeg straffe
dig, sagde Verner med fast stemme. Nanna huskede at dette var hendes første
SM-oplevelse. Hun havde på een gang været spændt og rædselsslagen. Hun
havde svaret javel, og pisken havde ramt hende med smerte og præcision,
en svidende smerte bredte sig i hendes balder, tårerne pressede sig på i
øjnene, men hun prøvede ikke at komme væk, hun huskede at hun havde været
i vildrede om hvordan hun skulle reagere. Da det andet slag traf hende gav hun et
lille skrig fra sig, smerten var meget gennmetrængende, og hendes hånd
fandt nu vej til hendes balder og hun gned og prøvede at lindre smerten. Verner fjernede hendes hånd, og nu fik
hun en række slag med pisken, ikke så kraftige som de to første, men nu
brød hun ud i gråd, stille flød tårerne fra hendes øjne, men en indre
varme strømmede gennem hende, hun længtes efter at føle Verner oppe i
sig, hverken mere eller mindre. Verner standsede slagene, og Nanna fik
ordre om at rejse sig. Da hun skimtede Verner gennem de tåreblændede øjne, så hun at han nu
stod nøgen, med en rejst manddom, som var parat til at opfylde hendes hedeste ønske. - På knæ, kommanderede Verner, og Nanna
adlød nu prompte. Hun lagde sig på knæ foran Verner, og lod tungen
kredse følsomt omkring det prægtige hoved, samtidig med at hun kiggede
op på sin besejrer. Hun lukkede læberne om pikken,
og Verner var ved at komme i ekstase, det så hun nu tydeligt. Verner stoppede hende, løftede hende op
i sine arme, og bar hende hen til sengen. Forsigtigt lagde han Nanna på sengen, og snart var
de forenede i et hedt favntag, Nanna begyndte at stønne og vride sig, hun følte at hun
var himlen nær, aldrig havde hun troet at hun kunne nå sådanne højder. Hun greb hårdt om
Verners krop, og følte en lykkerus som hun aldrig havde følt før. Nanna vågnede pludselig. - Er du ikke rigtig rask? Hendes øjne mødte
et bekymret blik. Det var buschaufføren som stod lænet ind over hende,
med Nannas arme omkring sig. - Jo, jo - Nanna fik samlet sine tanker
slap sit tag, og rejste sig besværet op. Chaufføren smilede til hende. - Jeg sad vist og drømte lidt sagde hun
henkastet. - Var det en ond drøm? Du kastede dig
frem og tilbage, og endte med næsten at klemme livet af mig. Nanna rødmede, dette var lidt pinligt. -
Nej, svarede hun så ærligt, - det var en rigtig dejlig drøm, men hvor
er vi? Chaufføren smilede igen. - Vi er i
Strandkøbing, og jeg kører ikke længere. Nanna rejste sig, besværet af sin
tilstand, og fik samlet sine pakker sammen. - Lad mig hjælpe dig, chaufføren tog
Nannas pakker og hjalp hende ind i ventesalen på rutebilstationen. - Skal du videre? Jeg hedder for resten
Verner, sagde den unge chauffør. Nanna smilede, pudsigt sammentræf, tænkte
hun. - Jeg ringer efter min mand, tak for hjælpen.
Chaufføren så på uret. - Jeg må også
af sted igen, sagde han hurtigt. Tak for hjælpen, Nanna smilede da den
unge mand med raske skridt gik mod døren. - Altid til tjeneste. Nutidens Verner
sendte Nanna et sidste smil da han vendte sig i døren. Nanna fiskede mobilen frem og ringede til
Lasse. Det havde været en særegen bustur. Hendes bevidsthed havde
virkelig spillet hende et pus. Atter tænkte hun på datidens Verner. SM
med ham havde hun nu aldrig haft, G-streng på det tidspunkt heller ikke.
Hun besluttede sig for at det måtte være beretningen fra bryllupsrejsen
med alt dens indhold af SM som stadig huserede i baghovedet. Hun smilede,
men den lille søde beretning ville da blive skrevet ind i dagbogen som et
symbol på drømme og realiteters forskelligheder. - Landbetjenten har haft ringet. Ridelæreren
kom 40 min. senere og hentede Nanna på endestationen hun fejlagtig var
endt på. – Han siger at der er nye spor i sagen om branden. Nanna kiggede nysgerrig på Ridelæreren.
– Noget om Claus? ville hun vide. - Han har haft ham til afhøring men vil
ikke sige noget om resultatet endnu. Men de fingeraftryk som blev fundet på
benzindunken står ikke i politiets register og dermed ved vi ikke om det
faktisk er den hovedmistænkte som står bag det. Og den mistænkte er
forsvundet fra jordens overflade. Hans lejlighed har ikke været benyttet
siden forrige fredag. Landbetjenten er i øjeblikket ved at udspørge de
bezinstationer som ligger i en radius af 50 km fra os om de kan huske
noget i den pågældende weekend, evt. spole i deres overvågningsvideoer.
Men det kommer til at tage et par dage. Lad os nu komme hjem og hvile os,
det er jo i morgen vi skal holde julefrokost så det er nok bedst du er
godt udhvilet skat. Ridelæreren gav Nanna et kys og snart
efter kørte de op ad rideskolens allé. Hvad finder betjenten på overvågningsvideoerne
og hvad har Claus sagt til forhøret. Julefrokoster ender ofte i noget vildt
– men vil det også ske i morgen hvor det er familien som er til stede.
|