Den erotiske juledagbog - Julen 2002

Forfatter: Nanna©
15. december

Fru Bergs hemmelighed

Mon jeg har det hele, tænkte Nanna. Hun kikkede på klokken, den var næsten 13.00. Lad mig se, sild og snaps, fiskefilet, sylte, æbleflæsk øl og vand. Det er der vist det hele. Det var i dag at hendes mor, Irene Berg samt hendes bror Peter kom til deres fælles julefrokost. Hvert år i december når Peter var hjemme fra Bruxelles, satte de sig sammen og fik noget godt at spise og drikke. Sidste år var den dog blevet aflyst, men da holdt de jo også juleaftens sammen hos Nanna og Ridelæreren.

 

Det bankede, døren gik op og Fru Berg og Peter kom ind.

- Glædelig jul, lød de velkendte stemme i stuen. Fru Berg var nydelig klædt i en knæ­lang kjole i en kraftig rød nuance. Peter var som altid afslappet klædt i et par pæne bukser og turtleneck trøje, han gav sin søster et varmt klem og et par søde ord til hendes efterhånden store mave.

 

Man gik til bords, der blev spist og skålet på en god jul og tiden fløj af sted.

- Det er altid så hyggeligt, sagde Fru Berg.

- Hvad? Nanna kiggede uforstående på sin mor.

- At sidde her og snakke.

Nanna skænkede hende snaps til. Fru Berg holdt hånden over glasset,
- Ikke så meget, sagde hun smilende, hendes blanke øjne vidnede dog om at hun vist skulle have stoppet for 2-3 glas siden.
 

Radioen slog over på nyhederne og speakeren nævnte ordet ”syndig” i forbindelse med en ny bogudgivelse af en kendt forfatter.
Fru Berg stirrede ud i luften mens hun ligesom smagte på ordet, "syndig". - Syndig, er det ikke et mærkeligt ord, sagde hun og kikkede drømmende ud i luften. Hun fortsat­te, - Synd og religion hører altid sammen, jeg kan huske, sagde Fru Berg og stoppede, - nåh nej det er vist ikke noget. Nanna kiggede på sin mor, hvis øjne skinnede af den megen snaps. Hun fornemmede en lille historie og skænkede sin mor yderligere et glas med en kækt blik til Ridelæreren. Fru Berg protesterede ikke denne gang, hun sad i sine egne tanker ... langt væk fra julemad og snaps.

- Hvad tænke du på mor? spurgte Nanna, - Fortæl videre, vi er nysgerrige!

Fru Berg kikkede eftertænksomt på dem, og begyndte så at fortælle: Den gang jeg var ung, det er jo efterhånden nogle år siden, da gik man kun i skole til 7. klasse, og så skulle man ud og tjene. Vi piger endte jo ofte på  husholdningsskole, hvis vi skulle have en uddannelse. Det hvor jeg boede, var det de lokale nonner, som drev den. Mine for­ældre syntes, at jeg skulle tage de par år derovre. Vi havde altid syntes, at det var noget underligt noget med de der piger i sorte kapper. Første gang jeg så "skolen", blev jeg lidt skræmt. Det var en stor massiv bygning, og alt var ganske ukendt. De levede i deres helt eget samfund bag murene. Vi nye fik som regel de kedelige opga­ver med rengøring og arbejde i marken, men vi fik da lært at være stort set selvfor­synende. En dag var jeg gået over i den store sal. Jeg kunne godt lide at gå med bare tæer på de glatte marmorsten, det er sådan en rar fornemmelse, kender I det? Fru Berg afventede ikke deres svar men fortsatte, - Pludselig hørte jeg fodtrin, og da jeg var på "ulovlig" besøg gemte jeg mig bag en af de store piller. Det sjove var, at den var ligesom hul, så man kunne stå helt ugenert der. Ud for mig stoppede trinene, og en dør blev åbnet. Jeg havde aldrig lagt mærke til den før, den gik ligesom ud i et med væggen. En af nonner og en ung pige gik forbi.  Det var Maria, en af de lidt ældre pi­ger, hun så noget beklemt ud. Døren blev ikke lukket helt, og jeg kunne se ind i rum­met bagved. Det lignede en miniature udgave af et alter. Der var plads til en eller to personer på det røde fløjl. Så var der en lille plade hvor man kunne lægge bibelen. Der var nogle store lys, og på væggene hang en masse lædersnore, som var flettet i et sjovt mønster. Der var også et kors. Først længe efter denne episode så jeg, at det ikke var Jesus som hang der, men en pige, og hun var ikke naglet men bare bundet på hænder og fødder, og så var det ikke et kors men mere et kryds. Mens jeg stod og kikkede, hørte jeg nonnen sige til Maria,

"Du har været slem, du har haft syndige tanker, har du ikke?". Hun kikkede meget strengt, ja hun nedstirrede hende totalt.

Maria begyndte at græde og tilstod at hun havde haft urene tanker. "Hvordan skal vi straffe en tøs som dig, vi kan jo sende dig hjem igen". "Åh nej det kan jeg ikke klare", tiggede Maria, det vil være at tabe ansigt overfor familien.

"Er du klar til at tage din straf", spurgte nonnen.

"Ja" svarede Maria.

"Ret dig op og stil dig her foran mig".

Maria gik hen foran alteret. Hendes uniform, vi havde noget som vel bedst kan minde om en ældre sygeplejeuniform, som på den tid var samlet med snører. Knapper var kun til pynt.

Nonnen tog fat i den snor som holdt det hele sammen og trak til med et hurtigt ryk.

Du godeste hele uniformen faldt fra hinanden. Nu stod hun helt nøgen der midt på gulvet. På den tid var blufærdigheden meget stor, jeg havde f.eks. ikke set en nøgen fuldt udvokset pige endnu. Maria var godt nok et pragteksemplar. Hun havde de skøn­neste bryster, flad mave og lange ben, og så var hun mørk i huden. Hendes far var en sømand fra Spanien.

Jeg kunne mærke nogle, for mig helt ukendte følelser i kroppen blev vakt til live.

Maria forsøgte at dække for brysterne og mellem benene med sine arme. "Armene om bag nakken", kom det vredt fra nonnen.

Langsomt foldede hun armene bag nakken.

"Spred benene" var næste ordre.

Nu stod hun der midt i lokalet, fuldt udstillet - sårbar - og ventede på det næste.

Nonnen tog en finger og kørte den ned over brysterne, od den cirkle omkring bryst­vorterne og langsomt, meget langsomt - helt ned mellem benene. Uden en forvarsel stak hun fingeren op og kørte den ud og ind et par gange.

Jeg var noget chokeret, det var virkelig grænseoverskridende når man tænker tilba­ge.

Og det blev ikke bedre da nonnen trak fingeren ud, lugtede til den og sagde til Maria, "Det her er jo synd", så satte hun fingeren til Marias mund. Hun nægtede at åbne munden, men nonnen tog bare fat om hendes næse og lidt efter måtte hun åbne mun­den og fingeren gled ind.

"Smag", sagde hun, og dernæst. "Læg dig" nonnen pegede på alteret.

Nu så jeg hvordan den skulle bruges.

Marias knæ hvilede på det røde fløjl, maven lå ind over pladen og lædersnorene blev brugt til at binde hende fast med. De var flettet så man bare lige skulle vride dem rundt en enkelt gang og de var låst, ganske snedigt sagde Fru Berg. Armene blev trukket ud til siden, helt ud, og benene blev spredt så meget som det var muligt. Jeg følte med Maria, hvor må det have været ydmygende at ligge der helt nøgen og blot­tet uden at kunne gøre noget. Men det var også fantastisk frækt, kan jeg huske på den måde min krop reagerede på. Nonnen tog en af de brede flettede snore og ganske langsomt begyndte hun at bearbejde Marias balder til de blev helt røde.

Jeg have en gang fået en endefuld af mine forældre, så jeg var godt klar over hvilken varme der nu bredte sig i Marias bagdel.

Umiddelbart så hun ikke ud til at være særligt medtaget for hun vrikkede ligesom med enden for hvert slag. Måske var den en provokation eller et magtspil de havde kørende.

Med en finger kontrollerede nonnen og sagde ”Du er jo stadig syndig, så må der stær­kere midler til”.

Hun tog et af de store lys, viste det til Maria mens hun sagde:

"Ved du hvad dette skal bruges til".

Jeg er ikke klar over om Maria nikkede ja elle nej, men  nonnen stillede sig bag Maria og førte lyset mod hende åbning. Jeg kunne se da det ramte for Maria rykkede i sno­rene, men nonnen havde fået hende bundet godt fast. Jeg skal love for at hun fik en ordentligt tur med lyset. Det for ud og ind af hedes køn, det var i hvert fald ren "afstraffelse" Arme Maria tænkte jeg. Maria blev skubbet frem og tilbage i snorene. Dog så jeg at hun havde knyttet hænderne for ligesom at fortælle "Du får mig aldrig helt". Men jeg så også noget som jeg ikke har set før, nemlig at Maria øjne begyndte at blive slørede og hun stønnede mere og mere i en fast rytme. Pludselig hyldede hun op og sled i båndene, jeg troede på det tidspunkt at nonnen var gået for langt. Senere fandt jeg dog ud af det rette sammenhæng, sagde Fru Berg med et svømmende blik.

"Nåh så du er stadig syndig" konstaterede nonnen og gik om foran Maria. Med en lang bevægelse trak hun sin sorte kappe op over hovedet. Hun var helt nøgen indenunder. Hun var lidt mere fyldig end Maria, men bevares, hun var også en flot pige.

”Nu har du smittet mig med din syndighed så du har bare at få gjort noget ved det” Hun stillede sig helt hen til Marias hoved, tog fat i hendes lange sorte hår og tvang hendes mund ned mellem sine ben. Jeg havde aldrig hørt om at man kunne bruge mun­den til den slags, og så to piger. Jeg var virkelig påvirket, både chokeret og ophidset og længe efter kunne jeg ligge i sengen og se det hele for mig igen. Det var i de peri­oder jeg lærte et eller andet om min krop.

Nanna bemærkede at Fru Berg pludselig blev blufærdig og rødmede let mens hun for­talte videre.

Nonnen styrede Marias mund via grebet i håret.

”Du kan godt komme ind med tungen, der sidder også synd indvendig”

Jeg mere fornemmede end så tungen undersøgte alle krogene på nonnen. slikkede op og ned, borede sig ind i det bløde kød og nappede blidt i det. Hun begyndte at stønne og flåede mere og mere i håret for til sidst at slippe det og falde tilbage på en tabu­ret som stod lidt tilbagetrukket. Efter  ca. 5 minutter stønnede nonnen, "Nu har du vist udstået din straf for i dag Maria. Mon ikke vi skal se om du kan få noget af de lettere opgave her i klosteret".

Nåh det var sådan man fik loppetjanserne, tænkte jeg. Viden er magt og jeg skulle senere få fin gavn af min viden.

 

Fru Berg kom til sig selv igen, drak sin øl ud og kikkede på klokken. Det var allerede mørkt.

- Jeg gamle sludrechatol snakker da vist for meget, det må også være den snaps I har fyldt på mig, sagde hun med grødet stemme henvendt til Nanna og Ridelæreren.

- Det var da ret spændende, svarede Nanna, det har du da aldrig fortalt os om før!

- Nej, det var måske også dumt af mig, Fru Berg vaklede men genfandt balancen, hun havde helt klart fået for meget af snapsen.

Peter kyssede sin søster farvel, gav hånd til Ridelæreren og sagde at han glædede sig til at holde jul hos dem her i deres nye hus i år.

- For resten søs, gør det noget, at jeg juleaften tager en sød pige med, jeg har lært at kende. Peter kiggede skælmsk på Nanna, som forundret over, ikke at have hørt noget om en kæreste fra sin mor, svarede ham, at de da naturligvis var velkommen begge to, men hvem var hun?

- Det finder du nok ud af inden den 24 smilede Peter tilbage, tog sin mor, som kiggede drømmende ud i luften, under armen og gik over mod rideskolens bygninger.

 

Ridelæreren lukkede døren efter dem og tog om Nanna.

- Ja, hvem skulle dog have troet at svigermor havde været hos nonner.

- Ja, og oplevet sådan noget, Nanna så eftertænksom ud, - eller måske var det bare noget hun fandt på?

- Det finder vi aldrig ud af, svarede Ridelæreren, - men jeg synes det er en historie du skal skrive i din dagbog, men lige nu, han begyndte at tage hendes tøj af, - tror jeg at jeg vil finde ud af om du er ”syndig”

 

Hengivent lagde han armen om hende, slukkede lyset, og gik mod soveværelset.

 

Er Nanna syndig?

Hvem er Peters kæreste?

Ved Fru Berg mon hvad synd er?

 

Følg med igen i morgen.