Den erotiske juledagbog - Julen 2002

Forfatter: Nanna©
24. december

Og så blev det endelig jul

- Tillykke begge to, det er en dejlig sund dreng. Jordemoderen lagde det nyfødte barn op på Nannas mave.

Ridelæreren stod ved hendes side med et stolt smil over hele ansigtet.

- Er han helt okay? Det var jo lidt for tidligt?

Jordemoderen bekræftede at han var stor og velskabt. Lidt efter blev han målt og vejet og med vægten 3900g og 53 cm fik de lykkelige forældre at vide at alt var som det skulle være.

 

Fødslen var startet med at vandet gik mens de var hos Maria Kvist og de kørte straks på sygehuset. Det blev en hurtig og ukompliceret fødsel på bare 6 timer. Og nu, nu var de lykkelige forældre til en lille dreng. En lille ny beboer på rideskolen havde set dagens lys.

 

Det var den 24. december og de fik at vide at hvis de havde mod på det og de næste 4 timer forløb uden problemer kunne de komme hjem til middagstid. Nanna skulle dog tage den med ro resten af dagen.

- Åhhh, Nanna sukkede, barnet havde fundet hendes bryst og suttede for at få den første mælk.

- Nå da da, jeg har nok fået en konkurrent nu. Ridelæreren flirtede med sin kone. – Nu husker du vel at give mig lidt opmærksomhed også. Han kyssede ømt sin kone.

Længe sad de i tavshed og nød det lille vidunders ihærdige bearbejdning af brystet for at få noget at spise.

 

Nanna tænkte på dagen før. Hun tænkte på Maria Kvist, tænkte på hvordan hun selv havde mistolket mange ting. Havde hun da bare vidst at Maria og Claus havde et forhold, det ville have sparet hende for så meget. På den anden side set kunne Ridelæreren også have fortalt hende sandheden, at tro at det var at spare hende for bekymringer ikke at fortælle hende alt, var klart en stor misforståelse havde alle indset, men sket var sket. Hun drejede ansigtet for at få et kys af den mand som elskede hende og som hun elskede overalt.

 

De blev udskrevet fra sygehuset lige over middag, og kom hjem til et hus hvor der var en sagte summen af aktivitet. Faster Tove og Nannas mor Irene Berg var der begge to og der duftede dejligt af juleforberedelser til den store dag. Babyseng og puslebord, alt var parat og mor og barn tog sig en fortjent søvn indtil sulten overmandede den lille ny som vågnede op med et vræl som fortalte om hans utilfredshed med sin tomme mave.

 

Hen på eftermiddagen fik familien besøg. Morten Holm, landbetjent og slave for Nanna kom på besøg, ikke blot et barselsbesøg men et besøg med mange facetter.

 

- Glædelig jul, Mistress, hviskede han, - og tillykke med sønnen, tilføjede han og overrakte hende en lille pakke.

Nanna tog imod pakken og åbnede den diskret på Mortens opfordring. Ud tog hun den skønneste lak bh og trusse man kunne tænke sig.

- Jeg er sikker på at den vil klæde min Mistress, hviskede han, - se bare på mine bukser.

Nanna kiggede ned og så en begyndende dejlig bule vokse sig frem. Det var også en fræk bh. Rød og med hul til brystvorterne. På trussen var der flotte kæder der symboliserede ordet magt.

Hun gav Morten et stort knus og hviskede tak til ham.

Den lille fyr i vuggen gav et par klynk fra sig og fik straks opmærksomheden. Han lå og kiggede sin mor uden dog at kunne fokusere endnu.

 

- Jeg har gode nyheder, fortsatte Morten. – Snuseren har tilstået her til morgen.

- Åh gudskelov, Nanna åndede lettet op, - så bliver det ikke nødvendigt med Claus’ alibi!

- Claus mødte op på stationen i aftes sammen med Maria Kvist, han er dermed renset for mistanke.

- Hvad gjorde så udfaldet? Nanna kiggede nysgerrigt på Morten Holm.

- Vi konfronterede ham med videoen fra tankstationen hvor han havde købt benzinen, samt med hans fingeraftryk på den fundne dunk på gerningsstedet.

- Jamen det beviser da ikke at det er ham som har sat ild på laden, ingen har jo set ham stryge tændstikken, sagde Nanna eftertænksomt.

- Erkendt, fru Sandholm, jeg brugte en lille hvid løgn som han hoppede på. En løgn som omfatter Dem. Da han jo er deres barndomskæreste, kunne jeg ikke slippe af med den tanke, at branden måske var et hævntogt af en eller anden art, især set i relation til sidste år da han gav Deres mand Ridelæreren en på hovedet fordi han legede med Deres følelser. (Kan læses her)

- Hov vent nu lidt, Nanna var ikke helt med, - hvad sagde du da til ham?

- Jo med min mistanke om at ildspåsættelsen var en form for jalousi i relation til Dem, så sagde jeg til ham, da jeg havde vist ham videooptagelsen af hans benzinkøb og konfronteret ham med sammenfald af fingeraftryk, at jeg for øvrigt havde en hilsen til ham fra Dem.

- Fra mig, jamen det passer jo ikke, Nanna kiggede forvirret på ham.

- Nej, ganske vist ikke, men jeg håbede på at jeg kunne bringe ham ud af balance og få ham til at tilstå og det lykkedes. Jeg sagde til ham at jeg netop kom fra et besøg på sygehuset hvor De netop havde født en lille søn og at hele familien havde det godt, samt at De havde bedt mig hilse ham. Han brød fuldstændig sammen og hulkede; Åh gud hvad har jeg dog gjort, jeg elsker hende jo bare; om og om igen. Få minutter efter aflagde Flemming fuld tilståelse.

- Nanna, Morten kiggede alvorligt på hende og lagde den højtidelige facade, - Flemming bad om lov til at tale med dig, hvilket jo i sagens natur ikke umiddelbart kunne lade sig gøre, så bad han om papir og blyant og her, Morten trak et brev op af lomme, - her er brevet. Nu går jeg med Lasse ud og skifter ble på den lille fyr her, så kan du læse det i fred og ro.

 

Nanna åbnede brevet og læste:

 

Kæreste Nanna!

Jeg elskede dig så højt dengang, dengang vi begge var så unge.

Så forsvandt du for mig, men dybt i mit hjerte glemte jeg dig aldrig. Ingen pige havde før eller efter vor barndomskærlighed betydet så meget for mig som du gjorde.

Sidste år fandt jeg dig igen. Jeg troede ikke mine egne øjne. Der stod du, lyslevende og smuk som da vi gik i skole.

Jeg håbede på at vinde dig tilbage, jeg løj om at min mester havde sagt at jeg skulle finde overnatning på grund af snestormen,  for at få dig til at tilbyde jeg kunne overnatte hos dig. Det lykkedes.

Åh, Nanna hvor var det skønt at sidde sammen med dig igen, høre din stemme, mærke din varme. Men dit hjerte, din kærlighed tilhørte en anden. En som ikke var dig værdig, som legede med dine følelser. Hvis du vidste hvor ondt det gjorde på mig. Da du afviste mig den nat gjorde det ondt i mig som intet nogensinde før havde gjort ondt. Jeg stod op før du vågnede, skrev en besked til dig som du måske husker, opsøgte den mand som bestemt ikke var dig værdig og fortalte ham om hvad jeg mente om sådan een som ham. Ja, erkendt, jeg gav ham en på hovedet, hvilket jeg beklager men stadig mener han fortjente.

Da jeg kom tilbage til mit firma sendte de mig på en opgave i Jylland og der opholdt jeg mig de følgende 10 måneder på et stort byggeri. Jeg havde jo intet som bandt mig til Sjælland efter min skilsmisse som du måske husker jeg fortalte dig om.

Først i december var jeg så i din naboby på job og fik lyst til at se om du stadig var på rideskolen.

Jeg gik rundt om din lejlighed en tidlig morgen, men så kun nogle unge piger, troede det var nogen som boede hos dig. Kom igen nogle dage senere, og fandt da ud af at du var flyttet. Skuffet kørte jeg væk, ville jo så gerne møde dig igen.

Dagen efter fandt jeg ud af at du var gift med Ridelæreren og boede i huset ude på bakken.

Undskyld jeg forskrækkede dig Nanna, men jeg måtte se dig igen. Den aften jeg kiggede ind af vinduet var det ikke for at gøre dig ondt, jeg ville blot være sikker på at det var dig. Og der sad du så med stor mave på. Åh gud, min Nanna, min Nanna var gravid med en anden, det var jo mit barn du skulle bære, du skulle være min kæreste igen. Hele min verden faldt sammen. Hele sommeren i Jylland havde jeg tænkt på dig, drømt om hvordan det ville være at elske med dig igen, at du var min og kun min.

I flere dage gik jeg rundt som forstenet, det kunne ikke være sandt, jeg drak hjernen ud, ville ikke forstå at du var tabt for altid, kunne ikke forstå det. En nat jeg havde drukket tæt tog jeg min bil, parkerede på den anden side af skoven, tog benzindunken med mig og gik over til laden og satte ild på den. Jeg ville ikke gøre nogen mennesker fortræd, men det var som om det var min fortvivlelse, flammerne i mit hjerte, jeg så slikke mod den sorte nattehimmel og jeg ønskede du skulle se dem også.

Undskyld Nanna, jeg ved jeg har handlet uansvarlig og dumt. Jeg ved jeg kommer til at betale for denne ugerning. Men jeg vil, at du skal vide, at jeg gjorde det i kærlighed til dig. Erkendelsen af at du var mistet for altid gjorde ondt, og det må jeg nu betale for.

 

Din for altid

Flemming

 

 

Nanna græd, tårerne trillede ned af hendes kinder. Ridelæreren kom, hidkaldt af hendes klynken. Hun rakte ham brevet mens hun tørrede kinderne.

Stille foldede han brevet sammen og gav hende det tilbage efter at have læst det. Han trak hende ind til sig og hviskede stille – Elskede, elskede.

Da tårestrømmen var standset kiggede hun op på ham og hviskede, - Hvad skal jeg dog skrive i min dagbog for den 24. december.

- Jeg synes du skal skrive:

 

Kærlighed er som en ild,

leger man med den går det galt,

men plejer og passer man den ømt og nænsomt,

er den livets gave.

 

- Du har trofast skrevet hele december, jeg synes du skal skrive om hvordan en måned på rideskolen trods alt endte godt.

Nanna kiggede smilende op på sin mand. Jo, han havde ret. Borte var al angst og usikkerhed, både hvad angik ”snuseren” som jo var hendes barndomskæreste, men borte var også Maria Kvist, hun og Claus var jo blevet forlovet i dag.

 

I det samme ringede det på døren.

- Hej søs, og tillykke. Nannas bror kom ind i stuen, - Må jeg præsentere min veninde Monica.

Nanna måbede. Monica fra kontoret kom lykkelig gående hånd i hånd med hendes bror. – Jeg har endelig fundet den dejligste pige i verden. Gud ske tak og lov for en parabol som ikke virkede en aften. Han smilede stort, - nå ja og så var der jo snestorm om natten og jeg fik Monica overbevist om at jeg bestemt ikke ville kunne finde op til jeres hus i det snevejr. Han grinede stort og gav Monica et kys.

 

- Ja så er vi her vist alle sammen og kan sætte os til bord, andestegen er ved at brun og sprød. Det var faster Tove som stod for køkkenet.

Vuggen blev rullet med hen til bordet og samlet var familien. En lykkelig, varm og glad familie som sammen fejrede den traditionsbundne danske Jul.

Udenfor dalede sneen stille ned. Det var atter blevet jul i Danmark.

 

 

EPILOG

 

På Nannas natbord lå en sort bog, fyldt med de oplevelser Nanna havde nedfældet i de forløbne 23 dage. En bog som bevidner at kærlighed og erotik er gave som vi skal værne om thi det er det dyrebarest vi har og får.

 

 

Kære læser.

Tusind tak fordi du fulgte med i historien om Nanna, Ridelæreren og alle de andre på rideskolen.

Jeg håber du har nydt historien lige så meget som jeg har nydt at skrive den.

 

Jeg vil samtidig takke mine gæsteskribenter, Stockmaster og Dorte, C.L.Vie samt Miss White for deres indsats i historien. 24 afsnit er mange og det er dejlig når man får lidt input udefra. Tusind tak.

 

Mr. De Bond stod for årets tegninger som prydede dagens afsnit. Uden ham ingen tegninger. Tak for dine flotte streger.

 

Også en stor tak til min hovedsponsor Shetoys som har gjort det muligt for mig at være på nettet i år, samt til deres programmør Troels, som har taget sig af det tekniske på siden.

 

Tak til alle gavesponsorer for deres velvillige bidrag til konkurrencen, uden jer mistede julekalenderen lidt af sit image om at være en erotisk julekalender.

 

Til slut en stor og velfortjent tak til min mand og børn som har fået hus og familie til at fungere mens dette projekt løb af stabelen, samt til venner og bekendte som ikke har set skyggen af mig i længere tid. Tak til jer alle.

 

Rigtig glædelig Jul og godt Nytår

Nanna Naye 2002

 

Har du kommentarer til forfatteren kan du sende dem her