Jul og erotik på høloftet - 2004

Forfatter: Nanna©
4. december

Resumé
Ridelæreren skal til Mors, men samtidig starter julemånedens første snestorm. Han trodser vejret og tager af sted alligevel. På rideskolen går Nanna over i laden for at hente sin mors dagbog, men støder nærmest ind i rideskolens nyansatte Birgitte fra stalden. Staldmesteren kommer til og undres over Birgittes færden i laden, da han allerede har fortalt hende, at det er privat område.
Da Nanna kom tilbage til huset sidst på eftermiddagen, var det uden dagbog, og i det samme ringede telefonen.

4. december – Et lidenskabeligt mareridt i sneen - skrevet af Nanna
Nanna strakte sig i sengen. Hun glippede med øjnene. Søvnigt sparkede hun dynen af sig, men blev straks med et jag i sit ene ben, mindet om, at hun for få dage siden havde været ude for et uheld.
Hun skuttede sig og trak atter dynen omkring sig. Hun smilede og tænkte på telefonopkaldet fra aftenen før. Hun var spændt på at høre om Ridelærerens ophold, når han kom hjem…. Mon Karen havde taget sig godt af ham?

Lad os springe med i Ridelærerens bil og følge ham på gårsdagens tur…
Ridelæreren stirrede ud i den hvirvlende snemasse. At han alligevel skulle være blevet hjemme, var han ikke længere i tvivl om. Han kunne knapt se vejbanen. Alt var som en hvid dyne omkring ham. Når han kiggede igennem ruden, var det som en hvid tornado, der bare drejede rundt og rundt og rundt. 

Pludselig så han orange blinkende lygter lige foran bilen. Automatisk trådte han på bremsen, med det resultat at bilen begyndte at skride ud. Hurtigt kom han til fornuft og begyndte at modstyre. Endelig holdt bilen stille. Han var ikke klar over, hvor han var henne, bortset fra at han lige akkurat havde observeret, at han havde passeret Lillebæltsbroen. En falckredder bankende på ruden.
– Undskyld hr. men vi må bede dem køre bilen så langt ud i siden som muligt. Vi er nødt til at transportere alle bilister herfra i bæltekøretøjer. Der ligger over 80 cm. sne på vejene herfra, og vi har været nødt til at indstille kørslen med sneplov. De kan blive indkvarteret i Fredericia, der er nærmeste by. Der er stadig enkelt pladser på byens hoteller, men hvis De har mulighed for privat indkvartering ser vi gerne, de gør det.
Ridelæreren tænkte sig om. Fredericia - hvordan var det nu. Var det ikke her Nanna havde en veninde – en Domina, som hun havde afrettet et par slaver sammen med?
Ridelæreren takkede ja til at køre med mod Fredericia til falckredderen.
Han ringede hjem til Nanna, som var lettet over at høre fra ham. Hun havde netop i tv hørt om sneens hærgen omkring trekantsområdet. Han fik Karens navn og adresse, og Nanna lovede at ringe til Karen for at høre, om det var muligt, han kunne overnatte hos hende.

Karen blev glad for at høre fra Nanna. Hun fortalte, at sneen nåede op til midt på døren, men mente dog godt at Ridelæreren kunne bane sig vej gennem masserne. Undrende fortalte Nanna, at sneen hos dem kun lå 20 cm høj.
Der blev stille i røret, og Nanna troede at forbindelse til Karen var forsvundet, men så lød Karens stemme atter i røret.
- Nanna, bare tag det med ro. Jeg skal nok tage mig godt af ham og have et varmt bad klar, tæpper, varm mad og varm kaffe når han dukker op. Tror du det er okay?
Nanna bekræftede og fortalte hende, at hun var glad for, at det lige netop var Karen, der fik Ridelæreren i sin varetægt.
- Karen, tag dig ”godt” af ham ikke?
Karen lovede, at det skulle hun nok og de ringede af.
Nanna havde ringet til Ridelæreren, at det var i orden med Karen, bare han selv kunne finde ud til hendes hus.
Ridelæreren sukkede og satte sig til at vente på bæltekøretøjet, der skulle transportere ham videre.

Han stønnede, stak hænderne dybt i lommerne og kæmpede sig igennem sneen. Karens hus lå en lille kilometer fra centrum. Han mere kravlede end gik i sneen, og udmattet bankede han 3 kvarter  senere på hendes dør.
Han huskede Karen som en varm kvinde, stor og frodig og forestillede sig hende i uldne slacks og en tyk sweater. Så stor var hans overraskelse, da en noget slankere udgave af Karen lukkede døren op iført lakkjole og lårlange støvler.
- Det var du længe om - ja du er selv ude om, at dit vand er koldt nu, sådan er det! Hvilken mand skal da brugen næsten en time på at gå den sølle kilometer.
- Jeg..
- Ja, jeg er ligeglad med dine forklaringer, kom nu ind i stedet for at stå der og lukke varmen ud, og se så at komme af det tøj.
Ridelæreren kiggede sig om efter et gæsteværelse, men Karen tårnede sig op foran ham og sagde, at han godt kunne kravle ud af det kluns lige nu. – NU! Kommanderede hun.
Ridelæreren kiggede undrende på hende, men tog så til genmæle.
- Og du kan godt tåle at se et ordentligt stykke mandfolk, drillede han.
Det var en lidt letsindig udtalelse. Karen fløj hen til ham, rev hans skjorte op så knapperne fløj til alle sider, bukserne fik sammen tur, og snart stod han i det bare ingenting.
Karen kiggede vurderende op og ned af ham. På trods af kulden var hans lem ikke helt slapt længere.
- Afgang, ud i bad – og du får 20 minutter til at få varmen, så stiller du herinde igen på alle fire.

20 minutter senere kom Ridelæreren ind i stuen igen.
- Sagde jeg ikke på alle fire? Karen gik hurtigt hen til ham, satte et halsbånd på Ridelæreren og kommanderede ham ned på alle fire.
Ridelæreren hjerte slog et ekstra slag. Når han og Nanna havde leget, havde det blot været dominans. Han havde aldrig haft halsbånd på før nu.
- Hvad venter du på - af sted! Tror du bare, du er kommet her for at nyde.
Ridelæreren fik besked på at rejse sig, og gå ind i den ved siden af liggende spisestue.
- Server mig min mad, og du tager lige forklæde på. Karen satte sig til rette.
Ridelæreren gik i køkkenet, hvor Karen rent faktisk havde gjort maden klar til servering. På køkkenbordet lå et lille miniatureforklæde. Han tog det på, bandt knude og sløjfe bagpå. Det kolde silkesatin bølgede frem og tilbage over hans lem. Følelsen var yderst stimulerende, og til sin skræk mærkede han lemmet rejse sig, samtidig med at Karen utålmodigt råbte, hvor han blev af. Han turde ikke andet end at skynde sig ind med den anrettede mad, stift lem eller ej.
Karens blik gled granskende ned over ham, da han kom ind med fadet, og øjnene stoppede øjeblikkeligt ved bulen i forklædet.
- Næh nu har jeg da aldrig set magen til frækhed, bruste hun op, - her lægger jeg hus til i den værste snestorm i mands minde, og så tillader du dig at gå rundt med stiv pik, hvilken uforskammethed. Hun rejste sig hastigt op og gik over til væggen og trak gardinerne fra. Hvad Ridelæreren troede skjulte et stort vindue, skjulte et kors på væggen. Han blev nu fixeret på korset. Hænderne blev sat i manchetter, der var fæstnet over hovedhøjde. Omkring anklerne påsatte hun ligeledes manchetter, som blev fæstnet forneden på korset. Dernæst blev to remme trukket omkring ham. Øverste rem blev spændt omkring brystkassen, nederste rem omkring taljen. Da den sidste rem var spændt, kunne han ikke røre sig ud af pletten.
- Ja her hjælper det ikke at ruske i noget – nu er du helt i min vold, min søde ven!
Karen fremdrog nu en lille gabestok, som hun hængte op foran Ridelæreren, der stod med ansigtet ud ad på korset. Hun løftede det øverst bræt og tog et solidt tag om hans pik og nosser, og lagde det hele ind i gabestokken,, så hans ædlere dele hang på forsiden af gabestokke. Hun tog nu fat om hans pik, gned den et par gange så den stod helt stiv og strunk, løftede den op og satte den hurtigt fat med velcrobånd, så den stod op ad brættet og kuglerne hang ned ad -  fri og tilgængelige.
Fra væggen tog hun en lille bitte pisk.
- Her i huset er man kun liderlig, når jeg siger, at det er ok at være liderlig - er det forstået? Hun afventede ikke hans svar, men slog på hans nosser med den lille pisk. Slaget gjorde ikke som sådan ondt, men da hun fortsatte med at bruge den lille pisk, blev nosserne mere og mere varme, og det var som små nåle ramte den sarte hud. Efterhånden som smerten holdt sit indtog i Ridelærerens nosser, begyndte han at stå urolig. Det var ikke meget han kunne bevæge sig, men få centimeter kunne han godt rykke sig.
Da nosserne var varme og røde efter de mange slag, lukkede hun gabestokken op og løsnede pikken, som egentlig ikke var blevet så meget mindre af hendes behandling. Ridelæreren nød at lade stå til, nød at være i en erfaren kvindes hænder. Hans tanker blev brat afbrudt, da 100 nåle jog i hans lem. Han gav et brøl fra sig. Havde slet ikke set, hvad hun foretog sig. Brættet havde hun fjernet, og i stedet havde hun sat en pikring i læder på hans stadig stive lem. Ringen havde nitter på indersiden, og fra pikringen gik der en ledning op til et lille apparat, Karen stod med i hænderne.
- Nåå, så det var det, der skulle til for at få dig op af stolen. Karen smilede stort til ham, og drejede atter på en af knapperne.
Ridelæreren hev i manchetterne, og kastede hovedet fra side til side, da hun lidt efter lidt skruede mere og mere op for strømmen. Han gispede efter vejret.
- Nåå, hvor er man da ynkelig, gjorde hun godmodigt nar, - skal man have en lille pause?
Hun satte sig hen til bordet og spiste maden på sin tallerken. Jævnligt kiggede hun på Ridelæreren. Hans lem stod lodret op af maven nu. Han var helt i hendes vold, og han vidste det.
Da Karen havde indtaget sidste mundfuld, rejste hun sig atter og kom over til Ridelæreren. Hun fornemmede en lille angst i hans øjne, da hun tog elektroapparatet og gjorde klar til at dreje på knappen. Han knyttede hænderne og afventede stødet. Men det kom ikke. I stedet mærkede han en svag sitren. Denne sitren blev forstærket lidt efter lidt. Hvad der før var en summen, mundede atter ud i den følelse af, at hundredvis af nåle prikkede i ham. Smilende kiggede hun på ham, da hun lidt efter lidt skruede op for strømmen.
- Arghhhhh Madame, arhghhh, stønnede Ridelæreren.
- Har du så lært, at det er kun, når jeg giver lov, man har lov at have rejsning? Karen sænkede strømniveauet, så Ridelæreren kunne svare.
- Åhh, ja Madame, men jeg har ikke helt styr på det, kan jeg føle.
- Har jeg bedt om din mening? Her er det bare Ja Madame eller Nej Madame.
- Javel Madame, stønnede Ridelæreren, idet Madame atter havde skruet op for strømmen.
- Jeg kan ikke høre, hvad du siger.
- Jeg svarede Ja Madame, nærmest råbte Ridelæreren, da Karen i det samme skruede op for strømmen.
Strømmen forsvandt, og Ridelæreren åndede lettet op. Det var på én gang så pirrende og samtidig så ulideligt. Hans pik sitrede, da Madame tog pikringen af ham og ligeledes den lille gabestok han havde omkring pikken. Men dermed var det ikke slut. Madame kom med et par japanske brystklemmer, og satte på hans små brystvorter. De var den slags, der lukker kæberne mere sammen, jo mere man trækker i dem. Han blev nu vendt om på korset. Madame startede en systematisk opvarmning af hans baller. Den varme fornemmelse blev hurtigt til en brændende fornemmelse, og ind imellem skar smerten som en borende pil i huden. Ridelæreren vred sig i manchetterne, hvilket blot afstedkom en hjertelig latter fra Madame.
- Nåh, så man vil gerne væk herfra?
- Nej, Madame, stønnede Ridelæreren. – Jeg mener, jo måske, jeg ved ikke. Ridelæren var i den grad i vildrede med sine følelser.
- Det var dog en noget vægelsindet udtalelse, men måske jeg skal give dig lidt at danse for.
Madame tog en kort ridepisk og et spanskrør ned fra væggen. Ridelærerens baller fik nu fem på hver balle i hurtigere og hurtigere tempo. Små støn og skrig banede sig vej ud af Ridelæreren mund. Det brændte som bare, når hun virkelig trak igennem. Pludselig hørte han et svirp i luften, og følte straks efter en skærende smerte. Spanskrøret - han gispede og hev efter vejret for at være klar til det næste svirp. Men det kom ikke... han slappede af, pyyh... men i samme øjeblik ramte spanskrøret ham atter med uforandret kraft. Og igen og igen. Han stod på tæer, han skreg, hans pik stod stiv op ad maven, hans hjerne slog fra, smerten gik over i vellyst, smerte, vellyst, ja ja.. åhhh han mærkede blodets dunken i sin pik, mærkede smertens vellyst, kuglerne trak sig sammen, han….

DUNK, DUNK, irriteret virrede Ridelæreren med hovedet. Atter lød det DUNK DUNK.
- Halloo, er De helt forrykt! De kan ikke sidde og sove i bilen, det er livsfarligt i dette vejr. De kan fryse ihjel. Følg med, så kører vi Dem ind til byen, hvor De kan blive indkvarteret.
Ridelæreren gned øjnene, han var faldet i søvn, mens han ventede på bæltekøretøjet, der skulle fragte ham og andre nødstedte bilister i snestormen ind til Fredericia.
Puha, det havde været noget af en livagtig drøm. Han kiggede ned på sine bukser, hvor en våd plamage begyndte at tone frem. - Pokkers - men det var der ikke noget at gøre ved nu. Han kravlede ud af bilen, og kæmpede sig frem i snestormen til bæltekøretøjet, der holdt lige i nærheden.
En time senere bankede han på Karens dør.

 

Skal drøm nu blive til virkelighed, åbner Karen iført sit Domina dress, eller har hun bare et varmt bad og kaffe klar til ham.. Følg med igen i morgen.