Jul og erotik på høloftet - 2004

Forfatter: Nanna©
6. december

Resumé
Ridelæreren vendte hjem efter to dage hos Dominaen Kari, der mod hans vilje udnyttede ham, og til hans store overraskelse fandt ind til m’et i hans sjæl. Dette bragte dog en lille kurre på tråden mellem Nanna og Ridelæreren, idet Nanna nok havde bedt Karen om at tage sig kærlig af ham, men dog nok ikke havde ventet en sådan tilbagemelding. Men sket er sket, og Nanna valgte at køre løbet videre og beordrede ham i slaveposition, og hvad der skete i soveværelset efterfølgende, får vi desværre ikke at vide.

Kapitel 6 – Voldtægt - skrevet af Nanna.
- Sig mig engang, har vi mus? Ridelæreren kiggede over på væggen ved pejsen, hvor nissehuen hang. Huen bevægede sig. Fra at have hængt med knasten ned ad, stod huen nu stiv og strunk.
Hastigt rejste Ridelæreren sig fra sin stol, og med få skridt var hen henne ved huen og tog fat i den, som ville han fange en mus inden i huen. Men idet han rørte ved huen, faldt den blot sammen som en slatten klud.
- Hmm, det var da underligt. Ridelæreren tog huen ned, vendte og drejede den, men der var intet unaturligt at se ved den.
- Nisse!
Nanna kiggede forbløffet på sønnen Alex, der pegede på huen.
- Nej, lille skat, ikke en nisse - en nissehue, sagde Nanna til drengen, der sad sammen med dem og spiste frokost.
- Nisse, sagde Alex igen og pegede på skabet.
Nanna rystede på hovedet, og kaldte ham et lille sludrechatol.

- Det er vist ikke lige nu, vi skal hjem i hulen, sagde Jokke til Jesse, hans bror. De sad oppe på skabet hos Ridelærerens. De havde begge en usynlighedspind i munden. Men det var netop da han snakkede, at Alex fik øje på ham, og hurtigt bed han sammen om pinden igen. Godt at knægten ikke var så gammel, at han kunne fortælle, hvad han havde set.

Ungnisserne Jokke og Jesse, sønner af nisserne Magnus og Marie, var netop vendt hjem fra nisseskolen. De havde besluttet, at de lige ville vende forbi menneskene, og se om alt var ved det gamle, inden de blev overfaldet af forældrene, som naturligvis ville vide alt om, hvordan det var gået på skolen siden sidste jul.
De genkendte straks nissefars hue, der hang over kaminen, og de vidste nu begge - efter deres ophold på skolen - at når en mande-nissehue står lige op i vejret, er det tegn på lidenskab, og når en kvinde-nisses hue bliver orange, er det tegn på samme.

Ridelæreren hængte nissehuen op igen, og straks rejste huen sig igen.
- Det var da som… huen må da være forhekset. Ridelæreren kløede sig i håret.
- Du skal huske, at I fandt den i branddammen, da du faldt i sidste år. Måske HAR den tilhørt en nisse, hvem ved, og vi ved jo alle, at nisser kan hekse.
- Hm, jeg er nu ikke helt tryg ved det alligevel. Ting der bevæger sig, hmm.
- Nisse, sagde Alex igen. Forældrene grinede og strøg ham over håret.

Efter et stykke tid lagde huen sig atter ned, og ungnisserne grinede og besluttede, at nu kunne de vist godt smutte ned i nissehulen.
De blev modtaget af Magnus og Marie, der med åbne arme og knus og kys bød deres sønner velkommen hjem. Marie havde røde kinder, men heldigvis kunne ungnisserne ikke se, at hun også havde en rød bagdel.

På krykker humpede Nanna ned mod laden. Solen stod højt på himlen, og efter de sidste par dages snestorm glitrede sneen nu i solen. Hun kravlede op ad stigen, satte sig godt til rette i halmen og tog moderens gamle dagbog frem. Den var i sort skind, siderne var nussede i kanten, som var den læst mange gange.
Nanna bladrede lidt frem og tilbage i den, og besluttede så at læse fra første side, da det tilsyneladende var noget fortsættende, moderen fortalte deri.

Og Nanna læste..
Der er sket så meget i mit liv nu, så meget at jeg er nødt til at lette min samvittighed her i bogen.

Hårene rejste sig på Nannas arme. Hendes mor havde da aldrig ytret sig om problemer i ungdommen?

Det hele startede en sommerdag lige efter, at jeg var færdig med husholdningsskolen. Min far og mor sagde, at de havde fundet et arbejde til mig. De havde hørt, at man manglede en husholderske på en gård ovre ved Silkeborg, hvor far havde noget familie. Fars onkel Poul havde talt med dem på gården, og de ville hellere end gerne have en, der havde været på husholdningsskole. (Har du lyst til at læse en af Fru Bergs erotiske oplevelser på husholdningsklosteret, som hun fortalte om i 2002, kan du læse den HER). Så det blev bestemt, at jeg skulle rejse derover den 10. juli. Så havde jeg 4 dage at finde mig til rette i, inden jeg sådan rigtig skulle starte på arbejdet.
Det var gårdejeren selv, Svend Hansen, der hentede mig ved rutebilen. På vejen hjem fortalte han, at hans kone var død af lungebetændelse i februar måned. Desværre havde heldet heller ikke tilsmilet dem med børn, men sådan var det vel godt nok, når det nu skulle gå så galt. Men der var jo en del, der skulle bespises på gården - 5 karle og medhjælpere til malkning, høst m.v. Svend var ikke så gammel, kun omkring de 33 år. Jeg var selv på det tidspunkt bare 17 år. Svend viste mig rundt på gården, og karlene piftede efter mig, men Svend bad dem styre sig, nu skulle de ikke skræmme den nye husholderske væk. Så fik piben en anden lyd, og de undskyldte og skyndte sig at arbejde videre.
Jeg følte mig med det samme godt tilpas med husbond, som jeg kaldte ham.
En eftermiddag stod jeg ude i urtehaven, og bælgede ærter til aftenens grønærter og nippede stikkelsbær til grød, da Poul kom hen til mig. Poul var et par år ældre end jeg og en af sommermedhjælperne.
- Goddag Irene, jeg tænkte på, i det her gode vejr, æhhh, kunne du.., jeg mener, her neden for markerne har vi jo søen. Der er et par øer derude, som vi plejer at svømme over til om aftenen. Så sidder vi og ryger og hygger os. Om du har lyst til at komme med os i aften? Poul vred kasketten i hænderne, som vidste han ikke, hvor han skulle gøre af dem.
- Joh, Poul, det lyder da hyggeligt, det vil jeg da meget gerne, men nu er der ikke for langt at svømme vel?
Poul svarede, at det var ikke at regne for noget.
Om aftenen svømmede Poul, Ole, Kristian og jeg over til øen. Ole og Kristian havde købt en pose øl og to pakker cigaretter, som de havde taget med.
Solen skinnede stadig varmt, og vi badede, røg og hyggede os, da Marie, der stod for malkningen, råbte ovre fra bredden at Poul og Ole blev nødt til at komme, da der var en ko, der var ved at kælve.Poul beklagede mange gange, og de to skyndte sig at svømme retur. Tilbage sad jeg så med Kristian. Havde jeg tænkt mig lidt om, var jeg svømmet med retur. For Kristian var ikke en type jeg brød mig om, han havde skulderlangt fedtet hår og talte altid så vulgært.
- Nå, hva så bette Irene, ka’ du klar’ mosten her på landet.
Jo, det mente jeg jo nok jeg kunne, hidtil var det jo gået godt.
Kristian satte ølflasken for munden og tog en ordentlig slurk.
- Ja du sku’ ellers have været ude i stalden i dag, da blev der uddelt kølle.
- Kølle? Jeg kiggede spørgende på Kristian.
- Ja for fan’  vi havde 3 af ornerne på søerne, for pokker da de gik til den, der blev gryntet og pulet noget.
- Jeg må vist også  hellere komme, sagde jeg og rejste mig.
Kristian fór op, - Nåå, min snut, nu ikke travlt vel. Han tog omkring mig, og hans hænder ragede rundt på mine bryster.
Jeg vred og skubbede til ham for at komme fri, men han holdt mig i et jerngreb, og hans mund begyndte at slikke rundt på min hals og mund. Hans ene hånd holdt fat i min hestehale, og den anden begyndte at rive i min badedragt.
- Nej, Kristian, lad være, lad mig være.
- Du er bare en lille billig Københavner luder, er du ikke, gryntede Kristian.
- Nej jeg, jeg… jeg har aldrig prøvet det før, vil du ikke godt slippe mig, vær nu sød!
- Vær nu sød, gjorde Kristian nar, - nå så det er en lille jomfrufisse, godsejeren har støvet op til sig denne gang. Ja ja, den sidste var også godt brugt, men hold da kæft hvor hendes fisse var dejlig stram.
Kristian gryntede, og væltede mig omkuld i græsset.
Hvordan han fik sine underbenklæder af, ved jeg ikke, men det næste jeg mærkede var, at noget stort pressede sig på forneden på mig. Jeg samlede benene, men da Kristian truede mig med sin knytnæve, spredte jeg benene.  Jeg følte det som ild i skridtet, da han bare pressede på igen og igen.
- Åhh, stønnede han, endelig en jomfrufisse, den glæde skal godsejeren ikke have!
Han stødte til, og jeg følte det som hele mit underliv revnede, da han gik igennem min mødom.
Jeg tror, jeg skreg højt i det øjeblik, og i næste øjeblik mærkede jeg hans savlende mund over min.
- Åhh, min lille jomfru københavner fisse, stønnede han..
Jeg lå bare helt stille og græd. Tårerne løb ned af kinderne, mens kan pumpede løs i mit forsvarsløse underliv. Endelig udstødte han et brøl, og jeg mærkede, hvordan jeg blev helt klistret til indvendig.
I samme øjeblik fløj Kristian gennem luften.
- Hvad helvede foregår der her.
Jeg blev trukket op, og et par store arme lagde sig omkring mig. – Åh gud Irene, har han gjort dig fortræd.
Jeg nikkede, og tårerne trillede ned af kinderne af mig. Det var godsejeren, der på en tur over markerne havde hørt mit skrig. Nu stod han foran mig med vandet dryppende af tøjet.
- Se at komme væk fra mine jorder, jeg vil aldrig nogensinde se dig igen, og dukker du op, skal jeg med egne hænder selv slå dig ihjel, tordnede godsejeren til Kristian, som vaklede ud i vandet for at svømme væk fra sin overfaldsmand.
Jeg hulkede og begyndte at ryste over det hele. Godsejeren lagde armene betryggende om mig, gyngede mig blidt fra side til side og sagde, at jeg vist hellere måtte komme hjem på gården og i et varmt bad.
Et bad var lige, hvad jeg trængte til. Aldrig havde jeg følt mig så beskidt og ulækker. Jeg sad i badekarret, og lod bare det varme vand løbe over mig igen og igen. Om aftenen bad godsejeren mig komme op i hans arbejdsværelse.
- Irene, jeg ved ikke, hvad jeg kan gøre for dig, han kiggede spørgende på mig. – Vil du gerne hjem til dine forældre igen?
Jeg svarede, at det bedste for mig vist var, at fortsætte med at arbejde.  Som sådan havde jeg jo ikke lidt nogen overlast.
- Hvad med et besøg hos lægen?
Igen svarede jeg, at jeg vist var helt ok. Jeg havde godt nok blødt lidt, men det havde jeg jo hørt fra veninder, at alle gjorde, og ud over lidt ømhed var jeg vist ok.
Jeg rødmede og slog blikket ned. Det var jo en mand jeg talte med, ikke en veninde.
Godsejeren rømmede sig. – Ja, Irene det er jo op til dig, men du arbejder hos mig, og jeg vil støtte dig så meget, som du har brug for. Jeg har i øvrigt lige talt med betjent Eskildsen, og Kristian skal ikke vise sig i omegnen igen.
Jeg begyndte at græde igen. Godsejeren rejste sig, kom over og lagde sine arme beskyttende om mig, og trøstede mig. – Jeg synes, du skal holde fri i morgen, for lige at få det lidt på afstand. Tag en tur ind til Silkeborg og køb dig lidt nyt tøj. Her – Han rakte mig 200 kr., - gør det lidt godt for dig selv, og du kan bare få Poul til at køre dig og hente dig igen, hvis du vil.

Her sluttede afsnittet i dagbogen. Nanna sad længe eftertænksomt og kiggede ud i luften. Hendes mor havde aldrig omtalt den voldtægt. Hvad havde det betydet for hende, havde det ødelagt hendes liv? Nanna troede det ikke, men måske havde det alligevel haft en betydning. Og så Svend Hansen, det navn kendte hun godt, hun smilede. Lukkede bogen, lagde den ned i kassen igen og vendte tilbage til Lasse og Alex.

Hvorfra kender Nanna Svend Hansen, og hvad mon voldtægten kom til at betyde for Irene Berg. Læs videre med Nanna i de kommende dage.