Jul og erotik på høloftet - Julen 2004

Forfatter: C.L.Vie©
13. december

Resumé
Det blev ikke til den helt store oplevelse for vore ungnisser i går, og Sidse var vred og sendte dem retur til Rideskolen, da hun havde taget dem og nissepigerne i færd med at lege seksualundervisere. På rideskolen satte Marie Magnus til at fortælle dem lidt om blomsterne og bierne. Men i dag skal vi tilbage til Nanna og Ridelæreren.

Kapitel 13 – Brev fra en ukendt – skrevet af gæsteskribent C.L.Vie
Ridelæreren var kørt i børnehave med Alex, og Nanna vimsede stille rundt. Hendes ben var i bedring, og hun behøvede ikke længere krykker at støtte sig til. Det kunne give et lille jag i knæet i ny og næ, værre var det med hendes skød. Hun ømmede sig, da hun satte sig ned for at drikke sin formiddagskaffe. Hendes fantasi var blevet godt pirret af beretningen fra den ukendte brevskriver i lørdags. X, som personen kaldte sig, var blevet taget mod sin vilje på en yacht, hvilket hun berettede om. Nanna besluttede sig for at få en fræk aften med Ridelæreren, og faster Tove var straks klar til at agere barnepige. Og fræk var den blevet. Hun havde tilberedt en lækker menu og serveret den iført sit stuepigedress. 
Naturligvis var hun ikke dygtig nok overfor Ridelærerens kritiske blik, og de var endt i kælderen i deres SM rum. Han havde bundet hende fast hen over bordet dernede og havde forladt rummet. Kort tid efter trådte en anden mand ind, i kutte og tildækket, som brugte Nanna, akkurat som hun havde læst i brevet fra den ukendte, som hånende og nedgørende havde fortalt hende, hvilken liderlige tøjte hun var, mens han brutalt havde brugt hende. Naturligvis var det Ridelæreren, der havde iført sig sin munkekutte, men det kunne Nanna godt abstrahere fra.

Nanna vred sig på stolen og mærkede ømheden stråle ud fra skødet. Hun hørte postkassens låg klapre, og kort efter postbilen køre bort. Hun gik ud for at hente dagens reklamer og post.

Der var brev til Ridelæreren fra Grønnelund Gods på Mors og et brev til hende fra.... atter et brev fra den ukendte X fra Spanien. Hun lagde Ridelæreren brev til side til ham, tog sit eget brev og satte sig til at læse på sofaen…

 

Jeg fik også lige lyst til at fortælle dig, om dengang jeg faldt ned ovre ved nr. 13.
Det er ikke nogen, jeg som sådan kender, men jeg ser tit FP derovre. FP er faktisk Frøken Petterson, men gaden kalder hende ikke andet end FP. Jeg hørte en dag to kvinder sladrer, og de kaldte hende ”fremmedpolitiet”. Sådan lød det for mig, og så slog de en højlydt og overstadig latter op.  Nåh men - mandag gik jeg forbi derovre, og kikkede rent instinktivt op af gangen til huset. Der gik FP og fejede som sædvanligt. Hun er altid klædt i en folkedanserdragt med snøreliv, der giver hende en meget flot og fremtrædende kavalergang - uhm, og så en stor kjole med flæser og mange lag. Da jeg gik videre, var jeg overbevist om, at der var noget galt - jeg kunne bare ikke lige komme på, hvad det var. Jeg ventede et par minutter og gik tilbage med ophøjet nysgerrighed. Da jeg passerede gangen op til huset, kikkede jeg opad igen og ramte hendes øjne. Hurtigt nikkede jeg goddag og gik videre. Hun ventede helt afgjort på nogen, og det var ikke mig, kunne jeg se i hendes øjne. Det var ganske besynderligt, og pludselig gik det op for mig, at hendes tøj var unaturligt rent og nystrøget - og hun gik og fejede. Det passede slet ikke sammen, og mine tanker flød rundt med komplot teorier, om spioner, og så det der med fremmedpolitiet. Nysgerrig som jeg var, ventede jeg længere oppe ad gaden i en carport. Der kom et hvid varevogn, der stoppede ud for hendes låge. En høj slank og ganske nydelig mand steg ud og åbnede døren til varerummet, som han forsvandt ind i. Efter få minutter kom han ud igen, iført en fuldstændig nystrøget politiuniform fra det forrige århundrede og gik ind mod FP's dør. Spioner osv. tænkte jeg, og listede ind i haven. Et vindue stod på klem, og jeg krøb op på den skrå nedgang til en gammel kælder. Det var svært at holde balancen, og samtidig koncentrere sig om at kikke ind i stuen.

Der var FP, hun stod midt i stuen og ventede foran en stol, som var polstret i lilla velour med høj ryg og armlæn. Nu kom politimanden gående. Det var en stiv og marchagtig gang, men meget myndig. Han gik lige direkte over til stolen, hvor han satte sig. Det var ret bizart for mig at overvære. Jeg blev pirret, min nysgerrighed stimuleret og jeg fik en underlig boblende fornemmelse i maven. Han løftede sin hånd og knipsede. FP nærmest svævede ud af stuen i sin store kjole. Jeg kan ikke selv huske, at jeg har set en betjent med hvide handsker og et hvidt læderbælte om livet. Bæltet var, så vidt jeg kunne se, uden skrammer og ridser og helt gejlet op med voks. Der hang en kort tyk knippel i bæltet, som ellers var besat med guldknapper. FP kom glidende tilbage med en bakke, hvorpå der stod et koldt glas hvidvin, som blev serveret for manden. Han tog det og nippede til det. Hun satte bakken, og stillede sig ud midt i stuen med bøjet hoved. Sådan ventede vi alle på, at han fik drukket sin vin. Det tog lang tid, syntes jeg - få nu drukket ud, råbte jeg inde i hovedet - jeg vil videre - efterhånden var min krop begyndt at reagere på den bizarre forestilling. Glasset blev tømt og sat på gulvet.
Han lukkede begge hænders pege og tommelfingre, som om de greb i noget, og trak dem i et V op i luften. Hun tog fat i enderne på sløjfen og trak langsomt. Snørerne sprang af hægterne og toppen delte sig i midten. Den afslørede et par dejlige små runde bryster, det man nu kunne se af dem. Hans hænder gik bagover. Hun tog i siderne på toppen og trak til siden, og lod den glide ned af armene. Jo det var et par dejlige bryster, som struttede frem i fuld åbenhed. Han samlede sine pege- og tommelfingre i knibebevægelser, og hun gjorde det samme, dog med brystvorterne imellem fingrene. Han bevægede hænderne og fingrene, og satte sig tilbage i stolen. Hun begyndte at kærtegne sine bryster. Løftede dem frem i rummet med hænderne støttende under dem. Pege- og tommelfingre gik i gang med vorterne, og begyndte at nusse, nive, hive og berøre let. Området yderst på brysterne skiftede farve, blev mørkere og vorterne blev større og strittede mere indbydende ud i luften.
Han satte sig op, og brugte hænderne til at sige "tilbage". Hun trak sig tilbage. Længere sagde hænderne. Til sidst ramte hun spisebordet. Længere sagde hænderne. Hun fulgte instrukserne, og satte sig på bordkanten. Længere - hun lænede sig tilbage, og lå nu på albuerne. Hænderne viste, at de rullede noget op. Hun begyndte langsomt, at trække sin store kjole op mod livet. Da hun stoppede ved knæene, kunne jeg se på hænderne, at hun legede med ilden. De virkede vrede, de hvide handskebeklædte hænder, da de pointerede, at der skulle fortsættes til stopsignalet kom. Hun løftede videre. Der kom strømpekanten, og der var spænderne på hofteholderen. Hun stoppede igen. Nu var pegefingeren fremme. Jeg tror, der var smæk i luften. Langsomt kom kjolen længere op, og afslørede et trusseløst underliv. Nej hvor var hun dejlig indbydende, som hun lå der. Da kjolen nåede midt på livet, kom det velkendte stoptegn fra betjenten. Jeg havde lyst til at råbe til dem. Han tog begge pegefingre, og lagde dem mod sine læber fra hver sin side. Derefter bevægede han dem frem og tilbage mod hinanden. Det var ikke til at tage fejl af.
Hendes fingre kom dansende ned af kjolen - ned til det blottede underliv. Ganske langsomt men målrettet kom de nærmere. I lange cirklende bevægelser, som blev mindre og mindre, startende med navlen, endte de mellem hendes ben. Betjenten havde sat sig i sin stol. Han sad lige ret op og ned, meget officielt. Hendes fingre legede rundt om indgangen. Pegefingeren legede fra navlen og ned, bøjede af og kærtegnede det ene inderlår, så det andet og tilbage igen. Kom nu til sagen, tænkte jeg. Nu var det pegefinger og langfinger, som gled ned over venusbjerget. Skiltes og gled ud på hvert sit inderlår. Satans, tænkte jeg. Betjenten sad stadig stiv og myndig. Mon ikke jeg kunne se sveden på panden og luften i bukserne. Fingrene samlede sig sammen, og klemte skamlæberne mod hinanden. For satan da tøs, mere af den slags. Nu var det pegefingeren igen, som gled ned. Denne gang delte den skamlæberne, gled ned mod numsen, stoppede og skiftede med langfingeren som kom opad igen. Den stoppede øverst i åbningen. Bankede i en langsom fast rytme, gled ned og ind. Dens indtrængen sådan lige pludselig, gav mig et chok, og var ved at vælte mig ned af pinden. Hun fortsatte med at bevæge fingeren ud og ind, op til klitten og tilbage igen. Tempoet skiftede i sekvenser af langsom, hurtigt, hårdt og blødt. Han sad bare og stønnede. Pludselig stoppede hun. Det var som en rød klud for en tyr. Han rettede sig op. Så strengt på hende og pegede på gulvet. Hun tog sin finger i munden, og slikkede den demonstrativt, mens hun kikkede ham dybt i øjnene. Nu kom pegefingeren i bedste skolelærer sti. Det tændte ham vist af. Nu gjorde han en cirkelbevægelse, efterfulgt af hænder der skubbede, og en afsluttende håndflade som vendte opad. Hun vendte ryggen til, og bøjede sig ind over bordet på en sådan måde, at kun lige brystvorterne rørte bordpladen, og så samlede hun hænderne på ryggen. Han spankulerede i strækmarch hen til den gamle kommode ved væggen og tog et par ting. Meget stift og målrettet gik han over til FP. I et hurtigt ryk flåede han hendes kjole ned og blottede hendes underliv. Jeg må sige, at hun havde den mest indbydende hjerteformede røv, ja det mener jeg, som jeg havde set. Den tiggede om at blive krammet, kysset og elsket. Den var fuldstændig mælkehvid uden nogen form for nuancer. Jeg tror, den var malet på, he he. Og jeg kunne næsten ikke stå fast længere, i min iver for at se den pantomimeagtige forestilling, der udspillede sig lige foran mine øjne. Han stilede sig bag hende med siden til og tog en bred ting i hånden. Løftede armen til skulderhøjde, førte den ned i en lang blød bue og ramte hende på venstre balle - smak. Hun bukkede i knæene og krøb lidt frem. Jeg er ikke færdig, sagde han. Hun indfandt sig i startpositionen igen. Fem gange på hver balle. De blev svagt lyserøde. Hun ømmede sig. Han skiftede til en lang tynd pind. Jeg kunne høre, at den svirpede i luften. Det kunne hun også, og for hvert svirp i luften, trak hun enden væk. Nåh, tænke jeg, det er vist den stærke sennep. Han byttede til en noget tykkere og kraftigere kæp, som han langsomt kørte over hendes ryg og balder. Det blev til 10 slag på hver balle. Hendes stønnen havde ændret lyd, den kom længere nede fra nu.
Ballerne skiftede farve mod det mere mørke. Han gik et par skridt baglæns og iagttog hende. Nikkede tilfreds og gik frem, mens han tog den tynde. Nu fik hun 5 slag på hver balle. Jeg kunne høre, at hun jamrede sig, men hun skiftede hele tiden stemmeleje. Det kom længere og længere nede fra kroppen. Pludselig fik hun 10 meget hårde slag. Det kunne høres, men hun blev liggende hen over bordet, hvor hendes brystvorter måtte være ømme af, at være blevet trukket hen over bordpladen. Han trådte tilbage og beundrede de mørkerøde striber på bagdelen, der tegnede et fletmønster. Nikkende gik han over mod et lille skab på gulvet. Han åbnede det. Tog et gammeldags strygejern ud, og gik over til FP. Jeg må sige, at jeg en kort overgang overvejede, hvordan jeg skulle springe ind og forhindre ham i, at varme hendes baller med et strygejern. Da jeg fik styr på mine impulser, så jeg, at skabet på gulvet var et køleskab. Mit hjerte sprang flere slag over - det havde jeg misset. Han lagde en hånd på hendes lænd, og begyndte at stryge hendes overophedede baller. Jeg var stadig i chok, men blev også temmelig opstemt af, at tænke på den fornemmelse, hun nu måtte føle. Da hun var strøget færdig, rejste han sig op og gik i march hen til stolen og satte sig. Hun rejste sig op, og gik over til ham. Han rakte hende staven. Hun slog et par gange i håndfladen, pegede på han bukser og sagde "Kom så, frem med politiet".
Jeg tabte kæben. ”Frem med politiet” og ikke ”fremmedpolitiet”, nu forstod jeg, hvorfor de grinede. I et uopmærksomt øjeblik glemte jeg, hvor jeg stod. Min fod gled på det våde træ, og jeg faldt. Jeg ramte kælderlågen halvt nede og landede på græsset. Forvirret og i panik for jeg hen over rosenbedet, gennem hækken og ud foran en bil, som dyttede kraftigt af mig. Jeg spænede, det bedste jeg havde lært. Fór op ad trappen og sparkede døren i bag mig. Jeg gled langsomt ned på gulvet i entreen, fuldstændig ude af mig selv med hjertet kørende i overgear. Jeg fik øje på spejlet på den modsatte væg. Min jakke var revet fra under armen til midt på ryggen. Var der nogen udenfor - var jeg i sikkerhed - kom de efter mig? Jeg lyttede, men min hjertebanken overdøvede min lytteevne. Mine sko var mudrede. Og her sad jeg fuldstændig opkørt - både hvad angår spænding, hjerteslag og erotisk opstemthed…

Her sluttede brevet, og Nanna sad tilbage og stirrede målløs på brevet. Hvad var det dog for en kvinde, der sendte hende disse breve. Kvinde, Nanna smagte på ordet, kvinde. Hun skimmede ned over brevet igen, lige netop denne historie var skrevet, som var det en mand. Hun fandt et par passager:

Hun er altid klædt i en folkedanserdragt med snøreliv, der giver hende en meget flot og fremtrædende kavalergang – uhm
Ville en kvinde skrive ”uhm” om en kavalergang? Næppe.
Det tog lang tid, syntes jeg - få nu drukket ud, råbte jeg inde i hovedet - jeg vil videre..

Var det ikke en mands utålmodighed, der her blev beskrevet?

Hun fandt de andre breve frem. Jo, håndskriften var den samme, ingen tvivl om det, men hvorfor skulle en person udgive sig for at være af andet køn?

Ja, hvorfor skulle en person pludselig begynde at skrive som en anden. Man forstår Nannas frustration, ikke?
Er det en mand eller en kvinde, den ukendte X, og hvorfor sender vedkommende disse breve.
Er der noget sammenhæng mellem de erotiske breve og den problematiske bodeling.
Kan nisserne mon hjælpe med opklaringen? Læs videre i morgen.

Ovenstående tekst er skrevet til Nannas - "Jul og Erotik på høloftet 2004".
Den må ikke offentliggøres andre steder uden tilladelse,og er eksklusivt til brug for Nanna på elektronisk eller trykt medie.

©C.L Vie
Kommentarer, forslag, ris & ros sendes til funinspace@hotmail.com