Jul og erotik på høloftet - Julen 2004

Forfatter: C.L.Vie©
23. december

Resumé
Nanna har en storesøster eller rettere halvsøster. Irene Berg skriver i sin dagbog om, hvordan hun valgte at bortadoptere det barn, hun blev befrugtet med under voldtægten på bade-øen den sommer i 1969. Dette barn gør nu krav på rideskolen, eller rettere, det er i hvert fald det Nanna, Peter og Ridelæreren antager. Sagfører Svendsen har varslet sit komme den 23. kl. 14.00

23. december -  Erotiske gys i borgtårnet - skrevet af gæsteskribent C.L.Vie
Telefonen ringede, og Nanna sprang for at tage den. Nerverne sad udenpå tøjet. Det var i dag, lillejuleaften, og dagen hvor sagføreren ville komme.

- Nanna Sandholm, svarede hun. – Ja, javel så, nå, ja. I morgen? Ja, ja hvis det ikke kan være anderledes så. Ja men det er så i orden. Farvel.

Nanna kiggede over på Ridelæreren. – Mødet er aflyst. Svendsens sekretær sagde, at der var et par detaljer, der havde forsinket undersøgelserne, men at de ville komme i morgen kl. 10. og så ville alt være klar. Nanna satte sig på køkkenstolen og støttede hovedet i hænderne. – Det er ikke til at holde ud.
- Rolig skat, nu skal vi prøve at tænke på noget andet. Nu får jeg staldmesteren til at hente et juletræ til os, og så pynter vi det sammen med Alex i eftermiddag. Har vi handlet det ind, vi skal bruge til i morgen? Sammen fik de noteret ned det sidste de manglede, og Ridelæreren tog Alex med i bilen og kørte til købmand.
Nanna gik ud i det rum de opbevarede juletræspynten i og fandt kasserne frem. Lasse havde ret, uanset hvad sagfører Svendsen måtte meddele dem, så blev det jo jul, hvad enten de ville det eller ej. Og naturligvis skulle Alex have sin jul, og julegaverne var jo også købt.

Hun tog pynten op af kasserne. Noget af det var fra hendes barndom. Gamle hjerter, glasfugle, kræmmerhuse. Et par hjerter havde fået løs hank. Hun gik ind i Ridelærerens kontor for at klipse dem sammen med klipsemaskinen. Hun måtte flytte stempelpude og stempel og andre papirer, før hun fandt hæftemaskinen. Da hjerterne var repareret, sad hun med dem i hænderne, nynnede en lille sang hun og hendes mor ofte havde sunget og mindedes gamle dage. Hun mindedes sin opvækst på godset ved Silkeborg, hendes og Peters første skoleår. Hun havde aldrig så meget som anet, at hun havde haft en halvsøster. Hvad var der mon blevet af hende. Nå ja, det fandt hun jo nok ud af i morgen. Onkel Jørgen og tante Vera på Fyn, det var dem der havde taget sig af hendes mor, ikke et ord havde de mælet om det i alle årene. Heller ikke de to kære mennesker var her mere, men deres børn, kunne hun spørge dem. Nej, det måtte vente, nu ville hun først se og høre hvad Svendsen havde med i morgen.

I det samme hørte hun postbilen, men nåede kun lige at råbe god jul efter Nielsen, da han med et vink ønskede hende en glædelig jul også.
Postkassen var fyldt med julekort fra nær og fjern, men især én konvolut tiltrak sig hendes opmærksomhed. Hun kiggede på stemplet. Spanien, igen! Nu kunne det altså snart være nok, men nysgerrigt tog hun brevet og satte sig i sin yndlingsstol og læste.

Jeg fik også lige lyst til at fortælle dig om dengang hvor begrebet - mere mellem himmel og jord, fik en anden dimension for mig.
Kan du huske at du fortalte om Grønnelund Gods? - jeg forsøgte at finde det en dag. Men som sædvanlig, for jeg vild. Faktisk endte jeg helt der ude, hvor fjorden slutter. Ved du hvad, derude ligger en gammel borgruin. Man kan ikke se den før man kommer helt rundt om pynten. Pludselig står den høj, sort, massiv og majestætisk lige foran en. Det virker overvældende - og skræmmende. Jeg blev draget af kæmpen og ville ind for at se den. Men der var spærret af alle vegne. Da jeg kikkede ned af stien så jeg et lavt hus med bindingsværk. Udenfor hang et gammelt skilt og knirkede i vinden. Kro stod der på det med sirlig skråskrift. Jeg besluttede mig fra at besøge det lavloftede bindingsværkshus og få lidt til ganen. Da jeg trådte ind blev der helt stille i stuen. Det var ikke ubehageligt men helt tydeligt kom der ikke fremmede derind. Hurtigt fik jeg orienteret mig og gik mod baren hvor jeg nikkede goddag til krofatter. En øl sagde jeg og kikkede rundt. Jeg satte mig ved det første bord. Lige overfor sad 6 kvinder og kikkede på mig. De var ældre og efter deres udseende havde de set bedre dage. Efter at have vundet over genertheden kikkede jeg rundt. På væggene hang billeder af kroens liv og der var også billeder af borgen. Da jeg løftede glasset igen, observerede jeg, at den ene kikkede meget intenst på mig. Jeg var lidt pinlig berørt. Ringen sagde hun lavt til de andre. De kikkede også og begyndte så at tale sagte til hinanden. Nu rejste kvinden sig og kom over til mig. Hun løftede den krogede stok, og med den pegede hun på min finger. Hvor har du ring fra? Jeg var lidt målløs. Kikkede på min finger og sagde, at jeg havde været i østen på et teskib og havde købt den der. Du ved, den ring jeg gik med på langfingeren, den meget brede sølvring med de mystiske inskriptioner. Hun pegede på et billede på væggen med sin stok. Vend billedet sagde hun. Jeg ved stadig ikke hvorfor, men jeg rejste mig og vendte billedet. På den anden side var der et flot og meget farverigt maleri af borgen. I forgrunden stod en høj mand i noget der for mig lignede en admirals-uniform af ældre årgang. Fingrene sagde hun - kik på fingrene. Jeg fik et chok. På den midterste finger på hver hånd havde personen en ring magen til min. Kvinden satte sig ned ved mit bord. Der går historier omkring den borg - ved du det? Hvis du kan en god en, svarede jeg, så giver jeg en omgang til dig og dine veninder. Hun kikkede rundt - veninder, næh snarere lidelsesfæller - men jo, hvis du tror du kan holde til det. Var det en udfordring? - så tager jeg den op.
Før min og din tid, ja før vores forældre har der gået historier om borgen. En af dem jeg husker fra mine yngre dage er, at unge piger som har besøgt borgen og specielt nordtårnet ikke er sig selv bagefter. Hvis du ser nordtårnet i forhold til resten af borgen, kan du se, at tidens tand ligesom ikke rigtig bider fast på det. Jeg var jo selv ret nysgerrig, havde måske ikke den store erfaring i noget som helst, men jeg havde masser af selvtillid. Jeg valgte den mandag ud af den blå luft. Jeg går ad den lange snoede sti. Den har altid været der og ser ud som det altid har gjort. Da jeg kommer tæt på borgen letter 5 sorte fugle fra tårnet - kik på billedet. Jeg kikker på billedet og jo de er med på maleriet. Jeg ved ikke om det har noget at sige, men det tror jeg. Døren til tårnet skal være låst, det har jeg hele tiden fået fortalt. Men det er den ikke. Jeg står med en stor hængelås i hånden. Den vejer vel et par kilo og er større end min håndflade. Den har ikke været brugt i mange år kan jeg se på rusten. Døren bliver lirket op. Jeg går ind. Tappen snor sig op i tårnet. Der er tommetykt støv på trinnene. Ingen har gået her i mange år. Men trappen har været flittigt brugt. Det kan jeg se på den hulning i midten af trinnene. Min nysgerrighed får mig til at fortsætte. Efter anden cirkel på trappen letter en ugle. Den er blevet forstyrret i sin søvn. Trappen lugter gammel. Mine trin giver genlyd i tårnet - på en underlig massiv måde. Et par af trinnene har en anden lyd. Jeg mærker på dem med fingeren. De er kolde - det er nistret marmor. Øverste oppe er en dør. Det er en stor tung egetræsdør af rå planker. Den skubber jeg op ved at sætte skulderen på. Rummet inde bag har ikke været brugt i lang tid. Luften er tyk af "tid der har stået stille". På vejen ind river jeg min arm på et gammelt søm. Det bløder let, men jeg er for optaget af eventyret til at bemærke det. På gulvet ligger en træplanke med 3 huller i. Det midterste er væsentligt større end de andre. Jeg stiller mig på planken og kikker rundt. Pludselig bliver jeg grebet bagfra af arme, som går under mine og samles bag nakken. Jeg er fanget. Det er stærke arme, der holde mig fast, og mellem håndfladerne holdes mit ansigt, så jeg ikke kan se bagud. Jeg er ikke bange, men meget overrasket, for jeg var jo helt alene. En hætte bliver trukket ned over mit hoved og snøret fast under hagen. Jeg hører en lyd af træ, som slår sammen. Min krop tvinges forover. Mit hoved rammer noget hårdt. Mine hænder ligeså. En enkelt klap af massivt træ pacificerer mig fuldstændigt. En gabestok - træplanken på gulvet er en del af en gabestok. Jeg er låst fast og fuldstændig overgivet til nogen andens kontrol. En buk rejses under mig, så jeg ikke falder, hvis benene bliver slået væk under mig. Der går mange tanker gennem mit hoved. Men jeg føler mig ikke utryg. En duft af nykløvet birketræ breder sig i rummet. Derudover er der en blød varme, som smyger sig om kroppen. Det minder mest om en sensommeraften, hvor solen driver de sidste varme stråle ud. Mine sanser løber rundt med mig. Jeg ser farver flyde ud, jeg kan lugte ting, som jeg ved ikke er i lokalet, jeg fornemmer, at jeg er alene, men ved, at det er jeg på ingen måde. Mit hjerte stiger i frekvens - det hamrer hårdere og hårdere. Luften i hætten bliver tung og bedøvende. Nogen åbner for munden. Jeg får frisk luft ind under hætten. Det køler, men forvirrer igen da duften af birk, skov og strand bliver meget intens. For første gang mærker jeg hænder på min krop. Der er mange hænder. De er lange, stærke, følsomme og krævende. Lidt som når man holder en dyr antik vase. Man holder fast, for ikke at tabe den, men holder ikke så fast, at den skrøbelige vase brister. Kan du forestille dig, hvordan der er at mærke sådan nogle hænder? Jeg nåede ikke at svare, før hun var videre i sin fortid. Jeg står stadigvæk bukket forover. Det er ikke særlig sjovt for en pige at stå sådan, medmindre man er sammen men nogle man kan lide. Umiddelbart føler jeg ikke ubehag. Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg føler, for lyde, dufte og tanker roder rundt i hovedet, som om jeg var fuld. Der er hænder på mine bare arme. De kærtegner ganske blødt. Selv fornemmer jeg, at det er varm luft der berører mig. Man bliver helt vanvittig af de kærtegn. Lange bløde varme strøg, som giver sig god tid. Et par hænder på min ryg begynder at snøre min top op. Jeg vender tilbage til virkeligheden. Det måtte jo komme. Jeg står jo ikke bare her for mig selv. Der er nogen som vil noget. Min mave trækker sig sammen, og jeg gisper tungt. Hænderne på ryggen er venlige men krævende. De er beroligende, og så vidt jeg fornemmer, vil de mig ikke ondt. For hver snøre der trækkes ud af toppen, bliver jeg mere og mere synlig - hvis du forstå. En snøre ryger og en lang finger, så blød som en barnenumse, aer mig ned over ryggen. Den sidste snøre er væk. Min ryg er bar. Hænderne finder det punkt lige ovenover stedet hvor ryggen bliver fræk. En lang meget kyndig massage af min ryg er i gang. Jeg slapper af og nyder det. Det gør faktisk helt godt længere nede. Jeg overgiver mig. De eller dem eller nogen, kan jo gøre hvad de har lyst til, men jeg fornemmer ikke noget, der vil skade mig. Et ekstra sæt hænder på mine hofter. De masserer synkront med de andre. Glider fra hofterne op langs siden og tvinger toppen væk. Jeg er klar over, at jeg er fuldt synlig i øjeblikket - men jeg er ligeglad. Hænderne glider under mine bryster og masserer dem blidt. Det er så blødt, at det går lige gennem hele kroppen. Samler, løfter og ælter mine bryster. Først blidt, så hårdere, for til sidst at være blide igen. Det er hænder, som ved, hvad de vil. De kræver, at jeg giver ekstase tilbage. Det kan jeg mærke. Bløde fingre finder mine brystvorter. Leger med dem. Napper blidt og hårdt. Får dem til at strutte så det gør godt helt ned mellem benene. Og det er ikke fordi det er koldt. En blid varm vind kærtegner min krop. Jeg føler, jeg svæver. Nye hænder på mine hofter, jeg ved ikke, om jeg kan tæller otte hænder - men jeg er også ligeglad. Linningen på min kjole bliver udfordret. Nu kan jeg mærke, at den trækkes nedad. Jeg ønsker det vist sådan. Luften omkring mine hofter er let. Mine underbenklæder ryger samme vej. Jeg er euforisk og seksuelt opstemt. Hænderne trækker tøjet ned til gulvet. Jeg stiger velvilligt ud af det. Nu ønsker jeg at det ikke skal stoppe her. Jeg spreder benene lidt mere end godt er. Hænderne på vej op rammer mine knæ. Det kildrer, og jeg bukker i benene. Stolpen under maven griber mig, så jeg ikke vælter. Mine inderlår kærtegnes. Men hele tiden viger hænderne udenom. Nu er det pludselig rundingen på ballerne som er interessant. Jeg vil have forløsning, og det skal være nu. Jeg tænker, at det svarer lidt at have en gryde på kogepunktet. Når de første bobler kommer, så lukke man ned for at give lidt mere senere. Hænder på mine baller. De kan deres arbejde, det må jeg sige. Lange slanke stærke fingre som masserer og napper blidt. En enkelt gang mærker jeg, at tommelfingrene skille mig ad. Jeg er åben for den som står og kikker, frækt synes jeg det er. Jeg står og blotter mig fuldstændig. Tænk hvad min mor ville sige, og jeg smiler indvendigt. Fingrene kræver mere og mere opmærksomhed. En finger glider ned gennem revnen. Det må føles som en skøjtebane. Jeg er glat og varm og hungrer i øjeblikket efter klimaks. Min krop gemmer på uforløste energier, som skal ud. Nu er jeg uden for min egen kontrol. Jeg stikker numsen bagud og forsøger at tilfredsstille mig selv på fingeren. Den trækker sig. Jeg forsøger at holde den fast med skedemusklerne, det går bare ikke. Det er ikke mig der bestemmer. Fingeren glider fra top til bund. Fra numsen, gennem rillen og op til toppen for at lege med klitten. Den ved, hvad den gør, og jeg ved, hvad den gør ved mig. Langfinger og pegefinger ligger på hver sin side af klitten. De klemmer rytmisk og blødt. Tommelfingeren dunker blødt på toppen. Varmen i min krop stiger. Mit åndedræt er tungt som en smeds blæsebælg. Giv mig det nu, råber jeg inde i mit hoved. Lige før jeg kommer, stopper fingrene igen - øv øv og atter øv. De starter forfra. Jeg kan ikke holde det ud. Min krop prøver at spidde sig selv på fingrene, for at få udløst den opsparede energi. Jeg får ikke lov. Endelig en åbning om jeg må sige. En finger glider lige indenfor i mig. Den gnubber rundt i indgangen. Endnu en finger. De spredes og samles. Det er en fantastisk fornemmelse. En tredje finger kommer til. Der er fyldt ud men det er ikke ubehageligt, tværtimod. De glider i bund. Endelig, råber jeg i masken. En rytme rammes og fingrene pumper løs. De spreder og samler, napper og gnubber indvendigt i mig. Lykke er det, frækt føles det, og jeg nærmer mig toppen. Jeg bliver opmærksom på, at når fingrene er i bund, så mærker jeg metallet inde ved håndroden. Ringe som gnubber i indgangen når fingrene rammer livmoderen. Jubel - hvem har fundet på det. Jeg kommer tætter og tætter på. Mit indre er en vulkan. Det er nu, råber jeg. Min livmoder og nederste bugmuskler går i krampe. Jeg mærker 2 kraftige muskelspændinger og derefter 3 mindre. Min væske ryger ud på gulvet. Først tror jeg, at jeg har tisset på gulvet. Senere erfarer jeg, at kvinder også kan ejakulere. Vidste du det? Hele min krop trak sig sammen i spændingerne. Jeg får et ”black out” tror jeg. Det hele er sort, og jeg ser kun 2 lysende punkter for øjnene. Jeg klapper helt sammen og bliver grebet af bommen under maven. Lidt efter lidt kommer jeg til mig selv. Der er blevet koldt. Hovedet og armene kan løftes fri af gabestokken. Hætten fjernes, og jeg er helt alene. Hurtigt samler jeg mig sammen. Trækker nederdelen op. Trusserne ryger i lommen, og toppen tager jeg på, mens jeg løber ned af trappen. Det slår mig, at der er fuldstændig rent over det hele. Jeg løber ned af stien, mens jeg binder toppen fast. Halvt nede af stien møder jeg opsynsmanden. Der er noget i tårnet, råber jeg. Ja, ja min pige svarer han, det siger de alle sammen. Jamen det passer, skynd dig - kom og se. Vi går derop sammen. Det føles trygt, og alligevel var jeg jo ikke bange i tårnet. Døren, det er det første, jeg ser. Den er lukket, og jeg ved, at det har jeg ikke gjort. Da vi er kommet helt derop, ser jeg at låsen også er på plads. Opsynsmanden tager låsen i hånden. Du kan se, at den ikke har været i brug i mange år. Jamen jeg .... jeg går i stå, siger ikke mere. Jeg har nøglen, siger han, og tager sin halskæde frem. Det tager noget tid at få låsen åbnet. Den er jo rustet sammen. Døren glider op, og jeg kan høre mig selv gentage historien "Jeg går ind. Trappen snor sig op i tårnet. Der er tommetykt støv på trinene. Ingen har gået her i mange år. Men trappen har været flittigt brugt. Det kan jeg se på den hulning i midten af trinnene .... osv ....". Vi når toppen og går ind. Der ligger planken midt på gulvet midt i al støvet. Jeg stiller mig på den med foden i det store hul. En varm koncentreret vind rammer min kind. Jeg kikker omkring. Opsynsmanden står ved døren. Jeg siger ikke noget. Tager mig pludselig til armen. Riften, tænker jeg og kikker. Jo, der er den rift jeg fik første gang. Heldigvis, tænker jeg, jeg er ikke sindssyg. Kikker på sømmet. Det er knækket af. Det er blankt i midten, så det er sket for nyligt. Hovedet ligger i støvet nedenunder. Jeg samler det op. Det er varmt. Vil du mærke?
Pludselig sidder vi i kroen igen. Jeg mærker efter - jo det er lunt. Vi der sidder her, har alle oplevet det samme, siger hun og peger på de andre 5. Vi er udstødte – galninge, som er fulde af løgn. Men krofatter giver os lov til at være her. Den venlighed, er der ikke mange andre, som giver os. Jeg drak ud og kikkede på hende og de andre. Min fingerring tog jeg af og lagde i hendes hånd. I har mere brug for den end jeg. Hun knugede den hårdt så knoerne lyste hvidt i den mørke stue. Hun kyssede ringen og sendte den rundt til de andre, som gjorde det samme. Jeg nikker krofatter farvel og gav hånd. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle tro. Et halvt års tid efter tog jeg tilbage. Kroen måtte gå godt, for der stod en splinterny bil udenfor. Jeg lover dig, det var legetøj for mænd. Da jeg rørte den, var den varm, det føltes dejligt. Gik indenfor for at få en øl. Krofatter og jeg var alene. Fin bil, du har der, sagde jeg. Det er ikke min, det er pigernes, og de forlod den i går. Pigernes, sagde jeg. Ja det er lidt af en historie. Men, som den fortælles og er beskrevet i aviserne, så fik pigerne en ring. Den blev leveret tilbage i tårnet. Du kan se det på billedet. Ham der, han var utro og blev muret inde sammen med konen og en elskerinde. Ham, der murede ham inde, klippede en finger af ham for ringens skyld. Den ring har de bragt tilbage, en dag hvor der lettede 5 sorte fugle fra tårnet. På vejen ud pulveriserede et af marmortrinene, og pigerne stod i juveler til knæene. Ja, hvad gir’ du. Kan man tro på sådan noget sludder. Men i hver fald har de købt tårnet, som nu er åbent, og pengene - de mangler jo ikke noget selv, går til et hjem for forarmede kvinder herfra. Jeg var målløs og lamslået. Sidste jul bankede de på døren. Udenfor stod en ældre nydelig klædt mand med bowlerhat på. Han rakte mig et sæt nøgler og pegede på bilen og sagde, der er nogen, som elsker dig. Hvem, hvad, spurgte jeg. Kære herre, min opgave er løst, andet kan jeg ikke sige. Men en ting skal du vide, sagde han og pegede på bilen - den er altid varm.
Jeg har stadig bilen, og jo den er altid varm, men jeg ved stadigvæk ikke, hvad jeg skal tror - gør du?

K.H X

(Ovenstående eventyr-tekst er skrevet til Nannas - "Jul og erotik på høloftet 2004" Den må ikke offentliggøres andre steder uden tilladelse, og er eksklusivt til brug for Nanna på elektronisk eller trykt medie. ©C.L Vie Kommentarer, forslag, ris & ros sendes til funinspace@hotmail.com)

Nanna sad med brevet i hænderne, fuldstændig handlingslammet. Hvilken beretning, hvilket eventyr. Hun mærkede sin hovedbund sitre. Hvad var det, der stod i begyndelsen af brevet ”Kan du huske at du fortalte om Grønnelund Gods” Nanna dirrede, hun havde ikke fortalt noget til nogen om Grønnelund gods. Der boede hende og Ridelærerens venner Lise og Steen Bangstrup, og sådan var det. Hun mærkede arrigskaben bryde ud. Hvem sendte hende disse breve, hvad skulle det gøre godt for. De tændte hende, ja faktisk tændte de hende mere, end hun havde lyst til at indrømme, men hvem var det, der legede kispus med hende og hendes følelser?
Resolut rejste hun sig fra stolen. Fandt samtlige breve, puttede dem i sin taske og kørte til byen.

- Jeg har fået en del breve på det sidste, sagde Nanna til hr. Nielsen kone der sad i postskranken på det lokale posthus. - Jeg kender ikke afsenderen, og jeg tænkte på, om I måske kunne hjælpe mig med at finde ud af, hvor brevene kommer fra.
Fru Nielsen vendte og drejede konvolutterne og rystede så på hovedet. – De har aldrig været i Spanien. Sådan ser de spanske poststempler ikke ud. Hun holdt en af konvolutterne frem mod Nanna. – Se her, her skulle landenavnet stå efterfulgt af en landekode, men i stedet for står der et symbol.
- Ja? Nanna kiggede spørgende på Fru Nielsen, der fortsatte.
- Til børn kan man købe sådan nogle posthus sæt med stempler og frimærker, spørger du mig, vil mit bud være, at der er nogen der laver sjov med dig, konvolutterne er helt klart stemplet med et sådan stempel. Så du skal altså kigge på din omgangskreds, og tænke over, hvem der mon kunne finde på at drille dig.
I det samme kom hr. Nielsen tilbage fra morgenens rute. Han hilste venlig på Nanna og hans kone forelagde ham situationen.
- Ja, Nanna, det kunne se ud som om nogen driver gæk med dig, jeg kan ikke huske at have puttet nogen af de konvolutter i jeres postkasse.
Nanna takkede for deres hjælp og kørte eftertænksomt hjemad. Brevene lå altid i postkassen når posten havde været der, ergo måtte nogen putte dem i forinden.
Pludselig var der noget der slog hende. Hvad var det der havde ligget på Ridelærerens skrivebord. Et stempel og en stempelpude. Hun trådte ekstra på speederen for at komme hjem i en fart.
I det samme hørte hun en sirene og kiggede i bakspejlet. Pokkers, politiet, det var lige det, der manglede. Hun blinkede ind til siden og sad afventende, til det bankede på hendes rude. Udenfor stod Morten, landbetjenten. Hun rullede vinduet ned.
- Hør frue, De har da vist lidt travlt i dag, har de ikke. Han havde et stort smil om munden, og Nanna åndede lettet op. Puh så slap hun for en bøde i denne omgang. Morten, hendes slave, hun smilede til Morten og bad ham hoppe indenfor. Morten gik tilbage og slukkede blinket på politibilen og satte sig ind på sædet ved siden af Nanna.
Nanna fortalte Morten om brevene, om hvad de havde sagt på posthuset, og om sin mistanke til Ridelæreren, set ud fra hendes viden om, at han er i besiddelse af stempel og stempelpude.
Morten grinede og svarede, at det havde hun været længe om at finde ud af. Nanna kiggede forundret på ham, men han var hverken til at hugge eller stikke i. Den sag måtte hun klare med Ridelæreren, når hun engang blev løsladt.
- Løsladt? Nanna kiggede forundret på Morten.
Morten tog sin telefon og tastede et nummer ind. – Ja hallo, Morten Holm her, lokalpolitiet. Hr. Ridelærer, jeg har netop taget deres kone i at køre for stærkt, som det ser ud, bliver jeg vist nødt til at tage hende med til afhøring, ja ja, ja der kommer nok til at gå et par timer, før jeg får hende overbevist om, at færdselsforseelser ikke betaler sig. Deres fulde opbakning, javel så, jamen det skal jeg da tage med i hendes afstraffelse så. Helt i orden hr. Ridelærer. Ja, åh for resten, der bliver nok en lille sag med nogle poststempler, når hun vender tilbage, ja, ja hun ved besked. Helt i orden. Farvel hr.
Morten Holm afsluttede samtalen og vendt sig om mod færdselssynderen. – Nå, fru Sandholm, og hvis De så lige vil låse Deres bil og følge med.
Nanna låste sin bil og mærkede i det samme to håndjern smække om sine håndled. Hun blev fast og bestemt ført ind i politibilen og kørt af sted til ”afsoning”

Flere timer senere gik hun og pyntede juletræ sammen med Ridelæreren og Alex. På det keramiske komfur kogte risengrøden. Ind i mellem kom Ridelæreren hen og masserede hendes baller. Hun ømmede sig og trak numsen ind under sig.
- Elskede, min dejlige elskede, han bed hende i øreflippen. Betjentens opkald havde helt klart været vand på hans mølle, han vidste at de i nat, han og Nanna, ville få rigtig dejlig sex sammen. Hun var altid så opstemt når hun havde været tøs, for tøs havde hun været overfor betjenten, for en stund havde han vendt deres roller. Nanna havde ikke været den dominerende kvinde, i hans hænder, i de par timer de havde haft, men en brødebetonet fartsynder der skulle straffes for sin overtrædelse. Og straffet, det var hun blevet. Piskens røde striber var tegn på deres leg.

Er Ridelæreren identisk med den hemmelige brevskriver X, og i givet fald hvorfor? Hvad er det Svendsen kommer og fortæller i morgen, og finder Nanna ud af hvem hendes halvsøster er. Når nisserne, at blive færdige til jul? Der er stadig mange løse ender i dette års juleeventyr.
Glæd dig til den spændende afslutning i morgen.