Jul og erotik på høloftet - Julen 2004

Forfatter: Nanna©
24. december

Resumé
Det er på en eller anden måde Ridelæreren, der står bag de hemmelige breve, så langt nåede Nanna med den sag i går, efter at havde fået professionel hjælp på posthuset, hvor de kunne se, at brevene ikke var frankeret og stemplet i Spanien men med et børnestempelsæt. Uheldigvis bliver Nanna taget med for høj fart af landbetjent Morten Holm, der dog ikke bruger sit politiskilt men sin S-side overfor sin Mistress, et par timer samme eftermiddag. Nanna kommer hjem med en stribet rød numse, og Ridelæreren glædede sig til en dejlig lang nat med sin elskede Nanna, han vidste nemlig hvor tændt en afstraffelse ville gøre hende i lang tid efter

 

24. december – Afsløringen – skrevet af Nanna
- Glædelig jul skat. Ridelæreren kyssede Nanna, der trodsigt puttede sig ind til ham for at sove videre. Det var ikke megen søvn, det var blevet til den nat. Ganske som forventet, var Nanna som en hungrende hunløve. De havde elsket igen og igen hele natten, for først ud på morgenstunden at falde i søvn, mætte på sex og trætte efter mange timers leg.
- Hvorfor skrev du de breve til mig, mumlede Nanna søvnigt. De havde slet ikke fået talt om det aftenen før, da de nærmest havde revet tøjet af hinanden, da de var sikre på at Alex sov.
- Hvem siger, det er mig, sagde Ridelæreren drillende.
- Du har da stempelpuden og stemplet, påpegede Nanna.
- Nå, dem har du set, ja ja, men det er jo ikke ensbetydende med, at jeg har skrevet indholdet. For det har jeg faktisk slet ikke.
Nanna blev lysvågen og løftede sig op på albuen. – Hvem har så, ville hun vide.
- Ja, det var faktisk din veninde Karen, der gav mig ideen, da jeg strandede hos hende. Hun syntes, du skulle have en lille fræk historie i ny og næ, og at det ikke gjorde noget, at du ikke vidste, hvor de kom fra. Så jeg bad mine venner i Herreklubben skrive hver deres lille historie, derfor var de også så forskellige, som de nu engang var. Historierne var tænkt som en lille fræk opmuntring, nu hvor du have så meget modgang, både med tankerne efter din mor, og så det dårlige ben. At arvesagen så skulle komme oveni, er jo en helt anden sag, ingen af os kunne vide på forhånd. Og så virkede de jo, husker du den dag, du greb telefonen og ringede efter faster Tove umiddelbart efter?
Joo, det huskede Nanna udmærket. Hun lod sig glide ned mellem benene på Ridelæreren, og tog ham i munden.
Han havde nær stoppet hende, da han mærkede, stik imod al forventning, at han fik rejsning igen. Hun fik ikke lov at lege med ham længe, inden han væltede hende af og tog hende hårdt og inderligt.
De lå og pustede ovenpå anstrengelserne, da de hørte, Alex ruske i tremmesengen.
- Mad, moaar, mad, råbte han. Grinende kom de på benene. Det var juleaftensdag, og samtidig Alex’ 2 års fødselsdag, men det skulle også blive en dag, der kom til at vende op og ned på det hele.

Anden sydede i ovnen, og kartoflerne stod skrællede i gryden, og ventede på at blive sat i kog senere samme dag, da sagfører Svendsen rullede ind på gårdspladsen.
I køkkenalrummet sad familien samlet. Nannas bror Peter med sin kæreste Monica, Nanna, Ridelæreren og Alex  og faster Tove. Stemningen var trykkende, hvad kom dette besøg til at betyde for rideskolens fremtid, ja for alles fremtid. På nær faster Tove, var de jo alle forbundet med det, at eje og drive stedet.

Svendsen kom ind med en sagsmappe under den ene arm. Alvorlige ansigter kiggede på ham rundt om det store bord. Kun Alex pludrede, han forstod ikke alvoren af mandens besøg.
Sagføreren tog ordet:
- For få måneder tilbage mistede I en nær person, den kvinde der var mor til dig Nanna og til dig Peter. Jeres far var gået bort 4 år tidligere, og boet skulle overdrages til jer. En formalitet. Og som sådan blev den behandlet. Der skulle dog vise sig, at være en detalje som ingen af os havde kendskab til. Nemlig den, at Irene Berg, havde født en datter uden for ægteskabet i 1969. Datteren hvis far hun ikke vidste hvem var, blev bortadopteret kort tid efter fødslen, hvorefter Irene Berg rejste tilbage til Silkeborg. 1½ år senere giftede hun sig med Svend Berg, jeres far. Jf. arveloven har bortadopterede børn ingen arveret efter deres biologiske forældre, med mindre dette tilkendegives i henhold til Adoptionsloven af 1956, hvilket er den lov jeres søster kommer ind under. For fire år siden valgte Irene og Svend Berg at undersøge, ja det kan virke underligt efter så mange år, måske vidste de allerede på det tidspunkt at Svend Berg var syg, ja de vælger altså at undersøge om det bortadopterede barn nu også er datter af den person der begik overgreb på jeres mor den sommerdag i 1969, eller om det i virkeligheden var Svend Berg der var far til hende, da der jo ikke gik mange dage efter voldtægten før de havde…. ahemm…. sex sammen.
- Og resultatet? Nanna kiggede spørgende på sagføreren.
Sagføreren kiggede rundt i forsamlingen og hæftede så sine øjne på Nanna. – Resultatet var at det bortadopterede barn var fuldægte barn af jeres far.
Nanna gispede, hendes bror blev bleg.
Sagføreren fortsatte, - Da jeres søster erfarede at hendes biologiske mor var gået bort, tog hun kontakt til en advokat på Fyn. Og det var så denne henvendelse han og jeg skulle have gennemarbejdet. Hun ønsker naturlig nok at arve sine forældre. Men det viser sig at de papirer som jeres mor og far startede på at få udarbejdet for 4 år siden, aldrig blev gjort færdig. Det blev aldrig ”lyst” at I havde en søster der skulle være med-arving, og dermed blev hun aldrig lovformelig arving til sine oprindelige forældre. Jeg vil tro at jeres mor ikke magtede at gøre dette færdig selv, ej heller magtede at fortælle jer det ansigt til ansigt efter alle disse år, og som det ofte sker, var det pludselig for sent. Som situationen står nu, har I altså en søster, en søster som har samme far og mor som I selv, men som ikke er arving efter dem.
- Hvem er hun, brød Nanna ind, hun kunne slet ikke kapere alt dette.
- Jeg er ikke helt færdig, svarede sagføreren og fortsatte. I går blev jeg så kontaktet af Ridelæreren her.
Nanna kiggede måbende på sin mand, hvad havde han nu med det at gøre?
Han sendte hende et kærligt smil.
- Han viste mig en dåbsattest, der vist var faldet ud af din mors dagbog, Nanna. På denne dagbog stod et navn, han kendte, og han tog kontakt til mig, for at drøfte et par ting omkring denne person, og forhøre sig om nogle muligheder. Lasse, jeg ved du gerne vil fortælle det selv.
- Ja, sagde Ridelæreren og kiggede på sin kone og dennes bror, - men måske I lige selv skulle hilse på jeres søster. Han tog sin mobil, tastede et nummer, og kort tid efter bankede det på døren. Døren gik op og ind trådte Birgitte Svendstrøm. Kvinden der arbejdede i stalden, som Nanna havde troet Ridelæreren var utro med, som snusede rundt i husene på rideskolen.
- Er du… Nanna stod op med åben mund.. - er du min søster?
Også Peter havde rejst sig. Tårerne strømmede ned over Nannas kinder.
- Forstår du så nu, at jeg ikke kunne drømme om, at tage din mand fra dig, min egen svoger. Også Birgittes øjne stod fulde af tårer. – Og den medicin jeg tog, var beroligende tabletter, jeg havde slet ikke forestillet mig, hvor svært det ville være, at opsøge min slægt. Jeg ville så gerne lære jer at kende. Og nej, jeg kender ikke noget til heste, jeg vidste godt, at jeg ikke kunne holde den kørende i en evighed, men håbede dog, at jeg kunne nå at lære jer at kende, inden I fandt ud af det. Jeg er uddannet på landbrugsskolen med speciale i mark- og skovbrug.
- Og det var det, jeg drøftede med sagfører Svendsen i går, for …. han kiggede på Birgitte.. – jeg konfronterede hende med sagens sammenhæng i går, at jeg vidste besked, havde set et brev hos hende den nat jeg bar hende hjem, og oveni det så hendes navn på dåbsattesten. Ja, og så fortalte hun mig hele historien. Også, at hun i mellemtiden havde fundet ud af at hun ikke var arveberettiget efter sine biologiske forældre. Min henvendelse til sagfører Svendsen gik på, om vi kunne tage Birgitte ind som en del af rideskolen alligevel, og hun så fik ansvar for mark og skovbruget her på skolen. Vi andre har nok at gøre med driften og avlen såå… Men i første omgang skal vi tilbyde hende at arbejde på gården, og lade hende bevise, at hun evner sit område.
Nanna gik over til Birgitte og gav hende et kæmpe kram. – Min storesøster, hvem skulle have troet det.
Også Peter kom til og krammede sin søster.
- Ja, så tror jeg, at jeg vil køre igen. I ved jo hvor I kan træffe mig når I engang beslutter jer for hvad der skal ske.
Sagfører Svendsen rejste sig for at lade den ”nye” familie tale sammen, der var sikkert nok at tage hul på.
Senere sammen aften kunne man se en lykkelig flok, der gik omkring juletræet hånd i hånd. Tabet af en elsket slægtning var vendt til forventninger til den nye søster på Rideskolen.
Ud gennem ruderne kunne man høre Alex skråle…. Ejjjjlige juull… nisse dale ned i stjul… hvilket af sted kom høj latter fra de tilstedeværende. Alex var jo ikke så gammel endnu… men nisserne, jo dem havde han set..

Basse luntede forbi ruderne, så fik nisserne alligevel ret til sidst, ja ja, han måtte jo snart lære det, de nisser kunne mere end spise risengrød. Da han var kommet ud på åben mark, satte han i løb i retning af skovløberhuset. Hans lille veninde Mille ventede på ham.

Ovre hos nisserne på Langmarksgård…
Magnus klappede sig på maven. – Tag for mad Sille, nu kan jeg simpelthen ikke rumme mere. Også Kalles mave var stor og rund efter den store portion grød han havde sat til livs. De to nissefamilier havde besluttet at fejre aftenen sammen. Marie og Magnus og deres to ungnisser Jokke og Jesse fra rideskolen, og Sidse og Kalle, deres to døtre Mikke og Julle samt venner af huset Lucia og Tulle. Tulles nisseforældre var blevet kaldt til Grønland da der havde været brug for dem deroppe, og i stedet for at tage med dem var Tulle blevet på Langmarksgård. Snakken gik højt omkring grødfadet og Kalle og Magnus delte pakker rundt.
Grødskeerne vakte som sædvane jubel hos alle. Diskret skubbede han en lille pakke over til både Sidse og Marie og blinkede med det ene øje for de ikke skulle røbe at de havde en hemmelig pakke overfor børnene. Han havde i al hemmelighed snittet en trætissemand til hver af kvinderne. Den kunne sættes på en stol og så kun man diskret sætte sig ned over den og spise sin grød mens man lod som om intet var hændt.
Også nissekvinderne skubbe en lille pakke diskret over til deres mænd. Kuglevarmere, men hvad var det, der sad nogle små spidser i ulden. Magnus gøs, uha de spidser ville pirre godt, han mærkede allerede nissehuen løfte sig, men skyndte sig at gemme gaven væk. Hun var nu opfindsom hans lille Marie.
- Der er kommet post i dag, nå ja, det var faktisk i går, men vi synes I skulle have det som en lille ekstra gave.
Alle ungnisser kiggede spændt på Sidse og Marie der stod med breve i hænderne. Med en smil delte de brevene ud.
- Hurraa, der lød et brøl fra Jokke og Jesse, - vi skal til Grønland næste år, vi er blevet optaget yderligere et år på nisseskolen, og skal med dem til Grønland.
- Det skal vi også, hvinede Tulle. Far og mor har skrevet, at det Grønlandske juleværksted har besluttet at fastansætte dem i to år, og at hvis Lucia vil og må, kan vi få et legat til den udvidede nisseprøve på skolen.
- Er det samme skole? Marie og Magnus kiggede på ungnisserne, der ivrigt nikkede.
Ja ja, sukkede Marie for sig selv, man måtte håbe, at Magnus havde fået fortalt det med bierne og blomsterne godt nok.
Mikke og Julle sagde ikke noget, de havde også fået brev, men havde svært ved at finde ordene, men endelig tog Mikke sig sammen.
- Du faaaarrr, forsøgte hun sig. – Ja det er altså sådan fat at… ja.. at… hun gik i stå og Kalle måtte hjælpe hende lidt i gang igen. – Ja, at mig og Julle, vi har fundet en nissekæreste hver, og vi er blevet inviteret til julenatsfest hos dem. Må vi ikke godt låne din ønskepind, bare et par timer, så vi kan ønske dem god jul?
Kalle kiggede på Sidse. Det var vel ikke for meget at give dem lov til, når nu de andre skulle helt til Grønland til næste år. Kalle rejste sig, tog to tryllestokke, trykkede noget i hånden af nissepigerne imens han blinkede til dem. Pigerne svang stokkene og væk var de.
- Hvad var det du gav dem med ville Sidse vide.
- Åhh, Kalle rødmede, - ikke noget bare en gummidut.
- Må vi smutte over og se hvad de laver på rideskolen? Ungnisserne kiggede spændt på deres forældre.
Magnus og Marie nikkede, jo, nu skulle de have lov de unge, skulle de.
Ungnisserne incl. Tulle og Lucia tog deres usynlighedspinde, svang dem med et par hemmelige ord, og væk var de.

I hundehuset udenfor skovløberhuset lå rideskolens hund Basse. Trygt lå Mille, foxterrien, klemt ind mod ham. Hans store hoved lå beskyttende hen over hendes krop.
Han var stolt Basse. Stolt af sin kommende titel. Mille havde netop fortalt ham at han skulle være far til foråret. Far, han blev helt rank i ryggen og løftede hovedet i stolthed. Far, far, han smagte på ordet og lagde så atter hovedet beskyttende ned over den lille foxterrier.

- Tror I de fattede mistanke?
- Nej slet ikke, grinede Jesse, og vi er jo på rideskolen, bare i halmen i stedet for.
Snart var der et syndigt rod af mamelukker, røde nederdel, grå vadmelsbukser og huer over det hele. Denne gang ville de ikke blive forstyrret. Ungnisserne fik slikket deres nissepind, pigernes deres nissekløft, flotte svulmende bryster blev taget kærligt under behandling og endelig hørtes lyden af kroppe der møder hinanden i lidenskabelige sexlege. Man må antage at Jokke og Jesse også huskede deres gummidutter denne aften.
Om nisser sukker og stønner skal være usagt, men havde du forsøgt at høre lydene fra halmen havde du nok alligevel kun hørt videns tuden i tagskægget og den dumpe knagen i de gamle loftsbjælker på rideskolens høloft.

                                                                                           SLUT

 

Kære læsere.

Så blev det atter jul på rideskolen. Både for vores hovedpersoner på rideskolen, men også for nisserne. Ja, selv for Basse.
Men måske sidder du tilbage med tanker om... Hvad kommer der til at ske på Grønland med de 4 ungnisser. Får Nanna flere oplevelser med den nye nabo, genoptager hun sit Mistress forhold overfor landbetjent Morten, eller er hun tilbage i den gamle gænge som slavinde. Bliver Birgitte medejer af rideskolen. Og hvor mange hundehvalpe blev Basse far til. Ja måske kan du få svarene på alle disse spørgsmål i næste års julekalender..

Og så er det tid til at takke dem, uden hvis hjælp jeg ikke havde gennemført dette:
Tak til min hovedsponsor Butik-Storpige for web-hotel, men også en tak til Cybercity og deres personale, på hvis server Juleerotik har kørt stabilt i hele perioden. Tak til C.L.Vie for hans unikke fantasi i de hemmelige breve, til MIL for korrekturlæsning og ideer når jeg kørte fast, til Slavinde.dk som lavede billedbehandling for mig, til Tholo foto og dennes model som har prydet kalenderen, til jer som leverede julenoveller, til RKR-foto og modellerne, til Dildonisen.dk for billeder fra høloft og fiskegarn mv. samt til Sanne for gode modelfotos.

En meget stor tak skal lyde til jer gavesponsorer derude som med jeres velvillige bidrag gjorde det til en spændende måned at være læser såvel som konkurrencedeltager på juleerotik.dk

Til slut en stor og velfortjent tak til min mand, som har fået hus, familie og vennekreds til at bestå i de sædvanlige sidste to hektiske måneder.

Og endelige en stor tak til mine læsere som gør dette store projekt værd at stable på benene år efter år. Tak for vitser, indlæg i gæstebogen, private hilsner og de små søde bemærkninger i konkurrencebesvarelserne.

Rigtig glædelig jul
og godt nytår

Nanna Naye 2004