Jul og erotik i sneen - Julen 2005

Forfatter: C.L.Vie©
8. december

Resumé
Ridelæreren har mødt Ole, en bekendt af Monica og Peter, og måske behøves det slet ikke at være så kedeligt på Grønland i den mørke tid. Rideskolens to nisser, Marie og Magnus har to drenge. I år er de på nisseskole i Grønland, og det er ikke lige stuerent det de to fyre foretager sig. Lidt præget af livet hjemme i Danmark på Rideskolen, har de igennem længere tid diskuteret om Julemanden har et sexliv eller om han bare er en ældre kraftig hvidskægget herre der kun laver legetøj. De har sat sig i hovedet at finde ud af det, men hvordan gør man lige det når man ikke ved hvor Julemanden er? Samtidig leder Marie og Magnus efter deres sønner..

Torsdag den 8. december.

- Undskyld ved I hvor Jokke og Jesse bor? Marie kiggede spørgende på de to nissepiger der passede vaffelboden i nisseskolebyen.
- Gør du Nini?
- Næh Tuff, det gør jeg ikke, men mon ikke de bare skal over Nissestrøget og så over til nr. 1-3?
Nissepigerne pegede over mod området længst væk. Marie og Magnus takkede og fortsatte.

 I det samme ovre hos Jokke og Jesse..
- Slavetøz, råbte Jesse, mens han sendte en ordentlig lammer ind på overarmen af Jokke.
- Nå, nu skal du få, svarede Jokke, mens hans knytnæve for rundt i luften.
Ud af hulen for de 2 nisser lige så hurtigt som deres pludderbukser og nissetræsko kunne bære dem.
- Av for satan, råbte Jokke da han hamrede direkte ind i ryggen på Jesse.
- Shhhyyy sagde Jesse med fingeren for munden. De kikkede begge omkring og de stod i en lang gang, der var sparsomt oplyst af flammende fakler og med en duft af frisk gran.
- Vi er polarforskere, forsøgt Jesse at overbevise dem begge om. Stemmen afslørede dog en vis usikkerhed - de havde jo lige været ude i Nissestrøget. Nysgerrigheden vandt og de bevægede sig ned af gangen. Der hvor den delte sig valgte de vejen til højre, den med de store fodspor.
- Ho Ho Hoooo - det lød som tordenskrald lige over dem. - Ho ho hooo, - det er mig der er Julemanden.

De kikkede forskrækket rundt i den store grotte de var havnet i. Jo den var god nok, der stod han, stor og mægtig i rødt tøj, store støvler og kraftigt hvidt skæg.
- Hvad laver sådan et par ungnisser her og hvor kommer I fra?
Jokke og Jesse kikkede på hinanden - Øøøhh fra hule 7, og vi legede bare ude i Strøget.
- Ho ho, så er der nok nogle kravlenisser, som har glemt at lukke porten, svarede Julemanden.
- Porten, Jokke kikkede spørgende på Jesse, de havde ikke set nogen port.
- Jeg mener, I er på Grønland, men må komme et andet sted fra, sagde Julemanden.
- Nååhh ja, fra Rideskolen, svarede Jesse.
- Ja dem er der jo nogle stykker af, sagde Julemanden.
- Den der du ved, øøhhh med Nanna og Ridelæreren.
- Nååhh den, svarede Julemanden med en stor latter - så har I jo nok set lidt af hvert, ikke?
Jokke kikkede på Jesse, jo og så sendte ham lammeren tilbage på hans overarm, mens han sagde – ”Slavetøs”.
- Ho ho hooo, sæt jer ned sagde Julemanden og pegede på et kolossalt stort isbjørneskind, mens han selv satte sig i den store stol. Der var lunt i grotten, og en duft at kanel, og der var også en stille men konstant støj af aktivitet, selvom de ikke kunne se nogen andre end dem selv.
- Da jeg var ungnisse som Jer, sagde julemanden og kløede sig i det lange skæg - ho ho - jo lad mig fortælle om det. Man var meget blufærdige i nissesamfundet - som jo er opbygget i 7 niveauer. De første 5 kan man læse sig til, men de sidste 2 skal man vælges til. Det lærer I senere på skolen. Jeg havde aldrig set andre nøgen end mig selv og slet ikke en nissepige. Der er I jo lidt mere privilegeret - ho ho. Nå men den gang så skulle vi over til massemorderen - egentlig var det massagemor, men vi syntes at det andet lød mere farligt. Første dag var jo lidt af en oplevelse. Man skulle af med al tøjet og så have en kjortel på. Derefter blev man lagt på ryggen på en briks mens massemorder gennemgik forløbet.
Nisser lever jo af skovens planter og frugter, samt helbreder med håndens kraft. Jo jo, jeg havde forstået, syntes jeg selv, men blev da også meget klogere, ho ho. Da hun begyndte at demonstrere håndens kraft så kan I tro, at lillenissen ville være med. Hun grinede og sagde, at alle I ungnisser, I er så ivrige hele tiden. Jeg blev mere og mere fokuseret, hvis I forstår, ho ho. Det jeg husker er hendes udtryk. ”Hold da op, hvem er du? Julemanden? Du har da i hvert fald gaver med, til nissepiger. Lad os se i sækken.” Hun tog fat i kuglerne og løftede dem et par gange i håndfladen. ”Sikken en gave, det er da vist jul flere gange om året.” Jeg kan love, at det var en helt ny fornemmelse, når en anden rørte en der - I ved nok. Hendes hånd føltes blød - og varm - og krævende - og jeg var ved at gå i panik. Hvordan skulle jeg kunne takle sådanne følelser når det "kun" var undervisning? Hun trak kjortlen længere op og lillenissen viste sig fra sin bedste side. Der var ikke nogen, ud over mig, der havde set ham sådan. ”Sikke fin han er,” sagde hun. ”Rejser sig for damerne. Er flot, høj og rank. Har den rigtige skinnende og blanke overflade. Sikken en farve, den er jo selvlysende violet. Se de kraftfulde årer som forsyner ham med energi. Der må være en utrolig kraft. Den bliver jo nok genereret af de 2 store batterier hernede.” Hun begyndte at nulre mine kugler. Jeg var både ophidset og lidt i trance. Jeg mener hun sagde - jeg forstod det først selv senere – ”Der skal også være jul for dig.”
Hun krøb op på briksen til mig. Satte sig henover mit underliv som kjolen dækkede total. Jeg anede ikke hvordan en nissepige så ud under tøjet. Det jeg vidste på det tidspunkt var, at de havde kjoler og vi havde bukser. Det var det hele, hva' gi’r I? Vi er heldigvis kommet noget længere. Jeg kunne mærke hendes hænder på lillenissen. Den ramte noget der var varmt, og blødt, og ja - det føltes meget glat. Pludselig satte hun sig ned over mig. Det var et chok. Havde jeg punkteret hende? - hvor skulle jeg vide det fra? Hun så nu ikke sådan ud ho ho hooo. Jeg kunne mærke varmen og tætheden der omsluttede lillenissen. Det var ubeskriveligt - I må prøve det selv - det har I måske allerede?
Jokke og Jesse kikkede på hinanden og rødmede.
- Langsomt begyndte hun at bevæge sig op og ned. Helt til kanten og helt i bund. Sikke en fornemmelse. Jeg var klar over, at det var en del af livet, jeg vidste dog bare ikke hvilken del, ho ho. Hun blev mere og mere støjende, syntes jeg. For det var jo lidt pinligt. ”Kom så julemand - giv mig alt hvad der er i sækken. Du skal ikke holde noget tilbage - jeg vil havde dine gaver hele året.” Hun bevægede sig hurtigere og hurtigere. Det var dejligt - men også en helt ny følelse. Bare hun nu ikke knækker lillenissen tænkte jeg. Men de tanker havde hun slet ikke. Hun for op og ned ad den hele tiden og det blev hurtigere og mere kraftfuldt hele tiden. Det samme var hendes lydtryk. ”Ja - ja - kom med det - åååhhh - videre der er mere i dig - det er dog helt utroligt - bliv ved - ja ja - åååhhhh - mere - hurtigere - tag mig så - åhhhhh - det er dog fantastisk.” Hun afsluttede med et langt støn og nogle kraftige rystelser i kroppen. Det var som om at hun havde feber og det hvide vendte ud af øjnene på hende. Langsomt kom hun til sig selv og fortsatte i et roligt tempo på lillenissen. Da jeg havde overvundet chokket og vænnet mig til hendes varme krop begyndte jeg også at mærke noget nyt. Pungen trak sig sammen, jeg blev mere og mere opmærksom på hvad der skete mellem mine ben, og pludselig syntes jeg at jeg skulle tisse - dog bare på en anden måde. Lillenissen ville selv og jeg kunne mærke at, der havde jeg ingen kontrol. Den fyrede af i et tempo jeg ikke troede muligt. Hold da op en befrielse. Hun svarede bare – ”så blev det jul igen”. Langsomt krøb hun ned og jeg hørte et lille svup og kunne mærke kulden omkring den, mens hun tørrede den af. ”Du fungerer jo helt perfekt. Vi skal have et navn til dig. Det har alle der kommer her. Så planlægger jeg jeres undervisning og ingen andre kan tolke skemaet. Du kommer til at hedde GR8 (great)”. Det var først da jeg fik menneskesprog i niveau 4 jeg forstod mit navn. Ho ho hooo - i ved julemanden er jo lidt større og pegede ned under det brede bæltespænde, som holdt hele dragten sammen. Jeg fik mit eget tøj på og gik hjem til nissemor og nissefar. Hele tiden var jeg i euforisk humør. Det var noget stort, jeg havde oplevet - men jeg kunne heller ikke sætte ord på det. Og hvis I tænker på, om jeg kunne snakke med andre om det - glem det - det var ikke noget man snakkede om.

 Pludselig kunne man høre et ordentligt brag. Julemanden kikkede op.
- Jeg må gå nu - det der kræver min tilstedeværelse - kom jeg følger jer ud.
Idet de står helt ude for enden af gangen, som ender i en brat mur, siger julemanden, - I er velkomne til at kikke forbi igen hvis I vil høre mere, I nysgerrige smånisser, men husk… det bliver mellem os ikke?

Jokke og Jesse kikker på hinanden og nikker. Julemanden skubber dem ind i væggen og så er de på Nissestrøget igen.
Forvirret kikker de sig omkring. De er helt alene, og en pludselig opstået vind sletter deres spor. Helt spontant giver de hinanden en highfive mens de råber ”Julemand”.
Pludselig hører de en kendt stemme, - Jokke, Jesse…
Ungnisserne kigger rundt, - Mor, far… drengene satte i løb over til forældrene.

 

Hvad mon det er julemanden har at fortælle, mon Ridelæreren snart kan komme hjem fra Maniitsoq, og hvad med Nanna og det forestående møde på rådhuset? Læs den spændende fortsættelse i morgen.
 

Ovenstående tekst er skrevet til Nannas - "erotiske julekalender 2005". Den bliver ikke offentliggjort andre steder og er eksklusivt til brug for Nanna på elektronisk eller trykt medie.
©C.L Vie Kommentarer, forslag, ris & ros sendes til funinspace@hotmail.com