Jul og erotik i sneen - Julen 2005

Forfatter: C.L. Vie©
10. december

Resumé
Nanna fik uventet hjælp fra sin søster Birgitte, da hun skulle aflægge Asger Kvist et besøg på rådhuset i går. Pigerne tog sig behændigt af den lidenskabelige ex. borgmester som absolut fik sig en oplevelse med de to kvinder. Men hvordan går det på Grønland?

Lørdag den 10. december.
- Hold da op for en møgdag, sagde Jesse til Jokke, mens de forlod skolens område. - Godt nok er det interessant med skovens rødder og bær - men en hel dag!
- Ja, øv, men fedt at de gamle er kommet herop, godt at Albertsen havde en hule i overskud de kunne sove i. Tror du der er varm kakao når vi kommer hjem?
Han kikkede på Jokke og deres blik var enige, begge nikkede, mens de i munden på hinanden sagde – Men først… Julemand!!!

På vejen over i Nissestrøget smed de deres sække med tavle og griffel ind på køkkenbordet. Der var ingen nissefar og nissemor, men en seddel om at de ude og se på byen og var hjemme om lidt.
Ude på Nissestrøget stod de lidt. Nu var de her igen, men hvordan skulle de komme ind. Bjerget var snedækket og hårdt som - ja granit - uanset hvordan de trådte rundt. Jokke sparkede til en sten og en mus kikkede forskræmt ud. De kikkede på hinanden og Jokke satte benet over musehullet. Lige for øjnene af Jesse forsvandt han og stod nu i gangen.
Jesse fulgte efter og havnede ved siden af Jokke. Musen for ned at gangen i et rasende tempo. De fulgte efter og ind til højre mod den store grotte.
Ganske rigtig, der lå Julemanden hen over sin stol og lignede en der tænkte store tanker, mens hans fingre kløede skægget.
Forsigtigt satte de sig på isbjørneskindet og ventede.

Pludselig kom Julemanden tilbage til nisseverdenen igen. - Jamen dog mine små kravlenisser, hvordan er I kommet ind?
Begge nisser svarede i munden på hinanden - Musen.
- Ho ho hooo, har I mødt Søren Spillemus. Det er ligesom når menneskene gemmer en nøgle under måtten, så har vi musehullet, når vi har glemt trylleremsen til porten. Det var flot fundet drenge. Det er første gang det er sket i hele historien.
Jokke og Jesse kunne mærke, hvordan de rettede sig ekstra op - ros af Julemanden - det bliver ikke meget større.
- Nå, I er vel kommet for at høre lidt mere om mit sexliv, lad gå så - hvor kom vi fra? Nåhh jo. I husker jo nok massemorderen, som vi kaldte hende, og hvad hun havde åbnet af horisont for mig og i ved - lillenissen - hoho. Hver gang jeg var derovre så var ritualet det samme. Op på briksen og hun tog sagen i egen hånd, om man så må sige.
På vejen derover gik jeg altid gennem Nissestrøget. Det var et sted hvor de store handyr holdt til. Det er vel det man i menneskesprog kalder teenagere. Egentlig så jeg aldrig nissepiger derovre, hhmmm. Det er den alder hvor lillenissen er den der tænker mest ho ho. Det er dog ikke altid det smarteste, den finder på. Julemanden lo højt og rungende. - De sagde altid - nå har du så været lagt på is ovre hos massemorder - og så grinede de. En dag stoppede jeg og spurgte, hvad de mente med det. Du ved da, sagde ham, der virkede som toneangivende, at når massemorderen begynder så vil den der - og han pegede under sit bælte, - være med. Så skal man vende sig om og under briksen er der en spand med koldt vand, hvis du forstår hvad jeg mener, mens hans fingre lavede en stang der blev mindre. Det er jo totalt forbudt. Massemorder er niveau 7 nisse og vil blive bandlyst og du selv vil komme under opsyn.
Han kunne lige så godt have givet mig en mavepumper. Jeg var forvirret i hovedet, hjertet slog over et par gange og jeg manglede luft. Nå ja, det vidste jeg jo godt, svarede jeg i trancen og håbede ikke at røbe mig selv. På vejen over til massemorder kørte det rundt i hovedet på mig - forbudt - bandlyst - opsyn osv. Skulle jeg blive væk, hvad var det alt sammen for noget.
Da jeg dukkede op sagde massemorder blev jeg mødt med følgende replik; - Du ser helt anspændt ud - kom lad mig hjælpe med lidt afstresning, og så grinede hun med en meget smittende latter.
Hvad skulle jeg nu? Jeg var jo en del af det der forbudte - eller hvad det nu var. Man er vel en mand tænkte jeg. Nogle gange mere end andre ho ho. Julemandens latter rumlede igennem hulen. Jokke og Jesse kiggede på hinanden og atter på Julemanden der fortsatte sin beretning.
- Jeg lagde mig på briksen og hun gik i gang. Det var betryggende, at jeg kendte hendes fremgangsmetode. Jeg blev mere afslappet af hendes hænder, der gled rundt på min krop. Måske med lidt ekstra opmærksomhed på lillenissen. Hun satte sig op på briksen og sank langsomt ned over mig. Varmen fra hendes krop - fugten - musklerne i hende, der begyndte at lege med lillenissen. Dem der siger, at nisser ikke kan flyve, de lyver Ho ho. Det var helt ubeskriveligt. Så intenst som aldrig før. Så krævende og givende. Så langsomt og afslappende. Min hjerne begyndte at virke, og jeg sagde til hende ”Det her må vi jo ikke!” Hun stoppede midt på lillenissen, kikkede mig i øjnene, sank ned og sagde; - Hvad siger du?
”Det her må vi jo ikke,” gentog jeg, ”du kan blive bandlyst og jeg komme under opsyn.”
Nu kunne jeg lige så godt have givet hende en mavepumper. Julemand slog sig på sin store mave mens han kikkede på Jokke og Jesse og slog en latter op der fyldte hele grotten med varme. ”Hvem har du snakket med, hvem siger det?, hvad har du fortalt?” - de mange spørgsmål haglede ned over mig. Men lillenissen, han var ligeglad, for hun sad stadig på ham.
- Det var noget de store drenge sagde på vejen herover... Den sætning gav hende den luft hun havde brug for. ”Du har ikke snakket med andre?” spurgte hun. – Neeejjj, det har jeg ikke lige tænkt på. ”Det er rigtig nok,” sagde hun. ”Nu skal du høre her - man møder nisser her i livet, som betyder utroligt meget for en. Du betyder meget for mig, så meget at jeg er villig til at bryde visse normer, for at kunne give noget tilbage. Det her er vores lille hemmelighed. Vi siger det ikke til nogen. Ingen af os er jo kommet til skade vel?” Jeg måtte jo bekræfte hende i det. Det var jeg jo ikke. Måske havde jeg fået nogle oplevelser før end andre nisser - men jeg var jo også lidt stolt, af den opmærksomhed jeg fik fra en meget betydningsfuld nisse. Jeg var i vildrede. Hvad skulle jeg dog gøre. Hun fortsatte – ”Hvis du snakke om det, så vil det skabe en stor ballade og være ubehagelig både for dig og mig. Det vil du vel ikke have, vel? Og nisserne rundt omkring dig vil ikke rigtig kunne sætte sig ind i det - og heller ikke forstå det. Vi er nødt til at holde det som vores egne lille hemmelighed. Det er du vel godt klar over - ikke?” Hendes øjne lyste af panik og angst. Jeg fik ondt af hende - der var jo ikke sket mig noget - jeg var vel også stolt af at have prøvet nogle frække ting før andre. - Jo svarede jeg - det er vores lille hemmelighed. På en eller anden mærkelig vis fornemmede jeg at det kunne blive vigtigt for mig at vi stod i gæld til hinanden. Hun trak vejret dybt og begyndte langsomt, og meget ømt, at bearbejde lillenissen igen. Jeg kunne mærke at hun var mere våd end hun plejede. Det var ikke så vildt som de andre gange. Alle mine muskler var med, og jeg kunne mærke hendes arbejde i kroppen. Hun havde tårer i øjnene. Vejrtrækningen var dyb og langsom. Der var ingen hastværk. Det var simpelt hen et af de største øjeblikke, jeg har oplevet. Da lillenissen endelig overgav sig og sendte sin varme væske op i hende - da blev hele rummet sort for mig. Jeg var helt væk, og da jeg kom tilbage, havde hun gjort mig klar med tøj og det hele. ”Var det ikke godt?” spurgte hun. – Jo, svarede jeg på vejen ud af grotten. ”Det er vores lille hemmelighed?” sagde hun spørgende. – Ja, det er det, kunne jeg høre mig selv sige på vejen hjem - vores lille hemmelighed.
Når jeg nu tænker tilbage, var det der, det gik op for mig, hvordan intense og overraskende oplevelser bliver til samhørighed. I ved drenge, som de ting I sikkert har spioneret hos menneskene på rideskolen - eller hva'?

 Jokke og Jesse kikkede på hinanden og så på Julemanden - begge nikkede - de havde godt nok også lært noget i dag.

- Hov hvad var det? Julemanden kikkede rundt. - Jeg er nødt til at gå nu. Spillemusen følger jeg ud, og vi ses helt sikkert igen, sagde Julemanden mens han forsvandt med et langt Ho ho  hooooo.
Ganske rigtigt, musen ledte dem ud af gangen og så var de pludselig tilbage i Nissestrøget igen.
Highfive - Julemand - grinede de hele vejen hjem mod aftensmaden.

 

Ak ja, hvem skulle have troet at julemandens debut havde foregået på den måde. Jokke og Jesse, to privilegerede nisser har pludselig fået noget at tænke over. Hvordan går det hjemme i lille Danmark. Vil Asger Kvist misbruge de to kvinders tillid om at kunne håndtere motorvejssagen. Følg med i morgendagens spændende fortsættelse.
 

Ovenstående tekst er skrevet til Nannas - "erotiske julekalender 2005".
Den bliver ikke offentliggjort andre steder og er eksklusivt til brug for Nanna på elektronisk eller trykt medie.
©C.L Vie
Kommentarer, forslag, ris & ros sendes til funinspace@hotmail.com