Jul og erotik i sneen - Julen 2005

Forfatter: Ole Dane©
11. december

Resumé
Ridelæreren er sneet inde på Grønland, al flyvning er aflyst på grund af en heftig snestorm, der   ikke er set i mands minde. Men det er ikke oplevelser det skorter på. Hjemme i Danmark må Nanna tage sig af et ubehageligt brev om et motorvejsprojekt der vil inddrage Rideskolens arealer. Det er en værre redelighed. De eneste der morer sig er Jokke og Jesse, de to ungnisser, der har sat sig i hovedet at finde ud af om julemanden har et sexliv.

Søndag den 11. december.

Kære tøz.
Da din mand tog til Grønland, blev du mit ansvar idet du blev overdraget til mig. Du var mit ansvar, med tilladelse til at tage dig med på oplevelser. Desværre har mit arbejde netop krævet min tilstedeværelse i München, og da du er alene med Alex og jeg ved hvilke problemer der er opstået omkring Rideskolen, kan jeg desværre ikke tage dig med. Jeg er ked af at det kun blev til den ene gang i klubben, men jeg håber du forstår.
Stormesteren

Nanna kiggede på mailen. Nå, ja, sådan kunne det gå, men hun havde nu også nok at se til. Hun havde netop afsluttet en længere samtale med Ridelæreren. Hun snøftede, havde lidt ondt af sig selv. Som vejrsituationen var i øjeblikket var det tilsyneladende lange udsigter før han kom hjem.
Hun havde fortalt om episoden med Asger Kvist, som Ridelæreren i øvrigt havde syntes var dejlig fræk. Til gengæld fortalte han at han havde været på besøg hos Ole og Juliane i Maniitsoq, nogen af Peter og Monicas bekendte. Han fortalte også historien som Ole havde fortalt ham forleden aften om hvordan de havde mødt hinanden. Julianes hemmelige drøm havde i flere år været at prøve en dansk mand, og dette vidste Ridelæreren, så hvorfor skuffe hende. Han fortalte Nanna hele historien, og da deres samtale sluttede satte Nanna sig til computeren og skrev historien. Hun satte sig i Julianes sted og begyndte…

 "JULIANES BERETNING

Efter at Ole var kommet til min bygd Kumiak var mit liv blevet et helt andet. Lyst og lykkeligt. Jeg var flyttet fra mine forældres lille hus og ind i bygdebestyrerens større bolig, hvor jeg nu boede sammen med Ole. Slut med de små forhold hjemme sammen med mine 4 søstre, som jeg delte værelse med, slut med dårlige vaskeforhold. Nu havde jeg så fundet en mand, som ikke blot havde egen bolig, men som også tjente styrtende. Jeg kunne få lige det tøj jeg ville, jeg kunne købe det dyreste i butikken.

Ole og jeg havde det godt sammen. Jeg lærte dansk af ham og han grønlandsk af mig. Grønlandsk på sengekanten, som han sagde. Ja, vi havde det også godt sammen i sengen. Hver eneste nat kneppede vi. Næsten altid på samme måde. Missionærstillingen. Eneste afvigelse var når vi slikkede hinanden. Jeg havde prøvet at antyde, at vi også kunne gøre noget andet, men Ole var ligesom døv overfor den slags. Og hvad - vi vænnede os til hinanden.

I december året efter flyttede Ole og jeg til Maniitsoq, han var stadig bygdebestyrer i Kumiak, efter at den tidligere bestyrer var død på sygehuset, men ansatte en medarbejdere som fik til opgave at stå for denne afdeling. Selv startede han en ny forretning op i Maniitsoq. Efter et bestyrerkursus kom han hjem og fortalte om en dansk mand han havde snakket med hos nogle bekendte.
Han var ridelærer i Danmark og var på besøg hos en svoger og svigerinde, som boede i Grønland. Ole fortalte, at ridelæreren havde talt om det kunne være spændende at lære noget mere om den grønlandske kultur. Ole havde inviteret ham til at besøge os.
Måske kom han. Alene tanken om en fremmed mand i byen, en dansker, var nok til at gøre mig forventningsfuld. Jeg skulle rigtig vise ham, at jeg kunne lave mad og føre hus.

Dagen kom hvor ridelæreren dukkede op nede på gaden i den argeste snestorm. Ole gik ned for at tage imod ham og jeg smugkikkede fra vores nye bestyrerboligs køkkenvindue. Der var han. Han stod på verandaen, hvor Ole tog imod ham. De var næsten lige store, men ridelæreren synede større. Han var imponerende. Han ligesom ragede op over de andre. Juliane gøs. Nu kom han snart. Men først ville Ole vise ham vores bydel og forretningen. Ja egentlig var der vel ikke vejr til det, men vi grønlændere har jo ikke helt den samme holdning til sne som I danskere.

Juliane gik i gang med at lave maden til frokost. De skulle have traditionel grønlandsk mad. Kogte fugle og sæl. Hun glædede sig. Nu gik døren og ind kom Ole og ridelæreren. Ole præsenterede hende for ham og han sagde: "Jeg hedder Lasse Sandholm. Jeg har hørt meget om dig, Juliane. Jeg glæder mig allerede til at være sammen med dig". Hvad mente han dog, tænkte Juliane og trykkede hans hånd. Han havde et fast håndtryk og beholdt hendes hånd i sin lidt længere end vanligt, mens han kikkede hende i øjnene. Hun rødmede og glemte helt sit danske sprog.

Under frokosten talte Ole og ridelæreren meget sammen og lo ofte. På et tidspunkt syntes hun, at hun ville sige noget på dansk og spurgte: Lasse, har du rejst længe? Ja, svarede han, han havde været undervejs i 11 dage.
11 dage, tænkte hun. Uden en kvinde. Hun havde godt hørt de gamle koner fortælle om slæderejser, der kunne tage flere uger. Om hvordan man delte de medrejsende koner med dem der ingen havde med. De skulle ikke undvære. En tanke fødtes i hende.

Om aftenen, da hun og Ole lå i sengen og havde kneppet spurgte hun Ole, om ikke han syntes, at ridelæreren skulle behandles godt efter gamle grønlandske traditioner og Ole svarede, Jo selvfølgelig. Han skal have det bedste hele tiden, de få dage han stadig er her i byen.

Næste dag måtte Ole i butikken, da 2 af medarbejderne ikke var kommet på arbejde på grund af snestormen, men han sagde til ridelæreren, at Juliane ville tage sig af ham og vise ham alt i byen og at han først kom hjem til aftensmad. Monica, ridelærerens svigerinde skulle alligevel være på sygehuset hele dagen for at være med til nogle undersøgelser af Peters ryg og ben.
Da Ole var gået, sad Juliane og ridelæreren og drak en kop kaffe. Ridelæreren havde bemærket, at der var tilsætning i kaffen og var lidt utilfreds med det. Juliane havde ikke tænkt over det da hun lavede kaffen. Det var jo normalt i bygden. Hun ville så gerne gøre det godt igen og følte at der strømmede varme igennem hendes underliv. Der var noget farligt over ridelæreren.
Pludselig sagde han: Kom herover, Juliane. Som i en døs rejste hun sig. Hun vidste hvad der skulle ske. Det lå bare i luften og Ole havde jo ligesom givet tilladelse til det.
Hun gik hen til ridelæreren, som uden videre førte sin hånd ind under hendes kjole og følte på hendes skød udenpå trussen. Da hans finger fjernede trussekanten og gled ind i hende, rystede benene under hende og hun følte at kussen sovsede til. Han førte fingeren frem og tilbage nogle gange, men da hun begyndte at stønne og måtte støtte sig til bordet, trak han fingeren ud efter at have nulret klitten et par gange. Hun var lige ved at komme, men så på ham med undren i øjnene.
Nu tog han fat i hende og lagde hende på maven over sine knæ. Han løftede kjolen op og trak hendes trusser ned. Nu lå hun med den bare numse i vejret og sitrede. Hvad skulle der ske? Så mærkede hun hans hånd på sine baller, da den ramte med et klask. Endnu en gang og der undslap hende et halvkvalt skrig. Igen og igen ramte hånden hendes baller med større og større styrke. Hun sparkede med benene og protesterede, mens hun også begyndte at græde over smerten, som kom igen og igen. Men intet hjalp. Han fortsatte og nu begyndte det at brænde. Smerten var der stadig men ændrede sig til en varme, som fik det til at snurre overalt i hendes indre, som næsten dryppede af væde.
Hun stønnede nu af smerte og glæde og pludselig kom hun mens hun skreg glæden ud. Hun havde lært smertens glæde at kende.
Hun lå stønnende og udmattet over hans knæ, mens han kærtegnede de røde, smertende baller tavst. Nu løftede han hende over på sofaen og hun så på ham, mens han smed sine bukser og trak underbukserne ned. Hans pik var større og kraftigere end Oles og nogen anden pik hun havde set.
Han lagde sig ned mellem hendes ben og løftede hendes bagdel og skød lidt op. Hun mærkede hans stive pik, der kort cirklede rundt omkring åbningen og gispede et par gange, da den ramte hendes klit. Så mærkede hun den store, kraftige pik blive presset ubarmhjertigt ind i åbningen, som den fyldte helt ud. Hun var meget snæver og klagede sig lidt. Det hjalp ikke. Lasse, som hun kaldte ham indvendigt, pressede på og pludselige - hjulpet af kussens imponerende fugtighed - gled han ind og helt i bund. Hun gispede da han var helt inde. Sådan havde hun aldrig følt en mand før. Hun var fyldt helt ud og han begyndte nu at trække sig ud og ind igen. Hun klynkede af fryd over den store pik, som gled frem og tilbage i et roligt tempo, men der var ingen nåde, når den blev kørt ind. Det var hårdt og stift, når den ramte bunden af skeden. Hun trak vejret stødvist og opdagede, at han gjorde det samme. Nu begyndte han at køre hurtigere og for hver gang han gik ind og ud stønnede hun og klynkede, mens hun kørte sine negle let ned ad hans ryg under skjorten. Han trak nu vejret gennem munden og kyssede af og til hende og legede i hendes mund med sin tunge.
Tempoet var nu sat betydeligt i vejret og hun hævede sin kusse op imod ham og pressede sig imod ham når han stødte til. De begyndte begge at stønne kraftigere og kraftigere og inden i sig mærkede Juliane hele tiden den tykke, lange pik, næsten som en del af sig. Pludselige sagde han: Kom så!
Juliane mærkede, at hans tempo nu var meget højt og hans pik kværnede ud og ind af hende og at hele hendes underliv skreg på at komme og hun lod det komme, mens hun klynkende skreg ud i stuen og følte, at hans pik nu sprøjtede en ladning sperm ud i hende og han brølede som en rasende moskusokse, mens hans pik ramte ind i hende med rasende stød.
Så sank han sammen ovenpå hende, mens hun hev efter vejret og han slap det sidste sperm i hende. Nu havde han fået det bedste af det hele, følte hun. Hans pik gled langsomt ud af hende.
Julianes drøm var sket fyldest.

Det er som om der er sex i luften uanset hvor vore hovedpersoner befinder sig, men det løser stadig ikke problemerne med at få Peter til Danmark og motorvejsprojektet aflyst.
Følg med i den spændende fortsættelse i morgen.