Jul og erotik i sneen - Julen 2005

Forfatter: Nanna©
13. december

Resumé
Den tidligere borgmester Asger Kvist var til stor hjælp i gårsdagens møde om den kommende ekspropriation. Men er det sandt, eller noget han har fundet på. Det vil et møde på næstkommende mandag bevise hvor der skal ske fremlæggelser. Ridelæreren oplever en del i Grønland, og nisserne hygger sig med deres drenge.

Tirsdag den 13. december.

- Jeg henter dig i eftermiddag kl. 15 skat. Ha nu en god tur i skoven ikke. Nanna vinkede til Alex der stod i døren til børnehaven.

Mor.. Nanna tænkte bedrøvet på sin mor hun havde mistet sidste år. En tåre sneg sig op i hendes øjne. Elskede mor.

Da Nanna kom tilbage til rideskolen, gik hun ind og tog en stor sweater og et tæppe med sig og gik over til den private staldbygning. Her havde hun siddet mange gange sidste år og læst i sin mors dagbog. Dagbogen der fortalte om hvordan hendes mor var rejst til Jylland og havde arbejdet som husholderske hos en gårdejer som senere blev hendes mand og far til Nanna og Peter. Men hendes mor havde også været udsat for en voldtægt.
Nanna trak tæppet omkring sig. Hendes hånd gled kærtegnende hen over moderens ting der stod opmagasineret her. Det må have været forfærdeligt. Hun genkaldte sig moderens beretning…

Det hele startede en sommerdag lige efter, at jeg var færdig med husholdningsskolen. Min far og mor sagde, at de havde fundet et arbejde til mig. De havde hørt, at man manglede en husholderske på en gård ovre ved Silkeborg, hvor far havde noget familie. Fars onkel Poul havde talt med dem på gården, og de ville hellere end gerne have en, der havde været på husholdningsskole. Så det blev bestemt, at jeg skulle rejse derover den 10. juli. Så havde jeg 4 dage at finde mig til rette i, inden jeg sådan rigtig skulle starte på arbejdet.
Det var gårdejeren selv, Svend Hansen, der hentede mig ved rutebilen. På vejen hjem fortalte han, at hans kone var død af lungebetændelse i februar måned. Desværre havde heldet heller ikke tilsmilet dem med børn, men sådan var det vel godt nok, når det nu skulle gå så galt. Men der var jo en del, der skulle bespises på gården - 5 karle og medhjælpere til malkning, høst m.v. Svend var ikke så gammel, kun omkring de 33 år. Jeg var selv på det tidspunkt bare 17 år. Svend viste mig rundt på gården, og karlene piftede efter mig, men Svend bad dem styre sig, nu skulle de ikke skræmme den nye husholderske væk. Så fik piben en anden lyd, og de undskyldte og skyndte sig at arbejde videre.
Jeg følte mig med det samme godt tilpas med husbond, som jeg kaldte ham.
En eftermiddag stod jeg ude i urtehaven, og bælgede ærter til aftenens grønærter og nippede stikkelsbær til grød, da Poul kom hen til mig. Poul var et par år ældre end jeg og en af sommermedhjælperne.
- Goddag Irene, jeg tænkte på, i det her gode vejr, æhhh, kunne du.., jeg mener, her neden for markerne har vi jo søen. Der er et par øer derude, som vi plejer at svømme over til om aftenen. Så sidder vi og ryger og hygger os. Om du har lyst til at komme med os i aften? Poul vred kasketten i hænderne, som vidste han ikke, hvor han skulle gøre af dem.
- Joh, Poul, det lyder da hyggeligt, det vil jeg da meget gerne, men nu er der ikke for langt at svømme vel?
Poul svarede, at det var ikke at regne for noget.
Om aftenen svømmede Poul, Ole, Kristian og jeg over til øen. Ole og Kristian havde købt en pose øl og to pakker cigaretter, som de havde taget med.
Solen skinnede stadig varmt, og vi badede, røg og hyggede os, da Marie, der stod for malkningen, råbte ovre fra bredden at Poul og Ole blev nødt til at komme, da der var en ko, der var ved at kælve. Poul beklagede mange gange, og de to skyndte sig at svømme retur. Tilbage sad jeg så med Kristian. Havde jeg tænkt mig lidt om, var jeg svømmet med retur. For Kristian var ikke en type jeg brød mig om, han havde skulderlangt fedtet hår og talte altid så vulgært.
- Nå, hva’ så bette Irene, ka’ du klar’ mosten her på landet.
Jo, det mente jeg jo nok jeg kunne, hidtil var det jo gået godt.
Kristian satte ølflasken for munden og tog en ordentlig slurk.
- Ja du sku’ ellers have været ude i stalden i dag, da blev der uddelt kølle.
- Kølle? Jeg kiggede spørgende på Kristian.
- Ja for fan’  vi havde 3 af ornerne på søerne, for pokker da de gik til den, der blev gryntet og pulet noget.
- Jeg må vist også  hellere komme, sagde jeg og rejste mig.
Kristian fór op, - Nåå, min snut, nu ikke travlt vel. Han tog omkring mig, og hans hænder ragede rundt på mine bryster.
Jeg vred og skubbede til ham for at komme fri, men han holdt mig i et jerngreb, og hans mund begyndte at slikke rundt på min hals og mund. Hans ene hånd holdt fat i min hestehale, og den anden begyndte at rive i min badedragt.
- Nej, Kristian, lad være, lad mig være.
- Du er bare en lille billig Københavner luder, er du ikke, gryntede Kristian.
- Nej jeg, jeg… jeg har aldrig prøvet det før, vil du ikke godt slippe mig, vær nu sød!
- Vær nu sød, gjorde Kristian nar, - nå så det er en lille jomfrufisse, godsejeren har støvet op til sig denne gang. Ja ja, den sidste var også godt brugt, men hold da kæft hvor hendes fisse var dejlig stram.
Kristian gryntede, og væltede mig omkuld i græsset.
Hvordan han fik sine underbenklæder af, ved jeg ikke, men det næste jeg mærkede var, at noget stort pressede sig på forneden på mig. Jeg samlede benene, men da Kristian truede mig med sin knytnæve, spredte jeg benene.  Jeg følte det som ild i skridtet, da han bare pressede på igen og igen.
- Åhh, stønnede han, endelig en jomfrufisse, den glæde skal godsejeren ikke have!
Han stødte til, og jeg følte det som hele mit underliv revnede, da han gik igennem min mødom.
Jeg tror, jeg skreg højt i det øjeblik, og i næste øjeblik mærkede jeg hans savlende mund over min.
- Åhh, min lille jomfru københavner fisse, stønnede han..
Jeg lå bare helt stille og græd. Tårerne løb ned af kinderne, mens kan pumpede løs i mit forsvarsløse underliv. Endelig udstødte han et brøl, og jeg mærkede, hvordan jeg blev helt klistret til indvendig.
I samme øjeblik fløj Kristian gennem luften.
- Hvad helvede foregår der her.
Jeg blev trukket op, og et par store arme lagde sig omkring mig. – Åh gud Irene, har han gjort dig fortræd.
Jeg nikkede, og tårerne trillede ned af kinderne af mig. Det var godsejeren, der på en tur over markerne havde hørt mit skrig. Nu stod han foran mig med vandet dryppende af tøjet.
- Se at komme væk fra mine jorder, jeg vil aldrig nogensinde se dig igen, og dukker du op, skal jeg med egne hænder selv slå dig ihjel, tordnede godsejeren til Kristian, som vaklede ud i vandet for at svømme væk fra sin overfaldsmand.
Jeg hulkede og begyndte at ryste over det hele. Godsejeren lagde armene betryggende om mig, gyngede mig blidt fra side til side og sagde, at jeg vist hellere måtte komme hjem på gården og i et varmt bad.
Et bad var lige, hvad jeg trængte til. Aldrig havde jeg følt mig så beskidt og ulækker. Jeg sad i badekarret, og lod bare det varme vand løbe over mig igen og igen. Om aftenen bad godsejeren mig komme op i hans arbejdsværelse.
- Irene, jeg ved ikke, hvad jeg kan gøre for dig, han kiggede spørgende på mig. – Vil du gerne hjem til dine forældre igen?
Jeg svarede, at det bedste for mig vist var, at fortsætte med at arbejde.  Som sådan havde jeg jo ikke lidt nogen overlast.
- Hvad med et besøg hos lægen?
Igen svarede jeg, at jeg vist var helt ok. Jeg havde godt nok blødt lidt, men det havde jeg jo hørt fra veninder, at alle gjorde, og ud over lidt ømhed var jeg vist ok.
Jeg rødmede og slog blikket ned. Det var jo en mand jeg talte med, ikke en veninde.
Godsejeren rømmede sig. – Ja, Irene det er jo op til dig, men du arbejder hos mig, og jeg vil støtte dig så meget, som du har brug for. Jeg har i øvrigt lige talt med betjent Eskildsen, og Kristian skal ikke vise sig i omegnen igen.
Jeg begyndte at græde igen. Godsejeren rejste sig, kom over og lagde sine arme beskyttende om mig, og trøstede mig. – Jeg synes, du skal holde fri i morgen, for lige at få det lidt på afstand. Tag en tur ind til Silkeborg og køb dig lidt nyt tøj. Her – Han rakte mig 200 kr., - gør det lidt godt for dig selv, og du kan bare få Poul til at køre dig og hente dig igen, hvis du vil.

Ak ja, Nanna sukkede. De havde været nogle forfærdelige år for hendes mor og far, ja for hendes mor blev jo gift med Godsejeren, men Irene var blevet gravid og det var først mange mange år efter man fandt ud af at det rent faktisk ikke var voldtægtsforbryderen Kristian der var far til barnet men Godsejeren. Barnet var hendes søster Birgitte som hun først havde lært at kende efter sin mors død.
Hun sukkede igen og rejste sig fra minderne. Åhh hvor hun savnede Ridelæreren. Hans arme, hans favn.
Hun satte sig ind i bilen og kørte ud for at handle inden hun igen skulle hente Alex, og måske kunne hun lige nå at købe et par julegaver også.