Jul og erotik i sneen - Julen 2005

Gæsteskribent: C.L. Vie©
15. december

Resumé
Asger Kvist rejste sig og fik ordet. - Jf. nogle gamle protokoller har der været tale om at nogle områder lige op ad Rideskolen og Langmarksgård skulle udlægges som fuglereservat, jeg vil derfor henstille til kommissionen at flytte projektet uden for dette område. Ordføreren kiggede rundt på de tilstedeværende. – Er der nogen der ud over hr. Asger Kvist har kendskab til dette fuglereservat.
Ingen svarede. Nanna kiggede over på sine naboer, var det et glimt af håb man kunne spore i deres øjne? - Dersom der er noget om sagen er vi nødt til at få det undersøgt. Jeg henstiller derfor til at der laves en VVM  (Vurdering af virkning på Miljøet) samt at der undersøges ved Kommune, Amt og Stat hvor vidt der er reservatplaner. Asger Kvist kiggede på ordstyreren, der nikkede og rejste sig op. - Som sagen har udviklet, kan der ikke tages stilling på nuværende tidspunkt. Næste møde stadfæstes til førstkommende mandag kl. 14 hvor VVM undersøgelsen skal foreligge på lige fod med resevatskrivelserne. Mødet er hævet.

Torsdag den 15. december.

- I bliver nødt til at gøre noget!
Basse, rideskolens hund stod hos nisserne hos Langmarksgård. – Jeg hørte selv Nanna snakke med Birgitte om det. Asger Kvist mente at der engang for nogle år tilbage var sendt en skrivelse ud omkring høring af det reservat, men hvad der så videre skete ved ingen.
Kalle og Sidse kiggede på Basse. – Jamen hvad kan vi gøre ved det.
- Ja hvis mine hundepoter skal blive på rideskolen og I skal bevare jeres bolig her på Langmarksgård, så skal der vist hjælp til, hvis ikke det hele skal jævnes med jorden. Basse slog med halen for at understrege alvoren i det her. – Hvad med om I ledte i alle de kasser der står oppe på loftet efter den sidste ejer. Henrik og Malene har jo ikke boet her så længe, at det er noget der har foregået i deres tid. Måske gamle Anker gemte de papirer?
Nisserne livede op, måske var der noget om det Basse sagde.
- Jamen hvad så hvis vi finder noget? ville Sidse vide.
Basse bjæffe af iver – Ja, så må I jo putte papiret et sted hvor de nye ejere sådan lidt tilfældigt kan finde det.
Det lovede nisserne, og Basse hilste farvel, han skulle over og besøge sin lille veninde i skovløberhuset. I foråret var hun nedkommet med 5 dejlige hvalpe, hans hvalpe, men desværre mente skovløberen ikke at de kunne beholde nogen af dem, men nu var det ved at være tid igen. Basse drejede en omgang omkring sig selv og satte i løb over de sorte plovmarker.

Oppe i Grønland har Jokke og Jesse travlt igen…
- Er det ikke? sagde Jesse til Jokke.
- Hvad snakker du om?
- Lucia og Tulle hjemme fra Langmarksgård. Jesses pegefinger viste vejen hvor to nissepiger drejede ind i nissestrøget.
- Jo da, kom vi løber derhen.
Ganske rigtigt det var Lucia og Tulle.
- Hej piger, lød det frejdigt fra Jesse.
- Hva' søren, er det jer? Hvor bor i henne? spurgte Lucia.
- Vi er i hule nummer syv, svarede Jokke.
- Vi er i nummer otte, sagde Tulle.
- Nummer otte, sagde Jokke, - det findes da ikke.
- Jo, det er lige rundt om hjørnet fra nummer syv - det er jo der alle nissepigerne bor.
Jokke kikkede på Jesse med et sigende blik.
- Hvis I kommer og besøger os, så kom lige efter aftensmaden, så har vi to gange sand gennem timeglasset før opsynsnissen kommer tilbage igen. Hun er en værre kælling, hviskede Lucia, og kikkede rundt for at se om der var nogen der lyttede. - Bare bank stille på lågen med en træsko, så finder vi jer og nu skal I ikke være for frække - vel nissedrenge?
Lucia og Tulle kikkede på hinanden og grinede højlydt.
- Vi smutter, der er kagebagning i de næste par timer - vi ses.
- Ja, sagde Jesse stille, det håber jeg sandelig vi gør, og så skal vi bage he he.
- Jamen hvad med nissemor og nissefar?
- Skidt med dem, vi siger bare at vi havde ekstratimer. Nisserne grinede højt.
- Hold da op, det er lige det vi trænger til, Jokke kigge på Jesse, da pigerne var smuttet. Hans øjne faldt på Jesses pludderbukser der havde antaget en underlig bulet facon foran.
- Århh, hold op, Jesse slog ud med en lammer rettet mod Jokkes arm, men ramte forbi da Jokke i det samme sprang et skridt til siden. – Kom lad smutte ned til Julemanden i ventetiden.

Hurtigt strøg ungnisserne ned i Nissestrøget og ind gennem spillemusens hul. Der var tomt i grotten, så de satte sig på isbjørneskindet og ventede.
Der kom nogen.
- Ho ho hooo, nå er I tilbage igen. Det er dejligt hyggeligt, at I kommer forbi og får mig til at huske ting jeg egentlig havde skubbet væk.
Julemanden satte sig i sin store stol - kløede sig i skægget og sagde, - Hvor var det vi kom fra?
Jokke var hurtig - Noget med den ”lille” hemmelighed.
- Ho ho, ja det var lige det. Nu havde jeg jo fundet ud af, at variation var noget vi alle havde brug for. For lang tid med de samme ting, gjorde lillenissen træg i opfattelsen, ho ho, og nissepigen var knap så varm og våd som ellers. En dag jeg var ovre hos massemorder kom en tanke pludselig til mig. Når lillenissen kunne mærke de små sammentrækninger i nissepigen så var hun mest modtagelig og ivrig efter nye ting. Det fik jeg afprøvet. Vi lå på briksen med hende øverst - som vi plejede og lige da jeg kunne mærke det, så sagde jeg – ”Jeg vil se dig helt uden tøj.” Jeg vidste jo ikke sådan rigtig hvad der var under kjolen. Hun sank helt i bund, ”Hva' siger du?” - Ja jeg vil se dig helt uden tøj. ”Nej du kan tro nej - det har min mand jo ikke engang og sådan bliver det.” - Så får du ikke mere nissemand af mig, sagde jeg. Hun kikkede mig i øjnene som om jeg var komplet skør. - Tag nu dit tøj af så jeg kan se dig. Det er jo vores lille hemmelighed ikke? Du ved da at jeg ikke kunne finde på at sige noget. Ja altså, medmindre der er en grund til det. Hun kikkede forvirret rundt, mens hun tænkte. ”Ok, men så skal jeg også have mere af nissemanden.” Hun rejste sig op og vendte ryggen til. Langsomt og tøvende faldt tøjstykkerne til jorden - et efter et. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle få at se - men lillenissen, den var begejstret og var rank som aldrig før. Tænk, det var ikke det fysiske, som fik den til at pege mod himmelen - det var forventningens glæde. Hun havde nu smidt det hele og vendte sig mod mig. Hendes hænder dækkede over brystet og mellem benene. - Hænderne ned langs siden, sagde jeg. Faktisk var jeg overrasket over min egen kommanderede tone. Da hendes hænder langsomt faldt ned langs siden blev jeg fuldstændig paf. Hendes former var som et timeglas. Huden var helt hvid og sad stramt til kroppen, som var den malet på. På overkroppen var et par håndfulde i en utrolig flot form. Det lignede to lige store isbjerge om foråret, og de var afsluttet af to mørkebrune vorter. Lillenissen gjorde ondt, så spændt var han. - Kom så, sæt dig op og få din belønning, sagde jeg. Lige da jeg havde sagt det, tænkte jeg på, om det var for meget. Jeg var jo eleven, og nu virkede det som at uddelte straf og belønning. Hun satte sig op, og hun var våd - sjaskvåd siger jeg jer.
Jokke kikkede på Jesse og tænke på Lucia og Tulle.

- Og hun var vild, så vild som aldrig før. Man kunne sammenligne det med at lægge sadel på en vild hest. Jeg kunne ikke holde ret lang tid, men hun ville ikke slippe lillenissen, før hun var tilfreds. Det endte med, at hun faldt sammen over mig, og jeg kunne ikke få hende vækket.
- Hold da op, det var godt, sagde hun, mens hun halvsøvnigt kravlede ned. Der var jeg hurtig på aftrækkeren. - Jeg vil have dig uden tøj, hver gang jeg er her.
- Du må da være bims sagde hun. – Nej, så er der ingen nissemand til dig. Det er jo også vores egen lille hemmelighed, ikke?
Hun tog sit tøj på. – Ok, men så siger du heller ikke noget til nogen.
Det lovede jeg selvfølgelig. På vejen hjem tænkte jeg på det med at magten ligesom var skiftet. Jeg kunne stille krav og hun adlød dem. Den selvtillid som hun havde og den tillid til mig var en sammensætning jeg slet ikke kunne forholde mig til. Og jeg kunne jo ikke fortælle eller snakke med nogen om det - for det var jo en hemmelighed.

Jokke kikkede på Jesse og lavede en lammer på armen - slavetøs. Ho ho hooo lo julemanden. Der har du jo fat i noget - spillet har måske altid været der - naturen har jo hanner og hunner - nu er det måske bare formaliseret i roller som er mere kendte. I er da rigtig dygtige. Har i selv nissekærester et eller andet sted. Så har de da lavet et godt valg i jer. I skal tænke på at vi vælger hinanden - man tager ikke bare en kæreste - det er noget der skal arbejdes på. Men en anden ting jeg måtte lære var at holde balancen mellem rutine og fantasi. Hun var ganske nøgen hver gang men jeg kunne også mærke trægheden hos os begge efter et stykke tid. Jeg var meget fascineret at hendes krop. Mine hænder var på den hele tiden. En dag da vi var godt i stødet kom jeg til at nive i brystvorterne og hun var lige ved at kvæle lillenissen. Der var direkte kontakt siger jeg jer. Det blev meget bedre for hver gang. Jeg kunne godt lide at mine hænder fulgte hendes kurver rundt. Det var frækt at mærke hendes bryster - de var bløde og alligevel faste - og så var de varme. Man skal huske at bruge håndfladerne og ikke bare fingrene. Og når man så er godt i gang, så en gang imellem skal man røre vorterne. Det skal ikke være hele tiden - det virker altså ikke. Så bliver der bare ømhed i stedet og man kommer selv til at betale for det - hvis i forstår ho ho ho. Jeg fik lært at man kan få alt det man ønsker hvis bare man bruger tiden på at varme hende op. Det tager tid. Man starter blødt og øger intensiteten hele tiden. Når I nu får fat i en nissepige så tænk på mine ord. Langsomt i starten - blødt og ikke samme sted hele tiden - sæt hastigheden op - lyt til hendes krop, åndedræt, røde pletter af varme, fugten - og så får i alt de i har lyst til. Ja - sagde julemanden, tænk at man har oplevet det uden at være rigtig bevidst om det, ho ho hooo. Der skete mange andre ting da vi blev mere erfarne, mere kreative og mere grænseoverskridende. Det kan i høre om en anden gang. Kom drenge jeg følger jer ud - det har været en stor dag for hukommelsen. Jokke og Jesse nikkede og ingen sagde noget da de gik ud ad gangen. Om ikke andet så ses vi næste gang I er på Grønland, sagde julemanden - så skal jeg fortæller om hvad der så skete. Så er i også større og har mere erfaring. Livet kommer i små doser - man kan ikke spise det hele på en gang.  

Med de ord havnede Jokke og Jesse i nissestrøget. Highfive – JULEMANDEN STYRER råbte de så højt at skodderne i nissestrøget blev slået op. De dansede hjemad mod Magnus og Marie mens de andre nisser kikkede forbavset på hinanden.

 

Ovenstående tekst er skrevet til Nannas - "erotiske julekalender 2005".
Den bliver ikke offentliggjort andre steder og er eksklusivt til brug for Nanna på elektronisk eller trykt medie.
©C.L Vie

Kommentarer, forslag, ris & ros sendes til
funinspace@hotmail.com