Jul og erotik i sneen - Julen 2005

Gæsteskribent: C.L. Vie©
20. december

Resumé
Kalle og Sidse, nisserne på Langmarksgård kom op og skændes i går, mens de ledte efter de forsvundne papirer. Til alt held fik de lavet så megen larm at selv Mons, katten, tog flugten ned i stuehuset, hvilket fik ejerne til at gå ovenpå for at se hvad der foregik. Derved opdagede de Ankers kasser med papirer, og hu hej gik det mod rådhuset lidt efter. I dag skal vi høre hvad der videre skete på rideskolen og rådhuset i går.

Tirsdag den 20. december.

Nanna, Alex og Ridelæreren sad ved morgenbordet. Det var snart jul og Nanna skulle have købt de sidste julegaver. Hun lod blyanten falde på bordet imens hendes tanker gik tilbage til dagen før…

- Gad vide hvorfor min søster ville køre selv, Nanna sad og funderede i bilen på vej til mødet på rådhuset. – Vi kunne jo sagtens være her alle sammen!
- Nå ja, måske synes hun bare at vi skal have lov at os selv, nu hvor jeg lige er kommet hjem, og det er vel heller ikke så tosset en ide. Han lod fingrene glide ned mellem Nannas lår, men fik et godmodigt rap over fingrene. Han grinede højt. Hvor var hun bare dejligt, hans Nanna.

På rådhuset…
Ordstyreren lagde ud.
- Vi genoptager mødet med henblik på etablering  af motorvejen….
Nanna kiggede over på Henrik og Malene. Hun undrede sig, hvor deres muthed var blevet af, de så ligefrem glade og spændte ud.
- Det har desværre ikke været muligt at fremskaffe beviser for at der på noget tidspunkt har været tale om udlægning af jord til fuglereservat. Derudover siger VVM rapporten (Vurdering af virkning på miljøet) at der intet i området skulle være til hindre for…
- Vi har fundet skrivelsen, Henrik rejste sig op.
Alle stirrede overrasket på den unge mand.
- Hr. ordstyrer. Langmarksgårds tidligere ejer, fik denne skrivelse for 7 år siden. Og jeg læser op…
… med anlæg for fuglereservat indenfor en tiårig periode.
Henrik kiggede rundt på forsamlingen. – Det vil hermed sige at kommune, amt, stat, ja hvad ved jeg, har 3 år til at få gennemført det praktiske ud fra nedenstående vedtagelse.
- Det kan jeg ikke forstå, der står intet i kommunens protokoller. Ordstyreren kiggede forvirret på statens skrivelse til Langmarksgård.
Jeg beklager meget, men vi er nødt til at undersøge sagen nærmere ud fra denne påstand. Jeg foreslår at der indkaldes til et ekstraordinært møde fredag den 23. december kl. 11 her på rådhuset.
Mødet er hævet…

Nanna blev brat revet tilbage til virkeligheden da telefonen bag dem ringede.
Få minutter senere lagde hun eftertænksomt røret på.
- Det var da underligt. Birgitte ringede og spurgte om vi ikke kunne bede en anden tage hendes tørn på rideskolen i dag, hun ville gerne have en fridag. Nanna så undrende ud.
- Du kan da smutte ned og se om hun er dårlig. Ridelæreren gumlede videre på sit franskbrød.
- Jamen det tror jeg vil gøre med det samme så. Kom Alex, vi skal ned til moster Birgitte.
Alex jublede, - Slæde med, mor.
Nanna smilede og sagde, det var okay.

Overtøjet på og ud i den nyfaldne sne. Alex kravlede op på slæden. – Træk mor!
Nedad mod Rideskolen gik det. Nanna løb, pustede og stønnede, det var hårdt det her. Nå, hun skulle jo nok også snart have sin menstruation. Mens hun trak af sted med slæden gik hun og talte, hun var næsten 14 dage over tiden. 14 dage, hun gispede, det var meget, mere end normalt. Kunne hun være gravid? Måske hun alligevel skulle få en tid hos lægen på fredag når de alligevel skulle på rådhuset!
Da hun kom ned til husene kunne hun se at Birgittes bil ikke var i garagen, så var hun altså ikke hjemme. Der var heller ingen hjulspor og det havde ikke sneet siden i aftes. Så Birgitte havde altså ikke sovet hjemme.
I det samme kom nogle staldpiger forbi.
- Hej, har I set Birgitte.
Men det havde de ikke, så Nanna besluttede sig for at det jo egentlig heller ikke kom hende ved. Eftertænksomt gik hun tilbage til deres hus.

- Mor se! Alex pegede op på nissehuen over pejsen, nu stod huen lige op igen. Nanna sukkede og lagde huen ned igen, det var en underlig hue, det skulle ikke undre hende hvis den var lidt forhekset. Ind imellem stod kvasten lige op, og andre gange hang den bare slap ned.

- Av, av for helvede.
Marie kom løbende ind i værkstedet hvor Magnus sad og snittede skeer, troede hun da. Men Magnus sad med sit lem i hånden og hylede op.
- Jamen lillefar da, har du snittet i ham.
- Nej, avvvv avvvvvvv for syv sytten, hylede Magnus igen, hvorefter han faldt til ro.
Magnus kiggede brødebetynget på sin kone. Jeg ville bare.. han kiggede ned, ja bare massere ham lidt.
- Ja ja ja, kald du det bare at massere. Marie så skuffet ud, hvorfor havde han ikke kaldt på hende hvis han havde lyst.
- Ja jeg ved det godt lille mor, men du havde jo så travlt i køkkenet og jeg ville ikke forstyrre dig, så jeg sad og legede med den selv da det pludselig mærkede som om nogen eller noget tog fat i den for at brække den, men der var jo kun mig og jeg gjorde ikke noget.
- Huen, udbrød de med én mund. (Nissehuer har nemlig den effekt, at hvis hannisser får stånisse, så rejser deres hue sig, og hvis det er hunnisser, så bliver huen orange.) For et par år siden mistede Magnus sin hue og nu hang den så oppe hos Ridelærerens over pejsen.
- Her.. smut op og hent den med det samme. Marie stak ham en usynlighedspind og gik tilbage til sit køkken.

 - Væk mor, væk mor, Alex pegede op på den tomme plads på pejsen.
- Har du taget den Alex?
- Væk hue, sagde Alex igen og pegede.
Nanna kiggede på den tomme plads og kiggede rundt, det var da underligt. Nå, den dukkede nok op igen. Alex satte sig med sine bondegårdsdyr ude midt på gulvet, og Nanna gik tilbage til sin pc og satte sig til at læse en novelle fra en læser der kaldte sig C.L.Vie, historien hed Naboen.

Kære novellesamling - jeg ved ikke lige hvem jeg kan snakke med om det, så nu bliver det dig. For - tjaa - næsten et år siden fik vi nye naboer her i kvarteret. Vi kan høre at der bliver snakket højt i tide og utide og porcelænet bliver vist også udskiftet jævnligt. Jeg tror de er i starten af trediverne. Det er ikke så tit jeg ser dem. Hun er en fiks sag - sådan en rigtig selvbevidst bitch - dog uden at jeg har noget at ha' det i. Han er vel nærmest en stor godmodig sofahåndværker.

En dag jeg gik i garagen. Jeg har en dobbelt fuldisoleret garage med alt mit værktøj - man kan vel sige at jeg er lidt værktøjsfetichist. Det er mit fristed. Det står et par gamle læderstole og en sofa. Det er her vi mænner får en bajer og fortæller hinanden løgnehistorier. Nå, men jeg havde lige været gennem indkørslen og fortovet. Al den sne vi fik i nat havde givet hele området et lyst - drømmeagtigt skær - det er så dejligt at gå der helt alene i den nye sne. Man kan mærke og høre sine knirkede skridt og se alle dyresporene. Men for fanden hvor var det tungt. Nu skulle jeg bare over i sofaen og slappe af, mens min krop faldt i temperatur. Jeg lagde et par knuder i brændeovnen. Jeg har sådan en høj sort smedejernsovn. Den fik jeg for et par kasser øl, da den gamle ejendom på ringvejen blev revet ned. Den er god at tørre tøj på - og så er der vel også noget hyggeligt over den.

Pludselig hørte jeg et spørgende, - Halloooo - halllloooo - er der nogen?
Det var Pia - altså nabokonen. Hun var i en lang cowboykjole - hedder det ikke demin? Den fik hende til at se lidt tung ud, syntes jeg. Hun plejer at være noget mere personlig i sin påklædning. Det var måske lynlåsen i hele kjolens længde som gjorde den kappeagtig - jeg ved det ikke rigtig.

- Ja, kom ind, råbte jeg.
Hun kikkede rundt, - Sikke meget værktøj du har.
Jeg rettede ryggen og var lidt stolt. – Ja, jeg kan godt li' at kunne klare de ting, som opstår.
- Det kan jeg forstå, sagde hun. - Det er også det jeg har hørt fra pigerne her omkring. De har stor glæde af dit værktøj, sagde hun, og nikkede med et underligt smil.
Det tryk hun lagde på "dit værktøj" var jeg ikke helt sikker på, at jeg kunne lide. Sådan under bordet har jeg nogle faste opgaver i kvarteret. Mest når de andre mænd ikke er hjemme - hvis du forstår - men min kone ved det ikke. Sådan skulle det jo gerne blive ved med.
Hun tog en skruetrækker i hånden. Tommel og pegefinger blev samlet i en ring som hun kørte op og ned over skaftet. - Sikke en udvikling der er sket i materialer, sagde hun. - Hvad bruger du den der til? spurgte hun og pegede på taljen i loftet.
Min eneste tanke var - hvor meget ved hun.
- Det er til genstridige emner, svarede jeg.
- Ja, dem har du vist haft nogle stykke af heromkring.
Igen den der antydning uden reelt indhold, der ligger noget bag.
- Vi skulle jo gerne have bygget en carport, når sneen smelter, og du har jo masser af værktøj, sagde hun og pegede rundt. - Så er der heller ikke nogen, som får noget at vide.
Den salve var klar for mig - afpresning. Og det kunne hun jo så blive ved med, hvis jeg gav efter.
- Sig mig lige, boller din mand dig ikke ordentligt?
Hendes øjne sprang op og kroppen var kampklar, - hvad?
- Du hørte mig jo godt.
- Sådan noget vil jeg ikke høre på, sagde hun.
Jeg gik helt tæt på hende og sagde, - Du kommer ind på mit område og truer mig med afsløring med mindre jeg gør noget for dig. Det kan kun være, fordi du ikke får dine behov opfyldt derhjemme, eller hva'?
Bolden var i spil, jeg var klar. Hun havde måske forventet noget mere passivt - men hvad fanden. Lynhurtigt tog jeg snøren fra campingsættet, med snaplås, og bandt rundt om hendes håndled. Den røg op over krogen og jeg strammede taljen op, den klikkede flere gange når den gik i hak. Så hun stod der fuldstændig udstrakt.
- Hvad fanden laver du din ...
Et hurtigt tag i hendes hår trak hovedet bagover, og hun stoppede ordstrømmen.
- Idiot, skreg hun.
Jeg trak yderligere i håret og hendes mund åbnede sig langsomt.
- Luk, sagde jeg.
- Jeg melder di...
Et træk til.
- Du har i...
Yderligere et træk fik hendes hoved helt bagover og munden gispede halvkvalt.
- Stille, hviskede jeg ind i øret på hende.
- Du skal fand....
- Stille, en god kone holder mund, ikke? Jeg holdt min stemme lavt og mit greb konstant. Den korte ridepisk, som min kone brugte til dressur, blev fundet frem. Pia kikkede på den med store øjne. Langsomt prøvede jeg den i håndfladen. To - tre svip i luften og gik over til hende.
- Hvor tit elsker du med din mand?
Hun kikkede på mig, - Hva’ snakker du om din idiot.
Klask - klask – klask.
- Av for fanden. Jeg melder...
Klask klask klask.
- Du har ikke ret t...
Klask klask klask.
- Lyt til mig, sagde jeg. Jeg stiller spørgsmålene, du har svarene - ren Jeopardy – ikke? Hvor tit elsker I?
- Det skal du bare bland....
Klask klask klask.
- Er det hver dag?
Hun rystede på hovedet.
- Hver uge? Ikke.. så hver anden uge? En gang om måneden?
Endelig et ja.
- Hvad er det for en vatnisse du bor sammen med?
Hun kikkede direkte ind i mine øjne - for første gang.
- En ilter tøs som dig, skal jo ordnes dagligt, ikke?
Hun svarede ikke.
- Tager du ham i munden?
Hun nikkede.
- Kan du li' det? Sprøjter han også i munden på dig?
- Nej for fanden da, det vil jeg ikke ha'.
- Tager han dig bagi?
- Tror du jeg er åndssvag?
Klask klask klask.
- Tal pænt når jeg spørger dig. Har du været sammen med flere mænd eller kvinder på en gang?
Et langsomt svar udløste 3 slag til.
- Har ud en dildo? Hvor tit bruger du den?
- Hvad fand....
Klask klask klask.
- Hver anden dag var det lave svar.
Jeg måtte skifte taktik. Selvom jeg brugte pisken behersket, og det var uden på kjolen, så ville jeg ikke have, at det skulle ende med "rigtig" smerte. Det måtte godt gøre ondt. Men hvor meget kunne hun tåle.
- Er du ophidset?
Hun rystede på hovedet.
- Skal jeg mærke efter, sagde jeg og kikke hende dybt i øjnene.
Igen hovedrysten.
Jeg flyttede pisken op på kinden og gav hende et par meget små markeringer på kinden. Med venstre hånd tog jeg fat i lynlåsen og begyndte at trække nedad.
- Nej, stop, sagde hun.
Endnu et par små svirp fik hende til at holde mund.
- Hvad er den af, har du ikke bh på? Hvor tit går du uden?
Et lille klask på kinden fik svaret frem.
- Aldrig.
- Så han kan ikke ordne dig, som du ønsker, er det ikke det?
Hun svarede ikke rigtigt på det.
Lynlåsen fortsatte længere ned. Brysterne blev afsløret, hun var piercet i navlen, og så… hun havde heller ikke trusser på.
- Hvad er det for noget sagde jeg og løftede hendes hoved op med pisken under hagen.
- Ikke noget, svarede hun.
- Det kan jeg se. Så du kommer herover og truer mig. Du har ikke en gang gidet tage undertøj på eller hva'? Er der en mening med det?
Hun kikkede bare ned i gulvet.
- Skal jeg mærke efter? spurgte jeg.
- Nej, nej, sagde hun med bedende øjne.
Mine fingre gled i mellem benene. Hun var sjaskvåd.
- Er du ikke bare en lille tøs, der trænger til en mand, spurgte jeg. Min pegefinger gled i bund på hende. Den skulle have hjælp. Langfingeren gled også op. Jeg begyndte at bevæge mine fingre langsomt ud og ind. De blev spredt ud mod skedevæggen. Jeg bevægede dem fra hinanden så hun kunne føle dem overalt. Åndedrættet blev tungere og hurtigere. Min pege- og langfinger fik jeg placeret ud mod maven, mens min håndflade lå op over venusbjerget. Men en langsom rytme, sydstatsblues, begyndte jeg at prikke på indersiden. Først ganske langsomt og blødt. Senere hurtigere og hurtigere, mens det blev hårdere og hårdere. Du ved, der hvor man kan mærker rillerne i muskulaturen. Hvis man bruger lidt tid og er blid til at starte til det rigtige punkt. Hun vred sig som en ål i tovet. Prustede og stønnede. Jeg kunne selv styre hende med mine fingre. Det var fantastiks ophidsende for mig at se på. Og så skete det. Hun trak sig sammen i en lang buet bevægelse. Og hun kom. Lige ud over mine fingre. Og ned på gulvet. Det var en ordentlig plamage på gulvet mellem hendes ben.
- Hvad er det for noget, hviskede jeg ind i øret på hende.
Omtumlet kikkede hun ned. - Det har jeg aldrig gjort før, sagde hun.
- Jeg kan jo ikke have at du står og griser mit gulv til, vel? Jeg slog et par gange i hånden med pisken.
Hun kikkede op og rystede på hovedet.
- Haalllooo er der nogen?
Vi kikkede på hinanden. Det var Claus, hendes mand - hvad nu?

Kære novellesamling - det ringer på døren - jeg er nødt til at løbe…

Nanna sad og kiggede på teksten… jeg er nødt til at løbe, jamen sådan kunne den da ikke ende. Hm, nå, der kommer nok en fortsættelse, tænkte hun, lagde den i databasen og uploadede den.
Hun satte sig ved bordet og skrev huskeseddel, det var snart jul og der var stadig mange ting der skulle nås, motorvej eller ej.

Hvad mon kommissionen finder frem til omkring fredningen? Hvor har Birgitte sovet og hvorfor kommer hun ikke på arbejde? Er Magnus nødt til at bruge sin højre for at få sex eller hvad sad han og lavede i værkstedet.
Læs den spændende fortsættelse i Jul og erotik i sneen i morgen.

Ovenstående tekst er skrevet til Nannas - "erotiske julekalender 2005".
Den må ikke gengives andre steder uden skriftlig tilladelse og er eksklusivt til brug for Nanna på elektronisk eller trykt medie.
©C.L Vie
Kommentarer, forslag, ris & ros sendes til funinspace@hotmail.com