Jul og erotik på afveje - Julen 2006

Forfatter: Nanna©
16. december

Resumé
Nanna er stukket af med begge børn og er endt lige syd for Århus hos sin moster Sofie og onkel Laust. De tager imod hende med åbne arme og hun lægger kortene på bordet og fortæller om ridelærerens utroskab om, om de underlige telefonopkald og endelig om artiklen i bladet.

 

16. december.
Frysende trak Nanna hætten tættere til, kiggede ned i barnevognen og sikrede sig at Amalie lå varmt og godt og fortsatte sin vandring langs stranden syd for Århus.
Tårerne løb atter ned af kinderne på hende. Hun mærkede hvordan den bidende kulde fik tårerne til at isne på huden. Irriteret trak hun rulamsluffen hen over kinden.
I det samme ringede hendes mobil. Hun tog luffen af og fiskede mobilen frem. Irriteret trykkede hun på afbryd knappen. Han kunne godt spare sig, hun ville overhovedet ikke tale med ham, det var tredje gang han forsøgte at få hende i tale i dag. Han lå som han havde redt. Atter strømmede tårerne ned af kinderne.
Hun satte sig på en bænk og stirrede ud over havet. Man kunne lige ane Tunø, Samsø og vindmøllerne ude på revet.
Hulkende gemte hun ansigtet i hænderne.
- Kom med hjem Nanna, du kan ikke sidde her ude hele eftermiddagen, og jeg tror også at lille Amalie er ved at være sulten igen!
Nanna løftede sit tårevædede og først nu opfattede hun den spæde gråd fra barnevognen. Moster Sofie trak Nanna op fra bænken tog barnevognen, og sammen vandrede de ad grusvejen tilbage til hendes og onkel Laust’ gård.

Laust havde taget Alex med ud til dyrene, så der var fred og ro i køkkenet.
- Nanna min søde pige, det er ikke til at holde ud og se dig så ked og så vred og så nedtrykt. Jeg tror også at dine børn lider under det.
Nanna kiggede op med tårer i øjenvipperne. – Jamen han er bare så led, jeg kan ikke forstå at han kunne gør det imod mig.
Sofie kiggede på Nanna og sagde, - Nanna det er nu engang sådan at der skal to til et sammenbrud, har du prøvet at se ind i dig selv. Du giver ham hele skylden, og det kan også være han har, men har du prøvet at se på dig selv.
Nanna svarede ikke men kiggede opmærksom på Sofie. – jeg ved ikke helt hvad du mener Sofie.
- Noget mænd går meget op i, er faktisk hvordan deres kone eller kæreste ser ud. Hvad har du gjort ved dig selv siden du fødte?
Nanna slog blikket ned.. næææ det havde hun måske ikke gjort så meget ved.
- Nej der ser du sagde Sofie, det er jo helt naturligt at vi tager nogle kg på ved en fødsel, men vi skal jo også komme af med nogen af dem bagefter. Og hvad med dit hår og din hud, hvad har du gjort ved det.
Nanna tog fat i sit hår. Hårspidserne var lodne.
- Ja netop, sagde Sofie, du trænger gevaldigt til en klipning og måske en farvning, og så synes jeg måske at du skal tage dig sammen og begynde at gå til svømning eller i motionscenter.
- Jamen jeg har jo ikke tid, når jeg har lille Amalie, svarede Nanna.
Ok jo, du har masser af tid, du har såmænd en mand der hellere end gerne vil tage over, hvis du giver ham lov, har du tænkte på det, at du er ved at du er ved at blive en hønemor der skal lave det hele selv, at andre ikke er gode nok?
Måske havde Sofie ret. Det ville hun godt nok lige tænke over.
- Og Nanna, et ægteskab behøves jo ikke at slutte fordi der har været utroskab.
- Hvad mener du, spurgte Nanna.
- Ja jeg har jo selv prøvet det også for mange mange år siden, men det er en lang historie.
- Åh Sofie fortæl mig om det, jeg har brug for at høre det. 

Og så begyndte Sofie at fortælle…
Ser du Nanna da jeg mødte jeg Laust, tjente vi begge på en stor gård. Laust var forvalter på gården og jeg var pige i huset. Vi havde øje for hinanden men vi skulle jo være forsigtige, det var jo i gamle dage. Men en dag skete der noget, vi sad ude i folkekøkkenet omkring bordet. Så kom hans knæ til at røre mit og så var vi altså leveret. Den aften var jeg for første gang med på hans kammer. Og det var også den aften jeg mistede min uskyld, men det er jo en helt anden historie. Vi mødtes så tit vi kunne komme af sted med det. Når der var middagspause, sneg jeg mig ud til ham og lidt efter lidt blev det jo sådan at han kom jævnligt i mine skørter. Vi var meget meget glade for hinanden. Men så en dag kom der en ny ung pige til gården. Jeg mærkede snart at Laust var lidt fjern i blikket, og det var også som om at ikke var så interesseret i at vi skulle mødes i middagspausen længere. En dag sagde han, at han skulle til byen for at købe nogle nye roejern. Det var sidst i april eller først i maj, da vi skulle til at hakkede roer. Det lød jo fornuftigt nok. Nogen dage senere spurte vores husbond, om alle os der var i huset, ville give en hjælpende hånd til ude i marken, for nu skulle der hakkes roer, og det var lige nu. Det sagde vi selvfølgelig ja til alle sammen. Jeg tror vi var en 10-15 stykker der skulle ud og hakke roer den dag. Jeg gik hen til godsejeren og sagde, at jeg godt kunne tænke mig at prøve et af de nye roejern. Han kiggede på mig – nye roejern, vi har da ikke fået nye roejern. – jo for Laust var da inde og hente nogen i byen den anden dag, tog jeg til genmæle. - Den anden dag, næh han var ikke inde og hente roejern, næh han havde bedt om at få en halv fridag.
- Jeg ved ikke om du selv kan lægge to og to sammen Nanna, men da jeg fandt ud af at den nye pige i huset også havde bedt om en halv fridag så var jeg jo ikke sen til at gætte sammenhænget med de to.
Jamen hvad gjorde du så, hvad gjorde du ved
Ja hvad gjorde jeg, - det kunne jo ikke hjælpe at jeg stillede mig op og stampede i gulvet og sagde at han var min, så ville jeg jo bare skræmme ham væk. Næh jeg begyndte at købe curlere og sætte i håret så jeg fik krøller, jeg købet mig en ny kjole og et par smarte sko. Jeg sørgede for at når jeg havde fri at jeg var smart klædt. Jeg prøvede simpelthen at vække Laust interesse for mig igen uden at lade mig påvirke af hvad der var sket.
Jamen det kan man da ikke hviskede Nanna.
Jo, og så forførte jeg ham en aften.
Nej sagde Nanna hvordan gjorde du det.
Det var en lørdag aften alle havde fri. Nogen ville ind til byen og danse og andre ville hygge sig hjemme på gården med god mad og sang, mundharpespil, ja det gjorde man jo dengang. Jeg sagde at jeg godt ville med en tur i byen. Jeg havde fået fat i nylonstrømper som var det helt store hit dengang. Jeg havde krøllet mit hår, havde taget min nye kjole og mine nye dansesko på. Og så tog jeg med de andre. Laust han skulle ikke med, men han kiggede meget langt efter mig da han tog af sted. Jeg morede mig rigtig godt sammen med de andre og kom hjem og jeg tror også jeg var lidt beruset da jeg kom hjem. Laust sad ude i gården på rundbænken under den store blodbøg. Han kiggede på mig og sagde, - nååå der er nok en der har moret sig. - Ja, fnisede jeg, jeg har moret mig rigtig godt. Det havde jeg faktisk ikke men det ville jeg ikke fortælle ham. - Har du været sammen med nogen spurgte han. - Ja vi var jo mange af sted, svarede jeg. - Du ved godt det ikke er det jeg mener. Jeg fnisede jeg var lidt påvirket af alkoholen. - Du tilhører mig det ved du godt. - Gør jeg, svarede jeg, hvad så med vores nye pige i huset? Laust rev mig ind i sine arme og kyssede mig. – Du er smuk Sofie, i guder hvor har jeg lyst til dig. Jeg skubbede ham fra mig og sagde, at jeg ikke var interesserede i en der gik i seng med andre piger. Slukøret kiggede Laust efter mig da jeg gik ind.
En halv times tid efter jeg var kommet på mit værelse, blev der kastet smågrus på min rude. Jeg rejste mig kiggede ned og tyssede. Jeg delte jo værelse med en anden pige.
Laust stod nedenfor, han vinkede at jeg skulle komme ned. Hurtigt tog jeg en jakke udenover min natkjole og smuttede ned.
Jeg havde planlagt det hele meget nøje, jeg havde håbet på at Laust på en eller anden måde ville forsøge at komme i kontakt med mig, så jeg havde gemt en flaske æblebrændevin på mit værelse jeg tog min jakke på udenover min lange natkjole og så smuttede jeg ned. Flasken havde jeg gemt i inderlommen. Jeg tog et par vakse sko på, ja det så nok besynderligt ud til natkjolen men jeg skulle jo føre mig lidt frem og gik ud til den ventende Laust.
- Jeg skal snakke med dig, sagde han.
- Nå, sagde jeg, - har vi noget at snakke om?
-  Sofie lad nu være.
- Ok, sagde jeg, vi går over på dit værelse.
Det var vist nærmest mig der trak ham med, og han var lidt beklemt, og jeg ved egentlig ikke rigtig hvad formålet sådan helt var med, at han havde kastet sten på min rude.
Da vi kom ind på hans kammer, smed jeg jakken og stod foran ham i natkjole og dansesko. Indenunder havde jeg et sæt blondeundertøj, som havde kostet mig en halv månedsløn, men det kunne han ikke umiddelbart se.
Hans øjn løb op og ned af mig.
- Nå lad os få en lille gevesen, og så trak jeg flasken ud af inderlommen, fandt hans glas og sagde skål, da han havde tømt det fik han én mere, og endnu én. Jeg forsøgte at hælde på ham sådan jeg vidste hvor jeg havde ham henne. Jeg nippede kun til min egen.
- Hvad var det så lige du ville Laust? Jeg gik over og satte mig på skødet af ham.  Var der noget du ville fortælle. Jeg mærkede at hans skridt voksede under mig.
- Jeg…
Jeg lukkede munden på ham og kyssede ham. Han trak natkjolen af mig, og da han så mig i mit nye undertøj kom han af tøjet i en fart.
- Nanna, vi elskede hele natten, og Laust indrømmede at det den nye pige var fristende og smart, men som en død klud når hun kom i kanen, og ikke et lille lidenskabeligt vilddyr som jeg. Sofie fniste forlegen og skulede til Nanna. – Men jeg måtte altså bruge kvindelist og charme for at få hans opmærksomhed tilbage.
- Nanna sad og så spekulativ ud, - hmm, ja det er der måske noget om.
- Men Nanna, nu lader vi ham lige syde lidt i sit eget fedt, han skal lige have lov til at føle savnet af dig og børnene og så må vi jo se hvad der sker. Jeg tror jeg har en ide som vi kan bruge, men nu skal du have lov til at slappe af et par dage.

I det samme kom Alex styrtende ind. Han kiggede på sin mor. – Mor, hvorfor græder du. Nanna lo og purrede op i han gyldne manke. – Åhh det var bare Sofie der fortalte mig en rigtig ulykkelig historie. – Endte den godt til sidst, ville drengen vide. Nanna lo, - ja min skat, det er jo derfor det er så tosset at sidde her og græde ikke. Alex kravlede op på sin mors knæ. – Nu skal jeg trøste dig mor. Han strøg hendes tårer væk, pustede på hendes øjne og kysse hende.Sofie listede lige så stille ud af køkkenet og lod mor og barn alene.

 

Hvad mon det er for en kvindelist Sofie har i ærmet. Hvad laver Ridelæreren i Nannas fravær og hvordan mon det går vores lidenskabelige nisser i Holland? Læs videre i næste afsnit.