Jul og erotik på afveje - Julen 2006

Forfatter: Hans©
18. december

Resumé
Tante Sofie har forsøgt at gøre Nanna opmærksom på mænds behov, men det er som om Nanna alligevel ikke rigtig tager imod, derfor har hun udtænkt en plan, en plan som vi skal høre lidt mere om idag. Vores ungnisser er i Holland for at opklare mysteriet om julemandens ris i hånden, den ene løsning fandt de i går, hvad mon de finder i dag.
Lad os så komme i gang.

18. december
- Hendes sutteflaske står klar, hvis hun skulle vågne inden vi er tilbage. Sofie gav ordre til Laust. Nanna og Sofie skulle en tur ind til Odder.
- Jamen god tur så. Kom Alex lad os gå en tur over og kigge til kattene. Han lagde hånden på barnevognen og rullede over gårdspladsen som han og drengen havde lavet ryddet for sne med deres gamle traktor.
15 minutter senere parkerede Nanna og Sofie på torvet i Odder.
- Hej Nanna, lød en stemme da de var steget ud af bilen.
Nanna drejede overrasket rundt, den stemme kendte hun. Hun gav et overrasket hyl fra sig, da hun fik øje på Lise Bangstrup.
- Hvordan vidste du… Nanna drejede sig og kiggede på sin moster, - Sofie har du haft ringet til Lise?
Sofie nikkede, - ja når du ikke selv vil tage imod fornuft, så må vi jo lægge os i tøjret for at få dig på ret køl igen.
Lise tog Nanna under armen, hun gik ret målbevidst. – Jeg skulle hilse dig fra Sten, han er taget til Sjælland for at finde ud af hvad der foregår.
- Over til Lasse, jamen..
- Syssss, Nanna, kom nu skal vi hygge os… 

Og mens kvinderne hygger sig i Odder, tager vi et smut til Holland.

- Nå, er I nu der igen, peb musen på museet i Amsterdam, ja jeg tænkte nok I ville komme igen. Mit og Met har trampet rundt oppe på loftet, så man skulle passe på hvor man satte sine små fødder, jeg tror de har fundet noget til jer. Musen førte an, og snart stod de på museets loft hos de næsten voksne hunnisser.
- Prøv at se her, råbte de, da Jokke og Jesse trådte ind ad døren.
Nisserne havde fundet en gammel bog med et billede af en hollandsk julemand med et ris i hånden.
Ved siden af lå et tegneserieblad fra sidste uge, og der havde han en cola i hånden. Han havde ingen pisk mere, men denne hersens flaske i hånden.
- Puh, det er jo næsten synd for børnene med den uhyggelige store sukkermængde, grinede Jokke. Jesse gav ham en albue i siden for at få ham til at tie.
- Vi har spurgt os for men julemanden er væk i Holland, nu har vi kun Sct. Nikolaus, han giver børnene gaver om aftenen den 5. december, dagen før Sct. Nicolaus Dag. Men den moderne Sct. Nikolaus har intet ris. I et gammelt støvet arkiv i her i museet har vi fundet en stak dokumenter om den kristne helgen og biskop. Ved at brugte hele natten på at få stykket historien sammen. Og så fortalte Mit hvad de havde fundet ud af…

3-400 år efter Kr.f. levede der en biskop i en lille by ved navn Myra. (Myra hedder i dag Demre og ligger i nærheden af de populære turistbyer Alanya og Antalya).
Han hed Nikolaus, opkaldt efter den græske sejrsgudinde NIKE. Siden gav denne gudinde også navn til nogle "sejrs-sko", men det er en anden historie.
Nikolaus var kendt for sin godhed mod kvinder og børn og for at hjælpe sømænd i nød. Ofte skete det uden at de nødstedte opdagede, hvem der hjalp dem. Han blev derfor gjort til helgen.
Mit kiggede op for at se om hun havde ungnissernes fulde opmærksomhed og fortsatte så…

Dyrkelsen af denne helgen når frem til Holland og Nordfrankrig over Italien i 13-1400-tallet. Her delte han gaver til de artige børn aftenen før den 6. dec. Men da man i Holland havde andre ideer om opdragelse, gav man Sct. Nikolaus en følgesvend med. Hans navn var "Zwarte Piet" – eller på jeres sprog "Sorte Per". Han havde en pisk med til at straffe de uartige børn. Med tiden smeltede ideerne sammen og de to blev til en person, Sct. Nikolaus med et ris i hånden. Men længere hjalp de gamle dokumenter ikke.
Så opgav vi at komme videre, og besluttede os i aftes for at lave lidt sjov i gaden.
Mit og Met fniste og Met trak i Mits fletning. Vi fandt vore tryllepinde frem og gjorde os til menneske ung-drenge, og fik lyst til at kigge nærmere på en af de frække gader. Der var mange dyre damer at se på, men vi havde ikke mange penge. Til sidst fandt vi dog en indhyllet kvinde, der gav os et tilbud vi kunne betale. Vi gik med hende ind i et skummelt lokale, hvor hun viste sig at være en gammel rynket og indtørret kvinde, der ikke ophidsede os unge nisser. Det gjorde i stedet et ris, der hængte på et søm på væggen. Ved siden af riset hang et billede på væggen af julemanden med et ris i hånden. Som med en mund udbrød vi:
"Hvad er det"?
"Ja hvis jeg skal bruge tid på at fortælle det får I ingen sex" sagde konen.
"Det er i orden sagde vi straks. Lad os høre"

Så fortalte den gamle kone at hun havde arvet pisken og billedet efter sin mor, der havde den fra sine formødre. Den var arvet så mange gange at ingen kunne vide, hvor gamle pisken og billedet var. Men der var fulgt en historie med genstandene.
Engang synes en gæv hollandsk kvinde at hendes barn var blevet uretfærdigt behandlet af julemanden. Barnet havde opført sig rigtig pænt hele året og alligevel havde det fået nogle slag med riset i stedet for gaver.
Hun var en stor kraftig kvinde, hvis mand var indkaldt til kongens hær. Hun var derfor vant til at klare alle problemer selv.
Mens julemanden var gået oven på lagde hun sig på lur uden for hoveddøren. Da julemanden kom ned greb hun ham og trak ham hurtig ned i kælderen. Inden julemanden havde set sig om var hans arme bundet til i bjælke i den mørke kælder og bandt et tørklæde om hans mund så han ikke kunne skrige op. Hun trak hans tøj af til han stod helt nøgen. For at drille ham trak hun også selv af tøjet. Han kunne jo ikke gøre hende noget, når han var bundet. Det gjorde sin virkning: julemandens pik voksede.
Da kvinden så virkningen af sit drilleri, greb hun riset, der lå på gulvet og sagde:
"Dette skulle være en straf fordi du piskede mit barn uretfærdigt"
Hun gav sig derefter til at piske julemanden, på brystet, på ryggen, på ballerne og til sidst skulle pik og nosser have en omgang så han aldrig glemte det. Hun var efter hånden selv blevet opstemt. Det var en dejlig fornemmelse at piske sådan en ussel mand.
Til sin store overraskelse så hun, at pikken havde rejst sig meget mere, var blevet lang og tyk og strittede lige ud i luften.
"Hvad kan du li' det, din gamle gris"?
Hun gjorde et lille ophold og gav for første gang julemanden lejlighed til at sige noget, da hun fjernede tørklædet fra hans mund.
"Undskyld" sagde han. "Men jeg viste ikke at det var så dejligt at komme under en myndig kvindes behandling. Jeg vil aldrig slå nogen mere. Men gerne lade mig straffe. Jeg har altid følt at jeg var delt i to og at det var mit andet jeg der pressede mig til at bruge pisken. Du må fortsætte og jage ham ud af min krop."
Kvinden blev vældig ophidset over denne udmelding. Hun bandt ham så han stod med spredte ben og ballerne endnu mere tilgængelige. Hun tog en snor som lå på gulvet, bandt stramt om hans pik og nosser. Han ømmede sig, men det var tydeligt at han kunne lide det.
Derefter tog hun en kort stok førte den op til hans røvhul, mens hun kiggede ham dybt i øjnene. Han så meget bange ud og sagde: "Nej det må du ikke".
"Det kan du tro, jeg må. Kun sådan får vi drevet dit onde jeg ud".
Under hans skrigen og jamren pressede hun forsigtigt stokken op i hans røv. Hun lod den sidde og gav sig derefter til at piske hans røvballer til de var ganske røde. Da han havde vænnet sig til stokken i røven, standsede hun piskningen, greb fandt i stokken og bollede ham i røven. Han gav lyde fra sig, der tydeligt viste at han oplevede både smerte og fryd ved denne behandling. Pludselig skød han en kraftig ladning af og sank helt sammen, idet han hængte i armene og virkede som om han var helt væk.
Kvinden løsnede ham og spurgte, om han nu viste hvad hans onde partner hed.
"Sorte Per, men han har forladt mig nu. Hvis jeg må gå nu, kan du beholde riset og som gave må du få et billede af mig. Jeg vil aldrig mere straffe nogen, der ikke kan lide det. Det er meget ukristeligt. Jeg takker dig, fordi du viste mig, at jeg får den største sexuelle oplevelse gennem smerte og opbindingen samt ikke mindst den anale ydmygelse. Det vil jeg altid elske" (først senere var der en der gav navn til hans lyst: masochisme).
Den gamle kvinde sluttede af med at sige: "Nu fik I den usminkede historie om hvordan julemanden ophørte med at bruge riset mod børnene. Det sjove er, at børnene ikke er blevet mere uartige siden den gang. Men nu har I også fået rigeligt for jeres småpenge!"

Jokke og Jesse havde siddet målløse under hele beretningen. Nu forstod de alting bedre.
Pludselig sagde Jesse, "Hvad med Sorte Per?"
"Ja det vidste hun ikke så nøje, men han skulle have en efterkommer længere nede ad gaden i nr. 666, men det er vist heller ikke så væsentlig, det onde skal vi nisser holde os fra, sagde Mit.
Ungnisserne kikkede på hinanden, takkede Mit og Met og ville hjem til Lucia og Tulle for at fortælle dem at de havde fundet løsningen.
”Ahemm, er det takken man får for at have hjulpet jer?”
”Øhh, jamen hvordan kan vi takke jer vi har ikke noget at give til gengæld”
”Har I ikke”, fnisede pigerne og trak deres bluser over hovedet, og stod snart foran ungnisserne med deres svulmende nissebryster der lignede små jordkloder med brune vorter på.
”Skynd dig Jokke, stik ønskepinden i munden, jeg har en ide” Jesse fandt sin egen ønskepind frem og mumlede en formel, og væk var de.
Mit og Met kiggede på hinanden, hvor pokker var ungnisserne blevet af?

Ja, hvor blev ungnisserne af? Hvad var det for en ide Jesse havde fået? Hvad har Lise Bangstrup for med Nanna? Og hvad finder hendes mand ud af ovre på Rideskolen. Læs den spændende fortsættelse i næste afsnit.