Jul og erotik på afveje - Julen 2006

Forfatter: Nanna©
24. december

Resumé
Jokke og Jesse var lidt beklemte ved Lucia og Tulles megen betagethed af de noget ældre nisser Niller og Noller i Amsterdam. Derfor arrangerede de i går en grødaften med nisseøl.
Det blev en rigtig hyggelig aften der endte i en masse sex, men når øllen går ind går forstanden ud, og vore nisser glemte gummilidutterne. Men ungnissernes plan lykkedes. Niller og Noller lod deres øjne falde på Mit og Met fra museet. Glade og fornøjede tager de afsked med de hollandske nisser og sætter kursen hjem mod rideskolen. Nogle tager affære på Nannas vegne og hun får besked på at holde sig klar til afgang mod Jylland. Vemodigt tænker hun på sit bryllup med Ridelæreren. Ved aftenstid ringer hun på døren til ridelærer boligen, og en forsovet ridelærer åbner og kigger vantro på kvinden på trappen. Lad os skynde os at få den spændende slutning på dette års julekalender...

24. december
Vi starter, hvor vi sluttede i går – den 23. december ved 18 tiden.
- Ring så på… Lise puffede til Nanna, der stod og trippede på trappen. Hun førte nervøst fingeren hen på ringknappen og trykkede. Lise smuttede hen om hjørnet, hvor Lars sad i bilen og ventede på hende. De ville sikre sig, at hun kom ind, og derefter køre over til faster Tove, hvor de skulle overnatte til i morgen.

Lidt efter kom Ridelæreren ud og åbnede.
- Jaa, sagde han og kiggede op på personen udenfor, - Nanna! I guder er det dig Nanna, jamen hvad er der sket med dig, hvor er du smuk. Han øjne vandrede op og ned over kvinden, der stod foran ham. – Nej, jeg mener, kom med ind. Han tog fat i hendes hånd og trak hende indenfor. I stuen foran pejsen holdt han hende ud foran sig og drejede hende rundt, som var det første gang han så denne smukke gudinde. – I guder Nanna, det er, som har du været igennem en hel forvandling. Nanna åbnede minkkåben og trådte ud af den. Dette øjeblik havde hun glædet sig til de sidste 3 timer.
- Åh gud, Ridelæreren gispede, foran ham stod en kvinde med et vidunderligt mørkebrunt hår, med kobberfarvede reflekser. Håret var smukt sat op. Hendes kindben havde fået et strejf af rouge, øjenbrynene var smukt formede, øjenvipperne sorte og buede, øjenlågene glimtede med lyserødt næsten sølvfarvet øjenskygge, halsen var smukt solbrændt og smykket med en enkel men yndefuld halskæde, fra hendes øren gang tilsvarende ørenring. Hun havde et par elegante sko på, og da hun lod minkpelsen falde, stod hun foran ham i den mest sexede sorte satincorsage. Hendes bryster var pænt skubbet op og dannede et flot kavalergang. Taljen var snøret ind og fra corsagen gik der stropper ned til de silketynde sorte strømper med søm. Kroppen var brun som halsen.
Med tilfredshed noterede Nanna sig en begyndende bule i hans bukser.
- Åh gud, hvor er du smuk, min smukke smukke kone.
Nanna gik frem mod ham, han rakte ud efter hende, men hun begyndte at klæde ham af, bukser, skjorte, strømper og sko. – Tag dine boxershorts af skat, sagde hun blidt. Snart efter stod en særdeles lidenskabelig tændt mænd foran hende.
- Kom! Hun trak ham hen mod kældertrappen og med ned i deres sorte univers. De tændte lys, tale var unødvendig, de mærkede begge begærets lyst. Han trak hende ind til sig. Hun mærkede hans stive lem mod sine lår og spredte dem automatisk for at lade ham komme nærmere. Hun mærkede en sitren af forventning risle ned af ryggen da hans lem gled ind mellem hendes skamlæber. Det var som fik Ridelæreren et stød, han trådte hastigt et skridt tilbage og stirrede vantro på hende.
- Har du, åh gud Nanna.. Han satte sig på knæ foran hende, spredte hendes lår og stirrede ind på 2 smukke guldringe der sad i hendes skamlæber. – Jeg troede ikke du ville, jeg..
Nanna lagde en finger på hans læber for at få ham til at tie. Kom hviskede hun og trak ham med hen på laksengen. Hun lagde sig på ryggen. – Vær forsigtig, men slik mig, jeg trænger sådan, hviskede hun.
Ridelæreren slikkede hende, igen og igen berørte han de små smukke ringe der pyntede hendes skød. Igen og igen kørte han hende ud til kanten, for så igen at distrahere hende.
- Tag mig hviskede hun, jeg trænger sådan til dig.
Ridelæreren satte sig op løftede hendes ben op på sine skuldre og trængte forsigtig ind i hende for ikke at genere de nyisatte ringe.
- Tag mig, hviskede hun igen.
- Åh gud, hvor har jeg længtes efter at høre dig sige det, stønnede han, og trængte i det samme helt op i hende. Næsten helt ud, helt ind. Nanna begyndte at virre med hovedet, igen og igen trængte han helt i bund. Nanna åbnede sin corsage ved den lynlås der gik ned foran og åbenbarede sine bryster for Ridelæreren. Det syn der mødte ham, fik ham til at miste besindelsen helt, - åh ja råbte han, åh ja. I hendes brystvorter sad to tilsvarende guldringe og glimtede smukt op imod ham. Åh hendes bryster var det mest sexede, det mest lidenskabelige han kunne tænke sig. Hans stød blev hårdere og hurtigere, Nanna krammede sine bryster, undgik behændigt ringene, det ville var længe inde piercingerne var helet op. Hun skubbede bryster op mod sin mand som to smukt dekorerede balloner. Han fik hende med, man hørte hendes safters slubren mod hans køn. Hårdere, hurtigere, hurtigere. Han lod en finger glide ned på hendes klitoris. Hendes krop spændtes. – Jaa skreg, hun åhh jaaaaaaa. I det samme trak hans pung sig sammen og sendte hans safter dybt op i hende.
Lidt efter sank han ned over hende. Forsigtig lagde han sit ansigt mellem hendes smukke brune piercede bryster. For et øjeblik følte han sig lykkelig… men der var jo så meget kommet imellem dem. Kunne de nå at redde det endnu?

---------------------------

Og så er vi vist klar til den 24. december… 

Nanna og Ridelæreren sad og spiste moregenmad, det havde været en heftig, intens og lidenskabelig nat. Men de var begge klar over at deres problemer ikke var løst. Opkaldene fra først i december, hans evige talen i telefon, hans små køreture, den nat han kom hjem, og artiklen i bladet.
Nanna sukkede, - Lasse, vi er nødt til at snakke om det.
I det samme skete der noget underligt. Det var som om at luften genlød af en ringlende lyd, det var som om det dryssede ned med krystaller, små stjerner udenfor, som snefnug der glimtede, det var som om de hørte lyden af Ho Ho Ho.. udenfor. De kiggede på hinanden. Hvad skete der? De rejste sig op, greb ud efter hinanden, og i det øjeblik var det som om der skete noget inde i deres krop. En forunderlig følelse. En følelse af at være ægte, at være sig selv, at kunne føle og tilgive. Ridelæreren tog Nannas hånd i sin.
- Nanna kan du tilgive mig, hviskede han, - jeg har været blind, jeg har været opslugt af oplevelsessyge.
Nanna kiggede på ham, hun var ikke helt sikker på hun forstod hvad han mente.
Ridelæreren fortalte hende om kvinden han havde mødt til auktionen, han fortalte om hvordan det føltes spændende at opleve noget som var lidt anderledes end det man var vant til derhjemme. Ikke at det var bedre, men bare anderledes. Som om deres liv var gået lidt i stå, at de havde lullet sig ind i.. ja.. familielivets trivialitet. Et par tårer trillede ned af ridelærerens kinder, og han fortalte… - jeg besøgte Maria nogle gange, den ene gang var den gang jeg sagde at jeg overnattede på kroen. Jeg følte, hun var en rigtig kvinde, nu hvor vores samliv var gået helt i stå. Men i forgårs skete der noget jeg slet ikke havde forestillet mig. Ridelæreren kiggede ned. - Da du ikke var her, tog jeg ind for at besøge hende. Og bedst mens jeg var der, ringede det på døren. Hun åbnede og en mand trådte indenfor. Det kom til voldsomt opgør mellem dem. Maria var gift, til mig havde hun sagt at de var separeret. Manden rejste i udlandet. Hun havde omgået sandheden overfor mig, ja ikke at det betyder noget, for den måde jeg har behandlet dig, sagde han og tog Nannas hånd. – Nanna det er slut mellem hende og mig, tro mig elskede.
- Ja, Nanna tog imod Ridelærerens udstrakte hænder. - Jeg har vist også noget af skylden, jeg glemte mig selv, lod stå til. Hun kiggede på Ridelæreren. - Jeg vidste jo at jeg ejede dig, at du var min og jeg var din.
Ridelæreren tørrede en tåre af Nannas kind. - Hvor var du smuk da du stod udenfor i aftes.
Nanna tog hans hånd, - var det hende der ringede i tide og utide.
- Ja, de få gange herhjemme, men du må tro mig, alle de gange du mistænkte mig for at tale med andre kvinder, det var forretning, rideskolepersonale.
- Og den gang du gik med børnene og kom smilende tilbage og talte i telefon?
- Ja du skulle ikke have det at vide.. men Sten og Lise var ved at arrangere en ny seance for dig og hvis jeg smilede var det nok over den reaktion fra dig jeg kunne forvente. – Men Nanna, det er ikke alt.
Nannas humør dalede mærkbart. – Ikke alt, hvad mener du?
- Helle nede på kontoret, lokkede mig i en fælde, hun øhh, hun… ridelæreren tøvede, - hun begyndte at melde sig syg med vilje, for at få mig til at afstraffe hende.
Nanna slog en latter op, - for at få dig til at afstraffe hende?
- Ja, jeg kom til at sige engang, at… at hun simpelthen skulle have nogle klaps i sin bare ende for alt det fravær, og så svarede hun, at hvis det var det der skulle til for at hun kunne beholde sit arbejde, så stillede hun gerne sin bare ende til rådighed. Vi har.. jeg har.. åh gud… Ridelæreren sukkede. Vi har haft nogle seancer, tre – fire stykker. Nanna kan du tilgive mig?
Nanna sad stum og ubevægelig, tilgive… jamen… Hun rakte hænderne ud. – Jamen, hvad så nu, skal I fortsætte med jeres SM forhold?
I det samme drejede en bil ind på gårdspladsen. Det var landbetjent Morten. Han gav Nanna et knus og rakte Ridelæreren hånden.
- Rart at se at I er sammen igen, sagde han.
- Jeg har fortalt Nanna alt. Ridelæreren var bleg men fattet.
- Ja jeg kan måske løfte sløret for det sidste.
Ridelæreren og Nanna kiggede op. – Hvad mener du?
- Ja, jeg har fundet løsningen, billedet i det erotiske magasin, mennn, jeg er lige tilbage om ti min. sætter I lige kaffe over og 2 ekstra kopper.
Ridelæreren og Nanna kiggede på hinanden. De havde slet ikke haft tid til at snakke om skandalen, de havde haft nok at gøre med at snakke om sig selv.
Kort tid efter kom betjenten tilbage, han havde Helle med sig.
Nanna kiggede på Helle, hvorimod Helle ikke kunne se Nanna i øjnene.
- Her har I synderen.
Synderen.. Ridelæreren kiggede vantro på Helle. – Hvad har du gjort Helle.
- Denne her sagde Morten og lagde en USB nøgle op på bordet, - fandt jeg i går, da jeg var ved at afhøre Helle, der står dine initialer på.
Ridelæreren stønnede, - min USB nøgle.
- Ja sagde betjenten, den bruger du til backup, og der ligger alle jeres billeder på.
- Jamen, Ridelæreren slog sig på panden, jeg kæmpe idiot. Han kiggede over på Nanna. – Nanna husker du collagen jeg lavede til din fødselsdag, da vi lavede den erotiske aften i kælderen. Jeg sad og printede billederne nede på kontoret den aften, for at du ikke skulle finde ud af det. Jeg glemte USB nøglen dernede.
- Ja, sagde Morten, og det var der en vis dame der fandt ud af. Nu må du vist hellere selv fortælle Helle.
Helle kiggede over på Ridelæreren. – Lasse elskede, jeg har elsket dig siden jeg kom til rideskolen, men du ville ikke se til min side, så hørte jeg lidt ad omveje, at der var knas mellem dig og Nanna, og så tog jeg chancen. Du havde glemt USB nøglen, og jeg kunne ikke lade være med at se hvad der var på den. Jeg fandt billeder, hundredvis af frække billeder, og så vidste jeg hvordan jeg kunne få dig.
- Så du tog billederne og sendte ind.
- Ja, jeg tog 3 af billederne og sendte ind til magasinet i Nannas navn.
- I mit navn, Nanna for op, - hvor kunne du din…
Betjenten tog fat i Nanna og fik hende til at sætte sig.
- Jeg sendte det ind og regnede med, at når det her kom frem, så var dine dage på rideskolen talte.
- Ja, og det er de altså ikke, svarede Nanna arrigt og vredt.
Ridelæreren kiggede på sin kone og smilede.
Morten tog over, - jeg har kontaktet det erotiske magasin, og de bringer en notits næste gang, om at de indsendte billeder var billedmanipulation, og at de undskylder meget.
- Ja men indtil da vil alle jo tro…
- Det er der ikke noget at gøre ved, hviskede Ridelæreren, - det vigtigste er, at du er hos mig.
Helle rejste sig op og fnyste, - Lede kælling, og gik med faste skridt ud af køkkenet og smækkede godt og grundigt med døren.
De lod hende gå. Det vigtigste var at sagen var opklaret, det vigtigste var at Nanna igen…
I det samme lød der jubelhyl og skrig og skrål udenfor. - Nu er det jul igen, og nu er det jul igen… Alex kom brasende ind. – Se hvad jeg har fået i fødselsdagsgave af faster Tove. Den 24. december var Alex’ fødselsdag.
Ridelæreren tog en pakke frem, - se jeg har også en gave til dig.
- Og jeg har pyntet juletræ hjemme ved faster Tove, og tante Lise og onkel Lars.
Nanna smilede, var Lise og Lars Bangstrup nu blevet til tante og onkel, ja ja, det var dem vel undt. Uden dem var det jo aldrig blevet normalt igen.
De sad alle sammen i køkkenet og hyggede sig over drengens glæde og Amalies pludren.
Sidst på eftermiddagen tog de i kirke, og på den her måde, blev det atter jul på rideskolen..

Og så slutter vi af nede hos nisserne som stadigvæk har grus i maskineriet…

Efter den bratte landing fra Amsterdam til gulvet i kartoffelkælderen, var gensynsglæden stor. De fire unge fortalte og fortalte så Magnus og Marie var helt ør i hovedet. Men i løbet af aftenen sagde de ”gamle” nisser stop, nu var det sengetid. Der blev kysset og krammet på gensyn mellem de to par ungnisser.
Næste morgen sov Magnus og Marie længe. Det var blevet sent inden ungnisserne var gået i seng.
Marie lavede morgengrøden mens Magnus hentede vand, og lidt efter sad de to gamle nisser og morgenhyggede ved bordet.
- Magnus, vi skal være nissebedsteforældre.
- Skal vi, Magnus så helt desorienteret ud, - jamen det ved vi da ikke noget om.
- Jo, smilede Marie, jeg så den begyndende grønne plet på Lucia og Tulles huer i aftes. Og grøn betyder jo frugtbarhed, så der er i hvert fald sket mere end at lede efter julegåder i Amsterdam. Og desuden så havde de byttet huer. Jokke havde Lucias på og Jesse havde Tulles på.
- Ja, så er der jo noget om det, godt vi er ovre den tid Marie, ja jeg mener at vi ikke kan få flere nissesmåfolk.
- Ja, de 100 år gik hurtig.
- Har du i øvrigt fået pakket grødskålene ind?
- Nej, ikke endnu, sagde Magnus.
- Ja, så synes jeg du skal se at få det gjort inden ungnisserne står op, sagde Marie.
- Ja, ja lillemor, sagde Magnus og gik ud på værkstedet og hentede de 4 skåle. Han stillede skålene på køkkenbordet.
I det samme skete der noget forunderligt. Der lød en ringlen, en raslen, og da de kiggede ud af en luge, så de hvordan der dryssede noget underligt glinsende, nærmest ligesom stjernestøv ned. De hørte lyden .. Ho ho ho... De vidste begge at det var julemanden. Så havde han altså lyttet til Marie.
Magnus blev grebet af en forunderlig følelse i kroppen, men blev rædselsslagen, da han så at de 4 skåle begyndte at opføre sig underligt. De to af dem begyndte at krympe, strakte sig ud som var de et bræt med en bøjning på med underlige hugmærker i, og de andre to skåle stod grå, uden at være pudsede.
Marie kiggede på skålene og så kiggede hun på Magnus og tilbage på skålene. – Jeg tror det var julemanden der kom forbi sagde Marie.
- Ja det var det nok sagde Magnus.
- Se hvad der skete med dine skåle.
Magnus kiggede på skålene og forstod ingenting.
- Jeg tror at julemanden dryssede glædens- tilgivelsens- og sandhedens pulver ud over os. - Magnus, fortæl mig hvad der er med de skåle.
Flov kiggede Magnus ned, - jeg brugte tryllepulver på dem for at få dem færdig.
- Tryllepulver, du har da haft tid nok.
- Njooo måske, jeg mener nej Marie, jeg har ikke været en god nisse. Jeg har været sammen med Sidse!
- Ja du mødte hende jo i skoven, det har du jo fortalt.
- Jamen ikke nok med det, vi har holdt julehygge i en forladt hule i skoven.
Marie kiggede vantro på Magnus, - hvad har I, jamen hvorfor?
- Det startede ved at Sidse ved et uheld kom til at sætte sit knæ ind mellem mine ben, og så rejste nissehuen sig og så tog hun mig. Og det var egentlig ret godt, og så mødtes vi nogle flere gang og jeg fik ikke lavet mine grødskåle. Åh Marie jeg er ked af det, ved godt det var forkert men…
- Du skal ikke undskylde, hviskede Marie tilbage. Husker du at jeg fortalte at jeg var vågnet tidligere end ellers og var smuttet over til Sidse og Kalle.
Det kunne Magnus godt huske, - ja og de sov.
- Ja, Sidse gjorde, men Kalle havde fået en uhyggelig efterårs stivert og var vågnet ved det og den ville ikke lægge sig ned, og så sagde jeg, at det da godt kunne være at jeg kunne få den ned og ligge, og så…. Maries kinder var røde af flovhed… ja så brugte vi en hel dag i halmen sammen hvor han brugte mig på alle tænkelige måder, ja tænk dig, den ville ikke ligge ned uanset hvor meget nisseskum den sprøjtede ud.
Magnus kom til at le af lettelse og ved tanken om den evige stive pind. – Så er du slet ikke vred på mig.
- Nej, Marie lo, - det var en lettelse at få det fortalt.

I det samme kom Jokke og Jesse ud i køkkenet.
- Vi glemte noget, vi tog noget med hjem fra Amsterdam.
Jokke hængte misteltenen op i loftet i køkkenet.
- Kom så mor, hen under den. Jesse slæbte sin mor derhen.
- Og så dig far!
Magnus vrissede godmodigt.
Marie grinede, - Juhuu Magnus jeg står lige under misteltenen.
- Kom nu far, mor venter. Ungnisserne trak i deres far.
Endelig gik Magnus hen til Marie, han kiggede hende kærligt i øjnene, spidsede munden og hviskede, - jeg elsker dig jo stadigvæk nissemor han kyssede hende på næsen. I det samme lød der en knagen ude fra værkstedet. Grødskålene havde atter fået den rette facon. Julen var reddet.