Jul og erotik på hotellet - Julen 2007

Forfatter: Nanna©
1. december
 

Et uheld med følger

- Søde pige, jeg tror du skal se at komme hjemad. Louises mor stod ved vinduet og kiggede på snemasserne der væltede ned over Danmark og danskerne. Nede på fortovet hastede folk hjem fra familiebesøg, byture og kælketure ude, kontorer, fabrikker og butikker. Ingen ønskede at blive fanget i snemasserne, og S-togene vidste man aldrig hvornår kørte eller netop ikke kørte.

- Jeg er jo på cykel mor, men du har nok ret. Louise tog sin frakke, halstørklæde og vanter og klædte sig på til den  forestående tur hjem ude i sneen.

- Og tak for kalenderlyset, det var alt for meget.

Louise kyssede sin mor farvel og gik ud i kulden. Hun skuttede sig, det var værre end det havde set ud, oppe fra moderens vinduer. Hun kiggede op og vinkede til sin mor. Hun smilede af den dinglende refleks fra sit ærme. Moderen gemte alt og denne var fra hendes barndom. Hun satte cykellygterne på.

Det var svært at cykle i sneen og sjappet på vejen. Hun måtte op og stå for at træde pedalerne. Sneen piskede som små nåle i ansigtet på hende, og hun bøjede hovedet for at undgå det værste.

 

Hun så ham først da det var for sent, det næste hun mærke var et voldsomt stød da hendes cykel skred væk under hende og hun væltede midt i et fodgængerfeltet.

Hun opfattede en del tumult omkring hende og dernæst en stønnen.

- Tror du, du gider flytte dig lidt?

Louise lukkede øjnene op og fik øjenkontakt med manden under hende. - Åhh undskyld, hun forsøgte at rejse sig men ømmede sig højlydt. Nogle omkringstående fik hende på benene.

- Skal vi ringe efter en ambulance? Er du kommet noget til? Kan du bøje arme og ben?

Louise svarede, gjorde som de sagde, men havde kun øje for manden foran hende.

- Har du trukket dit cykelkørekort i en automat spurgte han.

- Undskyld, hvabehar?

- Åh gud, endnu en jyde i København stønnede han, og verfede de omkringstående væk med et par ord om at de vist godt kunne klare sig selv nu. Med en stønnen tog han sig til hovedet.

- Er du okay, jeg er virkelig ked af...

- Fint nok, jeg overlever, det er vist mere end man kan sige om det der. Han kiggede ned på sine bukser.

Louises blik fulgte hans og fik øje på et flænget blodigt bukseknæ. Manden forsøgte at bevæge sig men stønnede af smerte ved bevægelsen.

- Lad mig hjælpe dig. TAXA råbte hun til en forbikørende 4x35 cremefarvet taxa som som straks holdt ind til siden.

- Du har vist nok hjulpet mig nok for i dag, svarede manden.  
- Jamen skal jeg ikke hjælpe dig hjem, lad mig i det mindste sørge for at dine bukser bliver repareret, lad mig nu gøre det godt igen, sagde hun idet hun gav sin cykel og taske til taxachaufføren. - Jeg er altså meget ked af det, fremstammede hun.
- Ja, ja, det er jo hvad der kan ske, svarede han. 
- Kan du overhovedet gå på det ben? Forsigtigt rørte hun ved hans ben, hvorved han med et gisp rykkede baglæns. 
- Det er vist ikke så godt, svarede hun, imens hun tog ham under armen og humpende fik ham ind i taxaen.
- Hvor skal I hen, spurgte taxachaufføren og kiggede på det forkomne par. 

- Holskovgade 1, svarede han henvendt til chaufføren. 
På vej til hans bopæl fortsatte Louise med at undskyldte hun ikke havde set sig for og derfor kørt direkte ind i ham på fodgængerovergangen. Han fortalte at han var på vej over efter sin bil i p-huset, på vej hjem fra arbejde og nok heller ikke havde tænkt på så meget andet, end at slå kraven godt op om ørerne og komme af sted. Heller ikke han, havde set hende.

 

10 minutter senere holdt taxaen foran hans hus. Han hjalp dem ind med deres ting og kørte så igen. 
Nysgerrigt kiggede hun sig omkring. - Du bor dejligt, sagde hun så. Han svarede ikke og hun drejede omkring og så på ham. Helt hvid i hovedet stod han lænet op af køkkenbordet. 
- I guder da, udbrød hun og skyndte sig hen og hjalp ham ned på en stol - Tror du ikke du har bedst af at komme ned og ligge lidt. Han nikkede og fortalte hvor hans soveværelse var lidt længere nede ad gangen til venstre. Hun fik ham hjulpet ned og ind i soveværelset og fik ham placeret i sengen så han lå godt.
Han var stadig hvid i ansigtet. Louise åbnede hans livrem og lynede lynlåsen ned for at få hans iturevne bukser af ham, så hun kunne se, hvor galt fat det var med knæet. Da hendes hænder strejfede hans skridt, mærkede hun en pludselig reaktion under stoffet. Brat stoppede hun og lod blikket glide op til hans ansigt. 

Han lå og kiggede på hende. - Hvor er du køn, hviskede han uventet. 

- Tak, svarede hun genert, og fortsatte med at trække hans bukser ned, - lad mig lige se på dit knæ, hendes stemme skælvede, mens hun trak dem det sidst stykke ned.  Hun fik løsnet hans snørebånd og trak skoene af ham så bukserne kunne komme helt af. Hun kiggede på knæet og gik ud og hentede noget lunkent vand og en klud i køkkenet og vaskede derefter knæet.

- Det ser ikke så slemt ud, vist kun en hudafskrabning sagde hun, og…

Hun mærkede 2 stærke arme omkring sig som trak hende ned til sig. - Min jyske klodsmajor. Han kyssede hende og uden at ville det gled hun ind i hans arme. Hans hænder gik på opdagelse, åbnede hendes bluse, hendes bh, hendes bukser, og kort tid efter lå hun uden tøj på i hans seng og lod ham kærtegne sig. 

Hans hænder kuplede sig om hendes runde bryster som han kærtegnede og klemte blidt så hun stønnede gispede af velvære. Hans lem var stift og han kiggede på hende… - Ja, jeg kan jo ikke… så mon ikke du kunne råde lidt bod på din uagtsomhed nu.

- Skal jeg.. hun kiggede usikkert på ham. Han nikkede. Hun satte sig op, skrævede over ham, spredte sine skamlæber og lod ham glide ind. Forsigtigt - lidt efter lidt - gled han op i hende, fyldte hende helt ud. Stønnende begyndte hun at ride ham, først blidt, senere mere hidsigt og målrettet mod den brændende hede hun mærkede i sit skød. 
Han tog om hendes brystvorter og klemte dem hårdt. Lysten jog gennem hendes krop og hun mærkede hvordan orgasmen kom rullende som et uundgåeligt klimaks.
Hans hænder lå på hendes hofter og han trykkede sig stønnende højt op i hende - igen og igen - hårdere og hårdere. Han mærkede hvordan det trak helt nede fra hans pung og op i pikken igen og igen - og med et halvkvalt brøl skød han sin varme sæd dybt dybt op i hende. Udmattet sank hun ned ved hans side.

 

- Jeg hedder for resten René.
- Og jeg hedder Louise, svarede hun. 

 

På det tidspunkt vidste hun ikke, hvad de kommende 23 dage i december ville bringe hende - hvad denne mand ville komme til at betyde for hende, for så havde det måske været bedst, han selv havde taget en taxa hjem.