Jul og erotik på hotellet - Julen 2007

Forfatter: StockMaster©
10. december

Inspektør Mario

Louise var sent på den da hun ankom til hotellet, turen i byen med veninderne lørdag aften aften, havde været festligt og det var sent inden hun var kommet hjem i seng, og søndag havde hun ikke fået sovet ud, inden hun skulle på arbejde.
Hun skyndte sig ind i rummet, hvor personalet gjorde sig klar. Da hun stod foran spejlet, så hun en skikkelse, en ung mand som hun ikke havde set på hotellet før. Det var en muskuløs, tætbygget mand - hun opfangede hans blik og smilede venligt til ham i spejlet. 
- Hej, hilste hun, - er du ny her, jeg hedder Louise og startede her til den første, hvad hedder du? Hun undrede sig lidt over sin egen snaksalighed. 
Den unge mand gik hen bag hende, han iagttog hende nøje. - Jeg er bange for, at du kommer for sent i gang, hvis du ikke stopper al den tale, det er ikke velset af direktionen, at personalet kommer daskende, som det passer dem. Ordene faldt som en piskesnert på Louise, hvem var denne fyr, hvad bildte han sig ind? Louise skyndte sig at rette på frisuren, hendes make-up fik et sidste check, endelig var hun klar til aftenens gøremål.
Da hun vendte sig og ville gå ind i restauranten, var hun ved at kollidere med den unge mand, han stod nøjagtig hvor hun skulle frem. - Hvorfor kommer du for sent? Klokken er 5 minutter over, du har at være omklædt, når arbejdstiden begynder. 
Louise blev stående. - Hvem er du egentlig? Har du nogen ret til at kommentere min mødetid? Hun var ved at blive godt irriteret på denne selvglade fløs. 
- Jeg hedder Mario og er inspektør her, hvis du endelig vil vide det, og nu får du lidt fart på, jeg skal nok holde øje med dig i aften.

Aha, tænkte Louise, italiensk temperament - ret lækkert. Hun skyndte sig ind til baren, her var hun snart travlt optaget af at blande drinks, hun skænkede egentlig ikke Mario mange tanker, det var hun for optaget til.
Midt på aftenen så hun pludselig René gå gennem restauranten. Hun kunne ikke få blikket fra ham, og hun overhørte en gæst som bestilte en drink. 
Øjeblikkelig var Mario der. Han undskyldte overfor gæsten og sendte Louise et sigende blik, hun rødmede let og skyndte sig at ekspedere gæstens bestilling, hvor var Mario pludselig kommet fra? Hun havde slet ikke set ham, skulle han virkelig vogte over hende hele aftenen? 
Som hun stod der og filosoferede, mærkede hun en kendt duft i sin nærhed, René, uden tvivl, hun drejede hovedet og der stod René og betragtede hende. Hun ville hilse, men René så blot konstaterende på hende.
- Der er gæster der skal betjenes, sagde René og gik videre rundt og hilste på udvalgte gæster.
René, så nær og dog så fjern og uopnåelig. Louise sukkede.
- To Blody Mary min tøs,  og helst i dag. En ældre mand sendte hende et afklædende blik. Louise skyndte sig at efterkomme bestillingen.
Da hun blev afløst, gik hun ind i personalerummet og ville slappe af et øjeblik. Hun så at Mario var derinde, hun hilste lidt nervøst. Denne selvhævdende unge mand sendte hende signaler, signaler som hun ikke umiddelbart forstod, men som var af intim karakter, fornemmede hun. Det var en følelse af angst for ham, men også en nysgerrighed efter at udforske det  ukendte. Louise gik hen til spejlet og rettede igen frisuren. Bag hende stod Mario igen og betragtede hende, hun vovede at møde hans blik, og Mario fastholdt det, Louise fornemmede hvordan han klædte hende af med øjnene.
- Præcis er du ikke, men det kunne du vel lære! Hans øjne dvælede et langt øjeblik ved hendes barm, som hun provokerende skød lidt frem, hun følte en indre varme skylle igennem sig. 
Joh, Mario holdt øje med hende, på meget nært hold. Mario trådte et skridt frem som ville han tage hende i sine arme, pludselig, netop som Louise troede at han ville røre ved hende vendte han sig om. - Du skynder dig ind igen, der er travlt, og gæsterne venter, du bliver ikke betalt for at stå her og drive den af.
Igen føltes Marios ord som en piskesnert, Louise skyndte sig at komme ind i baren, tankerne kredsede om Mario, om René, det var svært for hende at koncentrere sig om arbejdet.
Da Louise skulle bringe en bakke med drinks til et bord i det tæt pakkede lokale, mistede hun et øjeblik fodfæstet. Et glas mistede balancen på bakken, skvulp - kliiir, en kvindelig gæst blev ramt og fik glassets indhold over sin hvide jakke. Stort postyr. Mario var der som tryllet ud af luften, to af Louises kolleger kom tililende. Mario undskyldte overfor gæsten, dirigerede med personalet, og snart var det kun den plamage, som glassets indhold havde aftegnet på gæstens jakke, der vidnede om uheldet. 

Parret ved bordet var egentlig meget forstående, naturligvis ville hotellet sørge for rensning eller eventuel erstatning. Mario var enormt veltalende og undskyldende. Sært så forandret tænkte Louise. Et par minutter senere kom Mario hen til Louise, og bad hende gå ud i receptionen og assistere der, da det myldrede ind med gæster.
Louise gik ud i receptionen, og ganske rigtigt, der var meget travlt. Men hurtigt fik hun og den anden pige, Winnie, styr på tingene. Snart efter stod pigerne og småsludrede med hinanden.
Louise spurgte om Winnie kendte noget til den nye inspektør. Winnie smilede underfundigt, - joh, ham kender jeg udmærket, han lægger an på alle pigerne, men whauww, han er skøn at være sammen med, ren latinsk virilitet. Hun sænkede stemmen, ham kan jeg godt fortælle dig lidt om.
Louise spidsede ører, og snart lyttede hun til Winnies oplevelse med Mario forrige aften. Winnie begyndte at fortælle.
Det sneede og Mario tilbød at køre mig hjem. Jeg syntes det kunne være dejligt at undgå den bidende kulde, så jeg indvilligede. Da vi kom til min lejlighed, fortsatte Winnie, gik han ganske uopfordret med op. Jeg havde egentlig lyst til at sove efter den lange aften her på hotellet, men en tanke slog mig, at det kunne være spændende at afprøve Marios evner lidt nærmere, tænk om jeg kunne beholde ham for mig selv hele natten?
Det var ikke svært. Mario satte sig hjemmevant i sofaen. - Giver du en drink, spurgte han. Jeg satte et par glas frem, og vi skålede.
- Håber vi får en hyggelig nat, sagde Mario ligefremt. Joh, mon ikke han forventede betaling for hjemtransporten.
Pigerne blev afbrudt af endnu en gæst, han fik nøglen til sit værelse, og snart efter fortsatte Winnie.
- Mario spildte ikke tiden, hans hænder gik på opdagelse over hele min krop. Hans fingre knappede op og undersøgte overalt. Jeg var meget tændt, jeg havde jo gået hele aftenen og forestillet mig hvordan det ville være at blive taget af netop denne mand. Snart havde han klædt mig helt af, og jeg erfarede også at hans eget tøj var forsvundet. Marios tunge kredsede om brystvorterne, som var højspændte.  Jeg mærkede en  skælven i kroppen, en frydefuld fornemmelse gennemstrømmede mig. Jeg lukkede øjnene og nød i fulde drag situationen.  Jeg mærkede hans slanke fingre kærtegne min spændte klit, jeg småklynkede af vellyst bare ved hans berøring.
Jeg sank ned på gulvet og tog mig nu kærligt af det spændte lem, inden længe var Mario klar til at trænge op i mit glohede, sjaskvåde indre, han formåede at fremtrylle en vibrerende orgasme hos mig, jeg var spændt som en bue, og et lille skrig undslap mine læber.
Jeg kan sige dig at ingen andre kommer på højde med Mario som elsker, han er uovertruffen.
Louise smilede til hende men havde igen sine tanker andre steder, hvor var René - som elsker kunne Mario nok ikke måle sig med ham. Hun så op og drejede hovedet, og kiggede lige ind i et par grønne øjne, omkranset af et par sorte øjenvipper. René stod og betragtede pigerne, og havde givetvis ikke kunnet undgå at høre hvad der blev talt om.

Winnie talte videre, men pludselig opdagede hun nu også, at der var andre tilstede, og holdt inde. Hun begyndte febrilsk at blade i reservationerne.
- Louise, du kan godt gå op i restauranten igen, der er ingen grund til at stå og underholde hinanden her! Renés stemme var venlig, men bestemt. Louise svarede ham ikke, men gik mod restauranten. René fulgte hende med øjnene, et smil gled over hans læber, da han betragtede hendes vuggende hofter.
Winnie undrede sig, det var ikke normalt at direktøren smilede, når han opdagede, at personalet ikke passede arbejdet.
Hun erfarede dog snart at alt var ved det gamle, da det i et irriteret tonefald kom fra René, - Hvorfor ligger der papir og flyder på gulvet? Hvis du ikke havde så travlt med at snakke kunne du måske holde orden her, tag dig dog sammen!
Næh, det var ikke alle direktøren smilede til, tænkte Winnie, alt imens hun bukkede sig og samlede det famøse papir op fra gulvet. Da hun så efter René var han på vej ind i restauranten, hun sukkede dybt.
Brat kom hun tilbage til virkeligheden, da nye gæster kom ind, og snart var hun igen opslugt af arbejdet.

Da aftenens gøremål var færdige og Louise var klædt om til turen ud i den kolde natteluft stod Mario ved døren, han smilede indbydende til hende.

- Må jeg eskortere frøkenen hjem.
- Åh, jeg.. jeg, begyndte Louise mens Winnies historie løb gennem hendes hoved.
- Nej, Louise kører med mig, lød en dyb stemme bag hende i samme nu. Hun snurrede rundt.
- Åhh ja, det havde jeg jo nær glemt, hun smilede overbevisende til René, som var kommet ud inde fra direktionskontoret, alt imens hun tænkte på, hvad det sådan lige eksakt var der skete p.t.
Mario så noget forbløffet ud, da Louise og René sammen passerede ham, og han kom med et høfligt - … jamen… så godnat da.
Louise steg ind i Renés mørkeblå BMW og i løbet af få minutter holdt de uden for hendes hoveddør. Der var ikke blevet sagt to ord på turen, men Louise fornemmede at det havde noget at gøre med at René havde overhørt Winnies historie om hende og Mario, og nu godt vidste, at det var Louise, Mario havde i kikkerten.
Elegant åbnede han døren for hende da hun skulle ud. Hun takkede for turen og skulle til at sige noget da René afbrød hende..
- Louise, hold dig fra Mario! Hastigt gav han hende et kys på kinden, steg ind i bilen og kørte derfra.

Hovedrystende stod hun på fortovet… han var da heller ikke til at blive klog på, med et smil på munden låste hun døren op og gik ind. 
 

Giver Mario sådan uden videre bare op, og holder Louise stand i hans forsøg på at nedlægge hende. Læs den spændende fortsættelse i morgen.