Jul og erotik på hotellet - Julen 2007

Forfatter: U.Kent©
14. december

Opkald fra en ukendt

Dagen har sneglet sig af sted. Louise har passet receptionen siden middag, og mange gange har hendes tanker gået til fru Hostrup og Ronan og gårsdagens oplevelse. Men fru Hostrups afsluttende replik om at hun skulle passe godt på René stod hun stadig uforstående overfor. Hvad havde hun mon ment?
Klokken er blevet 19.10, da telefonen ringer. Louise tager røret:
- Pink Erotic Hotel, goddag.
Fra den anden ende af linjen lyder en dyb stemme: - Forestil dig, at du en dag får besked på at gå ned i kælderen. Kl. 22.10 præcis. Hverken før eller senere. Ellers… Sara vil være klar til at tage imod dig og vise dig ned i kælderen. ”Følg mig” vil hun befale. Når dine øjne har vænnet sig til den dunkle belysning, kan du følge den læderklædte domina og tage de første trin nedad til lastens hule. Dine øjne flakker rundt og suger til sig. Billederne af opspændte kroppe, der udsættes for deres herskeres og herskerinders lyster. Piskene, halsbånd, håndjern og ting, som du slet ikke kan forestille dig, hvordan de skal bruges. Men rare ser de ikke ud, som de hænger der på de sorte vægge og skinner i stearinlysenes skær. Da du når foden af trappen, får du i det lille værelse for enden af gangen øje på en højrygget stol. Og bagved, et gitterbur. Det første lille gys går gennem kroppen på dig. Og et større følger straks efter, da det går op for dig, at det er den elektriske stol, der står foran. Din fantasi ser dig straks spændt fast – en arm på hvert sit armlæn, benene til hvert sit stoleben, skødet blottet, elektroderne gjort fast til dine strittende brystvorter, frygten i dit ansigt for, hvad du vil blive udsat for. Du ryster synet af dig og lægger nu mærke til den inciterende musik, der er tilstrækkelig høj til at dæmpe de små klynk, som ganske givet vil komme over dine læber i løbet af natten, for ikke at tale om de små smertensskrig, som din Master vil fremkalde. Sara drejer dig med et fast greb i armen ind i rummet til højre. På ny gør du store øjne. Gynækologbænken, gabestokken, korset med krogene, kæderne, der hænger ned fra loftet, spejlet, hvor du kan se dig selv – hvis du da får lov. Nu fokuserer du på legetøjet på væggen. Igen et gys. Et stort udvalg af forskellige strafferedskaber hænger klar til brug. Det er blot at vælge, hvad der passer til situationen. Skal det være tæppebankeren, den nihalede, ridepisken, spanskrøret eller måske den tykke læderpalette med alle sølvnitterne på. Du er ikke i tvivl om, at den vil efterlade synlige spor, hvor end den måtte bide på din krop. Du skynder dig at dreje hovedet og får øje på den lille oplyste glasmontre med sine fire hylder. Du spiler øjnene op, for et sådant udvalg har du aldrig set før. Glasklare dildoer, gynækolog instrumenter, et klyster, sakse, små lækre læderbind til øjnene, så du kan fremme dine andre sanser, en sort oppustelig buttplug, en pæn samling klemmer med og uden tænder, lodder af forskellig vægt til at hænge i klemmerne, masker, nogle med gags, stearinlys, håndjern. Hver gang dit blik fanger en ny ting, flyver et billede gennem dit hoved, der klart viser, at du godt ved, hvordan netop dette stykke legetøj kan gøre sin gavn. - Kom herhen, kommanderer Sara og river dig ud af din drømmeverden. - Spred benene og støt hænderne på denne tværbjælke. Du adlyder skyndsomst! Sara er ikke en dame man spøger med, har du allerede fornemmet. Sara åbner montren og finder et at bindene frem. Hun giver dig det på, men hvad du ikke ved, er, at hun med vilje giver dig mulighed for at studere din omverden gennem en lille sprække. Senere kommer du til at ønske, at hun ikke havde været så nederdrægtig, for med muligheden vokser samtidig dine forestillingsevner og dermed frygten for, hvad der skal ske med dig. Du er i stand til at få dine første synsindtryk bekræftet. Og fantasien gør arbejdet!! ”Nu bliver du stående i denne positur til din Master møder frem. Er det forstået? Du mumler et utydeligt ”Min Master?”. Du fortryder og fremstammer hurtigt et stille: ”Ja, Madame”. ”Jeg kan ikke høre dig!”
Du rømmer dig og gentager mindre spagfærdigt: ”Ja Madame”. Sara lader dig alene tilbage til dine egen tanker og fantasier. Indtrykkene svirrer rundt i dit hoved. Gabestokken – med dine arme og hals spændt fast! og bagdelen hjælpeløst tilgængelig for både ridepisken i din Masters hånd og Masters fingre, der leger pirrende med dit skød. En behagelig gysen løber hen over dig. Billedet skifter til, at du ligger med spredte ben i gynækologbænken. Pluggen fylder dit bageste hul og giver en behagelig fornemmelse i kontrast til smerten foran, der kommer fra slagene med den nihalede. Ubevist kniber du lårene sammen, idet du næsten fornemmer slagene i fantasien. Du opdager derved, at du ikke er upåvirket. Du mærker, at det er begyndt løbe uhindret ned ad lårene, idet du, som befalet, er mødt op uden trusser. Du bliver også forskrækket, for du har flyttet din ene fod for at beskytte dig. Bare de ikke har set dig. Du skynder dig at sprede benene til den rette position. Meeeeeen. Du kæmper desperat for at genkalde det, du så, men ikke så alligevel. Var det et kamera skjult ovre i hjørnet. Du drejer hovedet for at kigge derover gennem sprækken. Du skimter noget. Jo det er et kamera. Jo. Selvfølgelig sidder HAN ovenpå og betragter dig. Du ærgrer dig over din lapsus og manglende kontrol over dine tanker. At du lod dig rive med. Du kigger igen, og kommer i tvivl. Er det blot et vandrør. Kigger han alligevel ikke. Nå han skal ikke have mere at klandre dig for. Du koncentrerer dig om en plet på væggen – gennem sprækken. Du tør ikke lukke øjnene, for så ved du, at fantasien tager over.
Syvoghalvtreds, otteoghalvtreds, nioghalvtreds, tres, ... et minut og tyve, enogtyve, toog....Hvad var det? en lyd bag dig. Hvor længe har han stået der!! Du glemmer at tælle. Alle dine sanser er i alarmberedskab. Kun stilhed bag musikken. Var det en reel lyd, eller blot din fantasi igen. Du slapper af, men begynder at fornemme hans nærhed. Dit instinkt fortæller dig, at HAN – din Master er i rummet. HAN har set det hele! Åh, Gud. Men! Hvorfor så du ham ikke i spejlet, da du kiggede på dig selv. HAN var der ikke. Gid fanden have den sprække. Den sætter griller i hovedet på dig. Du venter på straffen. Det første slag. Du gyser igen. Han skal ikke overraske dig. Du ved, HAN er der. Det må komme snart. Ventetiden er lang. Meget lang og uudholdelig. Lad ham nu komme. Straf er bedre end venten. Alt er bedre end venten. Slå nu, skriger dit indre.  Intet sker. Ingen bevægelse, ingen lyd. Du begynder at tvivle – måske kommer han slet ikke. Han lader dig bare stå, indtil Sara kommer ned og sender dig hjem. Ja, det er det, han er ude på! Ydmygelsen ved at negligere dig. Det kan HAN ikke gøre mod dig. Du krymper dig ved tanken.
Med større håb end tro, tvinger du dig selv til at sige: Han kommer. Han kommer!
Du lader øjnene flakke endnu en gang, forsøger at fokusere på montren med dets spændende indhold. Uhmmm! Du synker lidt i knæ uden at slippe bjælken. HANs hænder griber om et sæt klemmer! HAN kommer hen foran dig, leger lidt med dine bryster og pirrer vorterne, så de stritter og er klar til at modtage klemmerne. Smerten varer kort, indtil de sidder rigtigt. Han henter et par tunge lodder, som hægtes på klemmerne. Smerten er nu konstant, men samtidig æggende. I dine drømme hører du ham sige: ”Nåh. Man har nok været ulydig. Hvad skal vi dog gøre ved det?” Inden du når at svare, trækker han ned i lodderne, og dine bryster smerter. Du vrider dig, mens du bider dig i læben for at undertrykke det skrig, som han forventer fra din mund. Til sidst må du give dig. Et lille klynk stiller HAM tilfreds. - Er man klar over sin første brøde? Første, tænker du, du kan kun komme på en. - Tænker Master på, at slavinden kom til at flytte sin fod? - Er det blevet slavinden forundt at stille spørgsmål, lyder det strengt. Igen en fejl. UPS. Hvad skal du nu. Svare på det første spørgsmål eller det andet. Du fornemmer, at det er ligegyldigt, hvad du gør, så vil Master kunne klandre dig. Du tror, du har fundet løsningen: - Slavinden må ikke stille spørgsmål. Hun har forbrudt sig. Undskyld Master. Og slavinden er kun klar over, at hun i strid med det befalede, har flyttet på sin fod. Ellers intet. I din iver efter den lange tavshed strømmer ordene ud af din mund. Pyh. Du fik svaret på det hele. Lettet afventer du reaktionen. Stemmen får dig på andre tanker. Det løber koldt ned ad ryggen på dig, da Master, mens han fører en negl ned langs din rygrad, iskoldt sætter dig på plads. - Slavinden har ikke en særlig god hukommelse, når hun glemmer at svare med enstavelsesord. Og bemærk, at Master er venlig og undlader at opfatte det som bevidst ulydighed. Du forsøger at synke, men din  mund er helt tør, og din hals snører sig sammen. Du er helt uforberedt, da det første slag rammer dit bare lår. Klasket runger i kælderrummet og virker overvældende, fordi du alligevel var uforberedt, da slaget kom. Master løfter op i dit skørt og de næste slag fordeles ligeligt på dine bare balder. Du begynder automatisk at tælle og ved ti, siger du højt: - Ti. -
Hvad? Hører du ham sige. - Ti, TAK!.  En anelse af trods i stemmen. - TAK for hvad? Du bliver lettere irriteret. - Tak for ti slag, nærmest råber du.

Pludselig går det op for dig at stemmen er virkelig. HAN er kommet! 
Men stemmen er helt anderledes blid, end du havde forestillet dig. Du slår øjnene op og er ved at tabe telefonrøret. På den anden side af skranken står en velklædt distingveret herre.
- Undskyld jeg forstyrrer Dem, frøken. Må jeg bede om nøglen til suite nr. 6.
- Ja, ja naturligvis, får Louise fremstammet, efter hun har lagt telefonrøret fra sig med  - Et øjeblik. Herren får sin nøgle, og lettere forvirret tager Louise røret op igen, blot for at konstatere et konstant dyt-dyt-dyt i den anden ende.
Hvem ringede op, en person som kendte hende? Louise var forvirret, men kom så til at tænke på bemærkningen om ”Sara tager imod dig” og bemærkningen om overvågningskameraet og ordene ”selvfølgelig sidder HAN ovenpå og betragter dig” – hvor mange vidste at direktøren havde kamera? personalet, og måske nogle få kunder. Et underligt opkald, men at det havde påvirket hende ekstremt, kunne hun ikke lyve sig fra, for kunne hun faktisk ikke godt tænke sig at blive leget med af en Master.
Med oplevelsen af afstraffelsen på Renés kontor, samt oplevelsen med fru Hostrup og Ronan i frisk erindring, måtte hun erkende, at jo, hun var klar til mere, hun følte sig draget af Det Sorte Univers.
Hun fik dog ikke løst gåden om hvem opkaldet kom fra denne dag.
 

Hvem stod bag opkaldet, var det Rene, eller kunne det måske være Mario? Følg med i den spændende fortsættelse i morgen.