Jul og erotik på hotellet - Julen 2007

Forfatter: StockMaster©
17. december

Afstraffelse i saddelrummet

Louise vågnede tidligt, hun så på Gunnar, som stadig sov trygt. Skulle hun prøve at smutte, uden at han opdagede noget? Inderst inde ville hun gerne sige ordentlig farvel til ham, men på den anden side – den dårlige samvittighed nagede hende, hun tog en rask beslutning, rejste sig forsigtigt, og i dyb stilhed fik hun samlet sine ting sammen, kom i tøjet, og stille listede hun mod døren. Hun åbnede den forsigtigt og gik ud på trappen. Idet hun trådte over dørtrinet, hørte hun Gunnars stemme, vi tales ved frøken, du vil nok fortryde, at du ikke siger ordentlig farvel.
Hun smækkede døren og ilede ned ad trappen. Hvad mente han egentlig? Hvorfor denne antydning af en trussel? Kendte han hende?
En masse ubesvarede spørgsmål fløj gennem hendes hoved. Nå, det var nok bare noget, han havde fundet på, da han opdagede, at hun tog af sted uden at sige farvel. Hun skyldte ham intet - hun havde jo egentlig penge til gode fra kaffekøbet i stormagasinet i går.
Hun tog bestik at gadenavnet, da hun kom ned på gaden, og opdagede at hun var i umiddelbar nærhed af Østerport station.
Hun kom snart ned på perronen, og fik købt en billet i automaten. Inden længe sad hun i det rigtige tog, på vej mod bedsteforældrenes trygge rammer på gården, hendes mors barndomshjem.

Vel ankommet til gården bad hun først om at måtte låne badeværelset - angiveligt efter den lange rejse - hun måtte simpelthen have et bad efter aftenens oplevelse.
Hun nød i fulde drag det dejlige brusebad, hun betragtede sin krop i spejlet og var ganske godt tilfreds med sig selv. Her på gården følte hun total tryghed, her kendte hun alle, og de kendte hende.
Hendes mormor spurgte til hendes velbefindende, og hun fortalte i meget positive vendinger om sit job som servitrice - dog med enkelte tilretninger af sandheden. Bedsteforældrene var stolte af deres barnebarn, alle var glade og tilfredse.
Hendes morfar fortalte at nabogården var blevet solgt. Køberne var et par med interesse for heste, de havde indrettet hele gården til hestepension, en forretning som åbenbart gik rimelig godt. Deres søn skulle i øvrigt komme på besøg i denne weekend, og de var inviteret over for at besøge de nye naboer i dag. Louise syntes det lød spændende, nabogården havde været hendes andet feriehjem førhen da Erik boede der. Begrundet af at Louise skulle nord på igen samme aften - arbejdet skulle jo passes, hvilket bedsteforældrene havde stor forståelse for - gik man over på nabogården allerede ved ellevetiden.
De nye naboer fortalte, at deres søn endnu ikke var kommet, hvilket undrede dem. Imidlertid drak de en kop kaffe i stuen, og netop som de sad der, kom en nydelig mand ind. Louise havde nær tabt kaffekoppen, men nåede dog at beherske sig.
Fruen i huset rejste sig og slog armene om sin søn.
- Velkommen hjem Gunnar, vi troede du havde glemt os.
Louise hilste på Gunnar, hun præsenterede sig, nu var gode råd dyre, overfor hende stod den mand som hun havde tilbragt natten hos, hun havde ikke ord, hun var chokeret.
Imidlertid overtog Gunnar let og elegant konversationen, og inden længe tilbød han Louise at vise hende rundt på gården, forældrene nikkede anerkendende og sammen gik de ud for at besigtige gården.
Vel udenfor hørevidde, spurgte Louise direkte Gunnar
- Kendte du min identitet i går?
Gunnar smilede blot, - kender du mig ikke? Kan du ikke huske mig fra hotellet? Har du ikke set mig, når jeg skaffede piger til jeres gæster?
Louise så nærmest skrækslagen på ham, for nu genkendte hun ham pludselig. Hun huskede nu en taxachauffør som hun en gang havde set køre for escortpigerne som hotellet skaffede, den gang havde han dog fuldskæg.
Dette var ikke smart, nærmest en katastrofe, noget hun ikke havde kunnet forudse – og hvad kunne det ikke ende med?
Han bebrejdede hende at hun havde forladt ham på en så uhøflig måde i morges, og han fik nu en nærmest bydende tone, da han sagde…
- Vi går ind i sadelrummet, du følger med.
Louise fulgte med, hun mærkede en sær fornemmelse, havde han noget i tankerne? Pludselig stod de i et rum med sadler og læderremme alle vegne, også et udvalg af piske dekorerede væggene, joh - man kunne sandelig se at her var det heste det drejede sig om.
Gunnar lukkede døren og vendte sig mod Louise.
- Hvad synes du om din opførsel i morges? Jeg kan nu fortælle dine bedsteforældre - og mine forældre om, hvad du foretager dig i dit job på hotellet, det vil være en retfærdig straf, dine bedsteforældres opfattelse af dig taget i betragtning!
Louise kiggede rædselsslagen på ham. Hendes job på hotellet, mormor og morfar måtte ikke vide sandheden, under ingen omstændigheder. 
- Gør hvad du vil, men sige noget til nogen her, det må du ikke, nærmest bønfaldt hun ham.
Gunnar kiggede på hende med et lidt triumferende blik.
- Du kan vælge selv, enten fortæller jeg alt, eller også gør du nøjagtig som jeg siger. Gunnars øjne var rettet direkte mod hendes, de næsten gennemborede Louise.
Hun gøs, og næsten hviskede - gør hvad du vil, bare du ikke fortæller noget om hotellet.
Louise fik nu besked på at stille sig med ansigtet mod væggen, hun adlød omgående, og nu gav Gunnar hende et par læderremme om håndleddene. Han fastgjorde dem til to kroge som sad på væggen, Louise stod nu med armene strakt ud til siden, og med ansigtet tæt mod væggen.
Gunnar trak hendes cowboybukser ned om lårene, og de små trusser fulgte efter. Louise stod nu med blottet bagdel, og Gunnars hånd strøg ned over hendes balder.

- Du vil snart fortryde at du sneg dig bort fra mig i morges, sagde han, - nu vil jeg vise dig hvad der sker med en tøs som prøver at narre mig.
Louise syntes nu ikke hun havde narret ham, men hun var hjælpeløs, sandheden om Pink Erotic Hotel måtte ikke komme frem her, så hvad skulle hun gøre?
Hun blev brat revet ud af sine tanker, en svirpende lyd hørtes, en svidende smerte ramte hendes balder, hun udstødte et lille skrig. Gunnar havde givet hende et slag med en rem eller pisk, hun vidste ikke hvad, men ondt gjorde det.
- Hvis du skriger op, er der måske nogen der kan høre dig, sagde Gunnar, - og så får de hele historien, han lød nærmest truende. 
Lyden fra før hørtes igen, og endnu et slag ramte Louises numse, smerten var skarp og voldsom, det hele kom jo så pludseligt, og dette var noget som hun ikke havde prøvet før. Så voldsom en smerte havde hun ikke forestillet sig.
Swiiish, endnu engang blev hun ramt, hun fornemmede nu nærmest at hendes balder var rødglødende. En sær fornemmelse gennemstrømmede hendes krop, og hun stak numsen lidt bagud, vel nærmest for at skifte stilling, men bevægelsen blev omgående mødt at endnu et slag, endnu et smertende gys gik gennem hele hendes krop. Hun prøvede at rette sig op, men knapt nok bevægede hun sig, før nok et slag ramte hende, hun følte nu at hele hendes underkrop brændte af smerte, hun trak vejret i ujævn rytme, hun tiggede nu Gunnar om nåde.

Gunnar holdt inde og strøg nu igen over hendes ildrøde balder, hans ansigt var tæt på hendes, og netop som han klemte hendes smertende bagdel, bed han hende let i øreflippen. Louise gispede.
Gunnar løsnede nu remmene og bar Louise ind i laden ved siden af. Han anbragte hende forsigtigt på et hestedækken i høet, og snart var de begge af tøjet.
Gunnars ene hånd søgte mod Louises drivvåde grotte, et par fingre afsøgte hendes indre. Louise bevægede sit skød i heftig takt, samtidig med at hendes egne hænder gik på opdagelse mod Gunnars stive lem. Hun masserede det intenst.
Hun satte sig på Gunnars opvakte jern, og red det i en heftig takt. Hendes indre drev af væde, og snart affyrede Gunnar sin ladning, samtidig med at han klemte om begge Louises brystvorter.
Louise følte smerten i sin røde numse, den virkede forstærkende på den orgasme som nu gennemrystede hele hendes krop. Deres kroppe var ét, forenet i en rus af sanselighed.
De lå begge tæt omslyngede.
- Vi har nu givet hinanden julegave, kom det fra Gunnar, godt nok på forskud, men vi får nok en travl periode her op til jul.
Louise smilede.
- Tak Gunnar, men havde jeg fortjent en så stor julegave?
- Naturligvis, og selv tak, smilede han.
De bragte tøj og hår i orden og snart var de på vej ind til familien.
- Fik I set det hele, lød spørgsmålet. 
- Joh, svarede Louise, - her er sandelig ændret meget siden jeg var barn, men det var interessant at opleve gården på en ny måde.

Snart var de bænket om bordet, og tiden fløj. Louises tanker var igen hos René og Pink Erotic Hotel. Kendte Gunnar og René hinanden nærmere? Fik René noget at vide om det der var hændt? Kunne hun dog ikke slippe tankerne om den mand?
- Mere kaffe Louise? Hun så lige ind i Gunnars mors øjne. Hun sad med en tom kop løftet op til munden.
- Åh, ja tak, smilede hun forlegent.
- Så må du nok sætte koppen først, ellers spilder jeg bare.
Louise satte koppen, og kaffen blev skænket. Pinligt syntes hun.
En smertende påmindelse mærkede hun stadig, en indholdsrig friweekend, det havde det været indtil nu. Få timer senere sad hun i toget sammen med Gunnar, på vej mod nord. Da toget løb ind på stationen steg de ud belæsset med kufferter og pakker.

- Skal jeg hjælpe, lød en kendt stemme tæt på.
Louise drejede hovedet – René – hendes hjerte bankede vildt.
- Nej tak, vi klarer os, Gunnars stemme brød ind i hendes tanker.
René kiggede på Gunnar, – Åh, så må I undskylde, han drejede om på hælen og forsvandt i menneskemængden, væk var han.
Louises krop skreg – nej, nej, nej, - ikke dette – hun vidste hvad René tænkte, åh gud hvilken redelighed.
 

Hvilken redelighed. Er René tabt for altid nu? Hvordan vil Louise redde situationen? Vil Gunnar hende noget seriøst? Følg med i spændende fortsættelse i morgen.