Jul og erotik på hotellet - Julen 2007

Forfatter: U.Kent©
20. december

Utroskab

Kaffe og morgenbrød sammen med René, Louise kunne ikke være lykkeligere i det øjeblik. Atter og atter vendte glimt af nattens erotik med René frem for hendes øjne og hele hendes krop skreg af glæde.
- Glem det som skete i nat, det skal aldrig ske igen, jeg ved ikke hvad som gik af mig, jeg plejer ikke at udnytte berusede piger, og slet ikke når de lige har fortalt at de hader mig. Renés stemme var bedrøvet.
Louise kiggede måbende på ham… - Jamen jeg hader dig da ikke, jeg el…. hun blev afbrudt af hans hovedrysten.
- Du fortalte i din fuldskab i nat at du hadede mig, og det er ofte af fulde mennesker man skal høre sandheden, nu tager jeg på kontoret og tænker lidt over tingene. René rejste sig og rydde af bordet, gav hendes et kys på panden og forlod stille hendes lejlighed.
Louise sad tavs tilbage, hun vidste, hvad han mente, huskede godt at hun var vred da hun blev båret ned fra scenen og havde udtalt ordene ”Jeg hader René, jeg hader ham” – men hvad han ikke havde forstået var, at hun hadede ham, for at have forladt hende, skuffet over ikke at kunne danse i hans arme. Louise sukkede dybt, atter en misforståelse skulle ryddes af vejen, men hun måtte hellere vente lidt var hun klar over.

Eftermiddagen i receptionen blev egentlig ret triviel. Louise havde kedet sig bravt. Telefonen havde været tavs, og der havde kun været to nøgleudleveringer, da en yngre mand forsigtigt nærmer sig skranken henne fra udstillingsvinduet ind til den lille butik med alt det spændende legetøj, som Louise i ny og næ havde studeret.
Louise kigger op, og spærrer øjnene på vid gab.
Wauuu! Sikke et stykke mandfolk. Høj, maskulin og med pæne ansigtstræk. Slet ikke uinteressant, gjorde Louise op med sig selv. Men hele hans optræden stod i fuld kontrast til hans opførsel. Nærmest undskyldende nærmede han sig disken. Talen var usikker, ja nærmest stammende og udtrykte stor nervøsitet.
- Øhh. Jeg har en lidt underlig forespørgsel, men jeg søger en oplysning om et tidligere besøg her på stedet og håber, at De kan hjælpe mig.
Louise kiggede først forbavset, men senere indigneret på manden. Troede han virkelig, at han kunne få noget at vide om andre kunder hos hende. Det, forklarede hun ham, var umuligt. Desværre.
- Jamen ser De. Jeg har grund til at tro, at min kone har været mig utro, fik han fremstammet, - og denne tændstikæske her fra stedet med et værelsesnummer og dato på, siger mig, at hun har været her. Hun har langt sort hår, er ikke særlig høj; men ganske køn. Måske husker De hende?
Louise kunne slet ikke forestille sig, at nogen kvinde kunne være en så flot mand utro.
- Vi tilbyder vore kunder fuld diskretion, så jeg er desværre ikke i stand til at hjælpe Dem, forklarede Louise, men fik samtidig lidt ondt af fyren, mens hun samtidig bladrede i registerbogen og lod øjnene løbe ned over ugens bookinger. Hvem af dem kunne mon være hans kone.
- Kan De så ikke blot sige mig, om De har et navn med E registreret på værelse 22 på denne dag?” Louise lod igen øjnene glide ned over listen til værelse 22. Jo. Der stod et navn med E. Og Louise havde selv haft vagten den dag og kunne sagtens huske det utroligt flotte par, der var kommet sammen ved 21-tiden og havde fået udleveret nøglen til værelse 22. Hvad hun også kunne huske var, at hun havde bedt om afløsning for at kunne snige sig op og betragte parret gennem spejlet.
Billeder fra oplevelsen tog form i Louises hoved. Hun huskede, at hun var nået derop, da den sidste knap på den røde silkebluse blev åbnet, og et par utroligt flotte struttende bryster åbenbaredes. Den lille kvinde var en ren skønhed. Langt, mørkt, glinsende hår omkransede et utroligt smukt ansigt. Gennem spejlet kunne Louise se den unge kvindes håndled bundet til hovedgærdet. Kyndige fingre masserede de spændstige bryster og legede pirrende med de strittende brystvorter. Et let klem fik kvinden til at vride kroppen en smule.
Pirringen fortsatte ved at tungen og tænderne tog over; henholdsvis den lette pirring og den søde smerte. Kvinden kastede hovedet bagover og stønnede lydeligt. Louise kunne dog kun se, at sådan måtte det forholde sig, for der kom ikke en eneste lyd gennem væggen.
Fingrene var i gang med at fjerne de sorte tangatrusser, der stod i smuk kontrast til den bløde kridhvide silkehud. Et pikantbarberet venusbjerg åbenbaredes. Louise kunne slet ikke tage øjnene væk fra den smukt formede lille trekant; ikke førend hun i spejlet bag sengen fangede det beundrende blik i øjnene på ansigtet, der betragtede sit ”offer”.
Det udtrykte en hengivenhed over for kvinden, der tenderede til kærlighed. Ganske forståeligt for Louise, der selv var overvældet af kvindens udstråling.
Fingrede gravede ind under hovedpuden bag kvinden og fandt en lille æske med en kulsort dildo frem. Kvinden fugtede sine læber i forventning om, hvilken nydelse hun nu skulle opnå.
Med to fingre blev skamlæberne skilt fra hinanden, inden den sorte spids pirrende blev ført hen til den lyserøde indgang. Langsomt forsvandt den sorte stav ind i dybet til åbenbar fornøjelse for kvinden. 
Det varede ikke længe før behandlingen fik kvinden til at rive i rebene, der holdt armene på plads. Kroppen vred sig under påvirkningen. Hele sceneriets intensitet forplantede sig til Louise, der pludselig fandt sin hånd drivende af egne safter. 
Hun huskede, hvordan hun lidt efter havde støttet sig til spejlvæggen skreget sin orgasme ud i rummet, inden hun skyndte sig ned i receptionen.
Louise blev brat vækket af sine drømme ved en stemme, der sagde.
- Ser De. Bogstavet E udgjorde underskriften på et lille kort, der lå i en gaveæske med en dildo, som min kone angiveligt har modtaget fra sin elsker, forklarede manden og rev Louise ud af sine tanker. 
- Jeg håber, at De forstår, at jeg må have vished for, at hun har været sammen med E her. Min bedste kammerat hedder Erik, og min kone har i den seneste tid været meget derovre, når jeg har været ude at rejse, og i weekenden fandt jeg gaven og tændstikæsken, men jeg vil nødig beskylde hende for noget, som ikke er sket. Jeg beder Dem derfor hjælpe mig.

Louise følte egentlig medlidenhed med manden, men kunne selvfølgelig ikke bryde hotellets regelsæt. - Hvor gerne jeg end ville, kan jeg ikke give Dem oplysningen.
Manden var ved at gå til af fortvivlelse. - Jeg er villig til at lade Dem vælge en gave frit fra den lille butik derhenne.
Louise skulle lige til at skælde ud, da hun huskede det flotte mørkegrønne korset i hjørnet på øverste hylde. Det kunne blive hendes. Hun forestillede sig, hvordan det ville være at gå over i butikken sammen med den flotte giver. Lade ham klæde hendes overkrop af. Hun kunne mærke, hvordan det ville være, når hun lod ham hjælpe hendes følsomme bryster på plads i korsettets skåle med sine erfarne fingre.
Hvordan han derved utilsigtet ville komme til at give brysterne et let tryk, der ville starte et gysen ned ad ryggen på hende. For slet ikke at nævne den vidunderlige fornemmelse, når han begyndte at snøre hende ind. Træk efter træk, indtil hun kunne begynde at føle et vidunderligt pres omslutte hende.
Hun gør sig fri af tanken, kigger på manden og siger:
- Jeg tager desværre ikke mod bestikkelse min gode Herre. Hun grifler noget ned på en lille lap papir. Med medfølelse siger hun: - Put dette stykke papir i lommen og vent med at kigge på det, til De er kommet ud på gaden.
Manden takker hjerteligt og skynder sig ud på gaden, hvor han med stor forbavselse læser: 

ELLEN!!! Navnet på Eriks kone!
 

Mon manden blev klogere og bedre tilpas? Kan Louise blødgøre René så han deres lidenskab kan få lov at slå ud i lys lue? Læs den spændende fortsættelse i morgen.