Jul og erotik på hotellet - Julen 2007

Forfatter: Nanna©
22. december

Løgnens smerte

Alle var mødt ind på hotellet lørdag formiddag kl. 09.00 for at give hotellet en ekstraordinær rengøring inden det blev lukket af for julen.
Louise arbejdede i beklædnings- og udstyrsrummet, og snakken gik lystigt mellem de ansatte, dog valgte hun at holde for sig selv at hun slet ikke skulle holde jul nu da forældrene skulle til Afrika. Lidt vemodigt tænkte hun på barndommens jul, tænkte på hvordan hendes nu afdøde farfar og farmor altid kom om eftermiddagen og at farmor altid havde en slikpose med til hende og hendes bror, duften af andesteg, medisterpølse, rødkål og æbler som forplantede sig til hele huset mens de sad og så børnetv. Var det ikke også altid hvid jul dengang? I de sidste dage havde der været tøvejr og gaderne var fyldt med sjap – jo det passede vist meget godt til hendes humør, gråt, trist, vemodigt men i dag var det heldigvis årets korteste dag, så fra i dag gik det da heldigvis mod lysere tider igen. Endelig var det jo også i dag hun skulle med René op og besøge hans mor. Hun havde stået og kigget ind i sit garderobeskab i mange minutter inden hun endelig bestemte sig for en kort sort nederdel, sorte gamacher, lange støvler og en lækker ulden bluse til. 

De samledes i hotellets hall – rundt ved de små caféborde var der dækket op med æbleskiver, gløgg, mandariner og julegodter og alle sad og hyggede sig. Louise fik øje på Svend og Jan, de stod op. Louise smilede ved sig selv, de var nok lidt ømme efter gårsdagens afklapsning. De kiggede over på hende og hun blinkede opmuntrende til dem. Jo Fru Hostrup havde klaret det godt, bestemt, men om René billigede den afstraffelse var Louise nu lidt i vildrede med.
- Kære medarbejdere, vi skal nu…
René holdt tale for medarbejderne, hvor er han dog en flot mand, tænkte Louise, og i sine tanker gennemgik hun alt hvad hun havde oplevet på hotellet de sidste 21 dage. Der var dog stadig visse ting hun ikke var helt afklaret med. Hvem var det som havde ringet og fortalt om kælderen, var det René eller? Ja der var nok kun én ting at gøre, spørge ham selv. Hvad mente Fru Hostrup da hun sagde til Louise, – Pas godt på René, han er en god dreng! Hvad ville René mon sige når han fandt ud af at hun havde udleveret fortrolige oplysninger om en besøgende til ægtefællen, og hvad med en af de første aftener da hun havde onaneret fordi voyeur-ruden havde givet hende en oplevelse af format. Var det også ham som havde betragtet hende, hun havde kun set ryggen af en person, på den anden side set havde pigen i receptionen kigget bedrevidende på hende da hun kom ned. Hun sukkede dybt.
- Hov, op med humøret Louise, du skal jo snart til Falster, Dario skålede med hende, og hun skålede tilbage.
- Tja, det skal jeg vel, sukkede Louise, jeg er bare ikke i julehumør i dag. Den lille hvide løgn gjorde ondt, men hun ville ikke til at fortælle alle og enhver om at hun havde valgt at fejre jul alene.
- God jul alle sammen, kom godt hjem og pas på jer selv ude i trafikken, vi ses den 7. januar, afsluttede René.
- God jul, godt nytår, lød det fra alle sider.

René kom hen til Louise, – jeg hente dig på din bopæl om 40 minutter. Han løftede spørgende øjenbrynet. 
Louise nikkede, hentede sin overfrakke og tog hjem.

Præcis 40 minutter senere sad hun sammen med ham i hans bil på vej til sygehuset for at besøge hans mor.
Louise var nervøs for det kommende møde. Var hun nu pæn nok, kunne hun nu sige det rigtige på det rigtige tidspunkt, og hvordan mon fru Bromersfeldt egentlig så ud. Hun spurgte René, som fortalte at hans mor var en aktiv kvinde på 60 med et imødekommende væsen og afholdt af alle, men lille og spinkel, og desværre var det ikke første gang hun kom på sygehuset med knoglebrud.

Da de trådte ind på stuen gemte Louise sig bag Renés ryg, og først da hun blev præsenteret for Fru Bromersfeldt måtte hun stå frem.
René fortalte om juleafslutningen på hotellet, om planerne for det kommende kvartal, men hans mor verfede ham af med, at det kunne hun høre en anden gang, nu kunne han gå ud og sætte de blomster i vand de havde medbragt og så ville hun snakke med Louise imens.
René gik ud og fru Bromersfeldt klappede på sengekanten og bad Louise om at sætte sig.
- Ja, René har jo fortalt mig hvilken uvurderlig hjælp du er for ham på hotellet, om din sirlighed og nøjagtighed med alt muligt, og at I er blevet så glade for hinanden, min pige, ja det kan jo kun varme mit hjerte, ja jeg troede såmænd på et tidspunkt at jeg aldrig ville få en svigerdatter igen. Han har også været alene alt for længe, ja lige siden det med Mie skete, så det glæder mig sådan at I har fundet sammen, og du skal bare kalde mig Anna.
Anna tog Louises hånd og fortsatte, - René har været som forvandlet de sidste 14 dage, glad og smilende og i godt humør, han har fortalt så meget om dig, og nu kan jeg med mine egne øjne se at han ikke har overdrevet. Du er virkelig en sød og tiltalende pige, faster Lis havde ganske ret.
Det hele kørte rundt for Louise nu, hvem var Mie og hvad var der sket mellem hende og René, og hvem var faster Lis. – Faster Lis? gentog hun spørgende.
- Ja min mands ældre søster, hun kommer sommetider på hotellet, men du har måske mere hørt hende omtalt som fru Hostrup.
Louise sank en stor klump, så fru Hostrup var Renés faster. Hun blev både kold og varm på én gang.
- Mor, du snakker for meget, husk nu at hvile dig lidt så du kan komme hjem til jul.
- Ja det er også noget vi skal have talt om min dreng, for professoren sagde til stuegang i dag at det desværre ser mere kompliceret ud end godt er, så de er nødt til at operere mig i morgen, og så kommer jeg desværre ikke hjem til jul.
Anna kiggede sørgmodigt på dem, - hvor skal du holde jul min pige var det noget med Falster.
Louise nikkede.
- Hmm, ja ja René så må du komme op til mig på sygehuset om eftermiddagen og holde jul med mig, men nu er jeg træt.
Louise og Rene tog afsked og kørte hjemad.

- Så Fru Hostrup er din faster, sagde Louise spørgende.
René smilede til hende. - Undskyld Louise, jeg burde have fortalt dig det, men der er ikke andre på hotellet der ved det.
- Så ved du altså hvad der skete med Svend og Jan i går, Louise vred sine hænder.
- Ja, såmænd, det var vist ikke helt det du havde regnet med vel? Rene drejede ind på en rasteplads. Du må lære at hvis man vil gøre den som Domina, så kører man selv linen ud, ellers mister man grebet som du gjorde i går. Faster Lis er dog en meget fornuftig kvinde, men det kunne du jo rent faktisk ikke vide i forvejen vel?
Han drejede hovedet, tog sikkerhedsselen af. – Min lille frække tøz, du nød at ligge og spille din liderlige lille fisse af foran Svend hva’  eller røvpule Jan eller få den slikket af ham, gjorde du ikke, du er en lille bundliderlig tøz, som ikke kan få nok, ikke sandt. Men du trænger til at blive sat på plads gør du, gør du ikke? Han løftede hendes hage og så hende ind i øjnene.
- Jo René jeg er liderlig, og jeg trænger til at blive sat på plads, hviskede Louise og mærkede hvordan hedes bryster trak sig sammen i lidenskabelig forventning.
- Det er bare synd at vi ikke kan nå det i aften, han lo højt og vendte sig om mod rattet igen, tog selen på igen og kørte ud på landevejen, - du skal jo nå dit tog til Falster. Han trykkede på en knap mellem dem og Louises sæde kørte bagover så hun kom ned og ligge, - men hvorfor snyde sig for den oplevelse du gav de to herrer i går, tag dine trusser af NU!

Louise var åndeløs af spænding, åh hun elskede når han hersede med hende, hun vrikkede sin nederdel op om hoften og trak sin g-strengstrusse ned. Hun kiggede spørgende over på ham.
Lad mig så se dig spille din lille drivvåde fisse af, og med lyd på tak, nu fortæller du mig med dine egne ord hvad der skete i SM rummet i går.
Louise lod sin pege og langfinger glide ned på hver sin side af klitten, frem og tilbage, og så fortalte hun om hvordan Svend havde fået af først læderpaletten og siden ridepisken, og hvordan hun havde ligget og onaneret imens, fortalte om hvordan hun var trængt ind i Jan med gummipikken glinsende af glidecreme.
- Kunne du lide det, afbrød René hende – at røvpule ham, kunne du lide det?
- Åh ja, ja det var så vildt, så liderligt, stønnede Louise, mens hun gned hurtigere og hurtigere.
- Og hans tunge kunne slikke din lille våde fisse, kørte René videre på.
- Åh ja ja, Louise stønnede højt ved tanken, mærkede de helt stive vorter bag uldblusen – åh ja, hans mund og tunge skubbede, suttede bed, hun udstødte et hvin og skød ryg, og rystede over det hele da fantasien blev for meget, og hun kom og kom i en kæmpe orgasme.
- Hm… det var vist ikke nogen speciel straf de herrer fik, Renés blik var uransagelig, var der måske et glimt af jalousi. 
Få minutter senere hold de foran Louises opgang.
- Skal jeg køre dig til toget? spurgte René.
- Nej tak, det er ikke nødvendigt, svarede Louise, jeg har tid nok.
- Okay, men så rigtig glædelig jul min skat. Hils på Falster, hvornår kommer du tilbage?
- Det.. det ved jeg ikke rigtig endnu, svarede Louise afværgende og steg ud af bilen.
- Ring til mig når du er tilbage? Vi ses, René klemte hendes hånd, vinkede og kørte videre.
 

Louise gik op. Det ville blive en rigtig trist jul det her, helt alene, og igen og igen fløj det gennem hendes hoved - hvem var Mie - og hvad var der sket mellem hende og René.
 

Skal Louise virkelig holde jul alene? Og hvem var Mie. Afslutningen af dette års julekalender nærmer sig. Læs videre i morgen.