Jul og erotik i dobbeltsengen
Julen 2008

Forfatter: Jesper©
7. december

En julegave på forskud

Juletid. Sidste lørdag før jul med alt det virvar og trængsel det giver. Især på parkeringspladsen ved kirken, overfor supermarkedet.
To kvinder, mor og datter forsøgte at manøvrere hen til deres bil med en stor overlæsset indkøbsvogn der syntes at indeholde forsyninger nok til en storfamilie der troede på at julen varer lige til Påske.
Selvfølgelig gik det galt. De tabte kontrollen over den, den gled på isen og havnede i siden på min motorcykel der lagde sig ned på siden med lyden af et kvast sidespejl.
Moderen stod forbløffet og bare så "Gud, har jeg lavet det?" Hendes mand kom til, han så decideret sur ud. Indkøbsvognen var også væltet og ud af en papkasse strømmede noget rødt. 12 flasker (god?) rødvin som nu ikke var 12 flasker mere, i alle tilfælde ikke hele.
Jeg stablede motorcyklen op, den var ikke kommet noget til, udover det knuste sidespejl.
Selv mine beskedne juleindkøb havde overlevet inklusive tæppebankeren til min søster.
Manden kom hen til mig. "Jeg må undskylde på min kones og datters vegne, er motorcyklen kommet noget til? Hvad med spejlet. Hvad koster sådan et?" "600 kr. hvis et værksted skal lave det, 200 hvis jeg selv gør det" hvæsede jeg arrigt. "Tillad mig at kompensere Dem." Han tog en tusse ud af tegnebogen.
Jeg blev noget formildet. Manden så på min tæppebanker og sagde: "Hvor køber man sådan en?" "Hos kurvemageren derhenne. De har ganske fortræffelige tæppebankere, der kan bruges til alt. Fra at banke Deres ægte tæpper til at tæve Deres kone med," svarede jeg bidende ironisk.
"Netop," udbrød han, "jeg kan godt forstå at De er gnaven, men hvis De kommer til denne adresse kl. 20 i aften, vil De få lejlighed til svinge tæppebankeren på min kone."
Han skrev noget ned på en lap papir. "Altså kl. 20...og glem ikke tæppebankeren."

De forsvandt og jeg stod tilbage. Ville han virkelig have at jeg skulle banke hans kone 4 dage før juleaften? På den anden side jeg havde den største lyst til at gøre det… tomhjernede overklasseløg!!
Efter nogen overvejelse besluttede jeg at dukke op på adressen Dantes Vej 4 klokken otte, på cykel medbringende den nyindkøbte tæppebanker.

Det var datteren der lukkede op. Hun var 17-18år, faktisk ret køn. Iført et par slacks der så ud som hun var skruet ned i dem Hun havde en pragtfuld teenage røv. Da hun så på tæppebankeren begyndte hun at græde. "Du må ikke... ikke med den.” Hun prøvede at tage sig sammen, ”far er rasende, der røg 8 flasker af hans yndlingsvin for over 5000 kroner."
Jeg blev vist ind i herreværelse, pragtfuldt møbleret. "Ja, her er rigeligt med ægte tæpper De kan banke, men det drejer sig om de to damer", han pegede på mor og datter der stod og holdt hinanden i hånden "Det er ikke første gang at de handler uansvarligt, og nu falder straffen."
Jeg var fuldstændig forvirret. Jeg havde aldrig prøvet sådan noget før. På den anden side har man sagt A må man også sige B og et eller andet pirrede mig ved tanken om to bare numser.
Men lad os få et glas først, det er jo jul. "Louise vil du hente nogle glas." Pigen forsvandt lydigt og kom tilbage med en bakke med to glas. Manden skænkede en tør sherry op. Kvaliteten fejlede ikke noget i det hjem.
"Lad os gå ovenpå. Louise vil du tage glassene med." Jeg kunne høre hvordan glassene klirrede på bakken medens hun rystende gik op ad trappen. Det var et under at der ikke røg to krystalglas. Og et held for hende!
Vi kom ind i noget der åbenbart var fruens soveværelse. En stor seng med masser af puder og pøller .
"Ja så kan vi vel gå i gang."
Jeg stod som lammet. Hvad havde jeg vovet mig ind i? Om et øjeblik skulle jeg give to vildtfremmede mennesker en endefuld med den tæppebanker som min søster skulle have i julegave. Manden skænkede et nyt glas sherry. Jeg drak, det varmede mig og måske var det det der afgjorde det. Jeg så på Louises røv, den var alt for tiltrækkende til at lade være i fred. Og så var der moderen. Hun var godt nok lidt overvægtig, men lignede ellers datteren. I øjeblikket stod hun helt lammet og dirrede af skræk
"Altså, Louise" Hun satte i med et vræl. "I må ikke, nej far hold op. Unge mand lad mig slippe. Ikke tæppebankeren. Skån min ende."
Jeg kunne se knæene dirre under hende og begyndte at få medlidenhed. En medlidenhed blandet med højst egoistiske ønsker.
"Ok, Enten er det tæppebankeren som din far vil, eller det er en god gammeldags endefuld. Hvad vælger du?"
"Ikke tæppebankeren." "Godt så er det endefuld. Klæd dig af!” "Jeg vil ikke, I må ikke"
"Find nu ud af hvad du vil. Og i alle tilfælde FÅ DET TØJ AF."
Hun skruede sig ud af bukserne, der fulgte et par minitrusser med og for at få dem helt af måtte strømper og sko også fjernes. Nu stod hun kun iført en for lille T-shirt.
"Læg dig over mine knæ." Jeg havde fundet en taburet at sidde på. Med venstre hånd hev jeg T-shirten op til halsen. Hun havde ingen Bh på, de små faste bryster strittede ud i den blå luft.
KLASK. AU. Mere klask, mere vræl. Hun sparkede som en gal, men jeg lagde mit højre ben over hendes ben. Nu var hendes baller og lår fikserede... og jeg nød det!
En hård, glat og spændstig pigerøv der skiftede farve fra kridhvid til lyserød, det var lykken især da jeg vidste at den lyserøde snart ville blive mørkerødt over i det blå. En farve der ville holde til juleaften.
Jeg skiftede slagene til lårene. Det medførte bare endnu høje skrig. "NEJ IKKE DER, IKKE LÅRENE, HØJERE OP... SLÅ MIG PÅ MIN RØV, AUUUGH, AUUUGH, JEG ER ARTIG. STOP, FAR SIG TIL HAM AT HAN IKKE MÅ MERE. AUUUGH IIIGH!"
Hun vred sig som en ål. Jeg kunne mærke hendes varme krop mod mine lår, noget fugtigt syntes at lande på mine bukser.. Til sidst lå hun helt stille, hun sparkede ikke mere. Al modstand var brudt. Kun en stadig gråd fortalte at hun var i live... og at det gjorde ondt. Jeg slap hende "Stil dig over i hjørnet, hænderne ned langs siden, OG DU RØR IKKE DEN ENDE. Hun adlød uden at sige et ord. Jeg kunne se noget vådt dryppe fra hende.
Jeg vendte mig mod hendes mor.
Hun bare stirrede på mig. Hele hendes krop bævrede som en af Dr. Oetkers pulverbuddinger.
"NEJ. I MÅ IKKE. UNDSKYLD. I MÅ IKKE GØRE DET" "Hvad hedder du" spurgte jeg koldt ”Per... Pernille" stammede hun. "Godt Pernille STRIP... HELT NU!" Hun begyndte at tage kjolen af. Indenunder var der strømper og strømpebånd. Jeg smilede, jeg hader strømpebukser. Trusserne var i lækkert silke ligesom Bh'en. Her manglede heller ikke noget. Men det nyttede ikke noget. Det hele kom af et efter et, under gråd, bønner og tårer i stride strømme. Til sidst stod hun kun iført et par sorte strømpebånd, medens hun stadig bævrede. Hun havde store men faste bryster med hårde brystvorter.
"Tag dynen af sengen, læg dig på lagnet og put de her pøller under maven. Ja, kom så... op med din po-po." Med hendes egne strømper bandt jeg hendes håndled fast til de to øverste sengestolper.
Så startede jeg med tæppebankeren. Den susede gennem luften. Det var første gang jeg prøvede det, men jeg fik hurtigt styr på den.
AUUUV STOP JEG DØR. Skrigene var enorme, Louises havde været det rene vand ved siden af disse. Hendes baller var ligeså enorme som skrigene. De gik op og ned medens hun vred sig fra side til side. Da benene ikke var bundne kunne hun også sparke frit med dem… og det gjorde hun i rigt mål. 
Jeg havde aldrig prøvet det før, og til min store forbløffelse gav tæppebankeren ingen striber. Istedet for tegnede den et mønster af cirkler og andre figurer på de fede baller. Igen var der en bagdel der skiftede farve til det dybrøde. Selv om Julen ikke varer til Påske ville begge nok huske det i en god tid hver gang de satte sig ned.
Hun skreg og hylede medens jeg svang min julegave. Til sidst gik gassen dog af ballonen. Skrigene blev til en jamren, der blev svagere og svagere indtil hun bare lå og stønnede.
ÅÅÅÅÅGH! Åååååååågh.
Jeg stoppede og løsnede hendes arme. "Jeg tror vi skal gå nedenunder," sagde hendes mand, "måske vil De se mine ægte tæpper, jeg har en del sjældne. Husk Deres tæppebanker" Han bød på en cognac medens han viste rundt.
Så kaldte han på Louise, der kom, denne gang iført en kort men vid nederdel, der på ingen måde rørte ved hendes ende eller lår. Det så ikke ud til at hun havde noget indenunder. Måske trængte røven til frisk luft. 
"Vil du følge vor gæst ud," sagde han. På vejen ud hviskede hun: "Tak fordi du ikke også gav mig med tæppebankeren." Og i døren gav hun mig en seddel med et mobilnummer. Jeg fik et kys medens hun hviskede: "Du ved hvordan en kvindes røv skal behandles."

Jeg cyklede hjem af stille villaveje med juleudsmykkede huse fyldt med artige børn der ikke havde noget behov for en tæppebanker. Jeg følte at jeg havde fået en julegave på forskud og tænkte på tæppebankeren, der lå på bagagebæreren. Måske skulle jeg købe en ny til min søster og beholde denne her. DET KUNNE JO VÆRE AT MAN FIK BRUG FOR DEN IGEN.
God Jul! PS. Jeg ringede til mobilnummeret dagen efter og fik husets datter. "Hvordan går det" spurgte jeg. "Jo tak. Far er kølnet ned, han har store tanker om dig. Mor ligger stadig i sit soveværelse og jamrer sig og truer med at dø. Jeg selv har ikke lukket et øje i nat og kan kun ligge på maven. Vi aftalte et møde lige inden jul og jeg begyndte at spekulere på:
HAR JEG FÅET IKKE ÈN MEN TO JULEGAVER PÅ FORSKUD?

 Mvh. en beboer.

---------------------

 Mette lagde hænderne i skødet. Endnu en historie om at afstraffe andre. Var hele verden da fra forstanden eller var der noget hun slet ikke forstod. I det samme ringede det på døren. Hun ventede ikke fremmede og var lidt forundret over hvem der dog ringede på her søndag middag.
Udenfor stod naboen Peter.
- Hej, jeg ville bare lige høre hvordan du havde det ovenpå nattens mareridt.
Hun inviterede Peter med ind.
– Du ved, jeg arbejder som psykolog hos Falck i det daglige, og ville tilbyde dig lidt samtaleterapi hvis du har brug for det. Mette smilede, samtaleterapi, og her gik hun og drømte om sexterapi, men det var vist ikke lige noget for Peter. Hun sagde, at hun da godt ville tale lidt, men at hun lige var nødt til at foretage et toiletbesøg først. Hun rejste sig og opdagede ikke at kalenderhistorien hun havde siddet og læst faldt på gulvet..

 

Opdager Peter brevet, og i givet fald, hvordan vil han så rådgive Mette. Læs den spændende fortsættelse i næste afsnit.
 

Hvad synes du om Jespers novelle, giv din mening tilkende HER
Flere noveller af samme
FORFATTER