Jul og erotik i dobbeltsengen
Julen 2008

Forfatter: Katrine Benthagen©
8. december

Vølse 1

- Har du skrevet dette? Peter, psykolog og nabo til Mette, holdt papiret med historien om tæppebankeren op foran Mette, mens han så spørgende på hende.
- Nej, det vil sige… Mette tøvede, hvad skulle hun sige, sagde hun nej, ville hun afsløre at hun stod bag konkurrencen i blokkene, sagde hun ja ville han helt klart bedømme hende som psykopatisk i henhold til nattens drøm om spanskrør. – Det er min veninde over i en anden blok, der spurgte om jeg lige ville læse den igennem og så putte den i den røde postkasse i cykelkælderen.
- Okay, det er ellers godt skrevet, sagde Peter og lagde historien på bordet. Men for at vende tilbage til dit mareridt, du fortalte mig at det handlede om spanskrør, at du fik klø med sådan et. Havde du en voldelig barndom, slog din mor dig, slog din far dig, er du den mellemste i en søskendeflok. Hvordan var din barndom, hvordan gik det i skolen?
Spørgsmålene haglede ned over Mette.
- Nej, stop stop, det er slet ikke noget med det at gøre.
- Sååå, hvad da?
- Ja, altså det var bare Lars og jeg der snakkede om at udvide vores sexliv med nye oplevelser, når han kom hjem.
- Jaaaaaee? Peter kiggede nærmere på hende og lod sin arm glide op på Mettes arm og skulder. – Og det skulle måske være noget med smæk i måsen at gøre?
Mette kiggede forbløffet på Peter, - nææh egentlig ikke, vist bare at…, at prøve nyt, prøve flere.
- Så du vil gerne tages af flere? Peters hænder gled ned over Mettes bryster og krammede dem hårdt. Trak hende op at stå, holdt hendes fast med den ene hånd i hendes lange blonde hår, mens den anden hånd fandt vej ned over brysterne ned til hendes nederdel hvor fingrene snart fandt ind under trussekanten og strejfede hendes skamlæber.
- Var det sådan han skulle have gjort ved dig Mette. Lars' stemme var hæs i telefonen. Skulle psykologen have tvunget dig til fræk sex.
Mette stønnede, hendes fingre arbejdede energisk på at få hende hen til en tiltrængt orgasme. – Ja, åh ja, det ville have været frækt, stønnede Mette.
- Og så skulle han have skubbet dig ind på sengen, flænget tøjet af dig og kneppet dig bagfra, mens han holdt dig i dit lange hår, taget dig dybt og hårdt ikke sandt.
- Ja, jaaaa. Mette havde ild i skødet nu, et par strøg mere og så… åhhhhhhh.
- Men det gjorde han så ikke, han så brevet, troede at det var en veninde der havde skrevet det til julekalenderen og snakkede så mareridt med dig om hvordan man kommer videre.
- Jaaaa, Mette forsøgte at få styr på talen igen. - Han gennemgik med mig, hvordan man bearbejder et mareridt, drak sin kop kaffe færdig og gik så hjem.
- Er det en vi kunne bruge i vores sexliv, ville Lars vide.
- Måske, hviskede Mette.

Mette satte sig til computeren efter sin snak og leg med Lars. Lidt efter sad hun og stirrede ud i luften, det var bestemt en nogen anderledes historie der var kommet denne gang. Ingen tvivl om at der boede en ægte forfatter i en af blokkene…

--------------------

Den første kristne jul i Yderbygd. Eller hvordan Yderbygd blev kristnet.

Langt oppe bag Norges kyster. Sådan har enhver pige på min alder sunget, da hun sad på gyngen. Men denne historie tager sin begyndelse netop deroppe bag Norges kyster og er bestemt ikke en historie for små piger på gyngen, men en ganske sandfærdig beretning om, hvordan kristendommen vandt over hedenskaben.

I en lille norsk fjord, langt fra alt og alle sad, i den tidlige vinter i år 1000, en kone alene tilbage på sin gård. Mændene var draget i leding og sad nu sikkert et sted ovre i Irland og gjorde klar til at drikke jul efter at have plyndret sommeren igennem. De havde i hvert fald ikke ulejliget sig med at komme tilbage og hjælpe med høsten og på denne tid af året var selv Signys mand klog nok til ikke at sejle ud. Derfor kunne hun altså se frem til at sidde alene på gården til foråret kom. Det var nu ikke fordi hun savnede Agnar så voldsomt. Manden var et fæ og dertil luddoven. Nej. Det værste var, at han havde taget samtlige mænd på gården med sig på togtet over Nordsøen. Ganske vist var det ikke fordi, hun ikke havde vænnet sig til at undvære mænds selskab sommeren igennem, men hvert år ved juletid, plejede hun at vælge en af karlene ud og så, når manden lå under bordet sanseløs drukken af det gode juleøl, at forlyste sig med den unge fyr. Hvordan hun i det hele taget havde været så vanvittig at sige ja til at gifte sig med Agnar forstod Signy ikke i dag. Men hun havde nok været lokket af tanken om den store gård, deroppe nordpå og den fede medgift. I dag ville hun hjertens gerne bytte både gård og medgift for en mand, der ikke bare lagde sig snorkende og fjærtende i sengehalmen, når han da var hjemme. Signy sukkede og så ud i det korte grå dagslys. Tunet lå vissent hen og savnede sneen så meget som hun savnede en mand. Alene på gården med fire piger. Det kunne drive enhver til vanvid.  Nå heldigvis havde de måtte slide og slæbe de sidste uger for at få alt klar til juledagene, som da bestemt skulle holdes selvom mændene ikke var hjemme. Så havde de ikke så meget tid til at kives og måske burde hun afholde en ceremoni for Frej i aften. Sådan for at få ro på inden de sidste travle forberedelser inden jul.  Signy smilede tilfredst. Uden Frej havde hun været ringe stillet og hun dyrkede ham ihærdigt.
Hun havde lært at dyrke Frej, da hun som ung pige havde boet hos en enke i landsbyen, hvor hun var vokset op. Enken havde siddet ganske hårdt i det på en lille elendig gård, men hun havde været fantastisk dygtig til at væve og Signys mor havde derfor aftalt med hende, at Signy, mod at bidrage til kosten, skulle tilbringe et par måneder af den strengeste vinter med at lære at væve hos hende. I dag var Signy skam dygtig ved væven, men mere pris satte hun nu på de andre ting hun lærte.

De havde stort set kun lige fået sat væven op, da enken, Estrid, havde forklaret, at en af hemmelighederne ved, at få et godt resultat var at sørge for, at guderne var med dem. Signy havde set forbavset på hende. Udover de store blot til Odin og Tyr var hun ikke vant til, at dyrke guderne i større grad. Den aften havde Signy første gang lært at tilbede Frej. Estrid havde om aftenen sendt alle folkene ud af huset. Hun mente, at indvielsen af en kvinde, til dyrkningen af Frej var noget, der burde foregå i ro.  
”Tag tøjet af og sæt dig her.”
Estrid klappede på et stort skind, som hun havde lagt foran ildstedet. Signy havde med rystende hænder begyndt på at klæde sig af. Da hun havde fumlet for meget med det ene spænde, havde Estrid rejst sig og med rolige, lette hænder hjulpet hende med spænderne, så kjolen faldt ned om hendes ben. Så havde hun forsigtigt trukket særken over hendes hoved og til sidst knælet foran hende og trukket hendes sko af.
”Uhmm dette er en gave Frej vil se med milde øjne på. Jeg tror, du vil få stor lykke, hvis du dyrker ham med inderlighed.”
Så havde hun til Signys forbavselse kysset hendes læber. Det føltes ganske anderledes end at blive kysset af en mand. Langt mere blødt og uden et kradsende skæg. Signy havde gjort sig sine erfaringer med mænd og det havde hun tænkt sig at fortsætte med, så tit hun kunne komme til det. Ganske vidst holdt hendes mor et vågent øje med, at hun ikke faldt over de forkerte mænd, men ingen havde løftet et øjenbryn over, at hun ind imellem var forsvundet om bag huse eller ind i bekvemme høstakke med passende unge mænd.  Estrid løsnede hendes tunge fletning og redte den ud med fingrene så hendes lange blonde hår faldt ned over hendes bryster. Signy satte sig på skindet og Estrid hentede en pakke frem fra kisten ved væggen. Signy kunne ikke lade være med at beundre det smukt vævede linned. Estrid var dygtig og, hvis dette var, hvad der skulle til for at lære hende kunsten af, ja så var hun mere end parat. Estrid klædte sig hurtigt af og satte sig så ved siden af Signy. På trods af varmen fra ildstedet var det som om, at Estrid frøs, for hun satte sig tæt ind til Signys varme, unge krop. Med ferme fingre viklede Estrid det smukke linned af pakken og frembragte hurtigt de sager der lå deri. Signy kiggede nysgerrigt og rødmede en smule, da hun genkendte den største af genstandene. Det var et hingstelem. Røget, hvis hun skulle dømme efter farven. Estrid tog det op og så kærligt på det.
”Dette er Vølse. Det er talerøret til Frej. Hvad du end siger til Vølse, vil, hvis du ellers gør det rigtige, finde vej til Frejs øre, men du skal aldrig sjuske og tro, at der så kommer noget godt ud af det. Du skal altid behandle den med respekt og nøje følge ritualet.”
Signy huskede stadig, hvordan hun, alt for forbløffet til at protestere, havde mærket det røgede hingstelem mellem sine bryster. Estrids travle fingre havde klemt hendes unge faste bryster sammen om det tørre lem og kneb nu hurtigt brystvorterne stive. Signys hjerne nåede at sende en lille tanke om et mandslem af denne størrelse ned til hendes skød, inden Estrid igen tog ordet og begyndte at galdre.

”Med min gerning giv mig held Frej
 Ved min barm du ligger vel Frej
 Når mit mål jeg har nået
Og dit held jeg har fået
I mit skød skal du ligge helt selv Frej”

Det gav et sæt i Signy ved de sidste ord. Hun stirrede ned på lemmet mellem hendes bryster og tvivlede på, at det nogensinde ville kunne rummes i hendes skød. Estrid lo.
”Nej nej ikke Vølse. Den kan slet ikke tåle den fugt, men Frej har andre muligheder for at nyde en kvindes gaver. Husk på. Tor og Odin kræver blod og liv. De skal tage blod og liv. Frej skænker bonden og kvinden frugtbarhed og held, så vi må give ham af vores frugtbarhed og held og hvilken mand er vel heldigere end den der ligger i en kvindes skød.”
Estrid lo barskt og Signy måtte fnise. Jo det havde hun allerede opdaget, at en mand, der lå begravet i en kvindes skød, ikke kunne have det bedre.
”Men Frej er også ham der hjælper kvinden, hvis mand er i leding. Når du synes din seng er stor og tom og du savner en mands varme krop, så bed Frej om at hjælpe dig, men så er det ikke Vølse du skal bruge.”
Estrid løsnede grebet om Signys bryster og lagde kærligt Vølse ned på dens klæde. Så tog hun små figurer af træ frem. Det vil sige. Figurerne var ganske små, men ud fra deres mave strittede et stort tykt lem kækt ud i luften. Der var som om, at selve figuren blot var et håndtag for lemmet. Signy stirrede betaget på figurerne og mærkede, hvordan en rødmen steg op i hendes kinder. Lemmet var af samme størrelse og form som en mands lem, kun var hovedet en smule tydeligere med en kant. Estrid lod frækt hånden glide op og ned over lemmet som om det behøvede ekstra afstivning.
”Læn dig tilbage og spred dine ben lidt, så skal jeg vise dig hvad du skal gøre.”
Signy havde rødmende gjort, som hun fik besked på.
”Du kan selvfølgelig bruge lidt fedt til at smøre ham ind i, men det bedste er, hvis du fugter ham med din egen væde.”
Estrid havde sat sig ved siden af hende og begyndte nu at lade lemmet glide forsigtigt henover hendes skød. Signy gøs. Hun troede ikke på, at hun ville bryde sig om at få den kolde træting ind i sig, men Estrid smilede bare til hende, med, hvad hun senere havde opdaget, et lystent blik i øjnene.
”Er du nervøs?”
Signy havde nikket. Estrids smil var blevet bredere.
”Jeg vil gerne hjælpe dig, nu det er første gang. Spred dine ben lidt mere, så skal jeg nok sørge for, at der bliver god smurt.”
Signy havde adlydt helt paralyseret af den ældre kvindes overbevisende opførsel.  Estrid havde lagt sig ned ved siden af hende og lagt figuren mellem Signys bryster. Med hænderne havde hun krammet og kærtegnet de faste bryster og så fået Signy til selv at presse brysterne sammen om figuren. Så havde Estrid taget fat i figuren og ført den frem og tilbage mellem Signys bryster, som var det en mand der tog en kvindes bryster. Den anden hånd lod hun glide ned over Signys mave og hun havde med ferme fingre skilt hendes skamlæber og fundet hendes klit. Signy havde stønnet højt. Det var tydeligvis ikke første gang Estrid kælede for en anden kvinde. Fingrene havde travlt mellem Signys ben, men efter en hurtigt inspektion måtte Estrid have konstateret, at der ikke var vådt nok. Hun slap figuren og lagede sig mellem Signys vidt spredte ben. Nu gik hun i gang med både fingre og tunge og Signy vred sig i nydelse. Mens tungen dansede på hendes klit, lod Estrid først en senere to fingre glide op i Signys stramme skød. Så rakte hun op og krammede blidt brysterne inden hun tog den nu lune figur.
”Jeg vil ikke udvide dig mere. Du skal kunne mærke ham.”
Estrid dykkede igen ned mellem Signys ben og nu mærkede hun foruden tungen der dansede på hendes klit hvordan Estrid lod figurens lem glide hårdt og hurtigt op i hende. Signy stønnede hæst. Hun var mere end godt fyldt ud og fornemmelsen da Estrid begyndte at tage hende med figuren var vidunderlig. Hun kunne mærke, at hun ikke var langt fra at komme, da Estrid pludselig stoppede.
”Du skal selv fortsætte.”
Hendes stemme lød mærkeligt hæs og i lyset fra ilden kunne Signy se, hvordan det glinsede om hendes mund. Signy rakte ned og begyndte tøvende at trække figuren ind og ud. Estrid afbrød hende irriteret.
”Nej du skal gøre sådan.”
Hun tog selv en figur og pressede den op i sig med en lang stønnen, hun havde åbenbart ikke behov for smørelse. Med den ene hånd bevægede hun den hurtigt ind og ud, mens den anden hånds fingre kælede for hendes klit. Signy havde gjort det samme som hun og snart havde hun glemt alt om Estrid, da nye vidunderlige følelser spredte sig i hendes krop. Hurtigt satte hun farten op og skreg kort efter i orgasme. Kort tid efter havde hun hørt en lang jamren fra Estrid, men hun havde holdt øjnene lukkede.
Tilbedelsen af Frej havde stået på hele vinteren og Estrid havde lært hende mange ting, ikke kun om Frej, men også om vævning og urters anvendelse. Alligevel kunne Signy som voksen ikke lade være med at spekulere på om den gode Estrid ikke havde overspillet indvielsen en smule. Hun havde aldrig senere hørt om, at det var foregået på denne måde.  Men hun havde selv haft stor glæde af Frej senere og hun kunne i dag ikke forestille sig at undvære ham.

Signy sukkede og trak sjalet tættere om kroppen, vinden var drejet om i nordvest og taget til. Hun snusede ind. Det var som om, der var en duft af sne i luften. Hun drejede rundt og gik ind i huset for at se efter om pigerne var færdige med deres pligter.
 

Kære ensomme beboer, jeg ved dette er noget helt andet end de andre måske skriver, men hvorfor skal det hele være som et pornoblad. Jeg er blevet grebet af denne novelle, så jeg sender dig nok et par afsnit mere.
Mvh. Q

 

Hvad synes du om Katrines novelle, giv din mening tilkende HER
Flere noveller af samme
FORFATTER

 --------------------

Sikke noget med Peter, og Lars fik da rigtig gang i Mettes fantasi.
Men hvem ved om det i virkeligheden er Peter der havde skrevet historien der lå på bordet. Er det det ved han jo nu at Mette lyver og står bag konkurrencen.
Vi må vente og se hvad der sker.