Jul og erotik i dobbeltsengen
Julen 2008

Forfatter: C.L.Vie©
11. december

Fanget i lidenskab

- Nu ser det rigtig julet ud.
Pigerne på kontoret sad og så ud over byens snedækkede tage fra deres kontor på 11. etage, imens sneen i store hvide totter væltede ud af himlen og hvirvlede rundt.
- Ja, men det bekymrer mig at vi næsten ingen biler ser på gaden længere. Lad os lige høre nyhederne.

Motorvejen omkring Århus er nu lukket mellem afkørsel 46 Århus nord og afkørsel 50 Hørning. Man fraråder al udkørsel. Enkelte veje ud af byen er stadig farbare, men der henstilles til at alle holder sig inde. Militæret har indsat bæltekøretøjer til det akutte beredskab. Snevejret forventes at fortsætte de kommende dage. Temperaturer omkring minus 7 grader i dagtimer og ned til minus 11 i nat.

- Piger pak sammen nu og tag hjem, og til de af jer der vil arbejde hjemme fra i morgen er det helt ok med firmaet. Philipsen stod i sin overfrakke i døren og kiggede rundt.
- Hvordan går det på Nordsøen, Mette?
- De gik i sikkerhedsberedskab i aftes pga. stormen derude. Lars sagde at han ikke ville håbe for os landkrabber at den ville blæse med den styrke når den kom ind over land for så ville alt lukke til.
- Jamen så må I have en god weekend, I skal bare ringe i morgen hvis der er noget I er i tvivl om jeg har firmamobilen med hjem.
De ønskede god weekend og hastede ud af døren.

1 gang... 2 gange... Mette bandede og drejede nøglen igen, starteren snurrede da også men bilen nægtede at starte. Hun holdt pause, pumpede lidt på speederen og forsøgte igen, uden held.
Det bankede på runden, - har du brug for startkabler? Det var Philipsen. Mette nikkede.
Men hverken startkabler eller mere pumpen på speederen hjalp og til sidst sagde Philipsen at de vist lige så godt kunne lade den stå trygt og varmt her inde i firmaets parkeringskælder, så kunne Mette køre med ham ud til Boulevard Parken, og ind igen på mandag.
På vejen hjem fortalte Philipsen at han havde 3 friske mekanikerlærlige som naboer, dem skulle han nok lige få til at se på hendes bil, hvis hun syntes.

Gør Philipsen yderligere tiltag til at lægge an på Mette. Kan Mette mon bruge de 3 mekanikerlærlinge og hvad med viceværtens spørgsmål til postkassen.  Har du husket konkurrencerne?
Men nu over til dagens historie...

--------------------

Hun gik med selvsikre skridt ned mod lagerhallen. Sneen var faldet de sidste par timer, men der var helt stille nu. Kun de orangerøde gadelygter og stilheden fulgte hende. Hun nåede hallen. Sporene i sneen gik alle væk derfra. Langsomt åbnede hun døren og kikkede ind. Hun tog et par skridt mens hun lyttede spændt. Kun hendes eget åndedræt kunne hun høre, det lød som tordenbrag. Hun holdt vejret - nej der var ingen. Mens hun gik forbi glasruden, kikkede hun ganske diskret på sig selv - jo sømmen i strømperne sad lige sammen med bondefletningen i nakken. Med ret ryg gik hun ud i den store hal, helt ud til midten hvor hun standsede op og lyttede igen. Den lille taske blev åbnet og de 2 små bordeauxrøde puder blev taget frem. De blev lagt på det rå betongulv. Endnu engang kikkede hun omkring sig. Langsomt knælede hun på puderne. Hjertet begyndte at slå vildt, åndedrættet blev mere intenst, kinderne blev varme og hun var spændt. Den gråstribede nederdel blev trukket op over hofterne. Hun spredte knæene mere så den ikke gled ned igen. Luftens kølige kildren gjorde hende opmærksom på hvor åben og blottet hun var. Hun kikke op på uret - fem minutter i halv - hun plejede at kunne høre hans skridt nu.

Det begyndte for nogle måneder siden. Der kom en ny mand på lageret. Hun skulle, som hun var vant til, lige sætte noget på plads. Det var hendes domæne. Hun skulle nok lære alle hvem der bestemte. Hvor hun nød det. At høre snakken forstumme og se dem bukke og skrabe. Hun var i en ung alder steget i graderne, havde gjort lynkarriere indenfor administrationen, og var nu chefen over regnskab, logistik og økonomi. Hun gik ind på lageret og alle rettede ind, undtagen den nye. Hurtigt gik hun over og brød ind i de ting han havde gang i. Et øjeblik - jeg skal lige være færdig, så bliver det din tur, svarede han. "Fandme nej" sagde hun. Hele lageret stod stille et øjeblik og man kunne høre en knappenål falde. Han kikkede på hende og sagde "jeg ved ikke hvem du er, men du venter bare på at det bliver din tur". Det fik hende op på mærkerne "det er mig der er chefen," understregede hun med sin spindende stemme. Han kikkede op og ned af hende. Hun blev lidt forlegen over hans afmålte blik. Han sagde så "jamen så kan du jo godt forstå, at vores kunder kommer i første række, ikke?" Bang sagde det i hendes hoved - afvæbnet foran alle de andre. Hurtigt fattede hun sig og sagde højt "det er dejligt med den servicemindedhed, det kunne mange lære af" - og så skyndte hun sig tilbage til sit kontor.  Hvor hun dog skummede af raseri indeni. Sådan en lømmel, hvor vover han, han skal fandme ha´. Hele ugen var hun flere gange på lageret og med samme resultat. Han gled bare af på alle hendes kneb.

Så kom julefrokosten. Hun frygtede den hvert år. Høre på alle de lalleglade personer som lige skulle fortælle chefen hvad de mente, og så se dem lefle om mandagen - tabere. I år var temaet "den gamle smedje". Firmaet havde lejet en maskinfabrik og stillet alle mulige "smede" ting op. Maden var traditionel dansk julemad som vores bedsteforældre lavede den. Hun stod lidt alene da ham fra lageret dukkede op og rakte hende et glas hvidvin med ordene - glædelig jul. Hun holdt mimikken, hvor f..... viste han det fra. Hun drak aldrig andet end vand med citrus, det gør alle karierremennesker. Men en enkelt gang i mellem fik hun et glas køligt hvidvin. De snakkede lidt uformelt. Hun kunne ikke dy sig og nysgerrigheden tog over - hvad mener du om mig som leder, spurgte hun. Han kikkede hende i øjnene og smilte et underligt skævt smil mens han sagde med rolig stemme "du trænger til en mand der kan tæmme dig, så bliver du nok behagelig at være sammen med". Hun var rystet, ja chokeret, sådan var der aldrig nogen der havde talt til hende før. Hvad fanden, begyndte hun, hvem tror du at du er. Han svarede lige så roligt som før "det er nok mere hvem du forestiller dig at være". Var hun ikke tændt før så blev hun det da nu. Hun kunne mærke hvordan hun havde et regnskab der skulle afsluttes, eller nærmere udløses, nu. Hun gik tættere på ham. Han trak sig lidt tilbage. Ha', så får jeg dig, kunne hun høre sit jagtinstinkt sige. Pludselig stod han stille. Hun stoppede også og fornemmede at de var alene. Ganske ubevidst var de lige gået rundt om den store betonpille i lokalet. Kun få meter fra resten af selskabet og alligevel helt alene. Han tog hendes glas og satte det på gulvet.  Han tog begge hendes hænder i den ene af hans og langsomt løftede han dem op over hendes hoved. Han hviskede til hende mens hans øjne holdt hendes blik fast - du siger bare hammer når det skal stoppe. Hendes arme var strakt over hendes hoved og presset mod beton pillen. Hun kunne mærke de stærke hænder som holdt hende fast - men på en underlig blid måde. Hurtigt fattede hun sig. Hvad har du gang i - vil du øjeblikkelig stoppe. Selv hørte hun sin stemme knække et par gange. Husk nu, du siger bare hammer sagde han igen. Han hånd kærtegnede hende på kinden og pegefingeren begyndte at følge konturerne i hendes ansigt. Nej nej, hviskede hun mens hun kunne fornemme sin egen usikkerhed. Husk nu, sagde han igen. Hun kunne mærke han fingre på halsen hvor de lavede cirkler. Det var lang tid siden at hun var blevet kælet for på den måde. Nej, sagde hun igen. Det var den myndige pæne pige som ikke kunne tillade at slippe kontrollen. Fingrene gled nedad og nulrede det øverste bare stykke på brystet, fulgte skjorteåbningen rundt og fik kuldegysningerne frem i kroppen. Hun lukkede øjnene og kunne mærke de lidt ru fingre på hendes bløde hud og fornemmelsen fra hendes håndled der var samlet over hendes hoved. Han hænder gled nedad - hun ventede på at han skulle knappe hendes skjorte op. Nej nej sagde hun igen, men hans hænder fortsatte ned over maven og helt ned midt på kjolen. Hun gispede efter vejret - skulle hun råbe på hjælp, hun tænkte på sit renomme - hvordan ville det se ud hvis hun gjorde det? Meget erfarent åbnede han de 2 knapper i kjolen midt på. Nu var hun for alvor i konflikt med sig selv. Hans hånd gled indenfor i varmen. Ja hun nærmest brændte på lårene. Langsomt kærtegnede han hendes bløde lår. Lod hånden glide rundt uden at være påtrængende. Nussede, kælede, kildede og gled rundt på hendes krop. Fulgte trusserne rundt fra det ene lår til det andet. Hun kunne mærke varmen i kroppen der var begyndt at lege med, og ville afbryde inden hun afslørede sig selv. Men hans fingre gled ned mellem hende ben udenpå trusserne og fulgte hver af hendes folder rundt. Hmmm, hørte hun ham sige, mens pegefingeren som en krog trak ned i trusserne. Nej stønnede hun sagte - der kan komme nogen. Han hørte ikke efter og kærtegnede hende varme skød. Legede med hårene, lod fingrene glide ned på hver side af hendes åbning, åbnede hende langsomt - alt for langsomt. En finger kørte forsigtigt rundt i indgangen inden den gled ind. Uuhhh, udbrød hun. Hun var god nok klar, det var lang til siden hun havde fået noget. Hendes mand faldt som regel i søvn på sofaen inden hun kom hjem efter en lang dag på kontoret. Hun mærkede igen den finger der undersøgte hendes indre mens hans tommelfinger arbejdede lidt højere oppe. Hold da helt ferie, hørte hun sig selv sige, da han gik rigtig i gang med at bearbejde hendes underliv. Hun spredte benene mere, bukkede lidt i knæene og ville tvinge hans fingre højere op i sig. Hurtigt trak han det lidt tilbage og hviskede til hende "du får kun det jeg giver dig" - er det ikke sådan du selv leder din afdeling. Hun blev pludselig pinligt berørt, står han her og tænder hende på en så udspekuleret måde. Det er fandme for meget - hun følte sig pludselig sat uden for kontrol - men for fanden hvor det pirrede hende. Hun kunne mærke de lange kuldegysninger i rygsøjlen som hun vidste, ville gå lige i skødet på hende og var forberedt på et rigtigt klimaks da han pludselig stoppede. Han slap grebet i hendes arme og trak hånden ud af hende kjole mens han rakte hende vinglasset og sagde "hvis du vil have mere så mødes vi på lageret mandag kl. halv fem - vær præcis for jeg har en bus jeg skal nå". Med de ord gik han ud i den igangværende julefrokost. Hun stod tilbage helt forfjamsket og rundtosset. Hurtigt fik hun knappet kjolen og skyndte sig på toilettet for at få fjernet noget af de røde kinder med lidt koldt vand. Hun sydede indeni - for fanden hvor hun følte sig dum, ja og arrig, og rasende, og pirret ud over hvad hun ellers havde prøvet. Et par gange i aftenens løb, så hun ham tværs over hallen. Han viste fire fingre og en halv - hun var plaget af følelser hun ikke kendte i sin egen krop.

Da hun kom hjem lå manden på sofaen med tv'et tændt. Hun listede ind i soveværelset og smed tøjet. Da hun lå i sengen kunne hun ikke lade være med at gennemleve aftenen. Hun var omtumlet endnu. Magen til frækhed og så lige midt mellem alle kollegerne. Hun sparkede dynen af og følte sig nøgen og udstillet. Ubevidst trak hun armene over hovedet og tog fat i hovedgærdet - der var den følelse igen. Hun samlede benene og spændte i underlivet mens hun tog hårdere fat med armene. Langsomt begyndte hun med rytmiske sammentrækninger i bækkenbunden og spændte lårene mere og mere. Hun greb hårbørsten og satte den mellem lårene som hun klemte helt sammen. Håndtaget blev boret ned i madrassen og mens hun roterede med underlivet kunne hun høre hans rolige stemme - du kan bare stoppe når du ikke vil mere. Pludselig spændtes hele hendes krop i en stor bue. Hun rystede over det hele og stønnede højt og ukontrollabelt. Da de første store kramper havde forladt hende hev hun hurtigt dynen over sig igen. Hun havde aldrig lavet en lyd før - hvad var der sket? Hendes mand bankede på døren "er der noget galt" - nej svarede hun jeg har bare fået lidt at drikke.

Hun hørte et klik og kikkede rundt - nej der var ikke nogen endnu. Hun kikkede op på det store ur, der var kun gået 45 sekunder.  (læs næste afsnit den 18. december)
 

Hvad synes du om C.L.Vies novelle, giv din mening tilkende HER
Flere noveller af samme
FORFATTER

 

Ovenstående tekst er skrevet til Nannas - "Erotiske Julekalender 2008".
Den må ikke offentliggøres andre steder og er eksklusivt til brug for Nanna på elektronisk eller trykt medie.
©C.L Vie  Kommentarer, forslag, ris & ros sendes til funinspace@hotmail.com