Jul og erotik i dobbeltsengen
Julen 2008

Forfatter: Katrine Benthagen©
13. december

Vølse 2

Thorbjørn klamrede sig til styreåren og forsøgte at holde skibet fra at drive ind mod de skarpe klipper. Stormen peb omkring de trætte forfrosne mænd men formåede alligevel ikke at overdøve bragene, når skibet blev kastet ned fra en sø. De var gennemblødte af sprøjtet fra bølgerne og nu begyndte det også at sne, så sigtbarheden blev om muligt ringere.
”Hold fast!”
Skibet kastedes rundt af en særlig stor sø. Thorbjørn kunne mærke, hvordan kræfterne langsomt begyndte at svinde, i takt med at det sidste dagslys forsvandt i det tætte snefog.  Mændene skumlede og mere end en havde foreslået at de ofrede til Ægir, men Thorbjørn var blevet kristnet, som de fleste af Knuds mænd i England var blevet det og ville ikke høre tale om den slags hedenskab. Han strammede grebet om styreåren og begyndte nu at lede efter en fjord med læ. Det sidste dagslys måtte udnyttes nu, hvis skib og besætning skulle bjerges. Kækt havde han adlydt Knuds bud om at sejle til Norge og samle stormændene mod Olav den digre. Knud ville tilbyde dem både guld og mere lempelige kår. Olav den digres hidsige fremfærd mod hedningene havde givet murren i krogene og Knud mente, at det ville kunne betale sig, at gøre et forsøg på at snuppe Norge nu. Thorbjørns færd var gået godt indtil nu, men nu truede denne forbandede storm, med at sætte en stopper for hans færd mod Jelling. En klippe strakte sig et stykke ud og Thorbjørn besluttede at tage chancen. Han styrede ind efter for at komme i læ. Skibet rullede voldsomt, da søerne nu kom skævt ind, men han holdt fast og efter nogle nervepirrende minutter lå de i læ bag klippen. Skibet rullede stadig hårdt i dønningen og Thorbjørn spejdede efter læ. I en kort pause i snefoget fik han øje på lys et stykke inde i fjorden og han satte forsigtigt kursen ind efter. Lys betød mennesker og mennesker betød, i dette område, en sikker havn. Med sine sidste kræfter fik han skibet ind i den lille naturlige havn og mændene fik det fortøjet. På vej i land gik det galt. Thorbjørn skred på den glatte klippe. Han mærkede den lammende fornemmelse af det kolde vand og forsøgte at gribe ud efter noget at holde fast i, da han mærkede, hvordan en dønning løftede ham op og klaskede ham mod klippen. Så blev alt sort.

Signy mærkede, hvordan vinden rev i huset. Ilden blussede lystigt på ildstedet og hun sad stille og nød strålevarmen.  Hun sukkede stille over den sot, der havde taget de sidste tre trælle. Hun Signy Tostesdatter siddende på en gård uden en træl og med kun fire unge piger som selskab. Hun fnøs. Pigerne var gode nok, men de var stormandsdøtre, som hun havde taget imod, da deres forældre var omkommet. De var langt ude i slægt med hende og hun mente, at hun nok kunne lære dem, de færdigheder de ville få brug for, når de på sigt skulle giftes.  De havde alle fire en solid arv og var tillige kønne, så det skulle ikke blive noget problem, selvom deres slægt var lille og ikke havde noget større ry. Desværre var de også stolte og ikke specielt tilfredse med at gå her uden for lands lov og ret, når der ikke var nogle mænd.  Mænd. En hvilken som helst mand var tæt på at være velkommen. Signys krop længtes efter at mærke en mands grove hænder. Pigerne satte aftensmaden på bordet. Byggrød sødet med honning, kogt tørfisk og et fad kogte roer. Signy glædede sig til julens fede ferske flæsk. Hun hørte gennem vindens tuden, at hundene begyndte at give hals. Signy undrede sig. I dette vejr kom ingen handelsmand sejlende og vejen over fjeldene havde længe været lukket af sne, som var faldet højt oppe i passene. Hun rejste sig og tog den lille brændeøkse. Uforberedt skulle hverken rovdyr eller jætter finde hende. Pigerne tog fat om knivene i deres bælter. Det var ikke godt at vide hvilket utøj der færdedes ude en nat om denne. Døren ind til hallen røg op med et brag og snedækkede jætter myldrede ind. Signy stod foran pigerne med øksen løftet. Jætterne standsede brat op og den forreste sagde:

”Viden om for bølgehingsten
Pløjede bakket søfugls ager
Niflheims kulde os sved med sne
Nu i Fensale hos Freja vi stå”

Signy lod øksen synke. Det var altså godtfolk der var kommet til huse, her midt i vinterens første snestorm.   Søfarer, der havde søgt ly for snestormen. Hurtigt greb hun brød og salt og stillede sig i døren for at byde dem indenfor. Mændene, de var vel tyve i alt, bar en mand imellem sig. Han blødte fra et sår i hovedet og var om muligt mere våd end de andre. Signy så spørgende på den mand, der først havde talt. Han lo kort.
”Thorbjørn er vores høvding. Han kunne dog ikke helt slippe havet og gled på klippen, da han ville i land. Han har nok slået hovedet, men hans hovedskal er så solid, at han næppe får større men, når han først er tørret og varmet op.”
Signy gjorde tegn til, at de skulle lægge ham på sengen, så ville hun se nærmere på ham, når resten af flokken var bænket ved ilden. De dovne piger var nu pludselig ivrige efter at tage fat, i løbet af ingen tid, var bordet dækket med brød og ost. Kander blev fyldt med øl og over ilden hang en gryde med øl og honning. Signy havde lært, hvad den Gamle Kong Harald havde sagt, da han modtog StyrBjørn til julegilde i Jelling:

”Varmt øl til kolde mænd,
Varmt øl til trætte,
Varmt øl går kroppen godt,
og kan sindet lette”

Det virkede da også som om det var den rette kur for de kolde mænd og snart genlød salen af grov latter og pigehvin. Signy rettede nu opmærksomheden mod den bevidstløse mand. Hun fik tøjet trukket af ham og set nærmere på såret i hovedet. Nej det så ikke farligt ud, men varmes skulle han. Hun fik med besvær en af pigerne til at tænde op i ovnrummet og flyttede så sengetøj derind. Hun fik to af hans mænd til at lægge ham derind og fik ham så pakket ned. Han var iskold og ikke så vågen, at han kunne drikke noget varmt. Signy kiggede ud i salen, men pigerne så ud til at have styr på det. Hun hentede forskellige urter, kamille og mynte til luftvejene, pilebark, hvis han skulle have hovedpine, lavede te og kogte så en grød, med urter, som hun lagde på hans nøgne bryst, for at varme ham op. Der gik ikke en eneste trækning over hans ansigt, da hun lagde omslaget med den varme grød på ham og hun blev bekymret. Hun gik tilbage til salen for at hente et par ekstra ting, men standsede som lammet, da hun så hvad der foregik. Hendes piger havde i den grad glemt alt om pæne manerer og god opførsel, tre af dem sad endnu ved bordet og kunne nok havde gået for stadig at holde sig inden for sømmelighedens grænser, hvis ikke det havde været for deres kåde latter og manglende evne til at fjerne lidt for dristige hænder fra deres bagdele og barme. Men den fjerde. Signy måtte holde sig for munden, da hun så hvad der gik for sig på sengen ved den modsatte væg. Pigebarnet sad splitternøgen på hug og slikkede lystigt løs på tre stenhårde lem. Hun skiftede pænt imellem dem, så hun hele tiden havde et i munden og en hånd til hver af de andre. Mens Signy stod og så på, rev den ene sig løs og lagde sig på sengen, og vippede indbydende med sit lem. Den skamløse tøjte slap et kort øjeblik de to andre og satte sig med et frækt grin tilrette på den indbydende hest og begyndte at ride. Nu kunne hun ikke længere koncentrere sig om at sutte på det dejlige stykke mundgodt foran hende, så hun nøjes med at bruge hænderne til at holde de to andre stive, mens hun galopperede der ud af på hendes nye kåde hest. Manden, som hun red, rakte op og legede med de unge faste bryster der vippede over ham i takt med hendes ridt. Hans travle hænder blev belønnet med et højt frydeskrig, der fik ham til at støde ivrigt op i hende, mens han brummede hæst. Han løftede hende af og trak sig tilbage mens han ordnede sit tøj. Signy så ham gå over til bordet og tømme en kande øl i et drag, hvorefter han forsvandt ud for at pisse. Signy kunne mærke, hvordan hendes brystvorter stivnede under særken og hun måtte lade den ene hånd lege med dem uden på kjolen. Den anden hånd havde helt af sig selv fundet ned mellem hendes ben. Imens Signy havde kigget væk, havde pigebarnet skiftet hest. Det vil sige, nu var det hende det blev redet. Den ene mand havde sat hende på alle fire og stødte ivrigt op i hende, mens den anden uden at lytte til hendes protester, fyldte hendes mund med sit lem. Signy stirrede målløs på scenen på sengen og ønskede sig i pigens sted, men sådan kunne hun ikke opføre sig og i øvrigt skulle hun tage sig af den bevidstløse mand. Med besvær rev Signy sig løs fra det fantastiske syn, men hun dykkede kort i kisten, der stod lige indenfor døren, inden hun trak sig tilbage. Der skulle vidst lidt ekstra hjælp til, hvis hun skulle have manden derinde i sengen på højkant. Med en pakke i hånden gik Signy ind for at se til den bevidstløse mand. Han lå stadig som hun havde forladt ham og hun klædte sig hurtigt af. Hun pakkede hastigt pakken op og det var med en voldsom kraftanstrengelse, at hun ikke sprang i ritualet, men hun var virkelig bekymret for manden, så hun tog sig sammen og startede med at pakke Vølse ud. Hele hendes krop brændte, da hun med øvede hænder lagde Vølse tilrette mellem sine bryster. Hun klemte dem godt sammen det store lem og begyndte med rystende og hæs stemme at fremsige ritualet.

”Med min gerning giv mig held Frej
 Ved min barm du ligger vel Frej
 Når mit mål jeg har nået
Og dit held jeg har fået
I mit skød skal du ligge helt selv Frej”

Med lynets hast lagde hun hingstelemmet fra sig og greb en af de små træfigurer. Hun lagde sig ned og spredte sin ben.  Med en hurtig bevægelse, der fik hende til at stønne, mærkede hun efter mellem sine ben, om der ville være behov for smørrelse. Det var der ikke. Synet af pigen inde i salen havde gjort hende drivvåd. Hun stak hastigt figurens kolde lem ind i sig og begyndte ivrigt at tage sig selv. Selvom hun forsøgte at koncentrere sig om Frej, var det alligevel mændene inde i salen hun så for sine lukkede øjne. Hun stak en finger i sin mund og suttede og slikkede på den, mens hun hårdt og hurtigt tog sig selv. Hun jamrede sagte da den første orgasme gled gennem hendes krop, men det fik hende ikke til at stoppe ilden i hende kunne ikke slukkes så let. Hun havde savnet en mand alt for længe, så hun fortsatte til hun endnu engang kunne give Frej det bedste, hun havde. Da hun anden gang havde nået orgasmen lå hun stille et kort øjeblik for at samle sig sammen, så trak hun langsomt figuren ud af sit skød og kyssede hovedet. Langsomt rejste hun sig og klædte sig igen på. Hun pakkede med ømme nænsomme hænder både Vølse og figurerne ind i deres fine linned igen og lagde dem væk.

Thorbjørn forstod ikke, hvad det var han lige havde været vidne til. Det sidste han huskede var at ligge i det iskolde hav og nu lå han i en blød og varm seng, mens en smuk kvinde lå på gulvet foran ham og tilfredsstillede sig selv. Hans hoved dunkede som om alle dværge i verden, brugte hans hoved som ambolt og han sank hurtigt tilbage til den dybe søvn.

--------------------

Mette sad og stirrede ud i luften, efter at have læst novellen. I guder hun kunne også godt trænge til en mand ligesom Signy. Hun hastede ind i soveværelset og hentede sin dildo, hev sit i forvejen sparsomme tøj af og begyndte at kærtegne sin krop. Hun havde i forbifarten hevet to tøjklemmer af tørrestativet ude i bryggerset, dem satte hun nu på sine brystvorter. Det havde hun aldrig prøvet før, og gispede ved den forunderlige blanding af lyst og smerte de gav. Nøgen satte hun sig sofaen. Hendes bryster strittede af smerten. Hun skubbede bagdelen ud på kanten af sædet og satte benene op på bordet. Dildoen blev tændt, og snart vibrerede den ud og ind af hendes indre. Mette tænkte på de brunstige mænd i novellen, om sine egne lyster, om kvinderne hos Signy.
Pludselig fangede en bevægelse ude på terrassen hendes opmærksomhed. Peter ansigt tittede forbi muren og kiggede lige ind på hende som hun sad der med spredte ben og dildoen kørende i sit våde køn.
Peter hev hovedet til sig da han så sig opdaget og Mette hev dildoen ud og klemmerne af.
I det samme ringede Mettes mobil.
- Det er Mette, gispede hun.
Det var Lars der ville høre hvordan snestormen teede sig i Jylland. Han kunne dog med det samme høre at der var noget galt og fik presset ud af Mette hvad der lige var foregået.
- Tag din morgenkåbe, dildoen og klemmerne og gå ind og ring på hos ham, sagde Lars.
- Jamen…
- Ikke noget jamen, adlyd mig tøz, spørg om han vil hjælpe dig, og få ham gerne til at gennemkneppe dig.
- Jamen Lars…
Men forbindelsen var blevet afbrudt. Som i trance rejste Mette sig, tog sin morgenkåbe på, puttede dildoen i lommen sammen med husnøglen, greb klemmerne i sidste øjeblik og gik ud og ringede på Peters dør...

Lukker Peter op, hvad siger han til Mettes forslag, tør han, vil han? Læs den spændende fortsættelse i næste afsnit