Jul og erotik i dobbeltsengen
Julen 2008

Forfatter: Katrine Benthagen©
19. december

Vølse 3

- Hej Julie, det er Mette. Jeg kommer lige lidt senere... ja.. nej jeg er okay, men har bare ikke kunnet sove i nat... ja.. ja... nok ved ti-tiden... ikke? Nå, jamen hvis du mener, du kan klare det, så.. ja.. jamen så god weekend da. Vi ses på mandag. Mette slukkede for sin mobiltelefon og drejede sig rundt i sengen. Hun var ikke bare træt, hun var udmattet. Det havde været en lang og udmattende aften og nat. Hun smilede da hun atter faldt i søvn og drømte om hvad der var sket aftenen før...

Peter kom ved 19 tiden med både buket og rødvin i hånden. Mette havde gjort ekstra meget ud af både make-up og påklædning. Dette var ikke, som da de unge fyre var der den anden aften. Peter var en erfaren fyr fornemmede hun. Snart efter sad de ved bordet.
- Tag dine trusser af. Han rakte hånden frem og afventede Mette adlød.
- Jamen..
- Ikke noget jamen, bare giv mig dem nu.
Mette tøvede og inden hun nåede at reagere stod Peter bag hende, tog fat i hendes hår, rev hendes bluse op, trak hende op og stå trak nederdel og trusser af. - Sådan, så kan jeg se hvad der står til min rådighed. Mette gispede, da Peters hånd fandt vej ind mellem hendes lår. - Hm, tænkte det nok, du tænder jo på dominans. Han løsnede hendes bh. - Er du sulten?
Mette rystede på hovedet, det var hun egentlig ikke, hendes tanker havde kredset om Peter, og hvad han kunne finde på denne aften.
- Fint. Peter trak et læderbånd med en kugle op ad lommen, monterede kuglen i Mettes mund og lukkede båndet med spændet bag Mettes hoved. Dernæst trak han to tovstumper op af lommen og bandt hendes ben fast til hver sit stoleben. Endelig blev hendes hænder bundt bag nakken så hun sad med rank ryg og struttende bryster. Peter sluttede af med at montere en hidsig vibrerende dildo i hendes indre. - Men jeg er sulten, sagde han til sidst, - har du noget imod jeg spiser din velduftende mad?
Mette rystede på hovedet og måtte fikseret se Peter indtage hendes middag. Hendes brystvorter stod stive og struttende. Ind imellem skyllede Peter munden og suttede på hendes brystvorter som små bolsjer.
- Åhh åhhhhhhhhh åh åh åh. Orgasmen skyllede ind over hende da han satte tænderne i hendes brystvorte og bed let, samtidig med han satte hastigheden op på vibratoren.
Peter gik i køkkenet, tog den tilberedte chokolademousse og kom ind til bordet. Han løsnede hende fra stolen, men kun for at flytte hende over mellem de franske døre hvor hun atter blev spændt fast. Han smurte moussen ud over hendes krop, og begyndte at slikke. Hans fingre besøgte alle hendes åbninger mens hans tunge snoede sig rundt over hendes hud.
Da hun var ren, sluttede han af med at bore 3 fingre op i hendes nu glohede fisse. - Måske du kan levere lidt saftevand, gryntede han, da han begyndte at gnubbe hendes g-punkt. Det var akkurat som ude i gangen to dage forinden. Mette skreg bag gagen da hun mærkede tissefornemmelsen og efterfølgende hørte den plaskende lyd på parketgulvet da vådorgasmen overmandende hende. Han begyndte at klaske hendes baller og ind imellem satte han atter fingrene dybt i hendes fisse for igen og igen høre den plaskende lyd af hendes væsker på gulvet.
Mette var chokeret da Peter langt om længe løsnede hendes bånd, lagde hende med et tæppe på sofaen og sagde at det vist var høj sengetid, og at han nu ville lade hende ligge og summe med oplevelserne på nethinden.
- Vil du ikke godt kneppe mig, hviskede Mette.
Peter rystede på hovedet, - nej Mette, du er kærester med Lars, men hvis I sammen har brug for en ekstra hånd, han smilede over sit eget ordvalg, - en ekstra hånd, tunge eller tugtende straf, så er jeg klar. Du har sikkert nogle velvoksne dildoer du kan lege med, og.... han tænkte sig om. Du må ikke trække gardinerne for - og du skal lege med dig selv her på sofaen, så kan du ligge og gætte på om jeg står derude og kigger ind på din våde fisse og liderligt strittende patter.

Mette lå ti minutterne for at komme lidt til hægterne, og hentede så sine dildoer. Med tøjklemmer i bryster og skamlæber gennemkneppede hun sig selv siddende på gulv, bord og stol, med ansigtet vendt mod vinduet. Var han derude? Hun vidste det ikke, men tanken om hvad han havde gjort ved hende og at han måske kiggede på nu, drev hende gang på gang ud over kanten til orgasmens lykkerus. Klokken var tre om natten da Mette faldt i søvn.

Hun vågnede langt op af formiddagen tog sin morgenkåbe på, og satte sig ind til computeren for at læse...

--------------------

Tiden frem mod jul gik hastigt for Signy. Dels skulle hun sørge for at alle forberedelserne til julen blev ordnet, dels skulle hun nu også sørge for kosten til mændene fra Danmark og hun måtte have rede på, at pigerne ikke tog sig for mange friheder med for ringe mænd. Manden i ovnrummet var langsomt kommet til sig selv. Han klagede over hovedpine og sov meget, men så vidt hun kunne se, fejlede han ikke noget, som tiden ikke ville kunne læge. Han fik dog ikke lov til at sejle mod Danmark, som han ellers gerne ville.  Hans mænd virkede nu heller ikke ivrige efter at tage af sted, da vejret ikke var blevet meget bedre, siden den aften de ankom. Nu lå sneen i høje driver rundt om gården og vinden peb om hushjørnerne. Det betød dog, at hun måtte se sine lagre synke, da mændene nødigt lavede andet end at sidde i hallen og drikke øl. Efterhånden som deres høvding, Thorbjørn, kom til sig selv, fik han dem dog til at tage fat og tage mændenes pligter på sig. Nu blev der muget ud i stalden og hentet brænde hjem fra fjeldene. Dagen før jul blev vejret stille og Signy tændte op i badstuen. Hele flokken af mænd blev sendt derud med en tønde øl, mens hun og pigerne skrubbede og skurede i hallen, kun Thorbjørn lå og sov i ovnrummet. Da mændene var ude af huset, fandt Signy Vølse frem. Pigerne og hun satte sig ved bordet i hallen. Signy sad stille og nød roen i huset. Det var dejligt at have mænd i huset igen, men hun havde åbenbart vænnet sig til den fredelige verden, som kun bestod af kvinder. Mænd var dejlige og kunne lette kvindernes arbejde på nogle punkter, men de gav nu også rigeligt at se til. Signy samlede sig sammen og så skarpt på pigerne.
”Nu har I vel sørget for at passe på?  For jeg ønsker ikke, at det skal hedde sig, at der bliver lavet horeunger her i huset!”
Pigerne både nikkede og rystede på hoved. De var skam gode ærbare piger og kunne sagtens tælle dage og spørge ind til en mands slægt og ejendom. Der var ingen af dem, der ønskede sig et dårligt gifte på grund af en mave der svulmede op i utide.  Signy smilede tilfredst til dem. Hun havde nu heller ikke regnet med andet, men hendes pligt som husfrue var jo da at holde styr på både folk og fæ og specielt unge frændeløse piger. Hun havde ladet forsigtige spørgsmål falde om denne og hin mands slægt og det så ud til, at det ville kunne lade sig gøre at få pigerne godt gift, hvis uheldet skulle være ude. Det var ikke hvilken som helst fordrukken flok slagsbrødre, der var kommet til huse, men derimod høvdinge sønner og Kong Knuds betroede mænd. Hvorfor de så befandt sig heroppe i Norge på denne tid af året i stedet for at sidde bænket i hallen i Jelling, hvor Knud nu opholdt sig, eller på deres fede gårde i Danmark eller England, kunne hun ikke helt blive klog på. Men det kom jo heller ikke hende ved. Ikke at hun ikke havde interesse for sin omverden, mens hun boede hjemme, havde hun skam ivrigt lyttet med når hendes far og andre stormænd diskuterede om denne eller hin konge ville være det bedste valg, eller om hvordan det var blevet umuligt at plyndre i England nu danerne havde sat sig så fast derovre, men efter hun var blevet gemt væk inde i bunden af denne øde fjord, havde hun mistet enhver føling med verden omkring hende. Hun rystede på hovedet og tog fat i Vølse.
”Nu er vi alene og kan derfor bede Frej om hjælp med juleforberedelserne. ”
Pigerne så opmærksomt på hende. De var alle vant til dette ritual, hun havde dog ikke vist dem alt hvad Estrid havde lært hende. Hun ville nødigt have, at det skulle hedde sig, at hun havde udnyttet de unge piger hun havde fået betroet. Hun beholdt derfor tøjet på mens hun tog fat i Vølse og lagde den mellem sine bryster. Da Vølse var blevet lagt godt til rette sagde hun stille og indsmigrende:

”Med min gerning giv mig held Frej
 Ved min barm du ligger vel Frej
 Når mit mål jeg har nået
Og dit held jeg har fået
I mit skød skal du ligge helt selv Frej”

Så lod hun Vølse gå videre til den første af pigerne. Her gentog ritualet sig og sådan nåede Vølse hele bordet rundt. Igen tog Signy fat i Vølse og lagde den så i hendes skød, mens hun blidt kærtegnede den med fingrene og fortalte om alle de ting hun skulle lave. På samme måde som før vandrede Vølse nu rundt mellem pigerne, men det var som om de ikke helt havde hjertet med i det i dag. Som om de havde tankerne et ganske andet sted. Den rødmen de havde i kinderne og den ekstra opmærksomhed som Vølse i dag fik, kunne tyde på, at det ikke var et tørret hingstelem, men et mandslem i kød og blod, der afledte deres tanker. Signy sukkede stille. Også i hendes krop brændte ilden, men det så ikke ud til, at hun ville kunne få den slukket. Hun måtte holde hovedet koldt og ikke lade det rygte sprede sig at husfruen i Yderbygd var let tilgængelig. Når hun sad alene her med 4 piger, ville et sådant rygte være en katastrofe.  Hun stirrede ud i luften og ønskede inderligt, at Frej ville give hende en mand en frisk og sund mand, med en livlig appetit i sengen. Hun for forskrækket sammen, da Thorbjørn i det samme vendte sig i døren. Hvor længe havde han stået der og betragtet dem?  Hun rødmede stille. Nå der var ingen skade sket. Alt var gået sømmeligt for sig og mænd plejede ikke at interessere sig for, hvorledes kvinder kom i kontakt med guderne. De havde vel en ide om, at en kvinde, næppe havde noget at bede en gud om, da de ikke havde behov for at blote til Odin og Tor for at få krigslykke. Signy fnøs for sig selv og pakkede nænsomt Vølse ind i dens smukke linned. Så rejste hun sig og lagde den på dens plads i kisten. Pigerne blev nu sat i sving med at skrubbe og skure og snart duftede der rent i hele salen. Da mændene kom ind, jog hun dem til fjelds efter granris til at lægge på gulvene og nu manglede bare den sidste dags kogen og brasen før alle kunne bænke sig ved julebordet. Signy lagde sig veltilfreds på det leje hun havde redt til sig selv ved siden af den sårede mand inde i ovnrummet.  I løbet af natten hørte hun, hvordan Thorbjørn kastede sig fra side til side på sengen, men hun regnede med, at han ville sige til, hvis der var noget han ønskede og når hun ind imellem rejste sig for at se til ham, lå han stille som om han sov. Signy var træt og faldt i dyb søvn.

Thorbjørn kunne ikke glemme synet af pigerne der havde siddet og kærtegnet det enorme tørrede lem. Det var længe siden han havde haft en kvinde og de mange dages sengeleje, havde givet ham alt for god tid til at tænke. Desværre var der ingen trælle her på gården, som han havde kunnet få sin vilje med, og han ville ikke risikere at få et giftermål på nakken, med en pige, der nok var køn, men tilsyneladende hverken havde frænder eller gods. Han måtte og skulle gifte sig klogt, hvis han ville bevare sin position i Knuds hird.  Dybt inde i hans forvirrede minder om det første døgn i huset dukkede billedet af den stolte husfrue, der nøgen lå på gulvet og vred sig i nydelse, op på hans nethinde. Se det var en kvinde, myndig og kyndig, men desværre også gift og aldeles kold. Hun havde på intet tidspunkt lagt op til, at de kunne dele seng. Han havde ellers før oplevet, at en ensom husfrue havde ladet ham forsøde hendes lange kolde nætter, men hende her skulle man nok ikke forsøge sig med og i øvrigt var hun ikke kristen. Det ville heller ikke hjælpe på hans position hos Kong Knud, som ganske vidst ikke var nær så hård i sine omvendelses iver, som Olav den Digre, eller Olav den Hellige som han også kaldtes, men typisk af folk han ikke havde fået døbt, men det betød alligevel noget. Tanken om den nøgne kvinde, der havde taget sig selv, med så megen iver, brændte i hans krop. Han lå og legede med tanken om at lægge sig ned til hende og tage hende med vold, men en sådan handling ville ødelægge alt, hvad han hidtil havde opnået i Norge og desuden ville han resten af livet skulle vogte sig, hver gang han kom i nærheden af nordmænd. Nej det var ikke løsningen. Frustreret faldt han i søvn.
Næste morgen gik det løs. På salens gulv blev der bredt granris ud, så det blev nemt at gøre rent efter aftenens druk. Signy stod og talte øl tønderne. Jo der burde være nok, både af det stærke og det daglige øl og ellers måtte de brygge igen efter julen. I kæmpegryder kogte store stykker flæsk lystigt og i skåle og fade stod grød, med salt honning og smør, kål, roer og gigantiske gyldne brød. Mændene var blevet forvist til stald og hvor de nu ellers kunne få varmen, for selvom vinden var løjet af, var det bitterligt koldt. Skiver af blodpølse spruttede lystigt på en pande og blev vendt af en blussende ung pige. Signy håbede inderligt, at det var varmen der fik hende til at blusse på den måde og ikke en gryende forelskelse. Kærlighed var godt, men jord og slægt måtte der til. Signy hældte med nænsomme hænder øl i en gryde og krydrede det. Denne varme drik hørte sig til på hendes julebord. Hun skævede til den alt for lille flaske med mjød som hun møjsommeligt havde samlet honning til igennem to somre. Hun forventede ikke de ville række til bar en mundfuld pr mand, og hun besluttede sig for, at den ville hun selv nyde når hun trak sig tilbage.
Så gik det løs. Dampende skiver af blævrende fedt flæsk kom på bordet og ædegildet kunne tage sin begyndelse. I starten var der stille, som når svinene var blevet fodrede, men efterhånden gik veltilfreds smasken over i larmende pralen og selvhævdende eller skæmtende kvad. Jo det var som alle julefester skulle være. Kun sad høvdingen Thorbjørn og hang en smule ved siden af hende i højsædet.  Han stak til maden og rørte knapt sit øl. Signy så opmærksomt på ham og skulle lige til at spørge om han ville hjælpes i seng da han, med blikket rettet ned i bordet spurgte;
”Lever du godt med din mand?”
Signy blev blussende rød og rystede stille på hovedet.
”Nej han er sjældent hjemme og er han her, ja så ser han mere på flæsket på bordet end på mig.”
Hun kunne have bidt sig selv i tungen og skød skylden for sin åbenmundethed på det stærke øl. Thorbjørn rystede på hovedet.
”Hvorfor tager du så ikke din medgift og går?”
Signy så forbløffet på ham. Manden havde jo ret. Hun behøvede jo ikke sidde her og kukkelure. Der var ingen børn at tage hensyn til. Så sukkede hun.
”Jeg har lovet at tage mig af pigerne og før de er godt gift, kan jeg ikke bare gå. Jo jeg kunne sagtens komme tilbage til min slægt, men hvilken mand ville vel tage imod mig, når jeg har de fire tøser med og de skal ikke sidde på en af mine gårde uden opsyn.”
”En af dine gårde?”
Thorbjørn havde rettet sig op i sædet. Signy nikkede.
”Ja. Jeg arvede da fire gode gårde nede i det sydlige efter min far.”
Signy knejsede med nakken. Nok sad hun her ensom og uden det store hushold, men fattig og uden slægt var hun ikke. Thorbjørns smil var blevet bredere. Så faldt han pludselig sammen og tog sig til hovedet. Signy fik ham halet lidt op, men besluttede så, at det nu var t nok med julemad og øl for ham. Hun trak ham efter sig ind i ovnrummet og fik ham lagt ned på sengen. Bekymret så hun hvordan han svagt forsøgte at få tøjet af og hun hjalp ham derfor med at komme af både sko, kofte og bukser. Da hun tog fat i linningen på hans bukser og trak til mærkede hun pludselig to stærke arme, der trak hende op i sengen. Hun stirrede forbløffet på ham, men før hun kunne nå at protestere, lukkede han munden på hende med et langt hedt kys. Hun gengældte kysset med al den iver en forsømt kvinde kan præstere og han trak hende, gispende efter luft, lidt væk.  Så trak han hende igen ind til sig og begyndte at hive tøjet af hende. Hun bemærkede kort, hvordan det ene spænde blev revet skævt men snart lå hun ovenpå ham, så nøgen som den dag hun blev født. Hun nød fornemmelsen af en mands varme krop mod sin. En krop der var ung og stærk ikke gammel og ildelugtende. Hendes hånd gled nedover hans bryst og hans mave og så stivnede hun brat og trak sig lidt væk. Hun så spørgende på ham og han grinede lidt flovt tilbage. Hun lod blikket glide ned over hans krop til det ramte det hun havde anet med sin hånd.
”Vølse”
Hun kunne ikke holde et udbrud tilbage. Det hun havde fornemmet med hånden, så hun nu var sand. Det han havde mellem benene og nu stod strittende ud i luften mindede så meget mere om Vølse end om noget andet hun havde mødt mellem en mands ben.
”Næ svarede han.  Det er ikke Vølse og Vølse kommer du til at glemme, hvis du vil følge med mig. Som min hustru vil du være nødt til at blive døbt og aflægge dine gamle vaner. Til gengæld skal jeg love dig at du ikke skal komme til at savne noget og skulle jeg være på togt, ja så har du jo dine figurer.”
Signy rødmede flovt, så havde han altså set hende den aften. Han trak hende op så hendes skød lå ud for hans lem og ganske af sig selv søgte hun ham og lod sig glide langsomt og nydende nedover lemmet. Hun stønnede hæst. Aldrig havde hun prøvet noget lignende. Så begyndte hun roligt at ride på sin nye hest. Langsomt i starten, så de begge kunne vænne sig til fornemmelsen efterhånden hurtigere og hurtigere. Så skreg Signy højt da mange lange års ensomhed blev skyllet ud af hendes krop i en lang orgasme. Thorbjørn lod hende sidde lidt og trak hende så nedunder sig. Hun så forbløffet på ham. Kunne han blive ved? Men hun glemte snart alt hvad hun hidtil havde oplevet, mens julen for alvor kom til Yderbygd.

Hvad synes du om Katrines novelle, giv din mening tilkende HER
Flere noveller af samme
FORFATTER

Har du lyst at læse Merlins hammer frække novelle - Julefrokost - om hvordan en kvindes jalousi og arrigskab på hustruen til mandens chef udmønter sig i noget af en julefrokost - så læs dagens BONUSNOVELLE - HER

Mettes kæreste Lars kommer snart hjem, finder de inspiration i de tilsendte noveller, og hvad vil de mon finde på som "gevinst" til bedste skribent. Læs den spændende fortsættelsen i næste afsnit.