Jul og erotik i dobbeltsengen
Julen 2008

Forfatter: Jesper©
23. december

Lillejuleaften

Mette havde dagen forinden, været nede i Erotikbixen og hente kassen Lars havde bestilt. Ekspedienten havde ønsket hende rigtig god fornøjelse, med et stort smil på læben og tilføjet, at med sådan en kasse kunne man kun få en spændende jul. Mette havde forsigtigt spurgt om hvad der var i den, men fået det svar, at hvis hun ikke vidste det, var der jo nok en mening med det.

Mette vågnede tidligt på denne lillejuleaften. Hun kiggede hen på kassen, men valgte at lade være med at snydekigge og i stedet lade sig overraske af Lars. Åh ja, det var i dag Lars kom hjem. Tiden var faktisk gået hurtigt, måtte hun erkende over for sig selv. Alt det her med novellerne havde været sjov, nå ja for ikke at glemme de oplevelser hun havde fået her på det sidste.
En SMS tikkede ind på hendes mobil. "Gå i bad, rengør dig, barber dig, gør dig lækker. Ifør dig dit laksæt, bh og trusse med lynlås, var parat kl. 13". Hun kendte ikke nummeret men antog at det var noget af Lars' surprise til hende.
Hun smuttede ud i bad og tog en novelle med hun læste mens hun rensende sig med bruserslangen analt...  (Mettes historie fortætter efter novellen)..

--------------------

Endelig en hvid jul. Det havde sneet en hel uge og skiføret i skoven var ideelt. Resultatet var naturligvis masser af mennesker, men mest i den sydlige del, i nærheden af stationen, hvor der lød glade hvin af kælkende børn.
Nordpå, bagved højderyggen var der derimod få. Der går kun en enkelt løjpe op over bakkerne. Den ender efter 3-4 km ved et trinbræt, hvorfra man kan tage lokaltoget hjem.
Lille juleaften var fridag, så jeg besluttede at tage en tur inden jeg skulle hjem til kæresten. Juleaften skulle vi tilbringe hos vores respektive familier, men i aften skulle vi hygge os... bare os to Jeg løb alene, men bemærkede at der måtte have været nogen før, for der var friske skispor. Pludselig drejede de til højre, væk fra hovedsporet.
Nysgerrig fulgte jeg det ny spor. Det førte op over endnu en bakke, hvorfra man havde udsigt til en lille sø, naturligvis snedækket. Ved bredden var der en bænk, en brændestabel og et væltet træ, intet andet.
Der stod et ungt par ved bænken. De havde taget skiene af og i stilheden gik deres stemmer helt klart igennem. Jeg stoppede bag en bevoksning og kikkede ned.
"Nej du må ikke" hørte jeg pigen sige. Hendes stemme lød desperat.
"Vi havde en aftale, og du brød den. Du kender konsekvensen. Du har prøvet det før." Mandens stemme var helt rolig. "Tag så den skidragt af.. helt af."
"Nej.. du må ikke. Jeg skal aldrig gøre igen. Jeg lover det… ikke her. Det er så koldt!"
"Du lovede det også sidste gang. Jeg tror ikke på dig. Tag så det tøj af, ellers ved du hvad der sker." Luften var helt stille, ikke en vind, så jeg kunne tydelig høre, alt hvad de sagde.
"Og hvad kulde angår så skal du nok blive varm... varmere end du bryder dig om," tilføjede han.
Jeg kunne høre hvordan pigen begyndte at græde, medens hun krængede skidragten af. Inden under havde hun endnu et par bukser og en sweater.
"Bukserne... og trusserne." Medens han talte gik han over til et pilekrat og jeg hørte nogle grene blive brækket af.
Han kom tilbage med to, og begyndte at skrælle barken af med sin lommekniv.
"NEJ... NEJ. DU MÅ IKKE. LAD MIG SLIPPE!" Pigen var nu helt desperat. Stemmen var ved at knække over af rædsel. "NICLAS. DU MÅ IKKE. JEG ER ARTIG."
"Over til træet! OG SE FÅ SÅ DE TRUSSER AF, vi har ikke hele dagen for os selv. Der kan komme nogen når som helst." Han er allerede kommet, mumlede jeg for mig selv og trak mig endnu mere tilbage bagved buskadset.
Hun stod nu helt op ad det væltede træ, skidragt, bukser og de famøse trusser lå nede om hendes ankler Hun prøvede en sidste fortvivlet appel: "Det var en fejltagelse. Du må ikke. IKKE I DEN BARE. Det gjorde så ondt sidste gang."
"Bøj dig over træet" Hun fejede omhyggeligt sneen væk fra stammen inden hun lagde sig med enden opad. Han trak hendes sweater op, så røven lå helt fri.
"Vil du have en handske at bide i?"
"Ja tak."
Han fandt en skihandske, som hun stak i munden. Hun havde øjensynlig accepteret sin skæbne, for hun lå helt stille med ballerne strittende opad.
Swich. Så kom slagene fra den første pilegren. Den trak en rød stribe over den hvide røv.
Handsken må have virket, for jeg hørte kun et dæmpet UGHH, hver gang en ny stribe blev føjet til de andre.
Efter 10-12 slag knækkede grenen, men han fortsatte med den anden. Hun vred sig fra højre til venstre og tilbage igen medens hun prøvede at undgå slagene, men hver gang fandt han sit mål.
Jeg talte ikke slagene nøje, men hun fik vel ca. 25, og hver gang gav det et spjæt i hende og et halvkvalt ÅÅGH!
Til sidst stoppede han. Hun rejste sig spyttede handsken ud, og snøftede: "Om forladelse, jeg skal ikke gøre det igen. Aldrig mere. Jeg lover det."
Hun græd stadig, men nu var det en anden gråd. En stille vedvarende strøm af tårer, der afslørede smerten i hendes bagdel.
"Tag dit tøj på, vi skal videre."
"Lad mig lige.." Hun satte sig på den snedækkede bænk for at køle enden, inden hun bragte tøjet på plads.
På det tidspunkt mente jeg at det var på tide at forsvinde. Jeg gled lydløst tilbage i sporet og op til hovedløjpen.
----
Jeg mødte dem senere om eftermiddagen, i lokaltoget på vej hjem.
Selvom der var siddepladser stod de begge op. Hun holdt begge sine arme rundt om ham, og han holdt fast med den ene hånd i en strop samtidig med at den anden hvilede bagpå hende, nede på enden der strittede koket bagud under den stramme skidragt Jeg kikkede på dem. To unge mennesker med blussende kinder, glade og forsonede efter en lang skitur. På vej hjem til en hyggelig middag, levende lys og en god flaske vin.
Og bagefter… nå hvem ved... Ikke jeg.
Selv drog jeg hjem. Min kæreste kikkede på mig og sagde: Du ser så glad ud. Har du oplevet noget særligt?
"Nej" sagde jeg, det er bare dig. Du minder mig om en pige, jeg så i dag… Vi havde en dejlig aften, men det tilhører privatlivets fred.
 

Hvad synes du om Jespers novelle, giv din mening tilkende HER
Flere noveller af samme
FORFATTER

--------------------

Mette skyndte sig at lægge make-up, iførte sig sit lak-sæt og puslede lidt rundt. Klokken 12.30 var hun klar. Flere gange havde hun måttet lege med sig selv, hun var klar, parat til hvad end Lars måtte have fundet på. 2 minutter i 13 ringede det på døren. Mette løb på bare fødder ud i gang og rev døren om i forventning om at se Lars' smilende ansigt. Foran hende stod viceværten og kiggede i sine papirer. - Så er det tid til årsaflæsning på strøm Mette. Viceværten løftede blikket og kikkede på Mette, og Mette stirrede på Viceværten.

Og herfra tog begivenhederne fart - læs den spændende afslutning i næste kapitel

Har du mod på at læse endnu mere kan du læse dagens BONUSNOVELLE HER