Jul og erotik hos Klitfogeden
Julen 2009

 

Forfatter: Katrine Benthagen©
3. december

"Din fucking voldspsykopat"

Resumé:
Sophie har søgt tilflugt hos Klitfoged Mads Hansen på den jyske vestkyst efter hun skrækslagen er stukket af fra et oprør fra Nørrebro. Søgt tilflugt er måske så meget sagt, men det er i hvert fald her hun opholder sig, da december starter. Mads mener at kunne opdrage hende med en gammeldags endefuld når hun trodser ham, og på den baggrund fik hun varmet bagen den anden aften, da hun havde vasket en rød vaskeklud med hans hvide undertøj, men han kunne da for pokker også bare vaske sit tøj selv. MÆND!

Sophie bandede højlydt, da hun var ved at snuble over den store kasse med julepynt, der stadig stod og blomstrede urørt i den pæne forstue. Det nyvaskede og pænt sammenlagte vasketøj, Mads havde brugt en del tid på at lære hende, hvordan han ville have det gjort, strøg ud af hendes hænder og landede i en uordentlig bunke på forstuens skæve plankegulv. Mads havde ikke kommenteret den urørte kasse og når han ikke direkte gav en ordre, ville hun ikke. Ordrer måtte adlydes, ellers sved det for meget i hendes bagdel. Hun standsede op og så ud af det ruderformede vindue i den gamle skæve gangdør. I dag var der enkelte huller i skydækket, men hidsige byger kom drivende ind ude fra havet. Byger, som dem hun havde oplevet hendes tredje nat i klitterne.

Det havde været en smuk aften. Hun havde siddet på toppen af en klit og nydt solnedgangen. De fantastiske røde og gyldne farver, der spejlede sig i det uendelige hav. Hun vidste selvfølgelig godt, at England lå over på den anden side og forurenede selv den saltmættede luft, hun nu sad og indåndede, men det så uendeligt ud. Et par store måger knebrede klagende i luften over hende, for så med et par skrig at svæve væk. Hun havde fundet noget drivtømmer på stranden og da det var næsten helt mørkt, tændte hun et bål i den gryde hun havde valgt til soveplads. Hun kravlede ind i sin sovepose og sad sammenkrøbet og så ind i bålets flammer. Hun var nu 24 år gammel. Hvad var det hun ville med sit liv? Hun ville ikke kunne vende tilbage til miljøet omkring huset efter sin feje flugt, men hun var heller ikke sikker på, at det var det hun ønskede og vende tilbage til sine forældre ville og kunne hun ikke. Politiet ville nok gerne tale med hende. Det var som om, at den vide horisont også flyttede grænserne i hendes tanker. Det var begyndte at blæse op. Bålet flammede op og hun ønskede hun havde samlet mere brænde. Hun trak i græsset i klitten. Det skar i hendes hænder og hun viklede sin hånd ind i jakkeærmet. Så trak hun alt det op hun kunne se i skæret fra bålet. Det røg, da hun smed det på ilden, men så fængede det og hun kunne se længere. Hun skyndte sig at hale mere op og stakkede det ved siden af ilden. Hun plukkede alt det hun kunne se i skæret fra bålet, natten var blevet begsort. Lyset fra stjernerne som hun havde nydt de sidste to nætter var væk og Sophie var bange. Hun blev ved med at smide græs på bålet, til der ikke var mere. Så lagde hun sig ned og forsøgte at sove. Hun vågnede ved, at regnen slog hende ind i ansigtet. Det var fuldstændig mørkt og hun forsøgte at krybe længere ned i soveposen. Bålet var gået ud. Så mærkede hun hvordan soveposen begyndte at blive fugtig på indersiden. Der stod en sø af vand i folderne på oversiden af den. Hun forsøgte at få vandet til at glide af men opnåede blot at posen blev endnu mere våd på indersiden. Regnen stilnede af og hun faldt tænderklaprende i søvn.

En høj gøen vækkede hende af hendes urolige søvn. Et stort savlende uhyre stod over hende og hun trykkede sig skræmt ned i soveposen. Så dukkede en mand op bag hunden og Sophie trykkede sig endnu længere ned i posen.

Sophie smilede bredt ved tanken om, hvor bange hun havde været for den forvoksede skødehund, som hvis hun fik lov, rent faktisk helst ville sidde på skødet og ellers ligge på hendes tæer. Nej af de to, der var dukket op i regnen den morgen, var det Mads, hun skulle have været bange for, ikke Trine. Han havde ellers virket flink, da han havde inviteret hende hjem, til et varmt bad og en kop kaffe, men hun havde meget hurtigt lært, at han havde sine faste meninger om tingene. Mads havde vist hende vej til badeværelset, og Sophie havde smidt tøjet og var gået i bad. Hun havde vidst aldrig i sit liv været så kold før. Vandet brændte på hendes hud og det havde taget lang tid at få varmen. Hun havde været bange, for hvad ville der nu ske? Var en Klitfoged en slags betjent, som ville sende hende tilbage til København? Hendes angst var ikke blevet mindre, da hun trådte ud af badet og så at hendes våde tøj var væk og at der i stedet for hang en badekåbe til hende. Han var altså bare gået ind, mens hun stod nøgen under bruseren? Hun var pludselig blevet bevidst om, at hun befandt sig et meget øde sted i en vildtfremmed mands hus, og at ingen anede, at hun var der. Hun havde forsøgt at sno badekåben om sig, så den skjulte mest muligt af hendes krop, men uanset hvordan, havde hendes store grimme bryster ikke ladet sig skjule. Det havde ikke ligefrem gjort hende mere rolig, da hun trådte ud fra badeværelset for at gå på jagt efter sin taske. Mads havde siddet i køkkenet med kaffen og havde smilet til hende. Så var alt gået galt. Hun havde stillet sig op og anklaget ham for at glo på hendes bryster, hvilket han gjorde for at være mandschauvinist, hvilket han både var og ikke var - at være et liderligt svin, der kun var ude på at voldtage hende, det var han bestemt ikke, og en af de fascistiske lejesvende, der kun var ude på at aflevere hende til strissersvinene. Hun var ikke nået længere før Mads, der i starten havde siddet målløs, havde rejst sig fra bænken. Med en hurtighed, som stadig forbløffede hende, havde han taget fat i hende og i samme bevægelse sat sig ned på en stol og trukket hende henover sit knæ. Hun skreg og sprællede, men ganske forgæves. Mads muskler var ikke kunstigt pumpede i et motionscenter, men opbygget af lange dage, med hårdt fysisk arbejde. Hans store hånd havde let fjernet badekåben fra hendes bagdel, og så var det første slag faldet. Det gjorde så ondt. Det sved og brændte, og hun havde skreget og sprællet. Der var aldrig tidligere nogen, der havde lagt hånd på hende. Mads fortsatte med at slå upåvirket af hendes skrig, spræl og efter kort tid, gråd. Han slog i et roligt og jævnt tempo. Hans tunge hånd landede med høje tydelige klask på de røde, brændende balder. Det havde varet længe, før Sophie havde givet op. Hun kæmpede mod ham, alt det hun kunne. Det gjorde så ondt, og hendes stolthed fik et alvorligt knæk, liggende henover hans knæ, som om hun var en lille pige. Til sidst havde hun dog opgivet, og havde ligget stille, men højt hulkende, og bedt ham om at stoppe. Eller bedt og bedt. Hun rødmede lidt ved tanken om, at hun havde skreget, ”Stop! Din fucking voldspsykopat.” Det havde ikke fået Mads til at stoppe. Tværtimod havde han nærmere slået hårdere en tid. Hun havde skiftevis skreget i smerte og hulket af elendighed.
”Du kan jo prøve at spørge pænt!”
Han havde for første gang sagt noget og Sophie skreg først i protest, da hans hånd igen landede på hendes balde, efter en meget kort pause, så vred hun sig forgæves og lå så stille og hulkede.
”Vil du ikke nok være sød at stoppe?”
Hun havde hulket ordene frem, men det havde virket. Han havde stoppet med at slå, trukket badekåben ned over hendes balder og blidt aet hende på ryggen, til hun var holdt op med at hulke højt og blot lå snøftende henover hans knæ.
”Rejs dig op!”
Ordene var sagt i et venligt tonefald, men hun var alligevel ikke i tvivl om, at det var en ordre. Hun rejste sig og forsøgte at finde den trodsige mine frem igen, selvom hun stadig hikstede af gråd. Det sved og brændte i hendes balder, som om der var ild i dem, men varmen forplantede sig til hele hendes krop og mest af alt til hendes skød. Det var hun ikke blevet bevidst om før senere. Dengang havde hun bare stået og gnedet sin bagdel og snøftende besvaret Mads’ spørgsmål. Hun havde forsøgt at krybe uden om et par gange, men han syntes at have en evne til at se, hvornår hun løj og hvornår hun ikke sagde hele sandheden, og snart havde hun fortalt ham hele sandheden om, hvordan hun var stukket af fra København, og hvordan hun havde været med til at kaste med sten. Han havde spurgt hende meget indgående, om hun havde såret nogen, hvilket hun havde kunnet benægte. Så havde Mads siddet og tænkt lidt. Hun havde stået stille og snøftende foran ham og spekuleret på, hvor hun nu skulle søge hen. Mads rakte ned i brystlommen efter sin pibe og tændte den eftertænksomt. Sophie snusede ind og opdagede, at hun kunne li duften.
”Ja Sophie.”
Hun for sammen ved lyden af hans stemme.
”Du kommer jo til at koste mig nogle timers arbejde, med den uorden du lavede ude i klitten. Jeg kunne jo tage dig med ind til politiet…”
Sophie sank en klump i halsen, men gjorde hvad hun kunne for at se uberørt ud. Mads så forskende på hende.
”På den anden side, så slipper du nok med en bøde, og det tror jeg ikke du lærer det store af, så du kan også vælge at blive her og arbejde for mig, til jeg finder, du har betalt din gæld. Så undgår du også den snak med politiet i København.”
Sophie nikkede og forsøgte at skjule et triumferende smil. Så let havde hun ikke troet hun skulle slippe, men hvis han ligefrem tilbød hende et gemmested, så skulle han da også få lov. Mads havde siddet tavst og dampet på piben, mens han betragtede hende indgående. Så kom det.
”Men, lille Sophie, opfører du dig som i dag, så ender det som i dag. Forstår du det?”
Sophie nikkede uden at tænke det igennem. Hun tænkte kun på, at hun nu var uden for politiets rækkevidde og en dum mand som Mads, ville hun nok kunne snøre.

Sophie blev revet ud af sine tanker, da hun hørte Trine gø udenfor vinduet. Hun skyndte sig at samle vasketøjet op fra gulvet og fik skubbet kassen med julepynt ind til siden, så hun ikke igen skulle falde over den. Hun hørte Mads åbne døren og komme ind og håbede, at hendes kinder ikke blussede for meget. Hun ønskede på ingen måde, at han skulle finde ud af, at hun hver eneste gang hun havde ligget over hans knæ, blev så tændt, at hun måtte kæle for sig selv.

Nej Sophie er bestemt hverken til jul eller mænd, hvor længe mon hun finder sig i blive opdraget/behandlet på denne måde? Læs den spændende fortsættelse.

Hvad synes du om kalenderhistorien?
Giv din mening tilkende
HER
Andre noveller af samme
FORFATTERr