Jul og erotik hos Klitfogeden
Julen 2009

 

Forfatter: Katrine Benthagen©
5. december

Det forbudte brev

Resumé:
Sophie har accepteret tingenes tilstand hos Mads, sådan da. Sex har ikke været på tale om end hans afstraffelse af hende tænder hende uanset om hun vil erkende det eller ej. Men Sophie er imod sex, i hvert fald sex med mænd, det har hun kæmpet for i lang tid i sin tid i København. Som læser ved vi naturligvis godt hvorfor, det skyldes den unge mand der meget krævende tog hendes mødom… men lad os nu se hvordan det går på Vestkysten…

Bøger over alt. Ikke om hun forstod, hvorfor Mads skulle have så mange støvede bøger. Sophie var om morgenen blevet bedt om at starte på julerengøringen. Mads var begyndt at fortælle om, hvordan han som barn altid havde nydt, når hans mor gik i gang, for så var det snart jul. Sophies mugne blik havde dog snart sat en stopper for den snak, og de havde spist morgenmaden i en tavshed så dyb, at de kunne høre kalenderlyset knitre sig vej gennem den femte december. Nu stod hun så her og tog bøger ud af reolen for at tørre støv af, mens hun kunne vælge mellem at høre lokalradioens værter snakke i evigt nissepræget juleselvsving eller gå rundt i rungende tavshed, for radioen i kontoret havde mistet kanalvælgeren for længe siden. Hun stablede bøgerne på skrivebordet i starten uden at bemærke titlerne, men en særligt tung klods, havde en yderst mystiske titel, som hun tænkte en del over. Decameron. Hun åbnede bogen og så til sin overraskelse, at den var skrevet på dansk på trods af titlen. Hun smækkede den sammen, den så støvet og kedelig ud. Hun forstod ikke, hvordan han kunne holde ud at læse alle de støvede bøger. Selv havde hun ikke åbnet en bog siden den dag hun forlod gymnasiet. En lille bog røg på gulvet og en konvolut røg ud. Sophie bøjede sig ærgerligt, hun håbede ikke at noget var gået i stykker. Hun så på titlen. En tøjtes dagbog. Det var da en sær ting at kalde sig selv. Hun samlede konvolutten op og kiggede nysgerrigt på den. "Til Mads" stod der. Hun overvejede ikke et sekund, om hun skulle læse. Noget, han på den måde havde gemt, måtte være vigtigt. Hun åbnede konvolutten og tog et brev ud.

Til Mads.

Når du læser dette, er jeg rejst. Du behøver ikke tage hjem til mine forældre, for at se efter. Faktisk ser jeg helst, at du holder dig fra dem. Jeg har valgt ikke at fortælle dem, hvordan deres drøm om en svigersøn i virkeligheden er, så de er kede af det, men holder du dig ikke fra dem, vil jeg fortælle dem sandheden om dig.
Sophie undrede sig. Vel havde Mads sine særheder, men hun kunne ikke forestille sig, hvad det var kvinden mente, der var så frygteligt ved ham. Hun læste videre.
Det var umuligt for mig at sætte grænser for dig. Du er en flink og hjælpsom mand, så når du bad mig om noget, hvordan kunne jeg så nægte dig det? Det skulle jeg have gjort. Så havde du måske kunnet tøjle dine syge lyster. Vi er lige gået ind i et nyt årtusind. Vi lever ikke som på vore oldeforældres tid, da konen bare skulle høre efter og ellers tage de stryg, der måtte komme. Du må se at følge med tiden. Du vil måske indvende, at jeg havde sagt ja. Det er rigtigt, men jeg anede jo ikke hvad jeg sagde ja til. Du er den eneste mand, jeg har været sammen med, hvordan skulle jeg dog vide, at det du ønskede af mig, ikke var normalt. Du startede så forsigtigt op. Bandt mig inden du kælede for mig og jeg nød det. Ja jeg nød det skam Mads. Jeg anede jo ikke, hvor du var på vej hen. Der gik år på den måde. Jeg fulgte dig og jeg blev draget dybere og dybere ind i din verden. For en uge siden gik det op for mig, hvor syg du er og hvad du har gjort ved mig. Husker du?
En hel weekend hos dig. Jeg glædede mig. Fra jeg kom ind ad døren gjorde du klart at det var dig der bestemte og jeg accepterede det. Jeg kunne endda mærke en forventningsfuld kriblen i hele kroppen. Du havde fået mig rettet godt ind. Du bad mig klæde mig af. Jeg stod nøgen og tillidsfuld foran dig. Dine hænder gled over min krop. Jeg har altid undret mig over, at hænder så store og stærke kan være så blide. Nærmest fra første kærtegn var jeg tændt. Du legede længe med mine bryster. Kærtegnede dem blidt. Du kender mig. Du ved, hvordan du med meget små midler kan tænde mig, så jeg lægger al fornuft til side. Jeg ønskede ikke andet end at følge dig og nå nye højder med dig. Så fuldstændig besat af mit eget begær var jeg. Så mærkede du ganske blidt, om jeg var våd, kælede for mig mellem mine ben, til jeg var så tæt på og så standsede du. Jeg stod rystende af begær foran dig, men du ignorerede det og satte dig ved bordet, mens jeg måtte skænke kaffe for dig. Jeg måtte lave mad dække bord og servere for dig nøgen. Du sad bare og læste i avisen og røg på din ulidelige pibe. Vi gik i seng. Du bandt mine hænder fast, så jeg ikke kunne røre ved mig selv. Jeg sov næsten ikke, for hver gang jeg var ved at falde hen, rørte du ved mig og fik lysten til at flamme op igen. Næste morgen fik jeg i det mindste lov til at tage tøj på. Efter jeg havde været i bad under dit opsyn. Har du nogen anelse om, hvor ydmygende det er, end ikke at kunne tisse i fred? Da jeg ikke havde fået dit æg blødkogt, men for hårdkogt, endte jeg over dit knæ, da du var færdig med at spise. Det gør ondt Mads. Ja jeg havde vænnet mig til det i en grad så jeg blev mere tændt end jeg allerede var, men så blide dine hænder kan være, så hårde kan de også være, når de klasker ned over mine ubeskyttede balder.

Sophie vendte siden. Jo hun kendte også til smerten ved en endefuld og, hun rødmede, til at blive tændt.

Så skubbede du en lille hård ting op i mit skød og gav mig besked på at tage tøjet på igen. Vi gik ud i køkkenet igen, og jeg var ved at rydde af bordet, da Jens Post dukkede op. Selvfølgelig valgte du at byde ham ind til kaffe. Du ved ellers, at jeg ikke kan fordrage hans slibrige kommentarer og tilnærmelser. Jeg serverede kaffen for jer og gav mig så til at vaske op for at slippe for hans blikke på mine bryster. Så begyndte tingen i mit skød at snurre. Det var kun med nød og næppe, jeg kunne holde et gisp tilbage. Jeg knugede om opvaskebørsten og vidste ikke hvad jeg frygtede mest, at den skulle fortsætte, så jeg kom, eller stoppe igen så jeg heller ikke denne gang ville få lov til at komme. Den stoppede. Jeg tog mig god tid med opvasken, men Jens Post blev siddende. Det var tydeligt, at han som altid skulle stikke sin næse i andres sager. Du tændte og slukkede for tingen uden nogen rytme og jeg er stadig stolt over, at jeg ikke afslørede mig, for du gjorde, hvad du kunne. Endelig gik Jens Post og jeg havde håbet, at du nu ville lade mig få forløsning, men jeg blev skuffet. Du fortsatte med at drive mig til vanvid hele dagen. Husker du da vi sad på sofaen og du kærtegnede mine brystvorter? Jeg kunne have skreget til sidst, men jeg vidste det ikke ville hjælpe og jeg holdt ud. Jeg stolede jo på dig. Jeg stolede på, at det ville ende med forløsning. Det gjorde det også. For dig. Bundet til sengen måtte jeg tage imod da du kom og sprøjtede udover mig. Dine hænder smurte din klistrede lugtende sæd ud over min krop. Du ventede på, at det skulle tørre ind, lagde så dynen over mig og bød mig godnat. Min krop skreg på forløsning. Det gjorde ondt over alt fordi mine muskler spændte og forsøgte at give mig det, du ikke ville lade mig få. Jeg lå og forsøgte at få min krop til at falde til ro ved at fortælle mig selv, at det var hvad du ønskede, at det var det rigtige, men konstant meldte min krops krav sig. Jeg prøvede virkelig. Selv der prøvede jeg af al magt, at gøre som du ønskede. Så meget havde du fået mig i din magt. Jeg troede på, at du også tænkte på mig. Hvor blev det dog en brat opvågning. Du stod ud af sengen kiggede ud af vinduet, bandt mig op og sendte mig hjem. Du skulle ud i klitterne, for vinden var vendt og var nu østlig. Du lod mig knapt skylle din stinkende sæd af min krop, før jeg stod uden for døren. Jeg har aldrig følt mig så lille og elendig, som mens jeg cyklede hjem, den søndag morgen i det første dagslys. Jeg håbede du ville komme forbi, eller i det mindste ringe. Give mig det, som det i løbet af dagen stod mig klart, jeg ikke kunne give mig selv. Du havde taget min vilje til at kæle for mig selv og give mig den forløsning jeg trængte til. Jeg endte med at ligge lille og sammenkrummet i min seng og græde hele den nat. Da jeg vågnede mandag morgen tog jeg min beslutning. Bente, min veninde fra folkeskolen, har tit sagt jeg bar skulle sige til, så skulle hun nok skaffe mig et job og et sted at bo i København. Jeg ringede til hende og nu rejser jeg Mads. Du skal ikke forsøge at kontakte mig. Du er en syg mand og jeg håber for dig, at du vil indse det og ikke nogensinde udsætte en kvinde for, hvad du gjorde mod mig. Min far og mor tror, at vi har skændtes om at tage til København. Jeg vil gerne lade dem blive i troen, hvis du holder dig fra dem.

Dorthe

Sophie stirrede ned i brevet. Hun så på konvolutten. Det var ti år siden her første december. Havde Mads ikke rørt en kvinde siden? Det forklarede måske, hvorfor han på intet tidspunkt havde vist interesse i hende. Hun havde faktisk i sit stille sind undret sig over at han ikke havde forsøgt sig. De første mange nætter havde hun sovet med kagerullen under hovedpuden, men hun havde den ikke længere på værelset. Mads virkede ikke til at have opdaget, at hun var en kvinde. Hun foldede forsigtigt de to ark papir sammen og lagde dem ind i bogen igen. Hun kunne se at der lå andet papir i bogen, men hun var opmærksom på, at Mads kunne komme hjem til frokost hvert øjeblik, og hun ville end ikke drømme om graden af en endefuld, hendes snusen i denne bog ville kunne udløse. Hun tørrede hurtigt hylden af og satte bøgerne op på plads. Hun bed igen mærke i titlen på bogen, hvor brevet havde været gemt. En tøjtes dagbog. Hun smagte på ordet. Tøjte. Gammeldags ord og hun var ikke helt sikker på betydningen af det. Måske skulle hun se lidt nærmere på den bog i morgen. Nu kunne hun høre Trine gø ude i gården og hun skyndte sig ud for at sætte frokosten på bordet.

At snage i andres breve og fortid er ikke godt, men mon brevskriveren har ret, er Mads virkelig så modbydelig som hun angiver? Og finder Mads ud af at Sophie har snuset rundt i hans private breve?
Læs den spændende fortsættelse.

Hvad synes du om kalenderhistorien?
Giv din mening tilkende
HER
Andre noveller af samme
FORFATTER
Besøg Katrine på facebook HER (du skal være logget på facebook før du klikker her)
 

Til næste afsnit