Jul og erotik hos Klitfogeden
Julen 2009

 

Forfatter: Katrine Benthagen©
7. december

En endefuld

Resumé:
Sophie befinder sig tåleligt hos Klitfogeden, når hun nu skal være. Men hendes nysgerrighed om hvem og hvad Mads egentlig er, er blevet vakt. Primært på grund af et brev hun opdagede og også en dagbog. Begge ting som bestemt var meget private ting. At det er ved at blive jul, betyder bestemt ikke noget for Sophie… eller gør det? Læs den spændende fortsættelse her…

Sophie vaskede energisk den gamle stejle trappe op til loftet og hendes kammer. Solen stod skråt ind gennem gangdørens ruderformede vindue og varmede på hendes ryg. Hun smilede og strakte sig som en kat. Alt var blevet mere overskueligt, efter at Mads og hun i fællesskab havde fået lofterne vasket ned dagen før og huset duftede nu rent og friskt. Det var nok også den blege decembersol, der hjalp på hendes humør, i hvert fald mente hun næsten, at det var en god ide, med sådan en hovedrengøring. Hun satte sig i køkkenet og skænkede sig en kop kaffe, mens hun ventede på, at trappen skulle tørre. Hun tændte de to lys i adventskransen, så de kunne brænde ned til passende højde. De var jo kommet bagud. Hun smilede, da hun opdagede, hvad det var hun lavede. Det havde hun næppe villet tro på, den første morgen hun sad i dette køkken. I dag kunne hun smile ad det, men dengang Mads havde stillet husreglerne op havde hun spruttet af arrigskab. Han forlangte, at hun tog piercingerne ud og satte håret i en fletning. Hun havde siddet og lignet en tordensky og da han ligeledes nedlagde forbud mod makeup, havde hun flabet spurgt om han også ville have hende til at gå nøgen rundt. Nej det ville han ikke, til gengæld havde han peget hen for enden af bordet, hvor der lå en stak tøj. Med gru havde hun set på tøjet. Fornuftige hvide bomuldstrusser. En T-shirt. En strikket cardigan og værst af alt en lang nederdel. Hun havde protesteret. Den kvindeundertrykkende uniform fik han ikke hende til at gå i. Hun havde vidst nok kaldt ham hulemand som det pæneste, og i løbet af ganske kort tid havde han bedt hende om at lægge sig henover sine knæ. Hun havde rejst sig for at flygte. Ikke tale om hun frivilligt ville lade sig slå på. Han fik fat i hende i døren ud til forstuen tog hende under armen og slæbte hende ind i køkkenet, mens hun sprællede og skreg. Han flåede bukserne af hende og inden hun vidste af det lå hun henover hans knæ, mens slagene haglede nedover hendes ubeskyttede balder. Hun havde skreget af smerte og ydmygelse, men efterhånden løb hun tør for kræfter og lå bare stille og snøftede. Da han mente, hun havde fået nok, havde hun fået besked på at tage det nye tøj og gå op blive klædt om. Hun havde snøftende adlydt. Det var, mens hun stod nøgen og redte sit hår, at hun for første gang blev opmærksom på, at hun var våd og tændt. Hun måtte under bruseren for at få håret lagt ned, og mens hun stod der, kælede hun sig til en lille orgasme. Hun rødmede ved tanken. Det var en ting Mads aldrig måtte opdage. Hver eneste gang hun var blevet straffet, måtte hun kæle.
Sophie rejste sig. Slukkede lysene i adventskransen og så på uret. Der var mindst en time til Mads ville komme hjem til frokost. Hun rødmede lidt og satte så kursen ind mod kontoret, hvor hun gik lige hen og greb Tøjtens dagbog. Hun satte sig i Mads’ gode stol åbnede bogen og begyndte at læse.

Min Herre. Jeg skriver i dagbogen liggende på min mave på min seng. Jeg tror jeg kommer til at forelæse stående i morgen. Jeg plejer ellers at foretrække at sidde ned, jeg har jo, som du ved, i reglen små intime hold. Kvindestudier er ikke så populære som de var, da jeg startede på universitetet. Det var et sidespring og jeg må koncentrere mig om at skrive dagens oplevelser ned, som du ønsker. Lige nu er jeg ganske afslappet og veltilpas. Ja jeg ligger på maven og vil nok skulle passe på med at sidde i morgen, men jeg nyder det jo. Ømheden vil minde mig om i dag og jeg vil se mig selv med et stort bredt smil på, hver gang jeg ser mit spejlbillede. Jeg nyder at tage mig god tid til at gøre mig klar til dig. Allerede der begynder den gode fornemmelse at sprede sig i kroppen. Jeg nyder at gå rundt og stille og roligt glide ind i tøjten. Nej det er forkert. Hun får plads, for som du har lært mig, er hun jo i høj grad en del af mig. Tilbage til det jeg skulle skrive. Jeg stod klar til den aftalte tid. Tynd hvid bluse, bh, nederdel og selvsiddende strømper. Håret samlet i hestehale. Jeg sad og ventede, til jeg hørte dine trin på trappen. Så stillede jeg mig ud i forstuen, klar til at åbne døren for dig. Du inspicerede mig og var ganske tilfreds, til du opdagede mit drivvåde skød. Du trak mig med ind i stuen, satte dig på en stol og beordrede mig til at løfte op i nederdelen. Rødmende trak jeg op i nederdelen. Det er sært, men jeg føler mig stadig genert i starten. Du fik mig til at vende mig rundt og sad så, i hvad der føltes som en evighed, og studerede min bagdel. Med kommentaren, at jeg var for liderlig, fik jeg ordre på at lægge mig over dine knæ. Jeg både elsker og frygter at ligge der. Jeg elsker at mærke din hånd glide henover mine balder. Jeg elsker at ligge tilgængeligt for dig, mærke hvordan du kan komme til min krop, som du ønsker, og jeg elsker og hader når din hånd falder over mine balder. Du byggede stille og roligt op og lod langsomt styrken i slagene stige. Jeg kunne mærke varmen sprede sig, og mit skød blive om muligt mere vådt. Da slagene stoppede mærkede du på mine balder og lod hånden glide ned mellem mine ben. Det var så godt. Jeg var tæt på at komme af bare den blide berøring. Det ved du desværre, og derfor blev det ikke til mere. Jeg måtte i stedet for op at stå i et hjørne af stuen. Jeg stod med ansigtet ind mod væggen og begge hænder på ryggen, for at holde min nederdel oppe, så du kunne nyde synet af min røde bagdel. Mine stenhårde brystvorter gned mod det ru tapet, og jeg frygtede, at jeg var så våd, at det dryppede mellem mine spredte ben. Hvor længe stod jeg der? Tiden forsvinder, når du leger med mig, jeg aner ikke om der er gået fem minutter eller en time og det er mig ligegyldigt. Pludselig stod du bag mig og tog mine hænder væk fra min ryg. Du klædte mig af så jeg stod i strømper og bh. Igen strøg din hånd over mit skød og du trak blidt i skamlæberne. Jeg mærkede noget hårdt mod den venstre skamlæbe. Klemmer. Ganske rigtigt snart bed en klemme sig fast i min venstre skamlæbe fulgt af en i den højre, så en mere i den venstre og endnu en i den højre. Jeg klynkede sagte af smerte, og du strøg mig blidt ned ad ryggen, før du vippede mine bryster ud af bh’en. Dine hænder gled rundt på mine bryster. Klemte dem, vejede dem. Jeg fik svært ved at stå stille. Ilden rasede i min krop, og jeg husker det stød, der gik gennem min krop, da dine fingre lukkede sig om mine brystvorter. De stivnede næsten smertende under dine fingre. Så klemte du til, hårdt, til jeg gik en smule i knæ af smerte. Du holdt presset et åndedrag eller så og slap så. Jeg måtte servere kaffe for dig. Det gør ondt at gå med klemmer i skamlæberne, og du nød min besværede gang. Igen måtte jeg over i hjørnet og stå. Denne gang dog med hænderne foldet bag nakken og med ryggen mod væggen, så du kunne nyde synet af mig, mens du nød kaffen. Igen forsvandt tiden for mig, men jeg tror, at du denne gang ikke lod mig stå så længe. Du satte kaffekoppen fra dig og kaldte mig hen til dig. Du bød mig at knæle, åbne dine bukser og tage dit lem frem. Jeg adlød med glæde. Du var hård som sten. Og jeg havde svært ved at vente på den ordre, jeg håbede ville komme. Den kom heldigvis, og jeg bøjede mig en smule frem og slikkede blidt og forsigtigt. Jeg nyder at slikke dig. Jeg nyder når du tager fat i mit hår og presser mit hoved nedover din pik. Det var svært at lære at slappe af og lade dig glide helt ind, men det var det værd. Så igen op at stå. Bøje mig forover og med hænderne skille mine balder for dig, mens dine fingre gik på opdagelse. Smerten da du fjernede klemmerne fra mine skamlæber og med fingrene nulrede blodet tilbage i dem. Jeg mærkede dine hænder lægge sig på mine hofter og trække mig tilbage mod dig og endelig fik jeg lov til at mærke dig glide op i mig. Et stød. To stød og så endelig ordren. ”Kom så tøjte,” som jeg prompte adlød. Jeg tror, jeg skreg højt, mine ben havde svært ved at bære mig, og du pressede mig ned på alle fire. Dine hænder legede med mine bryster og jeg kom. Hvor mange gange? Det ved jeg ikke. Jeg talte ikke, nød bare at tage imod dig. Jeg mærkede, hvordan dine stød blev hårdere, til du til sidst kom dybt oppe i mig. Nej nu må jeg sove lidt. Resten af dagens oplevelser må jeg skrive ned i morgen.

Sophie stirrede ned i bogen. Hvordan kunne en højtuddannet kvinde, som endda tydeligvis var sig kvindekampen bevidst, frivilligt lade sig bruge på den måde og så endda nyde det? Hun forstod ingenting. Det var en tavs og tænksom Sophie, der satte frokost på bordet og ryddede af igen. Mads satte sig med en kop kaffe og en pibe tobak og så rundt i køkkenet, mens hun ryddede af og vaskede op. Sophie kunne godt mærke, at han sad og så på hende, men hans blik føltes nærmest venligt. Det var ikke, som om han klædte hende af, og hans øjne hang ikke konstant ved hendes bryster. Det havde hun frygtet dengang, han havde forlangt, at hun begyndte at gå klædt, som han ville have det. Det havde nemlig betydet, at det var slut med de alt for store bluser, så hendes barm kunne ses. Det havde været hårdt de første uger, men da Mads ikke ofrede det nogen speciel opmærksomhed, havde hun efterhånden glemt det igen. Nu var det kun hvis der kom fremmede forbi, at hun blev mindet om det og hun havde en klar fornemmele af, at Mads nok skulle passe på hende.
Mads rejste sig og gik ud i forstuen og hentede kassen med julepynt ind i køkkenet hvor han satte den på bordet og åbnede den. Sophie havde netop skænket sig en kop kaffe og sat sig, så hun kunne ikke rigtig rejse sig og gå uden at virke uopdragen, hvilket hun ville komme til at betale for med meget røde balder. Mads åbnede kassen og tog forskellige små æsker og pakker op til han nede i bunden fandt hvad han ledte efter, et korsstingsbroderi med nisser til at hænge op på væggen. Sophie måtte tage sig voldsomt sammen, da Mads tog kalenderen ned fra væggen og hængte billedet op i stedet for. Hun drak hurtigt kaffen ud og rejste sig fra bordet. Hun hadede jul.

Mads’ principper om gammeldags opdragelse er for alvor gået op for Sophie, og det værste er jo at hun tænder på det. Sophie Sophie, hvordan skal det dog gå…

Hvad synes du om kalenderhistorien?
Giv din mening tilkende
HER
Andre noveller af samme
FORFATTER
Besøg Katrine på facebook HER (du skal være logget på facebook før du klikker her)