Jul og erotik hos Klitfogeden
Julen 2009

 

Forfatter: Katrine Benthagen©
9. december

Klitfogeden forbarmer sig

Resumé:
Sophie er mere end nysgerrig for hvad Mads har haft for med sin tidligere veninde for år tilbage. Det som Sophie sniger sig til at læse om i ”Tøjtens dagbog” Men desværre for hende og hendes bagdel glemte hun grøden i går og det fik konsekvenser. Læs med og se hvordan det videre går…

”Last Christmas…”
Radioen brølede julestemning på dåse ud i køkkenet. Mads sad og nynnede med på musikken med et smil om munden. Han kommenterede dog ikke med et eneste ord gårsdagens hændelser. Det var faktisk en af de ting hun satte pris på ved Mads. Han havde sine ideer og afregningen faldt kontant, men når det så var overstået, så var det overstået og han bar ikke nag. Hun havde noget sværere ved at glemme. Hun rejste sig og tog et glas vand. Kaffen smagte hende ikke her til morgen. Hun var træt og hun frøs, selvom der da var varme på radiatorerne, da hun tjekkede dem. Mads fulgte hende opmærksomt med blikket.
”Er du skidt Sophie?”
Mads stemme lød nærmest bekymret og da hun ikke svarede rejste han sig og gik hen til hende. Han så forskende på hende, lagde blidt én hånd på hendes pande, bøjede sig så frem og kyssede hende på panden. Sophie rykkede sig væk og så vredt på ham. Mads smilede lidt flovt.
”Undskyld Sophie, men det er altså den bedste måde at mærke om du har feber og det har du. Du er brændende varm.”
Hun skulede arrigt efter Mads og begyndte at rydde af bordet.
”Nææ hør nu. Læg du dig ind på sofaen i stuen og find dig en god film.”
Mads tog blidt osten ud af hendes hånd og puffede hende i retning af stuen. Sophie var træt og slap i kroppen og orkede derfor ikke at diskutere med Mads. Hun trissede ind i stuen tændte for dvd’en og lagde sig på sofaen. Hun måtte have blundet for da hun lidt senere slog øjnene op, stod der foruden køkkenrulle, en æske Gajol, et glas koldt saftevand og et stort krus varm te. Desuden lå der et tykt uldent tæppe henover hende. Hun satte sig lidt op og drak af den varme te. Den smagte sødt af honning og hun kom til at smile. Der var helt stille i huset og hun lagde sig ned i sofaen igen. Det var sjovt med Mads, det ene øjeblik sørgede han for varm te med honning og i går aftes… Hun rødmede ved tanken. Han havde kaldt hende ind på kontoret, spurgt om hun havde noget at sige og da hun ikke havde svaret, havde han sukkende, sat sig i stolen og klappet på sine knæ. Hun havde bidt tænderne sammen trukket bukser og trusser ned og lagt sig henover hans knæ. Der havde måske været en anelse forskel på i aftes og de andre gange, men det var mere en fornemmelse og hun var ikke ganske sikker på, at det ikke bare var noget, hun havde forestillet sig, for slagene var faldet så hårdt og længe som de plejede. Hun havde i starten forsøgt at bide det i sig. Hun ville virkelig ikke have at han skulle kunne få hende til at skrige og sprælle, men han havde fortsat og så blide Mads’ hænder kunne være, når de mærkede på hendes pande, så hårde var de tilsvarende, når de landende på hendes ubeskyttede bagdel. Han havde holdt godt fast i hende, på trods af, at hun havde adlydt, det var som om han ikke ganske troede på, at hun ikke ville rejse sig midt i det hele. Hun havde da også endt med at sprælle, selv om hun forinden havde besluttet sig for, at han ikke skulle have den fornøjelse. Det gjorde bare så ondt. Han havde nu ikke stoppet af den grund, bare strammet grebet om hende og fortsat i samme tempo. Det sved og brændte. Hun hadede af et godt hjerte at ligge over hans knæ, ikke bare gjorde det ondt, men ydmygelsen i at blive straffet som om hun var en lille uartig pige, sved mindst lige så slemt som slagene, og så var der skrækken for, at han skulle opdage, at hun blev våd. Hendes krops meget lidt velkomne reaktion på straffen. Det var den ene ting han aldrig måtte opdage og det hun efterhånden frygtede mere end straffen, for vel gjorde det ondt, men det var da i det mindste overstået efter en tid. Hun var ikke sikker på, at hun nogensinde ville kunne se Mads i øjnene igen, hvis han opdagede, hvor meget hun.. ja der var vel ikke andet ord for det end tændte. I går havde han, da han mente hun havde fået nok, siddet ganske stille, som han plejede, men med den forskel at han ikke havde strøget hende over ryggen, som han ellers normalt gjorde, men blot ladet sin hånd ligge henover hendes brændende balder. Anede han, at det efterhånden var, hvad hun længtes efter? Det håbede hun ikke. Hendes tanker kunne han i det mindste ikke læse. Hun havde rejst sig stadigt snøftende og forsigtigt trukket trusser og bukser op og var gået direkte op i seng. Hun havde hurtigt klædt sig af og lagt sig i sengen, på siden og med dynen over sin nøgne krop. Hendes fingre havde gledet henover hendes glødende balder og lagt sig der, hvor Mads’ hånd havde hvilet for lidt siden. Det gav et stød i hendes underliv og den anden hånd gled ned mellem hendes ben og fandt hendes drivvåde skød. Hun undrede sig lidt over, at hun var så våd. Det var som om det blev mere og mere for hver gang. Hun håbede ikke hun havde dryppet på hans bukser, men han ville måske tro hun havde tisset en smule, fordi det gjorde så ondt. Det ville i sig selv være flovt, men ikke så flovt som hvis han opdagede sandheden. Hendes fingre gled ind i hendes drivvåde indre, mens den anden hånd blidt kærtegnede hendes ømme balder. Hun lukkede sine øjne og forestillede sig, at det var Mads’ hånd, der lå på hendes balder og hans fingre, der undersøgende gled ind i hende, mærkede hendes væde og undersøgte alle de følsomme steder. Hun forestillede sig, hvordan hun ville ligge musestille og flov henover hans knæ, mens hans hænder gik på opdagelse. Måske ville han endda lade hende se hans fingre skinne af hendes væde. Hun trak fingrene op foran sit ansigt og så dem glinse i lyset fra natlampen. Hun tog dem prøvende i munden og suttede på dem. Hendes fingre smagte salt og syrligt. Hun forsøgte at forestille sig, at det var Mads’ store fingre hun havde i sin mund og pressede derfor en ekstra finger ind. Den anden hånd gled stadig henover hendes balder og ind mellem hendes ben. Hun pressede to fingre op for at kunne forestille sig, at det var en af Mads’ fingre og begyndte så langsomt at bevæge den ind og ud. Hun klynkede ind i fingrene i munden. Det var så dejligt. Billederne på hendes nethinde viste hende liggende over hans knæ, med hans finger begravet dybt oppe i hende.. Hun trak fingeren ud og lod hånden glide tilbage på sine balder. Blidt og kærtegnede gled den henover dem og fingeren trak et spor af væde henover de varme balder. Sophie klynkede sagte og sparkede dynen af sig. Den anden hånd gled op og krammede blidt hendes ene bryst. Sådan måtte Mads gerne gøre. Den ene hånd på hendes balder, den anden hånd på hendes bryst. Hun vred sig på sengen og nød fornemmelsen i sin krop, mens hun med lukkede øjne forsøgte at forestille sig, hvordan Mads hænder ville være. Hun regnede med de ville være blide. Hun lod hænderne glide ganske blidt henover både bryst og balder. Nej så blid ville han næppe være. Hun tog lidt bedre fat og blev overrasket over den stønnen af nydelse, der slap ud af hendes mund. Kunne hun virkelig lide det sådan? Hendes fingre fandt igen vejen fra hendes balder og ned mellem hendes ben. Nu kunne hun ikke længere stå imod og lod tre fingre glide hårdt op i sit drivvåde indre. Hun greb fat i puden og pressede den over sit ansigt for at hun ikke skulle skrige, så hun ville vække Mads. Det var så dejligt og hun kom voldsomt, mens hun skreg ind i den tunge hovedpude.
Sophie lå og så op i loftet. Hvad var det dog der skete med hende? Hvordan kunne hun ikke bare tænde på at få smæk, men ligefrem forestille sig, at hendes bøddel bagefter rørte ved hende på den måde? Hun var rystet over sig selv. Hvad var der blevet af hendes faste overbevisninger om, aldrig at lade en mand røre sig igen? Hvorfor lå hun i aftes og drømte om, ikke bare at blive rørt ved, nej at blive leget med. Det hun havde svoret aldrig nogensinde, ville komme til at ske igen. Hun havde endda forestillet sig Mads’ hånd på sit bryst. Hun satte sig rasende op i sofaen, men stuen sejlede rundt for hendes blik og hun lagde sig roligt ned igen. Hun kunne mærke, at hun havde ondt i halsen og satte sig forsigtigt op og drak resten af den nu halvkolde the. Hun overvejede at gå ud og lave sig et nyt krus the, men lagde sig i stedet tilbage i sofaen og lukkede øjnene. Tankerne gled tilbage til det kys Mads havde givet hende på panden. Det havde føltes så blidt og forsigtigt, men det havde været rart, når nu hun tænkte efter. Det havde ikke virket som om, der havde været skumle bagtanker med det. Mads var nok ikke den værste mand i verden, det kunne være, at det brev, hans eks havde skrevet til ham, havde virket. Sophie smilede.

Sophie vågnede ved, at Mads hviskende skældte ud på hunden. Hun undrede sig lidt. Trine måtte da ikke komme ind i stuen, men da hun slog øjnene op, så hun lige ind i hundens store brune øjne. Hun løftede blikket og så ind i Mads blå øjne. Han så undersøgende på hende, slap så taget i Trines halsbånd og lagde i stedet hånden på Sophies pande.
”Du er jo brændende varm lille pige. Tror du vi skal have dig til lægen?”
Sophie rystede på hovedet. Hun havde bare ondt i halsen. På sofabordet stod nu en tallerken med en underlig mørk lilla væske. Det så ud som om der svømmede tvebakker rundt i den og den så varm ud. Sophie så spørgende op på Mads.
”Spis nu mens det er varmt og bare rolig, jeg plukkede ret mange hyldebær i år. Det er nem mad, når man er alene og dejligt efter en kold dag.”
Det var altså hyldebær. Sophie stak prøvende skeen ned i den mærkelige suppe. Farven var bestemt flot. Hun smagte prøvende på det. Det var sødt og føltes rart i den ømme hals. Hun tog en skefuld mere og Mads smilede tilfreds. Han forlod stuen og Sophie gik for alvor i gang med at spise. Det varede dog ikke ret længe før Mads kom tilbage, med en tallerkenfuld til sig selv. Han trak en stol hen til sofabordet, satte sig overfor hende og begyndte at spise. En skrabende lyd bag Mads gjorde Sophie opmærksom på, at hunden, Trine, var ved at snige sig ind i stuen, liggende på maven og en pote ad gangen. Hun smilede for sig selv og fik et overrasket smil tilbage fra Mads.
”Det klæder dig at smile Sophie. Hvis det er suppen, der får dig til det, skal den vidst på menuen noget oftere.”

Vores lille genstridige Nørrebro pige er vist ved at få følelser for den gode Klitfoged Mads, hvad han så end går og gemmer på. En halsbetændelse kan åbenbart gøre gavn på sin helt egen måde.

Hvad synes du om kalenderhistorien?
Giv din mening tilkende
HER
Andre noveller af samme
FORFATTER
Andre julenoveller - klik HER