Jul og erotik hos Klitfogeden
Julen 2009

 

Forfatter: Katrine Benthagen©
15. december

På indkøb med vibrator

Resumé:
Sophie har under sit ophold hos Klitfogeden Mads, fået øjnene op for at sex kan være spændende og frækt, selv om det bliver dikteret af et andet menneske. Men hvornår skal hun prøve det selv, læs med i dagens spændende afsnit…

Sophie havde for første gang i den tid, hun havde været hos Mads, sovet over sig. Hun var vågnet ved, at han havde banket på hendes dør og spurgt, om hun var syg. Hun endte altså med at sidde ganske morgenforvirret over kaffen i køkkenet, men Mads lod sig ikke anfægte af, at hun havde søvn i øjnene og uredt hår. Han sad og var stille som sædvanlig, mens han ventede på, at kaffen skulle løbe igennem, og han havde endda sat på bordet, så morgenmaden var klar, da Sophie kom tumlende ned ad trappen. Hun havde husket at undskylde. Ganske vidst havde Mads sagt, at han ikke længere ville slå hende, men det var nok bedst at passe på alligevel, så han ikke fortrød den beslutning. Mads havde set lidt overrasket ud, da hun undskyldte og havde så smilende sagt, at det var, hvad der kunne ske. Mads var i det hele taget begyndt at smile mere og mere, og det klædte ham.
De havde drukket kaffen i tavshed, hun havde tygget sig gennem en ostemad uden den store appetit og sad nu og forsøgte at vågne ordentligt op. Mads rejste sig og hentede en håndfuld pebernødder, som han delte mellem dem, og Sophie kunne ikke lade være med at smile, da hun så det drengede smil i hans øjne. Han lignede jo en lille dreng, der lavede ulykker og nu delte rovet med hende. I radioen var julemusikken blevet skiftet ud med en reporter, der stod og snakkede med en DSB-mand. I år var der åbenbart særligt stort pres på togene, og flere afgange var allerede udsolgte i dagene op til jul. Mads smil forsvandt.
”Ja Sophie, så må du vel også til at bestille din billet, så du kan komme hjem på juleferie.”
Sophie stivnede, og mærkede hvordan det løb hende koldt nedad ryggen. Det havde hun ikke tænkt på, men selvfølgelig kunne hun ikke være her i julen. Hvor pokker skulle hun tage hen. Hjem til forældrene? Det var udelukket, de sidste mange år havde hun holdt jul sammen med dem fra miljøet, men den mulighed havde hun heller ikke mere. Gad vide om hun ville kunne finde et hotel, der holdt åbent i juledagene? Det måtte kunne lade sig gøre. Mads sad og så på hende.
”Du virker ikke specielt glad? Jeg havde troet, du trængte til at komme hjem og se til din familie og dine venner.”
Sophie rystede på hovedet uden at tænke over det. Hun havde bestemt ikke lyst til at tage tilbage til København. Her var godt og trygt, og hun behøvede ikke konstant at være på vagt.
”Du vil ikke hjem?”
Mads så undrende på hende.
Sophie sukkede. Hun kunne lige så godt sige sandheden, for den endte Mads jo alligevel altid med at få pillet ud af hende.
”Jeg har ikke været i mine forældres hjem siden jeg blev student, og jeg har ikke holdt jul der, siden jeg var 16. Jeg hader jul.”
Hun så kampklar på Mads, der nu sad med en bekymret rynke i panden. Hun rakte ud efter en pebernød og knasede den mellem tænderne. Mads lo.
”Muligt du hader jul, men pebernødder kan du da spise.”
Han rejste sig, kaldte på Trine og gik ud. Sophie sad stille på stolen og tænkte. Hvad i al verden skulle hun stille op? Hun rejste sig, ryddede af bordet og gik op for at komme i bad.
Tankerne kværnede løs i hendes hoved, og hun syntes det var svært at koncentrere sig om den daglige rengøring. Hun havde besluttet at gøre rent på kontoret i dag, men hun faldt konstant i staver. Med et dybt suk lagde hun støvekluden til side og gik hen til reolen, hvor hun uden at kigge greb fat i tøjtens dagbog. Hun fandt det sted hun var kommet til, satte sig i Mads lænestol og begyndte at læse.

Min kære Herre.
Du kører mig hårdt i øjeblikket. Jeg sidder nu øm, brugt og med den vidunderlige følelse af suset i min krop. Du kom hjem til mig, tjekkede at jeg ikke havde trusser på, at jeg havde fået anskaffet den bh, du havde ønsket, at jeg skulle have på, når vi mødes, og jo jeg var våd, allerede da du ankom, udelukkende i forventning om, hvad der ville ske. Du viste mig dine våde fingre og rystede på hovedet.
Snart efter stod jeg i hjørnet af stuen med røde ømme balder. Sådan var alt, som det plejede. Jeg serverede kaffen for dig, men blev så igen kommanderet henover dine knæ. Du kærtegnede mig blidt, så mærkede jeg noget koldt mod mit bagerste hul, og du pressede roligt men bestemt en velsmurt plug op bagi mig. Jeg lå rystende af nydelse henover dine knæ og tog imod. Du lod pluggen glide helt op på plads og slap den så. Det næste jeg mærkede, var en lille glat ting, som du lod glide op i min skede. Dine hænder gled blidt henover mine balder og du sad og nød mig en tid. Så blev jeg bedt om at rejse mig og gå ind og tage trusser på. Jeg husker, hvordan det undrede mig, men jeg adlød, dog var det lidt svært at gå med de to ting oppe i mig. Da jeg vendte tilbage til stuen stod du klar med min taske i hånden. Vi skulle altså ud.
Kort tid efter befandt vi os i det lokale supermarked. Det havde været hårdt at gå ned ad trapperne, pluggen og ægget havde bevæget sig oppe i mig og jeg havde bidt mig i læben for ikke at gispe, da vi selvfølgelig mødte en af mine naboer på vej op. Det gik bedre at gå på lige vej, og da vi først var kommet ind, og jeg havde fundet en kurv, havde jeg vænnet mig til følelsen. Du gav mig en indkøbsseddel. Dette så uskyldige stykke papir. To store agurker. En pose gulerødder, en pakke tøjklemmer, en flaske madolie, en træspatel, en pakke hårnåle, elastikker og spisepinde. Ganske dagligdags indkøb, som aldrig ville have kunnet få mig til at rødme, hvis ikke jeg med anvendelse af bare en smule fantasi, sagtens kunne forestille mig, hvad de uskyldige ting, ville kunne bruges til. Jeg startede med grøntsagerne, du fulgte efter mig men holdt dig i baggrunden. Jeg stod og rodede i stakken med agurker for at finde de to største, da pluggen pludselig begyndte at vibrere oppe i mig. Jeg tabte den agurk jeg stod med i hånden og måtte tage mig voldsomt sammen for ikke at stønne højt. Så stoppede vibrationerne, og jeg stoppede ukritisk to agurker i kurven og skyndte mig hen efter gulerødder. Lige i dag skulle jeg næppe bruge for megen tid på at gå varerne efter. Jeg tror aldrig jeg har handlet så hurtigt før i mit liv. Hver gang jeg fandt en af varerne på listen, tændte du enten pluggen eller ægget. Endelig nåede vi til kassen og jeg kunne se en ende på det. Jeg tog pungen frem og skulle lige til at række pengene frem til kassedamen, da du tændte for både plug og æg. Jeg gispede højt og kassedamen så bekymret på mig. Jeg skyndte mig at smile, men kunne mærke, at jeg var blevet meget rød i hovedet. Det var svært at ignorere vibrationerne i mit indre, og jeg ønskede bestemt ikke at komme stående ved kassen i mit daglige supermarked. Du må have været meget opmærksom, for samtidig med at jeg mærkede den første lille sammentrækning i mit indre, slukkede du for både æg og plug. Jeg fik varerne samlet sammen i en fart og nærmest styrtede ud af forretningen. Du gik storsmilende ved siden af mig, mens jeg hastigt travede hjem og forsøgte at ignorere, når du satte æg eller plug i gang. Inde i opgangen tændte du for pluggen og lod den være tændt, mens jeg gik opad trapperne til anden sal. Mine ben rystede under mig, da jeg endelig kunne lukke min entredør bag mig. Jeg satte posen med indkøb ned og stivnede så, da du nu også tændte for ægget. Jeg rakte ud og fandt støtte ved skoreolen og så kom jeg…

Sophie for op, da hun hørte gangdøren gå. Så tidligt plejede Mads da ikke at være hjemme? Hun skyndte sig at sætte bogen på plads og gribe støvekluden, så Mads ikke skulle opdage, at hun havde siddet og læst i tøjtens dagbog. Det varede ikke længe, inden Mads stod og lænede sig opad dørkarmen, mens han smilende så på, at Sophie tørrede støv af.
”Vil du ikke med ud og have en tår kaffe Sophie? Der er nogle ting vi to skal have på det rene.”
Sophie gøs. Gad vide om han smed hende helt ud nu? Hun lagde støvekluden fra sig og fulgte efter Mads ud i køkkenet. Tavsheden lå tung over køkkenet, mens hun fandt kaffekopperne frem og satte dem på bordet. Hun var ked af det og frygtede for fremtiden. Hvad skulle hun stille op med sig selv? Hun havde penge nok på kontoen til at klare sig en tid, men hvor? Hun ville ikke tilbage til det gamle liv, så meget var sikkert. Mads sad stille og så på hende. Så kom det.
”Ja Sophie. Nu har du jo snart været her i lang tid…”
Sophie stivnede og mærkede hvordan maven var på vej op i halsen på hende. Hun ville bare ikke græde, når han smed hende ud.
Mads fortsatte.
”Og jeg ved godt, det ikke vedkommer mig, og ud fra hvad du har fortalt, forstår jeg det også, men ved dine forældre overhovedet, hvor du er?”
Sophie rystede på hovedet. Var det bare det, han ville vide?
”Det lød jo ikke, som om du havde den store lyst til at tage hjem i julen, så jeg tænkte…”
Mads gik i stå og så næsten forlegen ud.
”Ja, at du måske havde lyst til at blive og holde jul med Trine og mig?”
Sophie stirrede målløs på Mads i ca. ti sekunder, så sprang hun op og gav ham et knus, så hans kaffekop væltede. Mads så forvirret ud, men gengældte så forsigtigt knuset. Sophie opdagede, hvad hun havde gjort, men tillod sig selv at nyde Mads arme om sig ganske kort, før hun trak sig fri. Hun rødmede flovt.
”Tak Mads. Det vil jeg meget gerne.” 

Uha uha, nu er det ved at blive spændende. Jul hos Mads, hvornår mon de får gang i amorinerne? Læs den spændende fortsættelse i næste afsnit

Hvad synes du om kalenderhistorien?
Giv din mening tilkende
HER
Andre noveller af samme
FORFATTER
Andre julenoveller - klik HER