Jul og erotik hos Klitfogeden
Julen 2009

 

Forfatter: Katrine Benthagen©
19. december

Erotiske tømmermænd

Resumé:
I sin julebrandert fra Brugsen, får Mads endelig mulighed for at gøre Sophie til sin kvinde til stor nydelse for dem begge. Men Sophie hader jul, hader mænd, hader sex – hvordan skal det dog gå efter denne nat? Læs den spændende fortsættelse her…

Da tallene på Mads’ vækkeur viste 6.15 opgav Sophie at sove mere. Mads snorkede stadig lige højt og selvom hun nød varmen under dynen og at mærke hans krop så tæt på sin, kunne hun også mærke, at hun skulle tisse og at hun var blevet vant til at stå tidligt op. Hun listede sig forsigtigt fri af hans greb og smuttede ud under dynen. Hendes trusser lå på gulvet, hvor de var endt i nat. Hun tog dem på, så sig forgæves om efter sin T-shirt og konkluderede, at den lå Mads sikkert tungt ovenpå. Hun gik op efter tøj og smuttede så i bad. Hun opdagede, mens hun stod under bruseren, at hun stod og nynnede, hun havde det aldeles pragtfuldt og havde lyst til at vække Mads, men det ville nu være synd. Han ville temmelig sikkert have ondt i hovedet, når han vågnede. Hun lo højt ved tanken om hans ansigtsudtryk, da han havde fumlet med skjorteknapperne. Det var underligt at komme ind i køkkenet, når Mads ikke sad på bænken og kaffen ikke var ved at løbe igennem, men hun fik hurtigt sat kaffe over og tændt radioen, som hun skruede ned for. Hun så sig om i køkkenet. Hun mente at have set en snor med en masse små røde hjerter på, i kassen med julepynt. Hun åbnede kassen og dykkede ned i den. Hvorfor havde hun ikke lagt mærke til det lille nissepar, der stod og kyssede midt i sneen? Det ville da se sødt ud på fjernsynet. I løbet af ingen tid for Sophie rundt i hele huset med julepynt, mens hun nynnede glad. Hvor var verden dog egentlig et rart sted. Kaffen løb igennem og hun satte sig på en stol og nød en kop, mens hun nussede Trine bag ørerne. Stakkels hund, den måtte da være helt forvirret over at Mads ikke var stået op endnu. Hun rejste sig og fandt to hovedpinepiller frem, sammen med en cola. Hun satte det ved Mads plads. Han fik nok brug for det, før han fik sin kaffe. Hun smilede. Mads var som hun havde forestillet sig. Nænsom og god. Hun havde nu lidt ondt af ham, for han havde vidst ikke fået det store ud af det. Hun så sig om, hvad skulle hun give sig til? Hun havde bestemt ikke lyst til at sidde stille, men støvsuge og lignende ville bare vække Mads. Hun så ud af vinduet. Det var helt stille og klart og det første dagslys, var ved at overvinde mørket. Hun kunne jo gå en tur med Trine. Den stakkels hund trængte vel efterhånden til at blive luftet. Hun gik ud og tog sin jakke og sko på, kaldte på Trine og drog så af sted. Verden var fuld af farver her til morgen og Sophie sang højt, da hun var nået lidt væk fra huset. Trine havde først haft travlt med at få klaret sit morgentoilette, men snusede nu rundt som hun plejede. Sophie fulgte efter hende og i løbet af ingen tid stod hun oppe på klitterne og så ud over havet. Hun så sig om, men der var øde, så lo hun højt og satte i løb nedad klitten. Hun faldt halvvejs nede og rullede ned på stranden leende af fuld hals mens Trine sprang logrende rundt om hende. Hun rejste sig op og gik ned til strandkanten. Sidst hun havde stået her, havde Mads været med og holdt om hende, mens hun lærte at slå smut. Hun smilede bredt. Mon ikke han snart var vågen? Hun kaldte på Trine og satte kursen hjemad.
Det var en meget stille Mads, der sad og hang ved bordet da hun kom ind i køkkenet. Hun forsøgte at skjule et smil, hvor så han dog ud. Samtidig kunne hun mærke, at hun begyndte at føle sig lidt usikker. Det der havde virket så lige til i nat, så lidt anderledes ud i dagslys. Fortrød han? Hun satte sig ved bordet og skænkede sig en kop kaffe. Tavsheden var rungende. Hun ventede lidt, men det så ikke ud som om Mads havde tænkt sig at sige spor. Han sukkede bare dybt, men om det var på grund af tømmermænd eller fordi han fortrød, anede hun ikke. Hun så op på ham.
”Har du tømmermænd Mads?”
Det var ikke fordi hun behøvede at spørge, de to panodil var væk, colaen halvt drukket og han havde hverken rørt kaffe eller pibe.
”Ja” Sukkede Mads.
Stilheden sænkede sig igen over køkkenet. Han havde endda ikke tændt for radioen og der var vejrudsigt nu. Hun prøvede igen.
”Det er så flot vejr i dag Mads. Jeg gik lige en tur med Trine…”
Hun gik i stå da Mads efterhånden mere og mere lignede en hund, der skammede sig. Hvad var der med ham? Han løftede hovedet og så op på hende.
”Du er ikke vred på mig?”
Hun stirrede målløs på ham. Vred? Hvorfor skulle hun da være vred?
Hun rystede på hovedet og Mads så lidt mindre plaget ud. Han bundede sin cola, rejste sig og kaldte på Trine. Så gik han. Sophie stod i vinduet og så efter dem. Mon hun nogensinde ville lære at forstå Mads? Vred? Vred fordi han havde givet hende en af de smukkeste oplevelser i hendes liv? Aldrig. Han havde jo ikke bare taget for sig uden tanke for hende. Selvom… Det måtte han nu også gerne have gjort. Det var sjovt med Mads, men hun kunne ikke på nogen måde se ham gøre hende fortræd. Hun tog kaffen med ind i stuen og smed sig i sofaen. Det var ikke blevet til meget søvn i nat og hun var træt. I tankerne gennemgik hun nattens oplevelser igen. Han havde været så fuld, at han næsten ikke havde kunnet stå på sine ben og alligevel havde han gjort, hvad han kunne for at gøre det godt for hende. Hun smilede. Øjnene gled i og for sit indre blik så hun scenen i tøjtens dagbog for sig. Nu var det bare hende selv der lå bundet til sengen. Hun forestillede sig Mads hænder på sin krop, hvordan de ville kunne kæle hende til desperation. Hun mærkede hans læber bevæge sig henover hendes bryster, som de havde gjort natten før, mens hun forsøgte at forestille sig, hvordan det ville være, ikke at kunne bevæge sig. Ville Mads kunne få hende til at tigge om at blive taget? Hun var egentlig ikke i tvivl efter i nat. Hun forestillede sig, hvordan det ville være først at ligge henover hans knæ, mærke hans sviende slag på hendes balder, mærke hans hænder glide henover dem. Hendes hånd gled ned mellem hendes ben, mens hun lå og tænkte, hendes fingre skilte hendes skamlæber og hun sukkede. Hun forestillede sig, hvordan Mads ville kærtegne de brændende balder, så tage hende med ind i soveværelset og binde hende fast til sengen. Hendes fingre fik mere og mere travlt mellem hendes ben. Den anden hånd gled ind under hendes bluse og kærtegnede hendes bryst. Mads havde været så forsigtig i nat, at hun næsten havde længtes efter at han skulle tage hårdere fat. Måske ville han tage fat, hvis han ellers ville en anden gang. Hun ville så gerne have ham. Fornemmelsen, da han stoppede med at slikke hende, havde været vidunderligt frustrerende. Hun ville have mere og hun ville have det til at blive ved. Da han så endelig gled op i hende... Sophie kom.
Hun måtte være faldet i søvn, for det næste hun opfattede var, at Mads stod ved siden af sofaen og så på hende. Hun strakte sig og gabte.
”Hold da op. Sådan går det når man ikke får sin nattesøvn.”
Hun smilede til ham, men smilet forsvandt, da Mads faldt sammen og lignede en, der blev slået. Hun satte sig forvirret op. Mads satte sig tungt ned i lænestolen overfor hende. Han så fortvivlet ud og hun kunne mærke en klump i maven. Han fortrød altså. Mads var måske bare så pænt et menneske, at han i det mindste havde lidt dårlig samvittighed over at have fortrudt. Det føltes som om, der gik en sky for den sol, der ellers havde skinnet inde i hende fra hun stod ud af hans seng i morges og verden blev kold og grå. Mads åbnede og lukkede munden et par gange, så kom det.
”Jeg havde jo lovet dig, at du ikke skulle være bange for mig. Jeg ved ikke hvad der gik af mig og jeg skammer mig Sophie.”
Hun stirrede forvirret på ham. Hvad var det dog han snakkede om? Han fortsatte.
”Jeg kan godt forstå, hvis du ikke kan holde ud at være her mere og helst vil rejse.”
Sophie rettede sig op og noget begyndte at dæmre for hende. Troede Mads, at han havde voldtaget hende?
”Jeg havde lovet mig selv, at skulle der være en mand i verden du ikke skulle frygte, så var det mig og så bærer jeg mig sådan ad. Jeg er ked af det Sophie.”
Mads så ud som om han ville sige mere, men Sophie rejste sig op, stillede sig foran ham og lagde en finger på hans læber.
”Mads. Kan du overhovedet huske noget fra i går?”
Han rystede på hovedet.
”Meget lidt altså jeg ved jeg… tog dig, men ikke mere.”
Mads så frygtelig flov ud. Sophie smilede.
”Mads jeg ville jo selv. Du har ikke gjort mig ondt. Alle har vel gjort noget de har fortrudt dagen efter, men hvis du ikke snakker mere om det, så gør jeg heller ikke.”
Nu var det Mads’ tur til at se forbløffet ud.
”Mener du det?”
”Ja da. Jeg kan lide at være her Mads. Vi to har det rart sammen. Det skal et enkelt fejltrin ikke lave om på.”
Mads smilede forsigtigt for første gang den dag og sammen gik de ud for at få frokost.

Tømmermænd og anger, en rigtig dårlig kombination, men lad os se i næste afsnit om ikke der bliver lavet om på det.

Hvad synes du om kalenderhistorien?

Giv din mening tilkende
HER
Andre noveller af samme
FORFATTER