Jul og erotik hos Klitfogeden
Julen 2009

 

Forfatter: Katrine Benthagen©
20. december

Dræbende jalousi

Resumé:
Mads har krænket Nørrebro pigen Sophie, mener han i hvert fald selv, men da hun fortæller ham at hun nød det og at de blot ikke skal tale mere om det, ånder han lettet op. Men hvordan kommer de videre? Læs den spændende fortsættelse her…

Sophie sad ved køkkenbordet og forsøgte at forme nogle små kræmmerhuse til det lille juletræ Mads var kommet med. Mads var lige smuttet i Brugsen efter noget glanspapir, så hun kunne lave hjerter også. Han var lidt stille i dag, men så ellers ud til at være kommet sig over julefrokosten. Han var også meget påpasselig med ikke at røre hende, og hun kunne mærke, at han hele tiden holdt øje med, om hun var trist til mode, eller måske bange for ham. Det var hun ikke. Jo hun var ked af, at han fortrød, men hun følte sig nu ikke misbrugt. Manden havde jo forsøgt efter bedste evne, at gøre det godt for hende. At det så var lykkedes ham så godt, at hun nu havde lyst til mere, var jo hendes problem og ikke hans. Det var nok også meget godt, for han var jo ikke interesseret i hende på den måde. Hun sukkede dybt. Han var en mand, så selvfølgelig ville han gerne have sex, men han var også Mads, så når han ellers ikke lige var så fuld, hoppede han ikke bare på enhver kvinde, der kom forbi ham. Mads var god nok. Sophie sad og så på de bitte små kræmmerhuse. Hun ville vidst blive nødt til at bruge sytråd som hank. Der brændte fire lys i adventskransen og køkkenet emmede af julehygge, Sophie havde aldrig troet at hun skulle komme til at nyde noget som helst, der havde med jul at gøre, men jul hos Mads var hyggeligt og rart. Det kunne hun godt være med til. Mads trådte ind i køkkenet lunt grinende.
”Nu skal du bare høre. Jeg hørte lige inde i Brugsen, at der var en kunstner der havde fået en lys ide. Han var træt af, at han ikke kunne få mændene til at se på hans billeder, så han har allieret sig med en dame der sælger undertøj og nu udstiller han mellem bh’er og trusser. Alle er glade. De Herrer ser på kunst, mens de køber julegaver til konen derhjemme, konerne kan lokke mændene med ud og se på kunst. Kunstneren får solgt billeder og undertøjsforretningen går strygende.”
Sophie lo højt.
”Aii Mads, og da slet ikke herude.”
Mads nikkede og tog avisen frem. Den var god nok, der stod det sort på hvidt. Både Mads og Sophie småfniste nu. Mads lagde arkene med glanspapir på bordet og skænkede sig en kop kaffe. Sophie så lidt drillende på ham.
”Skal du ikke være med? Jeg ved jo at du kan flette hjerter.”
Hun pegede op på skabslågen hvor det store skæve hjerte hang. Mads trak lidt på det, men rejste sig så og hentede en saks. Han satte sig overfor Sophie og begyndte at tegne op på glanspapiret og klippe ud. Hun nød synet af hans store hænder, der ikke spor klodset klippede og flettede det tynde papir. I løbet af kort tid havde Mads flettet et lille bitte hjerte og rakte det nu til Sophie.
”Vil du sætte snor i mit hjerte?”
Det stak lidt i Sophies hjerte, for der var intet hun hellere ville, men hun tog smilede imod og sad netop og bøvlede med sytråden, da en bil trillede ind på gårdspladsen. Mads så ud af vinduet, stivnede og rejste sig så op.
”Det var da…”
Sophie så spørgende på ham, men han gik ud og åbnede døren for gæsten. Det var en velklædt kvinde på ca. 30 år, der trådte ind i køkkenet. Sophie målte hende med øjnene. Dyrt tøj, perfekt makeup, dyre smykker. Kvinden så sig om i køkkenet og fik øje på det store skæve hjerte. Hun smilede kærligt.
”Du har fået dit hjerte hængt op igen i år Mads?”
Sophie smilede venligt til kvinden, men hun blev ignoreret, og Mads mumlede bare et eller andet og fortalte ikke hvem, der havde hængt hjertet op. Det var som om, Sophie var holdt op med at eksistere. Mads så på Sophie.
”Vil du være sød, at komme ind på kontoret med en kande kaffe og lidt småkager til os?”
Det sved i Sophies hjerte, men hun nikkede, rejste sig og satte en kande kaffe over, mens Mads og den fremmede forsvandt ind på hans kontor. Sophie tænkte så det knagede, hvem kunne hun være? Hvem kendte Mads så godt? Han havde været overrasket men meget glad for at se hende. Hun satte kaffekopper, tallerkener, småkager, sukker og mælk på en bakke og gik ind på kontoret med det. Mads så op og smilede kort til hende, men indbød hende på ingen måde, til at tage del i samtalen og præsenterede hende heller ikke. Sophie gik ud for at se, om kaffen var løbet igennem, lige da hun havde lukket døren ind til kontoret hørte hun Mads sige.
”Det ser jo ud til du har klart dig godt i København Dorthe..”
Sophie blev kold som is. Dorthe! Kvinden der havde skrevet, det forfærdelige brev til Mads. Hvad ville hun her? Sophie gik som i en døs ud efter kaffen. Hun stod og stirrede på kanden, mens de sidste kopper løb igennem. Da kaffen var færdig hældte hun den på termokanden og gik ind med den. Mads stod med armene om Dorthe. Sophie satte hurtigt kanden ned på skrivebordet og gik ud, men hun lod døren stå på klem. Det var ikke pænt at lytte til andres samtale, men… Hun kunne høre Dorthe hulke og Mads stemme, der forsøgte at trøste hende.
”Jeg var så dum Mads. Den bedste mand i verden og dig gik jeg fra.” Mads sagde et eller andet som Sophie ikke kunne høre. Hun rev sig løs fra dørsprækken og gik ud i køkkenet. Hun havde kvalme. Hun så på glanspapiret og det lille hjerte, som Mads havde flettet. Hendes mave trak sig sammen. Hun måtte ud. Hun kaldte på Trine, tog overtøj på og gik hurtigt ned på stranden. Det var koldt og hun ville ønske, at hun havde taget en hue på. Det kolde efterår havde kølet havet ned, så der selv hernede ikke var mange grader varmt. Hun stod og smed sten i vandet, men fik så fat i en smutsten og mærkede, hvordan hun begyndte at græde. Hun smed den arrigt fra sig, tørrede tårerne væk og gik op mod klitterne, hvor hun fandt en gryde med læ. Hun sad og så ud over havet og efter ganske kort tid, kom Trine hen til hende og lagde hovedet på hendes skød. Det var som om hunden kunne mærke, at hun var ulykkelig. Sophie forestillede sig, hvordan Mads nu stod og kyssede Dorthe. Det var en kvinde efter hans hoved. Smuk, smart, selvsikker og ikke bange for mænd. Han ville sikkert bede hende om at klæde sig af, og hun ville nyde, at han så på hende. Mads ville sætte sig i sin lænestol, nyde synet af hende inden han ville få hende til at lægge sig over hans knæ. Hun ville ikke skrige og sprælle, når hans hånd faldt på hendes balder, men han ville også kæle for hende, fordi hun nød det. De ville gå ind i Mads seng, og hun ville gøre det godt for Mads. Kæle for ham, slikke ham, nyde ham. Hun kunne se Mads ligge og nyde det med lukkede øjne, mens den smukke kvinde knælede på sengen med hans pik i munden. Sophie knugede en håndfuld sand, så hendes knoer blev hvide. Han ville sikkert stoppe hende, inden han nåede at komme og så ville han kærtegne hende. Nyde den krop han havde savnet så længe. Nyde at det ikke bare var en tilfældig krop, der lige havde været ved hans seng, da han trængte, men en krop han kendte og elskede. Så ville han tage hende. Han ville tage sig god tid. Han ville vide nøjagtig, hvordan hun ville have det, og hun ville kunne gøre de ting, som Mads ville kunne lide, ikke bare ligge der som en død klods, der ikke anede, hvad hun skulle stille op. Sophie kylede sandet ud i luften, mens tårerne trillede ned ad hendes kinder. Mads ville komme sammen med Dorthe, ikke opgive på halvvejen som med hende. Dorthe var Mads’ store kærlighed og mod hende, kunne en lille tåbe som hun selv ikke konkurrere. Trine løftede hovedet og så på hende. Så begyndte hun at slikke Sophie i hovedet. Sophie slog armene om hunden og hulkede. Så tog hun sig sammen. Mads ville næppe smide hende ud før julen var ovre, men til den tid, måtte hun altså have lagt en plan. Det var for dumt, at hun ikke havde tænkt over, at hun selvfølgelig ikke kunne blive her.
Det var begyndt at mørkne og Sophie rejste sig. Hun var stiv i kroppen og hun havde bestemt ikke lyst til at vende tilbage til Klitfogedhuset, men de skulle ikke få lov til at se, at hun lod sig gå på.

Hun gøs da hun så at Dorthes bil stadig holdt på gårdspladsen, da hun vendte tilbage. Hun gik ind i køkkenet, hældte foder op til Trine, som dog ikke veg en tomme fra hendes ben. Sophie følte sig fredløs i huset. I stuen ville hun kunne høre, hvis de var i gang inde i soveværelset, så hun kunne ikke bare gå ind og se fjernsyn. Hun endte med, at feje og vaske gulvet i bryggerset. Hun skurede gulvet som en rasende, så hun helt sikkert ikke ville kunne høre noget. Klokken nærmede sig seks, men der var intet tegn på, at Mads havde tænkt sig at lave mad i aften. Han var sikkert optaget af noget andet. Sophie så på Trine, som stædigt fulgte hende overalt. Gad vide om hunden kunne mærke, hvor ulykkelig, hun var? Hun ryddede glanspapiret væk og hang kræmmerhusene på det lille træ som om intet var hændt. Der var ikke andet at gøre, end at holde ryggen rank, til julen var ovre. Det lille hjerte Mads havde lavet, stoppede hun dog i lommen og tog med sig op på loftet, da hun kort tid efter gik i seng. Hun satte det fast i tapetet med en nål og lå og så på det, mens hun hulkede sig i søvn.

Hvilken redelighed. Eller er det sådan at fantasi kan spille en et pus, at man forestiller sig noget, der slet ikke er? Læs den spændende fortsættelse i næste afsnit.

Hvad synes du om kalenderhistorien?
Giv din mening tilkende
HER
Andre noveller af samme
FORFATTER
Andre julenoveller - klik HER