Jul og erotik hos Klitfogeden
Julen 2009

 

Forfatter: Katrine Benthagen©
21. december

Historien om et spanskrør

Resumé:
Endelig fik Sophie sex med Klitfogeden Mads, for derefter blot at blive mødt med et angerfyldt ansigt. Men helt galt går det dog da Dorthe en dag tropper op i huset og forblændet af jalousi og skuffelse, stikker Sophie ud af huset og græder sine tårer ude i klitterne overbevist om, at Mads’ gamle kæreste er kommet for at blive. Grædende går Sophie i seng den aften. Læs den spændende fortsættelse her…

Sophie vågnede modvilligt. Hun havde drømt, at Mads havde stået ved siden af hendes seng og hvisket, at han var ked af, at han havde gjort hende fortræd, og at han elskede hende. Hun kæmpede for at blive i drømmen men forgæves, og det var en meget stille Sophie, der skænkede morgenkaffe op, nede i køkkenet. Mads sad og lyttede meget opmærksomt til vejrmeldingen. Mørket lå tæt uden for huset og i dag kunne kalenderlyset og de fire flammer i adventskransen ikke sprede hygge i Sophies sind. Mads tømte kaffekoppen i en mundfuld og så på Sophie.
”Vi har travlt.”
Sophie kiggede forbløffet på ham. Det var en af de ting hun nød ved at bo hos Mads, de stille morgener, hvor man kunne sidde og vågne i fred over kaffen.
”Vi får storm i nat og efter hvad de sagde, bliver den slem. Vi skal have alt der kan blæse væk stillet ind, og så bliver jeg nødt til at hjælpe et par af mine naboer med deres ting også. De er ikke så unge mere.”
Sophie rejste sig og gik med Mads ud på den mørke gårdsplads. Til daglig mente hun der var pænt og ryddeligt, men hun kunne godt se, at havestolene, der stod under et halvtag, skraldestativet, trillebøren… Mads åbnede porten ind til udhuset, og de begyndte i fællesskab at slæbe ting ind. Det var hårdt arbejde, men et sted inde i Sophie, var smilet igen ved at bryde frem. Hun kunne lide at arbejde sammen med Mads. Det var endnu ikke begyndt at blive lyst, da Mads kørte. Sophie smurte sig et stykke brød, ryddede det ubrugte service væk og pakkede maden sammen. Hun gik en runde i huset, der var ikke noget der umiddelbart trængte, så hun vendte tilbage til køkkenet, skænkede sig en kop kaffe og satte sig så ind på kontoret og slog op i tøjtens dagbog.

Min kære Herre.
Jeg er lykkelig for, at det er søndag i dag. Jeg skriver dette liggende på maven med mine bryster hvilende på en blød pude. Jeg er øm, meget øm. Efter at jeg sidste gang, jeg var hos dig ikke formåede at adlyde, og lade være med at komme, havde jeg måske nok forventet en smule opdragelse, men ikke dette. Du lod mig klæde mig af for dig. Jeg var tændt allerede på dette tidspunkt. Du smilede og førte mig så ind i dit soveværelse. Jeg kan huske, at jeg undrede mig, men det var kun til jeg fik øje på korset på væggen.  Jeg gøs. Det var noget jeg både havde set hen til og frygtet. Det var jo ikke fordi, du ikke havde bundet mig før, at jeg ikke havde følt mig i din magt, men korset er nu alligevel i sig selv et stærkt symbol. Du førte mig hen til det fæstnede mine arme og ben, så jeg stod med ansigtet ind mod væggen. Så skete der ikke mere. Du lod mig bare stå. Mine tanker kværnede løs og jeg forsøgte at gætte, hvad du havde af planer med mig. Jeg var våd nu. Jeg havde på fornemmelsen at det nærmest dryppede ned mellem mine ben. Min krop var varm og villig.
Jeg for sammen da jeg mærkede din hånd på min skulder. Den gled roligt ned ad min ryg. Kærtegnede mærkede. Du kyssede mig i nakken og jeg kunne mærke, hvordan jeg nærmest fik lyst til at spinde, som en kat, når den bliver strøget over ryggen. Din anden hånd landede med et højt klask på mine balder og jeg rykkede voldsomt i korset af forskrækkelse.
”Stå stille!”
Du begyndte systematisk at varme mine balder. Jeg kæmpede for at stå stille. Det gjorde ondt, men jeg kunne mærke varmen sprede sig ned mod mit skød. Nu måtte jeg dryppe. Dine hænder gled henover mine balder. Vurderede varmen i dem, så gled dine fingre ind mod mit drivvåde skød og fandt min klit. Jeg bed mig i læben for ikke at stønne højt. Det var så godt. Du stoppede med det samme og begyndte i stedet for at trække i mine skamlæber. Jeg klynkede lidt, men et klask på min balde, fik mig til at tie. Du slap og genoptog opvarmningen af min bagdel. Jeg havde på fornemmelsen, at den nu måtte være selvlysende rød. Det sved og brændte, men du fortsatte uden hast. Dog gled den anden hånds fingre i ny og næ ind imellem mine ben, så jeg havde svært ved ikke at vride mig af nydelse. Hele min krop brændte af begær. Jeg var så tændt og alligevel fortsatte du. Drev mig lige til kanten gang på gang for så at stoppe. Jeg skreg og vred mig, men der var ingen nåde. Dine hænder gled langsomt opad min ryg, henover mine skuldre og opad min hals, til de holdt mit ansigt i et fast greb. Jeg klynkede. Du bøjede dig frem og lod mig mærke din krop mod min. Jeg længtes efter at mærke dig uden tøj på, men vidste også godt, at det næppe blev lige nu. Du kyssede mig i nakken og jeg gøs.
”Kan du tælle tøjte?”
Du hviskede mig i øret og jeg nikkede. Din krop forsvandt og jeg mærkede lidt efter noget tyndt og glat glide over mine balder. Jeg stivnede skræmt. Spanskrøret. Det kunne ikke være andet. Det var jeg i den grad bange for. Jeg klynkede nervøst, men du fortsatte bare med at lade det glide henover mine røde balder. Ville jeg kunne klare det her? Lige nu havde jeg mest af alt lyst til at stikke af, men stædigheden og nysgerrigheden fik overtaget, mens spanskrøret fortsat gled op og ned.  Jeg ville i hvert fald prøve.
Det første slag faldt og jeg skreg. Det gjorde så ondt.
”Husk at tælle tøjte og husk at være høflig!”
”Et. Tak.” Jeg måtte nærmest presse ordene frem. Så faldt det næste slag og jeg skreg igen, men ikke så højt denne gang. Smerten var lige så stor, men nu vidste jeg i det mindste, hvordan den var.
”To. Tak.”
Igen lod du spanskrøret falde over mine balder. Igen skreg jeg. Det gjorde så ondt.
”Tre. Tak.”
De to sidste slag faldt hurtigt efter hinanden, så mærkede jeg dine hænder på mine balder og din stemme, der hviskede ros i mit øre. Du var meget tilfreds med din tøjte. Et kys i min nakke. Du løsnede mig og hjalp mig over på sengen, hvor du igen bandt mine arme fast til hovedgærdet. Det var altså ikke ovre endnu. Mine spredte bøjede ben blev fastgjort til sengen, så jeg lå fuldstændig åben og tilgængelig for dig. Du smilede tilfreds, lod en fingre glide nedover venusbjerget, ned over mine glinsende skamlæber, uden at røre ved min klit. Jeg tror, at den mindste berøring, der havde sendt mig udover kanten. Mine balder brændte og min krop skreg på forløsning, men nej. Jeg vred mig, men opnåede kun et sviende klask på mit inderlår. Du tog noget frem fra den taske du havde stillet klar ved siden af sengen. Den plug jeg købte sidste gang vi var sammen. Du lod den glide ind mellem mine balder, lod den cirkle ganske kort på mit bagerste hul og pressede så på. Den gled let ind og inden jeg vidste af det var de første tre kugler oppe og jeg nød det. Det var så dejligt. Du pressede på igen og de to næste gled op, jo jeg kunne godt mærke de blev større, men jeg var så tændt. Igen et let pres endnu en kugle gled op. Jeg forsøgte at huske hvor mange kugler, der var tilbage, Så pressede du endnu engang og jeg mærkede forbløffet, det flade stykke presse mod mine balder. Havde jeg taget de sidste også? Du lod den sidde en tid, så begyndte du langsomt at trække den ud, for igen at føre den op i mig i en lang bevægelse. Jeg jamrede af nydelse. Du begyndte at tage mig med den. Jeg husker, hvordan jeg tænkte at det var da umuligt, så lød det:
”Kom så tøjte. Kom for mig.”
Jeg kom, mens jeg skreg, så jeg håber dine naboer ikke var hjemme. Jeg har aldrig oplevet noget lignede. Du ventede ganske kort så gled du op i mig, men du må også have været påvirket af situationen for der gik kun ganske kort, før du kom.
Tak min Herre. Jeg nyder at være din tøjte.

Sophie så op fra bogen. Hvordan kunne hun dog nyde noget, der så åbenlyst gjorde så ondt? Hun lukkede bogen og så ud af vinduet. Der var ikke en vind, der rørte sig. Havde Mads fået helt galt fat i vejrudsigten?
Hun for sammen da Mads i det samme gik forbi ruden. Havde han set hende sidde her med bogen? Hun nærmest smed den ind i reolen og gik ud i køkkenet.
Mads var på vej ind, da hun trådte ind i rummet. Han var rød i hovedet og havde svedt kunne hun se. Han smilede til hende.
”Sophie, vil du hoppe i en trøje og komme med mig? Der er rigeligt at lave for to mennesker i dag.”
Sophie skyndte sig op efter en trøje og resten af formiddagen brugte de på, at pakke naboernes løse genstande forsvarligt væk. Sophie havde nu en fornemmelse af, at hun brugte mest tid på at afvise at drikke kaffe og spise småkager, som hun blev budt på adskillige gange hvert sted. Vinden tog til op ad eftermiddagen og da et vindstød puffede Sophie et par skridt frem, greb Mads hende i jakken og lod hende gå i læ bag sig på vejen hjem. Det blev en barsk aften og nat. Da de kom hjem havde Mads sat Sophie til at brygge kaffe, mens han havde fundet batterier frem til radioen. Der stod stearinlys over alt i stuen og det varede da heller ikke mange timer før strømmen forsvandt og de sad i mørket og lyttede til stormens rasen. Det var Mads der gik på loftet og hentede Sophies sengetøj, så hun kunne sove i stuen. Han ville ikke have hun gik på loftet, hvis taget skulle lette. Det var, mens han var deroppe, at han opdagede at regnen var slået over i sne, og at det nu var en regulær snestorm, der var over dem. Det var nu ikke vindens hylen, der holdt Sophie vågen, den nat, men bevidstheden om, at Mads lå og sov i sin seng, så kort fra hende, men så langt væk som nogensinde før.

Åh det pjok, kunne hun da ikke bare gå ind til ham, løfte dynen og glide ned i hans store arme, men ak, sådan er situationen desværre ikke – læs med i næste afsnit.