Jul og erotik hos Klitfogeden
Julen 2009

 

Forfatter: Katrine Benthagen©
22. december

Faret vild i sneen

Resumé:
Sophie og Mads er kommet lidt skævt ind på hinanden efter deres erotiske første oplevelse sammen, og exveninden, eller hvad hun nu var, hendes besøg har for Sophies vedkommende ikke fremmet juleglæden. Lad os se om det bliver bedre i dag…

Det var en kridhvid verden Sophie vågnede op til næste morgen. I løbet af natten havde stormen lagt en dyne af sne over klitfogedhuset, og det hele mindede mest af alt om et julepostkort. Mads slog døren op ind til stuen og trampede lystigt rundt, mens han trak gardinerne fra så hun kunne se ud i det snedækkede mørke. Hun kom langsomt i tøjet. Hun var træt og uoplagt. Det tog hårdere på hende, end hun havde ventet, og hun var begyndt at tælle dagene til julen var ovre, og hun ville kunne rejse. Mads havde sat kaffen over og var ved at høre de første nyheder i radioen. Stormen havde hærget voldsomt og landet var lammet i sne. Sophie gabte over kaffen og var egentlig ligeglad. Mads så lidt undrende på hende, drak kaffen ud, kaldte på Trine og gik ud. Sophie stod i vinduet og så efter dem. Trine sprang om benene på Mads og snappede efter sneen. Sophie trak på smilebåndet. Så gik hun i gang med morgenens pligter. Hun så sig om i køkkenet. Hvorfor havde hun dog været så fjollet og hængt al den irriterende pynt op? Hun fik ryddet op i stuen, de havde ladet det hele stå i aftes, og nu måtte hun rydde stearinlys, kaffekopper og ludospil væk. Hun rystede på hovedet. De havde rent faktisk siddet og spillet ludo mens orkanen havde kulmineret. Det var fjollet og hun forsøgte at ryste den varme, trygge fornemmelse i kroppen af sig. Det var jo ikke noget, der ville vare ved, snart ville Dorthe rykke ind i stedet for hende og et nyt liv ville begynde. Telefonen ringede. Det gjorde den ellers aldrig andet end om aftenen, når Mads var hjemme, men Sophie tog den. Af alle mennesker på denne jord var det Dorthe. Om Sophie ville fortælle Mads, at hun ikke kunne komme ud i dag, da de som alle andre var sneet inde, men hun lovede, at hun uanset hvad, nok skulle komme inden jul. Sophie lagde røret på. Det kunne hun ikke. Hun kunne leve med at Mads ikke ville have hende, så længe de kunne gå rundt og have det rart sammen, men gå rundt og høre på, at Dorthe kom på besøg og vide, at hun fik det, Sophie ønskede… Nej. Hun fandt papir og blyant og begyndte at skrive…

Hej Mads.
Dorthe har ringet. Hun kunne ikke komme herud, men vil sørge for at komme forbi inden jul. Jeg har besluttet, at jeg rejser i dag. Hvis jeg stadig skylder dig noget, må du sende en regning til mig, hos mine forældre.

Venlig hilsen Sophie.

Der var en enkelt våd plet på papiret, hvor en tåre havde ramt, men det ville nok nå at tørre. Sophie gik opad trappen og begyndte at pakke de ting sammen, som hun havde haft med, da hun kom. Hun tog sengetøjet af, og puttede det i vaskemaskinen, så sig en sidste gang om i køkkenet, og sin taske og gik ud. Hun kunne ikke genkende sine omgivelser. Alt var dækket af sne, men hun mente da hun var kommet ud på vejen. Sneen var tung at gå i, og vinden bed i hendes ører. Tårerne trillede stille ned ad hendes kinder, mens hun gik. Ind til landsbyen, så måtte der være ryddet ud til hovedvejen, og så var det bare at tage på stop. Det føltes som om hun havde gået en evighed, men stadig dukkede der ingen huse op. Hun begyndte at blive træt. Det var hårdt at gå i driverne. Pludselig stod Trine foran hende og gøede. Hun for forskrækket sammen. Ganske rigtigt, da hun så sig tilbage kom Mads asende gennem sneen. Pokkers. Nå hendes beslutning var taget og… Hun så kampberedt på Mads.
”Hvorfor vil du holde jul på Skagen Sophie?”
Han smilede lunt til hende. Hun så arrigt på ham. Hun ville aldeles ikke til Skagen, hun var på vej i den stik modsatte retning. Mads pegede på solen. ”Syd er den vej. Du er på vej nordpå.”
Sophie kogte af arrigskab. Hvorfor skulle hun altid kegle rundt, når det kom til sådan nogle ting? Smilet forsvandt fra Mads ansigt. Hun kunne se, at han svedte, som om han havde gået meget hurtigt.
”Vil du i det mindste fortælle mig hvorfor?”
Han så på hende.
”Ærligt Sophie.”
En tåre begyndte at trille ned over hendes kind.
”Du har jo Dorthe.”
Mads så forbløffet på hende.
”Hvad mener du?”
”Dorthe er jo kommet tilbage til dig, så nu er jeg kun i vejen.”
Hun samlede tasken op og begyndte at gå. Mads greb hende om skuldrene og trak hende tæt ind til sig.
”Jøsses Sophie. Du er aldrig i vejen. Dorthe er en ven, men hun er ikke min kæreste, og hun bliver det aldrig. Kom nu med hjem i varmen.”
Sophie rystede på hovedet og mærkede, hvordan tårerne nu for alvor trillede.
”Jeg kan ikke. Jeg troede jeg kunne, men du vil ikke have mig og… det gør for ondt.”
Hun bed sig i læben for ikke at hulke højt og bandede indvendigt over, at hun havde sagt det. Det var lige meget. Hun skulle ikke se ham igen. Mads tog fat i hendes hage og løftede hendes hoved op. Så bøjede han sig frem og kyssede hende. Hun gispede.
”Nu kommer du med hjem og så skal vi to snakke!”
Han tog et solidt tag i hendes skulder og begyndte at gå. Det tog mindre end fem minutter før de sad hjemme i køkkenet. Hun havde gået i en stor cirkel og ville snart have kunnet se klitfogedhusets skorsten, hvis hun var fortsat.
Mads sukkede dybt.
”Jøsses Sophie. Jeg har været dum. Jeg troede jeg havde ødelagt det hele, da jeg havde været til julefrokost.”
Hun smilede forsigtigt, mens hun mærkede, hvordan kaffen spredte varme i hendes krop og Trine, sørgede for at varme hendes tæer.
”Jeg sagde jo til dig, at det var i orden, men jeg kunne jo se du fortrød og da Dorthe så kom og du blev så glad… Jeg er ikke god til… Jeg ved jo ikke hvad… og du… ja du … kom jo ikke.”
Sophie var dybrød i hovedet og så ned i bordet. Det her var flovt. Mads lod sin hånd glide henover hendes hår, nedover hendes kind og løftede hendes ansigt op.
”Sophie. Når en mand har drukket mindst 6 store krus kaffepunch er det et mirakel af de helt store, hvis han bare så meget som sanser den smukke pige, der står ved siden af ham. Jeg fortrød, for jeg var så bange for, at jeg havde gjort dig fortræd. Jeg var bange for at miste dig.”
Nu var det Sophies tur til at være forbløffet, men Mads rejste sig op, gav hende hånden og trak hende op fra stolen, inden han lagde armene om hende og kyssede hende længe og varmt. Sophie kunne mærke hvordan den varme der spredte sig i hendes krop intet havde med kaffe og radiatorer at gøre.
”Vi skal have dig ud af det våde tøj,”
Mads smilede skælmsk og begyndte at trække sweateren af hende. Han kyssede hendes hals og hun mærkede, hvordan hun gøs.
”Kom.”
Han gik foran hende ind i soveværelset, satte sig på sengen og åbnede hendes drivvåde bukser. Han fik dem med besvær trukket ned og trusserne røg af i samme omgang. T-shirten dækkede dog heldigvis for det meste, så hun tog det ganske roligt, da han bad hende træde ud af sokker og bukser. Det var svært at komme elegant ud af det våde tøj og hun endte da også med at miste balancen, men Mads greb hende med et smil. Han satte hende ned på sengen, rejste sig selv op og lagde hurtigt tøjet. Så satte han sig ved siden af hende og lagde armen om hende. Hun nød at mærke varmen fra hans krop. Hun frøs. Mads lod en hånd glide nedover hendes ryg og puffede hende så ned at ligge og trak dynen godt op om dem begge. Hun lå med hovedet på hans skulder og hans arm omkring sig. En tid lå de sådan tavse mens de nød fornemmelsen af den andens krop og Sophie fik varmen.
”Der er en vigtig ting du skal huske. Du skal sige, hvis jeg gør noget, du ikke synes er rart. Ellers kan jeg jo ikke vide det.”
Hun nikkede og gemte hovedet ved hans skulder. Hun følte sig rystende usikker. Hun ville gerne, men hun var bange for at gøre det forkerte. Mads vippede hende op så hun lå ovenpå ham og løftede hendes hoved, så han kunne se hende ind i øjnene.
”Ikke gemme dig. Jeg vil gerne se dig.”
Han smilede og hun rødmede. Han begyndte at trække T-shirten af hende, og hun hjalp ham. Han kyssede hende forsigtigt, men hun lå så hun kunne mærke, at han bestemt ikke var upåvirket af situationen. Det føltes dejligt at mærke at han havde lyst til hende og hun flyttede prøvende lidt på sig, så hans lem kom til at hvile lige mellem hendes ben. Han sukkede og kysset blev dybere. Sophie kunne mærke hvordan hun var blevet våd. Hendes hænder begyndte at glide rundt på Mads overkrop. Det ville hun vidst aldrig blive træt af. Han føltes så dejlig. Silkeblød og hård. Duften af ham. Den helt specielle duft af Mads. Hun åndede dybt ind. Hans hænder var gledet ned mod hendes balder som han krammede blidt. Hendes bækken bevægede sig mod hans lem og hun pressede sig imod det. Hun ville have ham. Han gled ind i hende og hun gispede overrasket. Det følte så godt. Mads så på hende, så begyndte han at bevæge sig. Hun klynkede og pressede sig tæt ind til ham. Han puffede hende blidt op at sidde så han kom dybere ind i hende. Han smilede og kælede for hendes gyngende bryster. Hun sad og nød det samtidig med at hun igen blev usikker, for hvad forventede han af hende? Han trak hende ned til sig og rullede forsigtigt rundt uden at glide ud af hende. Så satte han farten op. Hun klynkede. Det var så dejligt. Mads stoppede lidt op, men hun stødte ivrigt imod ham og han tog hende igen. Så kom han med et brøl, mens han knugede hende tæt ind til sig.
”Undskyld Sophie.”
Han pustede og lå nu tungt henover hende.
”Det var ikke meningen, men du er så dejlig.”
Sophie smilede varmt til ham. Hun havde nydt det og det var dejligt at mærke, at han nød hende. Han lod sig rulle ned ved siden af hende og hun krøb tæt ind til ham og faldt i søvn.

Se sådan skal det være men nu er det jo også snart jul, lad os se om de får de sidste små skærmydsler ryddet af vejen til den 24. Følg med igen i næste afsnit.

Hvad synes du om kalenderhistorien?
Giv din mening tilkende
HER
Andre noveller af samme
FORFATTER
Andre julenoveller - klik HER