Jul og erotik hos Klitfogeden
Julen 2009

Forfatter: Katrine Benthagen©
24. december

Den erotiske julegave

Resumé:
Nørrebro pigen har endelig fundet sig tilrette hos Mads, og deres følelser for hinanden viser der er kemi for andet og mere, men et gammelt spøgelser truer Sophies liv med Mads – lad os nu få sidste afsnit af dette års julekalender…

”Trods klingrende frost godt år I spå…”
Sophie holdt sig demonstrativt for ørerne. Mads havde mange gode egenskaber, men en god sangstemme var bestemt ikke en af dem. Han var ved at bakse juletræet ind gennem forstue døren.
”Vor hytte er lav og så vor dør, kun armod er derinde…”
Armod var måske ikke lige, hvad Sophie ville kalde den overflod af mad, som Mads havde gjort klar. En stor and var blevet sat i ovnen, de havde lavet rødkål, gjort klar til de brune kartofler og endda lavet ris a la mande, efter at have fået risengrød til frokost. Dorthe havde ikke vist sig, og det passede Sophie ganske godt. Hun måtte indrømme, at hun var jaloux. Hun kunne ikke holde ud, at Mads var så skuffet over, at hun ikke kom forbi, men sådan måtte det vel være. De havde trods alt en fortid sammen. Mads og Sophie hjalp hinanden med at pynte træet, og så stod den ifølge Mads på kirkegang. Sophie havde ikke været i en kirke siden hun blev konfirmeret, og da slet ikke juleaften, men som hun sad der på den umagelige bænk og hørte orgelet spille og så på alle de levende lys, mens hun diskret puttede sin hånd ind i Mads’, så nød hun det alligevel.

Da de kom ud af kirken, stødte de nærmest ind i Dorthe, der stod udenfor kirkedøren sammen med to børn og et ældre ægtepar. Hele flokken ønskede Mads en glædelig jul og Sophie måtte se på, hvordan Dorthe gav Mads et langt varmt knus, hviskede ham noget i øret og stak ham en lille pakke. Hun kunne lige så godt have stukket en kniv i hjertet på Sophie. Jalousien rev og flåede i hende, og det blev ikke bedre af, at den ældre dame målte hende fra top til tå med et meget lidt anerkendende blik. Den var en tavs Sophie, Mads kørte tilbage til klitfogedhuset. Faktisk var hun så tavs, at Mads til sidst opdagede det. Han sagde dog ikke noget, holdt bare op med at nynne på julesalmer. Sophie tøede dog langsomt op, mens de forberedte det sidste af maden og hvem kan være sur, mens man spiser andesteg og ris a la mande? Forspist efter middagen, hjalp de hinanden med at rydde det værste væk, lave kaffe og fylde op med konfekt og småkager. Mads tændte lysene i juletræet og de sad stille i sofaen hånd i hånd og så på træet. Mads rømmede sig og tog så den pakke op af lommen, som han havde fået af Dorthe. Sophie mærkede sin mave trække sig sammen. Selvfølgelig. Han skulle jo pakke sin gave fra Dorthe ud. Hvorfor havde hun ikke tænkt på at finde en gave til ham? Hun var langt væk i sine tanke, og Mads måtte nærmest presse pakken ind i hendes hånd. Hun så forbløffet på ham.
”Åbn den nu.”
Mads smilede forventningsfuldt til hende, og Sophie begyndte forfjamsket at pakke op. Det havde hun ikke ventet. I pakken lå én æske og da hun fik æsken op lå der et smukt, slebet ravhjerte. Sophie løftede det op og så på det.
”Hvor er det smukt. Tak Mads.”
Hun kyssede ham og følte sig ussel. Jaloux over en gave som var til hende. Mads gav hende et klem, trak hende ind til sig og sad lidt sådan og bare holdt om hende.

”Jeg fandt klumpen den morgen jeg fandt dig, men jeg fandt først næsten for sent ud af, at du brød dig om rav, og det var lige ved, at ravsliberen ikke kunne nå det, men det gik, med Dorthes hjælp.”
Sophie løftede hovedet og så på Mads.
”Dorthe”
Hun kunne ikke rigtig få de ord frem, som hun gerne ville sige.
”Dorthe er min ekskæreste, som du udmærket ved. Det var meget hårdt, da hun rejste, for hun havde ret i noget af det, hun skrev. Andet var måske en smule uretfærdigt og det fik vi så reddet ud, da hun kom på besøg. Hun flyttede til København, giftede sig ret hurtigt med en mand, som endte med at være hende utro, men vi er venner nu. Hun fik mig til at forstå, at jeg måtte tage chancen og gøre noget for at holde på dig. Så stak du af, og ja så gik det jo heldigvis godt.”
Mads knugede hende tæt ind til sig
” I starten var jeg bare vred. Sådan en lille københavnersnottøs, flabet og uopdragen. Så opdagede jeg, at du blev tændt, da jeg tabte besindelsen og gav dig den endefuld og jeg fik lyst til at se, om man kunne få et menneske ud af dig. Jeg blev vred, da jeg opdagede, at du havde læst brevet fra Dorthe. Det var min sorte hemmelighed, men du blev jo ved med at læse, så måske du ikke var så bange for den side af mig?”
Sophie smilede lidt flovt og rystede på hovedet. Nej hun var ikke bange. Nysgerrig og usikker, men ikke bange. Det handlede nok dybest set om, at hun faktisk stolede på Mads.
”Du vidste jeg læste?”
Mads smilede.
”Du er ikke ret god til at sætte bogen på plads samme sted som du fandt den, og så tit tørrer du heller ikke støv af.”
Sophie rødmede. Mads trak hende tættere ind til sig og de sad tavse en tid.
”Men Mads. Jeg har ingen gave til dig. Det er jeg altså ked af.”
Han smilede.
”Sophie. Du er her. Det er den bedste gave, jeg kunne få.”
Hun rystede irriteret på hovedet.
”Jamen du har gjort så meget for at kunne give mig så smuk en gave. Så det føles altså forkert.”
Mads sad og så på hende. Så smilede han pludselig meget bredt.
”Vil du virkelig gerne give mig en gave?”
Hun nikkede ivrigt. Mads rejste sig og gik ud. Lidt efter kom han tilbage med en rulle bredt rødt silkebånd. Han så smilende på hende.
”Er du sikker Sophie? Du kan til hver en tid bede mig stoppe, men det her må jeg indrømme, at jeg har haft lyst til fra første gang jeg så dig.”
Hun nikkede. Hun ville gerne give ham, det han ønskede sig.
”Tag tøjet af.”
Hun trak blusen over hovedet, løsnede bh’en, trak nederdel og trusser af i en bevægelse og bøjede sig så ned for at trække sokkerne af. Hun mærkede Mads hånd på sin ryg og smilede. Tænk at hun kunne nyde at blive rørt ved. Mads tog hendes hånd og trak hende op at stå. Han kyssede hende varmt og begyndte så at rulle gavebåndet ud. Han bandt det om hendes overkrop lige under hendes bryster. Sophie smilede. Hun huskede tegningen fra tøjtens dagbog. I løbet af ingen tid, gik Mads i gang med at stramme båndet om hendes bryster. Hun anede, at han passede på, men hun kunne godt mærke, hvordan det spændte i hendes bryster og hun kunne se hvordan brystvorterne rejste sig og strittede lige ud i luften. Mads fæstnede båndet bag hendes ryg og smilede så bredt.
”Smukt!”
Han bøjede sig frem og kyssede hendes bryst. Hun gispede. Hendes bryster var blevet utroligt følsomme nu. Mads lod sin tunge glide rundt på hendes bryster inden han sugede en spændt brystvorte ind i sin mund. Sophie klynkede. Det var så dejligt, at det næsten ikke var til at holde ud. Så slap han hende, puffede hende blidt ned at sidde i sofaen og forsvandt ud af stuen. Sophie rørte forsigtigt ved sine bryster. Kunne de virkelig se sådan ud? Mads kom tilbage, lunt smilende og rakte hende et af de små pynteforklæder, der havde været i pakken fra hendes mor. Hun rejste sig lidt tøvende op og så spørgende på hende.
”Tag det på.”
Hun bandt det om livet. Det dækkede ikke for noget som helst gjorde nærmest kun mere nøgen. Mads satte sig bredt smilende i sofaen og så på hende. Det var tydeligt at han nød synet. Hun stod og anede ikke rigtig, hvad hun skulle gøre af sig selv. Mads pegede på sin kaffekop. Den var tom og hun tog termokanden og skænkede op for ham. Han smilede og pegede ned på gulvet foran sofaen. Sophie så lidt forvirret på ham, men satte sig så på gulvet. Det føltes sært at sidde dernede. Hendes bryster spændte og hun kunne mærke at hun var meget bevidst om sin krop. Mads drak roligt en tår kaffe, så satte han koppen fra sig og så på hende. Han rejste sig op og klædte sig af. Sophie nød synet af ham. Han satte sig i lænestolen.
”Kom herhen Sophie.”
Hun rejste sig og gik hen og stillede sig foran hans stol. Han lod en hånd glide henover hendes bryster og hun gispede af nydelse. Han pegede ned på gulvet foran stolen og hun satte sig igen på gulvet. Han trak hende ind mellem sine spredte ben og hendes hoved var nu lige ud for hans lem. Det strittede halvstift og hun så hvordan det langsomt voksede mens hun sad og så på det. Hun smilede og fik lyst til at røre ved ham.
”Giv den et kys!”
Hun tøvede lidt, men bøjede sig så frem og plantede et forsigtigt kys på hans lem. Hvor var huden dog blød.
”Kys den som om du kan lide den.”
Hun følte sig usikker, men plantede så endnu et kys på hans pik. Denne gang forsøgte hun sig med at sprede læberne lidt.
”Bliv ved:”
Mads lød lidt stakåndet og hun blev langsomt mere modig. Hun stak prøvede tungespidsen lidt frem og blev belønnet med et gisp fra Mads. Hmm det her var jo ligefrem dejligt. Hun prøvede at kysse ham på pikhovedet. Han lagde blidt en hånd på hendes nakke og kærtegnede hende. Hun smilede. Det var dejligt at mærke, at han nød det. Så åbnede hun munden helt og lod hovedet glide ind. Det smagte godt. Hun sugede prøvende og Mads sukkede nydende. Hun prøvede at bevæge hovedet lidt op og ned og Mads hånd på hendes nakke hjalp hende med at finde det rette tempo. Hun nød det og tænkte kort på, hvor sårbar han var. Hvis hun ville kunne hun jo sætte tænderne i ham uden, at han ville kunne gøre spor ved det. Mads stoppede hende og trak hende op til sig. Han mærkede blidt på hendes bryster og bandt dem så op. Hun var lidt skuffet. Hun kunne egentlig godt lide fornemmelsen. Mads trak hende ned og sidde på sit skød og begyndte blidt at kysse og kærtegne hendes bryster, hun klynkede. Hun var tændt meget tændt. Det overraskede hende lidt. Hun nød at Mads rørte ved hendes bryster. Hun nød at han syntes om dem. Han stoppede og trak hende ned, så hun lå henover hans knæ. Hun mærkede hvordan hendes krop dirrede, da hans hånd gled henover hendes balder. Han klaskede hende blidt bagi og lod så hånden gled ned mellem hendes ben. Hun stønnede hæst. Endelig det hun havde drømt om så længe. En fingre gled op i hende og hun jamrede højt. Forsigtigt men langsomt hurtigere og hårdere gled fingeren ind og ud af hende. Hun kunne mærke, at hun snart ville komme. Så stoppede han og puffede hende ned på gulvet. Hun landede på alle fire og stod rystende af liderlighed og forsøgte at finde balancen, så mærkede hun Mads’ hænder på sine hofter. Han trængte op i hende i et langt hårdt stød og hun skreg af nydelse. Han tog hende hårdt og hurtigt. Hans hænder holdt hårdt fat i hendes hofter og hun blev trukket imod ham ved hvert eneste stød. Så kom hun og hun mærkede langt væk i orgasmen hvordan Mads pressede sig dybt op i hende og kom med hende. Lidt efter lå de begge svedige og pustende på gulvet og så op på juletræet. Mads rejste sig op på den ene arm, kyssede hende og smilede.
”Tak for gaven Sophie.”
Hun lo.
”Selv tak Mads.”
En knitrende lyd fik dem op at stå i en fart. Lysene på juletræet var nået ned til holderne og de fik begge travlt med at få dem slukket.
Mads lagde armene om hende og kyssede hende varmt.
”Jeg elsker dig Sophie.”
Hun sank en klump i halsen.
”Jeg elsker dig Mads.”

Og sådan blev der så endelig jul i det lille Klitfogedhus. Tusind tak for årets julekalender til Katrine Benthagen.

Hvad synes du om kalenderhistorien?
Giv din mening tilkende
HER
Andre noveller af samme
FORFATTER
Andre julenoveller - klik HER


 

Fra forfatteren
Katrine Benthagen

Jeg var lige kommet ind ad døren og havde tændt min computer, da Nanna sendte mig en mail og spurgte, om jeg havde en ide, til årets julekalender. Jo, jeg havde da siddet og puslet med en ide til en novelle om en klitfoged og en autonom, som nok kunne bruges som samlende historie. Det endte med, at Nanna tilbød mig at skrive hele molevitten selv. Det skulle jeg lige tænke over, for kunne og turde jeg det? Nå, hun var selv ude om det, så jeg sagde ja. Og tak for tilliden. Ligeledes tak for god sparring og overbærenhed med mine fikse ideer.

Der er dog tre andre jeg også skylder stor tak. Min husbond for overbærenhed og hjælpsomhed, de dage hvor jeg havde skriveflip og madlavning og yngelpleje hang på ham.

Min skriveven som troligt har printet ud og læst samt kommet med gode råd, kilder og antropologiske tips om jyder.

Min gode ven, som først gav mig ideen til Klitfogeden, altid har stået parat med opmuntring og kildehenvisninger til ældre lovtekster.

Uden jer var denne kalender ikke blevet til. Tak.

Også en tak til læserne og specielt til jer, der ofrer en kommentar i min gæstebog, det gælder både ris og ros, som jeg modtager med tak.

Glædelig jul og godt nytår
Katrine Benthagen.

- - - - - - -

Kære læsere

Tak fordi du fulgte med i historien om Sophie og Mads

Tak til Katrine Benthagen. Uden hende var der ikke blevet en julekalender i 2009, idet helbredet svigtede mig i sensommeren. Katrine har gjort en flot indsats, som hun kan være stolt af.

Jeg håber du nød hendes fortælling.

du og din familie må få en
Rigtig glædelig jul og godt nytår

Nanna Naye 2009