Jul og erotik under uddannelse
Julen 2010

 

Forfatter: Katrine Benthagen©
1. december

Pakkekalenderen

Sophie strakte en arm ud og slukkede vækkeuret. I søvne rakte hun ud efter Mads men ramte en kold mur og blev straks lysvågen. Hun slog øjnene op og huskede, hvor hun var. Det var utroligt, at hun efter fire måneder stadig kunne vågne op og tro, hun lå i sengen ved siden af Mads. Hun savnede ham mere og mere, men heldigvis var det snart fredag, og hun kunne sætte kursen hjem mod Klitfogedhuset. Hun smilede ved tanken, slog dynen til side og stod ud af sengen.
Hun tændte for kaffemaskinen og gik så ud i bad for at vågne. Morgnerne var noget af det værste ved ikke at bo hjemme mere. Hun savnede duften af Mads pibe, roen omkring dem, Trine der satte sig på hendes kolde tæer, mørket udenfor og… Hun sukkede dybt. Det var først, mens hun klædte sig på, at hun kom i tanke om, at Mads havde givet hende en pakkekalender med i tasken med strenge ordrer om ikke at pille og ikke åbne den før den første december, og det var jo i dag.
Hun tændte for radioen og fandt tasken frem fra bunden af skabet. Med et lille smil på læben trak hun forsigtigt posen op af tasken. Den var overraskende tung. Det var en tøj-bøjle omviklet med bredt rødt silkebånd. Hun mærkede en lille gysen løbe gennem sin krop. Hvis hun kendte Mads ret, var det det bånd, hendes bryster var blevet bundet op med juleaften sidste år. Hun savnede Mads. Savnede at vågne op krøllet ind i hans store varme krop.
Hun tog sin kalender ned fra et søm i væggen og hængte pakkekalenderen op. Den blev ved med at hænge skævt, og hun opdagede, at det var fordi, pakke nummer 1 var meget tung. Hun bandt snoren, der holdt den op og åbnede den. Et kalenderlys omviklet med et brev.

1. december.
Kære Sophie.
Jeg tror ikke, du har sørget for at få dig et kalenderlys. Jeg håber, du vil tænde det her hver morgen, lige som jeg tænder mit, så vil det føles som om vi deler morgnen, selv om der er langt imellem os.
Mads.

Sophie fandt en lysestage og satte kalenderlyset i, hvorefter hun tændte det. Den lille flamme voksede sig stor, og hun sad og tænkte på Mads. Det havde været en vidunderlig vinter sammen med ham. Langsomt havde hun lært at give slip og lade ham gribe sig. Hele hans krop og sind udstrålede en solid tryghed, som gjorde, at hun havde sænket paraderne. De havde brugt de lange mørke vinteraftener på at snakke, og langsomt men sikkert havde han fået halet historien om hendes liv ud af hende. Ofte havde hun undret sig, når han havde afbrudt hende ved at holde hende tæt ind til sig, men efterhånden havde hun forstået. Mads forældre havde ikke haft mange penge, men han var vokset op med sine forældres ubetingede kærlighed. Men Mads havde også sat hende stolen for døren. Hun kunne ikke bare gå hos ham og passe huset, hun skulle have sig en uddannelse. Sophie havde i starten afvist enhver tanke om den sag. Hun følte sig tryg og glad hos Mads, og ville han nu sparke hende ud. Desuden var hun for dum til at læse, hun havde ikke åbnet en bog i årevis. Men så let gav Mads sig ikke. Hun skulle lære noget, og efterhånden fik de sammen pejlet sig ind på, at skolelærer ville være noget hun kunne bruge til mange ting, og desuden ville hun kunne få arbejde, så hun kunne bo sammen med Mads, når hun altså var færdig. Han afviste nemlig blankt, at hun skulle køre i bil frem og tilbage. Det kunne gå om sommeren, men ikke om han ville have hende til at køre, når der var is og sne. Hun ville ellers have nydt at komme hjem til Mads hver dag og ikke mindst nat. Hun havde nemlig måtte indse, at det hun ikke troede var muligt, var sket. Hun savnede ikke bare dagene med Mads men i høj grad også nætterne. En rødmen skød op i hendes kinder ved tanken om søndag eftermiddag. Hun havde siddet oppe længe natten til søndag og bøvlet med en opgave, og derfor havde Mads foreslået, at hun tog sig en lur, da de havde spist frokost. Hun var lidt træt og gnavent gået i seng. Det passede hende ikke at skulle sove, når hun kunne have siddet og hygget sig med Mads, men han havde haft en velkendt bestemt mine på, som sagde hende, at det nok var det klogeste alligevel. Hun var da også faldet i søvn stort set med det samme, da hun kom ned og ligge i den velkendte seng, der duftede trygt og godt af Mads.
Hun vågnede ved at Mads kyssede hende. Blide varme kys mens han nænsomt strøg fingrene hen over hendes kind. Hun slog øjnene op og smilede til ham. Mads smilede retur og tog, uden at slippe hendes mund med læberne, fat i hendes T-shirt. Han trak den af hende, så hun lå nøgen på sengen, og han lod blikket glide ned over hendes krop, mens han smilede tilfreds. Igen fandt hans læber hendes, og Sophie mærkede, hvordan den tunge søvnige fornemmelse i kroppen veg for lysten til Mads. Hun løftede armene for at lægge dem om ham, men han greb dem, løftede dem op over hendes hoved og bandt dem fast i reb, der bestemt ikke havde hængt der, da Sophie gik ind for at sove. Den mand kunne bevæge sig aldeles lydløst, når han ville. Hun smilede trygt til ham og gengældte blot hans kys mere ivrigt. Han flyttede munden fra hendes og kyssede blidt hendes kinder. Sophie sukkede frustreret. Nu var det lige så dejligt. Hans mund gled nedover hendes hals, kyssede, slikkede, småbed sig vej ud over begge hendes skuldre. Sophie begyndte at vride sig utålmodigt. Hun kunne mærke, at begge hendes bryster spændte af længsel efter at mærke hans mund på dem. Hendes brystvorter stod strittende lige ud i luften, men han ignorerede dem. Hans hænder strøg ned over hendes ribben, og hun vred sig for at få ham til bare at strejfe sine bryster, men nej, han vidste nøjagtig, hvad han gjorde, og hun klynkede hæst. Hans hænder gled ned over hendes mave, og hun løftede underlivet op klar til at tage imod ham. Hun kunne mærke, hvordan væden drev ud af hende, og længslen efter ham bare voksede og voksede. Hans hænder stoppede dog ved hendes hofteben som han kærtegnede grundigt. Hun spredte benene vidt ud og gik i bro for at lokke hans hænder hen til sit skød, men nej. Han lod hænderne glide ned over hendes lår, mens hans læber gled ned mellem hendes bryster og ned på hendes mave. Hans blide kærtegn af hele hendes krop fortsatte. Hans læber fik hendes mave til at gløde, og hun hulkede nærmest af begær, men stadig ingen nåde. Langsomt bevægede han sig igen op ad hendes krop, så hans hænder nu kærtegnede hendes hofter og inderlår, og hans læber nappede i den bløde hud på hendes hals. Hun lagde hovedet tilbage blottede sin strube helt for ham uden at tænke over, hvad det var hun gjorde. Han lod en finger følge rundingen på hendes bryst og hun nærmest skreg i frustration og rykkede hårdt i rebene, men stadig ingen nåde. Hendes krop var begyndte at ryste som om hun frøs og hendes tænder klaprede højt, alligevel blev fingeren bare ved med at glide under hendes bryster. Han kyssede uendelig blidt hendes læber, men da hun grådigt ville trække hans tunge ind i sin mund, fjernede han sig igen og kyssede i stedet hendes næse og hendes øjenlåg. Hun vred sig som en ål under ham, mens han fortsatte den søde pinefulde tortur. Han kyssede sig vej ned over hendes kinder og smånappede i hendes hals før han endelig! tog en brystvorte i munden og sugede hårdt og rytmisk på den. Sophie skreg højt og kom til sin egen store overraskelse voldsomt. Mads kyssede blidt brystvorten men skiftede så til den anden. Denne gang tog det lidt længere, og han sugede hårdere, men igen væltede orgasmen indover Sophie, som denne gang var forberedt, og derfor kunne nyde den fuldt ud. Hun gispede hæst og overrasket. Mads løftede hovedet og så smilende på hende. Han lod sig glide op på hendes krop, kyssede hende dybt og hedt, før han lod sig glide dybt ind i hende. Hun kunne mærke, at han bestemt ikke var upåvirket af sin leg med hendes krop, og han tog hende hurtigt og hårdt, mens hun jamrede i en lang perlerække af orgasmer. Han lod armene glide rundt om hende og knugede hende tæt ind til sig, mens han kom. Sådan lå han en lille tid, mens Sophie langsomt fik vejret, så løsnede han grebet og lagde sig ved siden af hende og strøg blidt over hendes stadig dirrende krop. Hun smilede, stadig langt væk i nydelse og mærkede, hvordan hendes skød forsat lavede små sammentrækninger. Mads løsnede rebene om hendes hænder, og hun puttede sig ind i hans favn og følte sig elsket og tryg.

En knitrende lyd fra kalenderlyset bragte Sophie tilbage til den mørke december morgen langt fra Mads trygge favn. Det var hårdt at skulle undvære ham i hverdagene. Og det skulle vare i 3½ år mere, inden hun ville kunne vende tilbage til en dagligdag i Klitfogedhuset. Ville Mads og hun til den tid være de samme, som de var nu? Og ville hun i det hele taget klare at gennemføre uddannelsen til lærer? Der var mange ting, hun ikke vidste, og mange ting hun havde været så sikker på før, som hun nu havde fået et andet syn på. Det var svært at skulle stå foran en klasse, når hun nu altid havde holdt sig i baggrunden. Hun følte sig også ensom blandt de medstuderende. Hun havde jo Mads, og de drillede hende med, at hun var gammel og gift. Det var også svært for hende, når talen faldt på, hvad de havde gjort sig af erfaringer tidligere. Hun ønskede ikke, at nogen skulle vide, hvad det var for et liv, hun havde levet efter gymnasiet, så hun havde opfundet pladser i huset, og gjorde i det hele taget hvad hun kunne for at holde sig for sig selv, selvom det fik de andre til at tro, hun var en snobbet københavner. Ensomheden sved i hende, når hun om aftenen kunne høre de andre le i fællesrummet, men det var der ikke det store at gøre ved, nu ventede juleferien heldigvis lige om hjørnet, og hun kunne tilbringe lange dage sammen med Mads.


Ris eller ros til Katrine, giv din mening tilkende
HER
Andre noveller af samme
FORFATTER