Jul og erotik under uddannelse
Julen 2010

 

Forfatter: Katrine Benthagen©
3. december

En uventet overraskelse

Resumé:
Sophie er startet på seminarium, og Mads, hendes kæreste, har sendt en pakkekalender med. Den 1. var det et julelys, og i går en varm, fræk og provokerende historie. Men Sophie er bedrøvet, for det er som om, Mads helt har glemt, at hun tænder på at få en endefuld.

Sophie gik med et forventningsfuldt smil hen til pakkekalenderen og pillede dagens pakke af. Hun skænkede dagens første kop kaffe op, tændte kalenderlyset og åbnede forventningsfuldt pakken. Denne ide var altså god! Hendes smil blegnede dog en del, da hun inde i pakken fandt et tomt rør fra en rulle toiletpapir med en seddel viklet om. Der stod:
Kære Sophie, dagens pakke får du først senere. Mads.

Hun sukkede, nu havde hun lige glædet sig til at se, hvad han havde fundet på, men ok, hun skulle jo også hjem om ganske få timer. Skoledagen sluttede heldigvis klokken 12 om fredagen, så skulle hun lige samle sit vasketøj sammen og så hjem til Mads.

Da Sophie vendte tilbage fra seminariet, tog hun i døren til sit kollegieværelse og ærgrede sig, da hun opdagede, at hun havde glemt at låse. Det måtte være den tid, hun havde tilbragt i Klitfogedhuset, hvor ingen nogensinde låste noget, der havde givet hende dårlige vaner. Hun trampede træt ind ad døren og smed tasken midt på gulvet. Der havde været varmt og beklumret i lokalet de sidste to timer, og hun havde svedt, fordi hun havde for meget tøj på. Så snart hun var væk fra Klitfogedhuset, trak hun nemlig i sin gamle ”uniform” af store løse trøjer, men nu skulle hun se at få et bad og få skiftet, inden hun tog hjem. Hun trak af tøjet og lod det falde, hvor hun stod, så gik hun hen, åbnede døren ud til badeværelset og skreg som en vild. For der stod Mads og vaskede sine hænder. Han lo højt og trak hende tæt ind til sig.
”Undskyld, jeg ville ikke forskrække dig, bare overraske dig.”
Sophie fik vejret igen, løftede hovedet og kyssede Mads varmt.
”Det var en overraskelse, jeg troede, jeg skulle køre hjem alene.”
Mads svarede ikke kyssede hende blot længe, og Sophie begyndte at blive i tvivl om, hvorvidt hun ville kunne vente med at nyde Mads, til de var hjemme. Så slap han hende, og hun stod stille og gispede.
”Smut du nu i bad Sophie.”
Hun sukkede, tændte for vandet og trådte ind under bruseren, mens det stadig var halvkoldt. Hun trængte i den grad til at køle ned. Hun gispede højt, men snart efter var vandet varmt, og hun begyndte at sæbe sig ind. Utroligt som Mads kunne påvirke hende, men nu var det selvfølgelig også mange dage, siden hun sidste havde set ham. Bruseforhænget blev trukket til side, og Mads smuttede ind og smøg sig tæt ind til Sophies ryg. Hun kunne mærke, at han også havde savnet hende og smilede bredt. Hun vendte sig med besvær, så hun fik fronten mod ham. Der var ikke meget plads, og de lo begge, men med besvær fik de vasket hinanden, inden Sophie tog Mads ved hånden og trak ham efter sig hen på sin seng, hvor hun puffede Mads ned, så han kom til at ligge på ryggen. Hun lagde sig hen over ham, kyssede ham grådigt og mærkede hans arme om sig. Drivvåde tumlede de om på sengen, men Sophie sørgede for at ende med at ligge øverst. I dag ville hun mærke ham og ikke blidt og kærligt, som han plejede. Hun lod et ben glide ned på hver side af ham og spiddede så sit skød på hans lem. Hun så ham lige ind i øjnene imens. Mads stønnede.
”Rolig Sophie.”
Hun lod sig glide helt ned over ham og rettede sig så op, så hun mærkede hver eneste millimeter af ham. Hun gispede og smilede til ham. Hun nød ham. Nød at mærke, hvordan han fyldte hende helt. Langsomt begyndte hun at bevæge sig på hans lem. Mads rakte op og lagde sine hænder på hendes bryster. Sophie smilede og satte farten op. Mads lå og gispede undrende under hende, så tog han pludselig fat i hendes hofter, væltede hende ned og lagde sig indover hende. Nu var alt det nænsomme væk fra hans blik. Hun havde helt sikkert tirret ham, og han tog hende hårdt og godt, Sophie mærkede sin krop synge af fryd og skreg sin nydelse ud under ham. Hun kunne mærke, at Mads endelig gav los, og at han nød det lige så meget, som hun selv gjorde. Hun slog benene om ham, pressede på med sine hæle, dybere, hårdere ind. Mads fulgte hendes opfordring og hun skreg igen højt, da en ny orgasme rullede ind over hende. Hun mærkede, at Mads var tæt på og slog armene om ham og holdt ham fast ind mod sin krop. Det virkede, som om Mads kom voldsommere, end han havde gjort meget længe, som om han havde længtes efter dette ligeså meget som hun selv. Hun kyssede ham varmt, mens han fik vejret, så lagde han sig gispende ned ved siden af hende.
”Undskyld Sophie.”
Mads så skamfuldt på hende og strøg hende blidt over håret.
”Undskyld for hvad?”
Hun drejede hovedet og så spørgende på ham. Det her forstod hun ikke lige. Hun nød fornemmelsen i sin tilfredsstillede krop og skruede sig tættere ind til Mads.
”Jeg… kom vidst til at tabe hovedet lidt, men jeg havde sådan savnet dig.”
Mads rødmede, og Sophie løftede overrasket hovedet. Hendes blufærdighed stak hovedet frem og gjorde det svært for hende at få sagt de sætninger, som dannedes i hendes hoved.
”Jamen Mads… Jeg… jeg kunne jo lide det.”
Hun rødmede og gemte sit hoved ved hans skulder. Hun kunne ikke få sig selv til at sige til ham, at hun jo havde startet det. Mads lå tavs på ryggen med en arm rundt om hende. Hun kendte ham godt nok til at vide, at han nu lå og tænkte. Han sagde ingenting i lang tid, så sukkede han dybt lænede sig frem og kyssede hende blidt på kinden.
”Vi må hellere se at komme af sted. Jeg lovede din mor, vi ville være der..”
”Min Mor?”
Sophie afbrød ham forbløffet og satte sig brat op i sengen.
”Hvad er det, du snakker om Mads?”
Mads smilede lidt forlegent.
”Dagens gave. Du skal over til dine forældre et smut. Det er derfor, jeg kommer og henter dig jo.”
Sophie stirrede tavst på Mads. Hjem til forældrene i december. Hun gøs. Det var bestemt ikke, hvad hun havde lyst til. Hun havde med flid undgået deres hjem i december i mange år, og Mads vidste det.
Mads smilede roligt til Sophie.
”Husk jeg er med Sophie. Du må lære at holde lidt af jul igen.”
Han strøg hende over kinden. Sophie rystede sig som en hund, der var blevet våd, og rejste sig så helt op fra sengen og trak i tøjet. Mads blev liggende på sengen og betragtede hende kærligt, mens hun klædte sig på. Sophie nød at have ham her. Værelset, der til dagligt virkede trist og tomt, blev på forunderlig måde varmt og rart, når Mads lå der på sengen og smilede til hende. Måske havde han ret i, at hun blev nødt til at jage skyggerne fra fortiden væk, men hun havde ikke ret meget lyst til det. Mads rejste sig langsomt fra sengen og klædte sig sindigt på. Nu var det Sophies tur til at kigge, og jo hun nød synet af ham. Faktisk havde hun en anelse om, at om han så stod nøgen foran hende en hel dag, ville hun ikke blive træt af det syn. Bare han ville lægge det forsigtige lidt væk. Hun bed sig lidt i læben frustreret over, at hun ikke kunne sætte ord på sine tanker. Mads kom hen og lagde armene om hende og trak hende tæt ind til sig.
”Ingen skal få lov til at gøre dig ondt igen Sophie.”
Hun smilede til ham og nød trygheden i hans favn. Af alle mænd på denne jord var Mads nu den dejligste. Hun gjorde sig blidt fri af hans favn og fik pakket sin toilettaske som det sidste, mens Mads kom i det sidste tøj, så fik hun låst af, og de satte kursen mod København.

Der var stille i bilen, selvom radioen som altid kørte. Sophie nød tavsheden. Dette, at hun og Mads ikke behøvede at snakke altid, men bare kunne nyde at være til. Hun lagde en hånd på hans lår og nød at mærke varmen fra hans krop. Hun lukkede øjnene og lænede sig tilbage, mens hun mærkede, hvordan den ro Mads udstrålede spredte sig til hendes egen krop. Det var nok det, han ikke forstod, at hun ikke var utryg eller bange, når bare han var der. Tværtimod så stolede hun så meget på ham, at hun gerne ville snuse mere til den verden, hun havde smugkigget lidt ind i for et år siden. Hun vidste jo også, at det var i den retning, Mads lyster gik, så hvorfor ville han ikke med hende? Hun sad og tænkte tilbage på juleaften sidste år. Et par blide klask bagi var, hvad det var blevet til og så intet siden; altid blidt, nænsomt og rart. Hun mærkede, hvordan et lille smil krusede hendes læber. Det var måske måden?
”Mads. Hvad ønsker du dig egentlig i julegave i år?”
Mads smilede. ”En Sophie der glæder sig til at holde jul sammen med mig.”
Sophie rystede på hovedet af ham og klappede ham blidt på låret.
”Du skal da have en gave Mads, men hvis ikke du kan finde på noget at ønske dig… så må du jo få det samme, som du fik sidste år.”
Sophie mærkede, at hun rødmede.
Bilen slog et slag på vejen. Mads trak ind til siden ved den første vigeplads, standsede bilen og så undersøgende på hende.
”Mener du virkelig det Sophie?”
Hun nikkede dybrød i hovedet og så flovt ned i bunden af bilen. Så løftede hun blikket og så ham lige ind i øjnene.
”Ja Mads, det mener jeg.”

Hvad var det nu Mads fik sidste år, og mon det er det Sophie tænker på? Og hvordan skal det gå ovre hos hendes forældre, hvor hun for et års tid siden stak af efter en gadekamp på Nørrebro. Læs den spændende fortsættelse i morgen.

Hvad synes du om kalenderhistorien?
Giv din mening om Katrines julekalender tilkende HER

Andre noveller af samme FORFATTER