Jul og erotik under uddannelse
Julen 2010

 

Forfatter: Katrine Benthagen©
7. december

En provokerende beretning 2 

Gæsteskribent: Ham dér - Under uddannelse 2

Resumé:
Sophie fik i går en fantastisk historie om de to piger Kamilla og Ida. Mon Mads havde en hensigt med at sende netop denne historie til hende. Har det noget med Tessa at gøre? Læs den spændende fortsættelse her...

Sophie sad gabende og hang over morgenkaffen. Hun syntes bestemt ikke, at vejret indbød til at vågne i dag. Det grå regn og rusk kvalte nærmest den lille flamme i kalenderlyset, og det blev ikke bedre af, at der også var gråvejr i Sophies sind. Hun havde snakket kort med Mads i telefonen i aftes, men han havde lydt, som han plejede, det var bare som om der manglede et eller andet. Sophie rejste sig og tog kalendergaven fra Mads. Det føltes lidt forkert at sidde og læse, for hun havde en fornemmelse af, at Mads ikke helt var, som han havde været, da han lavede denne kalender til hende. Hun rullede papiret ud og gav sig til at læse. 

Under uddannelse - (fortsat)

Efter en travl dag, der skulle læses til eksamen, havde Kamilla bestemt sig til at komme til korprøven. Lidt penge for sang kunne ikke skade. Men nu ville hun først høre, om niveauet var godt nok, både hos de andre sangere, men især hos korlederen, kirkens organist, Anders.

Der havde ikke rigtig været tid til at mødes med Ida. Men hun havde dog nået at sende en enkelt sms: ”Har ikke glemt dig. K.” Da Ida havde læst den, var hun blevet endnu mere forvirret, end hun var i forvejen over den hektiske, vrede og afvisende exit, som Kamilla havde gjort forleden. Ida havde ikke rigtig orket gøre noget mere ved det. Hun havde faktisk ikke orket noget som helst, heller ikke at cykle til seminariet. Hendes tanker var ligeså grå som decembervejret.

Til korprøven havde de havde kastet sig over en række salmer og sange, og i en pause spurgte Anders – og Kamilla tænkte, at Ida nok ikke havde sin flabethed fra fremmede – om han nu havde bestået optagelsesprøven som Kamillas korleder? Og det måtte Kamilla jo medgive. Anders var ingen andenrangs salmecyklist. Og pludselig havde Kamilla fået et job – oven i købet med noget, hun elskede.

Senere i pausen sms'ede hun til Ida. >>Hej MIN pige. Tag MIN halskæde på – med perlerne, glemt på badeværelset! Klæd dig HELT af! Og BARE vent!<<. Lidt efter fik hun en besked. Teksten var >>Skal nok være sød<<; men der var noget mere, der fulgte et billede med. Da Kamilla havde besejret sin telefon og fået billedet frem viste det en smuk, slank hals med hendes halskæde på. Korprøven fortsatte.

I sommerhuset var det blevet travlhed. Denne gang måtte det bare ikke glippe. Ida kom af tøjet i en fart, fandt halskæden og tog den på. Nu skulle der stemning til. Hun fandt nogle appelsiner, som hun stak med nelliker, så kom der lidt stemning i huset. Hun arrangerede en lille bakke med et bloklys, en paletkniv af træ, fem tøjklemmer. ”Reb, jeg mangler reb”, tænkte Ida. Her var kun en løsning: Hun måtte ud i skuret. Hun tog mod til sig og løb i bar figur tværs gennem forhaven til skuret. Her var faktisk lidt reb. Lykkelig løb hun tilbage. Så draperede hun elegant nogle tørklæder på bakken også. Det slog Kamilla, at der manglede julegran. Hun måtte altså ud igen denne gang bevæbnet med en beskærersaks. Heldigvis blev hun heller ikke set denne gang. Men tænk bare hvis... Herefter fløj hun ud på badeværelset; der skulle ske noget med hendes dusk; alt skulle simpelthen gøre Kamilla tilfreds nu. Omhyggeligt arbejdede hun med lineal, neglesaks og skraber; og med en del forvridninger skrabede hun mellem benene og på venusbjerget. Det, hun havde tænkt på, var ikke helt let, men det skulle gå, og hun havde kun ét forsøg. Lidt efter var hun meget tilfreds med resultatet, da hun så sig i spejlet: Lige over hendes revne var hendes venusbjerg prydet af et ”K”. Forsøgsvis gav hun sine hårløse skamlæber et eksperimenterende lille rap med linealen; hun blev lidt rystet over den ubestemmelige bølge i hendes underliv, som det forårsagede. Men det næste ventede: Ida skulle lave et kort. Hun tog tegnepapir og blyant og stillede sig foran spejlet. Hun ville tegne sig selv fra skuldre til lår til forsiden af kortet. Det var sværere, end hun troede, men efter et par forsøg var hun tilfreds, og efter få øjeblikkes regeren med saks, lim og karton, kunne hun stille et kort på bakken, der viste hende nøgen. Indeni havde hun skrevet: ”Kæreste Kamilla. Jeg håber, du vil have mig, selv om jeg er temmelig dum ind imellem”. Så fandt hun noget gavebånd, bandt en fin sløjfe om sin talje med et til-og-fra kort. ”En forsoningsgave til Kamilla fra Ida” stod der. Den sidste forberedelse var den mest grænseoverskridende, syntes Ida af en eller anden grund. Men efter et øjebliks tøven hentede hun ladyfingeren og sin lille dildo i natbordsskuffen, og lagde dem på bakken også. Blomster var der ingen af, men hun foldede lige en blomst af en serviet, som hun arrangerede i et glas. Til sidst tjekkede hun sin makeup, satte bakken på stuebordet, lagde tændstikker ved siden af. Nu var alt så godt, som det kunne blive. Hun satte sig på tæppet ved stuebordet. Nu var der kun at vente.

Da Kamilla havde taget afsked med alle sine nye kollegaer og Anders, trådte hun ud på gaden. Stormen var løjet af. Vinden var drejet over i nordøst, og regnen var gået over i sne. Hun havde fået et lille, lækkert job – og dermed penge; og så var der en, der ventede hende; ventede så meget, at hun allerede havde smidt tøjet. At der vist var lagt op til, at Kamilla skulle købe en ekstra gave nu generede hende ikke. Hun tog sin cykel og cyklede af sted til Ida.

Ida havde ikke låst. I det samme hun hørte Kamilla i døren, vendte hun sig om på knæ. Hun kiggede nervøst på Kamilla, der var kommet ind. Kamilla smilede. Det var godt. Hun kiggede på bakken. Tog kortet og kiggede.
”Det er flot”, sagde Kamilla, ”så det passer til dig. K? Hvad står k'et så for?”
”Jeg tænkte mest på 'Kamilla', men situationen taget i betragtning kunne det også stå for 'klovn'.” Ida slog blikket ned.
”Eller 'Kæreste'?” foreslog Kamilla.
”Gerne 'kæreste'”, sagde Ida med funklende øjne. Og nogen gange også 'kusse'.”
”Og det der på bakken, er det alt sammen til mig?” spurgte Kamilla.
"Øh... jeg regnede på en måde med, at det nok var mest til mig; men det skal jeg ikke bestemme.”
Kamilla tog rebet og kiggede på det. Hun lugtede til det. ”Det kommer fra skuret, ikke?”
Ida nikkede.
”Har du være derude sådan der? Du har også hentet gran. Du må have lignet en smølf i det her vejr.”
Ida smilede: ”Mere hende fra Avatar. Men jeg havde ikke gavebånd på.”
”Nej, en gave!” udbrød Kamilla. Hun flyttede sit ansigt tæt på Idas, og spurgte med alvorstung stemme, om hun ikke havde skrevet, at Ida skulle være nøgen.
”Men det var så koldt” svarede Ida.
Kamilla smilede. Hun lagde armene om Ida, og sagde: ”Ida, jeg vil gerne have dig som gave. Men du skal gøre det her, fordi DU vil. Hvis du vil gøre det for mig, bliver jeg glad. Men det skal være noget, du vil, ikke noget du skal. Og jeg går ikke ud af døren, fordi du ikke vil være med mere.” ”Jamen, jeg vil. Så vidt jeg har forstået det, er det ikke altid kun x'er i en ligning, nogle gange er der også y'er. Og balance er en god ting. Og så er jeg for resten også godt gammeldags liderlig.”
Kamilla satte sig på en lænestol. ”Skal du belære mig om matematik? Nå, så må vi jo se, hvilke af tingene på den smukt arrangerede bakke vi får brug for i dag.”
Det gav et lille gib i Ida.
”Men vi kan starte med, at du tager et tørklæde for øjnene!”
Da Ida havde taget tørklædet på, fik hun besked på at vente. Hun kunne høre Kamilla gå til køleskabet; noget blev skåret over. Lidt efter kunne hun høre Kamilla komme tilbage. I det næste øjeblik mærkede Ida noget sviende ved sit ene bryst. Det gav ligefrem et sæt i hende. ”Må man spørge?”, spurgte hun.
”Friskskåret ingefær”, var Kamillas svar, ”det giver en dejlig følsomhed, bare vent. Det svier i starten, men det fortager sig.”
”Og du ved, hvad du gør?” Idas stemme lød lidt usikker.
”Undtagelsesvis, ja!”, grinede Kamilla.
”Ok”, svarede Ida.
Snart sved det også om hendes anden brystvorte og lidt efter sved hendes skamlæber. Men snart veg svien for en mere liderlig varme.
”Nu får du klemmer i brystvorterne, og så følger jeg dig i soveværelset”, bekendtgjorde Kamilla.
Ida klynkede lidt, da de blev sat på, men ydede ingen modstand, heller ikke da Kamilla i soveværelset bandt hendes hænder bag ryggen. Igen rumsterede Kamilla lidt lige i nærheden, og pludselig blev Ida løftet op bagfra. Hun spjættede forskrækket, men en brysk reprimande fra Kamilla fik hende til at holde stille igen. Langsomt blev hun sat ned, og pludselig kunne hun mærke noget mellem sine ben. Der gik lidt tid, før det gik op for Ida, hvad der var sket. Nu stod hun fanget ved hjørnet af sin seng, med sengestolpen dybt op i kussen. Meget dybt, syntes Ida. Hun kunne kompensere for det ved at stille sig op på tæerne. Men nu arbejdede Kamilla med Idas bryster, kunne Ida mærke. Hvad Ida endnu ikke kunne se, var, at Kamilla bandt klemmerne i Idas ekstremt følsomme vorter fast i dørstopperen med husholdningsgarn. Så hver gang, Ida prøvede at aflaste sin kusse, trak det i hendes følsomme brystvorter, og når hun så gik ned igen på grund af trækket, kom hjørnestolpen dybt op i hende, og det hele pirrede hendes følsomme skamlæber.
Pludselig hørte Ida en summen, og vupti vibrerede det ved hendes klit. Ladyfingeren blev sat fast med noget klistrende.
”Nu forlader jeg dig et øjeblik. Du kan være helt rolig, og husk at være en artig pige.”
Ida hørte, med bekymring nogle døre smække. Der gik ikke mange øjeblikke, før hun opdagede, hvad op-ned bevægelsen gjorde ved hende. En bevægelse, der var forholdsvis kontrolleret i starten, men da benene blev mere og mere trætte af at stå på tæer, og ladyfingeren havde gjort sin virkning, gik det helt af sig selv hurtigere og hurtigere.
”Hvad er det her?” tænkte Ida; ”nydelse? tortur? Og hvad laver Kamilla?”
Der var ikke kommet en lyd fra Kamilla, men Ida ville være artig og kaldte ikke. Hvad skulle hun også sige? Hastigheden i Idas bevægelser, og intensiteten af fornemmelserne i kusse, bryst og klit blev øget. Idas støn blev stærkere; og uden at Ida ville det, kom hun i en voldsom skylle ud over gulvet.

Da hun hev efter vejret bagefter, med stolpen dybt oppe i sig og opsvulmet køn og en vibrerende ladyfinger på sin klit, kaldte hun på Kamilla. Det lød faktisk lidt ynkeligt: ”Kamilla?” Intet skete. Hun prøvede igen, uden resultat. Tredje gang lød hun lidt fastere. Nu hørte hun Kamilla komme.
Kamilla blev stående i døren. ”Tisse?”, spurgte hun.
Ida rystede på hovedet. ”Nej, orgasme. Jeg kan ikke klare mere. Jeg er så følsom. Det er så voldsomt.”
Men Kamilla var hård: ”Jeg tager klemmerne af, så får du mere ro til at stå – og slukker apparatet dér. Og så må du stole på, at jeg kommer til dig om lidt.”
Ida nikkede stille, gav et hvin, da Kamilla tog klemmerne af og blodet smerteligt kom tilbage til hendes ømme vorter.
”Kommer om lidt”, sagde Kamilla og kyssede Ida på kinden.
Smerten fra brysterne vandrede lige ned mellem hendes ben og holdt hende varm, uden at Ida egentlig selv ville det.

Det varede heller ikke længe, før Kamille kom tilbage, fjernede ladyfingeren og løftede Ida ned af stolpen og tog hende med i sengen. ”Nu skal du lave 'før og efter' med mig. Find forskellene – med din tunge – og hvem ved, måske bliver jeg jo mildere stemt. Kamilla lagde sig til rette, og Ida gik i gang. Hun fandt Kamillas ene fod og begyndte. Der gik ikke længe, og efter nogle kontrolslik, konstaterede Ida: ”Du har barberet ben”. ”10 point til dig søde” sagde Kamilla glad. ”Nu vil jeg have, at du leder oppefra.”
Efter at have mærket hår, pande og ører (Kamilla fnisede kilden) gav Ida Kamilla et smækkys på munden. ”Du godeste”, udbrød Ida, og slikkede også på kind og hals. ”Du har make-up på og læbestift!.”
”Yes, 20 point til kandidaten! Det ender med, jeg bliver helt medgørlig. Just go on.”
Idas tunge udforskede mere af Kamillas krop. Efter at Ida kunne konstatere, at Kamilla ikke var piercet, hverken i bryster eller i navle, nærmede Idas slik sig Kamillas venusbjerg. Her gik måtte Idas tunge undersøge meget omhyggeligt, før Ida forsigtigt men glad vovede at konstatere: ”Du har barberet din mis. Og jeg tror, de hår, der er tilbage former et stort 'I'.”
”Bingo, kandidaten har vundet!” udbrød Kamilla, ”Så tror jeg, at du får lov til at slippe, når jeg er tilfreds med den slikketur, som du nu giver mig.”
”I'et gør mig glad”, Ida smilede, ”må jeg ikke nok have lov at se dig nu?” Kamilla forblev hård. "Først slikketuren."
Så intenst og avanceret og ... hmmm... drillende var Kamilla ikke blevet slikket før. Hun tænkte, at de få drenge, som hun hidtil havde givet lov til at komme så tæt på sig, nok ikke vidste, hvad de gjorde. Men så tænkte Kamilla ikke så meget mere, for så blev hendes hjerne fyldt med svimlende bølger, funklende stjerner og intens, bordeauxfarvet lyst, der endte i et brag af en orgasme.
Ida knælede mellem Kamillas ben, ansigtet smurt ind i Kamillas safter, og smilede tilfreds. ”Fantastisk fantastisk, Ida” var, hvad Kamillas hjerne kunne finde på at sige, mens Kamilla kæmpede sig op for at befri Idas øjne og hænder. Hun trak Ida ned til sig i sengen. Pigerne puttede tæt og kiggede hinanden dybt i øjnene, helt stille, mens de var fulde af undren over, hvad denne dag havde gjort. På et tidspunkt havde Kamilla dog formuleret det spørgsmål, som et eller andet sted havde rumsteret i baghovedet det meste af denne dag: ”Hvorfor mig; Ida?”
Ida tænkte sig om: ”Nogle gange er ord små. Jeg tror kun, at jeg kan give sådan lidt fingerpeg, men at jeg ikke kan fatte det hele i ord. Du er en pige, der er dig selv. Jeg tror ikke, at du tænker på din facade, eller hvad andre tænker. Du har en hjerne, som jeg nogle gange bare kan blive misundelig på. Måske har du meget af det, jeg ikke har. Du er simpelt hen sej. Så ser du godt ud. Og så har jeg mere end én gang måttet skifte trusser, når jeg har tænkt for meget på dig. Men du har aldrig kigget efter mig. I dag kom pludselig chancen at få dig til det.”
Kamilla nikkede: ”Det sjove er, at jeg synes, DU er så klog. Jeg kan jo kun noget med tal. Du er altid tjekket – og jeg har følt mig som et skrummel i forhold til dig. Og så er du så fucking kreativ, at alt hvad du rører ved bliver pænt, selv en bakke med dildo og tøjklemmer. Jeg har faktisk ikke 'ikke-kigget' efter dig. Jeg har været fucking jaloux.”
”Jeg kan slet ikke alt muligt kreativt,” indvendte Ida, ”jeg kan ikke sy og strikke...”
”Hey, det kan jeg jo!” afbrød Kamilla, ”vil det sige, at hvis jeg vil se dig som fræk sygeplejerske, stuepige eller skolepige, så skal jeg sy det?”
”Øjeblik!” Ida væltede ud af sengen og forlod rummet. Hurtigt var hun tilbage iført hvid skjorte og tværstribet slips, en mørkeblå blazer og en meget kort grå nederdel i noget uldstof. Dertil hvide knæstrømper og kondisko. Og så havde hun oven i købet sat rottehaler.
”Er det her fint, frøken?” spurgte hun med en koket trutmund.
”Det er fint Ida” svarede Kamilla. ”Men har du nu også været artig?”
Ida sænkede blikket og sagde med påtaget barnlig stemme: ”Undskyld frøken, men jeg har ladet mig gennemkneppe af en gammel liderlig seng.”
Da Kamilla havde grinet færdig sagde hun: ”Så lad gå for denne gang. Ida, har vi egentlig noget aftensmad?”
Ida gik ud i køkkenet.
Kamilla tog trusser og BH på og gik ud til hende.
Da Ida så Kamilla, greb hun resolut en køkkensaks og med tre klip klippede hun den totalt overraskede Kamillas BH af. ”Den der BH er simpelthen så grim og uformelig. Den skal du aldrig, aldrig, aldrig mere have på. Hjemmestrik havde set bedre ud.”
Kamilla vidste ikke, hvad hun skulle svare, så hun sagde ingenting.
Ida opremsede mulighederne for aftensmad: ”Vi kan lave øllebrød med flødeskum. Eller vi kan drikke øllene og spise rugbrød med smør. Og så har vi fløde til kakao senere.”
”Lad os drikke øllene”, bestemte Kamilla.
Lidt efter stod pigerne med en øl i hånden ved vinduet. Idas højre arm lå om Kamillas liv. De så ud på sneen, der stadig dalede. Ida havde tændt belysningen udenfor, så de rigtigt kunne se det. Der var helt stille. ”Kamilla?”
”Mh”
”Må jeg spørge om noget?”
”Mh”
”Det har beskæftiget mig, siden du kørte med Anders tidligere.”
”Mh?”
”Hvem er Peter?”
”Åh, undskyld. Det skulle jeg have nævnt. Peter er min papegøje.”
”Så er jeg beroliget.” Man kunne høre lettelsen i Idas stemme, og hun tog en ordentlig slurk øl.
Kamilla smilede: ”Vil du vide, hvad den kan sige?” Ida nikkede og tog en ny tår øl. Kamilla bøjede hovedet til Idas øre og hviskede noget. I samme splitsekund ændredes Idas ansigtskulør til mørkerød, og i samme øjeblik prustede hun løs af latter, så al øllet havnede på Kamillas bryster, mave og lår. Igen smilede Kamilla og bemærkede tørt, at der vist var mere, der skulle slikkes. Ida nikkede, og da hun var kommet sig over grineriet gik hun ned på hug og trak i samme bevægelse Kamillas trusser ned. Kamillas ene fod gik på opdagelse mellem Idas ben, der omgående villigt blev spredt mere. Så gik Ida i gang. Hun slikkede ikke så meget øl, som hun maltrakterede Kamillas kusse med slik og sug og nap, så Kamilla måtte tage foden væk fra Idas mis for at kunne holde balancen. Pludselig holdt Ida inde. Kiggede alvorsfuld op i Kamillas mandelformede øjne og sagde ”Kamilla Hjemborg, jeg elsker dig!” Da det var sagt, gik hun i gang med Kamillas kusse igen.
Kamilla, der ikke kunne koncentrere sig om at svare, skubbede kort efter Ida væk.
Ida kiggede spørgende på Kamilla, der syntes, at hun kunne ane en sårethed i Idas øjne. ”Rejs dig op, Ida. Ja, det var lækkert, men jeg kan jo ikke svare på noget så alvorligt, mens du driver mig til vanvid. Det, jeg vil svare, er: Jeg elsker også dig, Ida Decker Olesen, som jeg aldrig har elsket nogen før.” Kamilla bøjede sig ned mod Idas mund, og deres læber og tunger mødtes i et hedt kys, der varede længe.

Ilden knitrede i pejsen; og duften af gran og appelsiner fyldte sommerhuset.
Ida og Kamilla stod stadig ved køkkenvinduet. Idas højre arm holdt om Kamillas liv. Kamillas venstre hånd var på vej til at vandre ind under Idas korte nederdel for at kærtegne Idas lækre røv. Begge kiggede grebet på sneen, som fortsat dalede ned.
”Det er snart jul, Ida.”
Ida nikkede: ”Det bliver dejligt. Men først er der eksamen.”
”Det er der jo, din lyseslukker,” svarede Kamilla med varme, men uden begejstring. ”Kan du måske hjælpe mig lidt med matematik?”
”Jeg vil hjælpe dig med alt, jeg kan hjælpe dig med,” svarede Kamilla. ”Jeg er så glad” sukkede Ida tilfreds.
Kamilla nikkede bare.
Pludselig lå Idas nederdel på gulvet.

 - - - - -

Sophie rødmede. Havde Mads mon en anelse om, hvad hun havde oplevet? Og så lige i dag hvor hun skulle holde møde med festudvalget. Hun havde været så kæk og meldt sig til at være med til at stå for julefrokosten. Den skulle alligevel holdes samme dag, som Mads skulle til julefrokost, så han ville ikke være hjemme, og så kunne hun jo lige så godt være lidt social, selvom hun ikke var helt vild med ideen.
Hun tændte for sin computer og gik ind på Facebook for at se om nogen havde meldt fra til aftenens møde.
Der lå en besked, fra en Theresa. Sophie åbnede den og stivnede så da hun læste: Hej Sophie. Hvad laver du i Jylland? Har du helt svigtet sagen? Hilsen Tessa.
Tessa af alle mennesker. Sophie rystede på hovedet. Hun måtte tænke over, hvad hun skulle svare.

Har Mads en dybere mening med at sende sådan en fortælling til Sophie, og hvad er det egentlig, hende der Tessa har haft med Sophie at gøre og skal Sophie tilbage til "Sagen"? Ja, for slet ikke at tale om den famøse julefrokost, Sophie, der slet ikke er vant til sådanne fester. Nej, nej, nej, hvad har vores forfatter dog gang i i år.
Læs den spændende fortsættelse i morgen...

Giv din mening om Katrines julekalender tilkende HER
Andre noveller af samme
FORFATTER

Giv din mening om Ham dér's novelle tilkende HER
Andre noveller af samme
FORFATTER

Andre julenoveller - klik HER