Jul og erotik under uddannelse
Julen 2010

 

Forfatter: Katrine Benthagen©
20. december

Postens straf

Resumé:
Sophie er kommet hjem på velfortjent juleferie, men det er som om hun og Mads ikke vil det samme seksuelt. Hun længes efter en regulær endefuld, hans tanker er tilsyneladende ikke i den retning. Og Tessa bor hos dem, lad os se, om vi får noget mere at vide om hende i dag…

Sophie stod ved køkkenvinduet og så Mads og Trine forsvinde ud i den grå decemberdagning. Hun smilede og strakte sig veltilpas. Hun havde aldrig troet, at hun skulle finde lykken i et køkken, men det var det rum i huset, hun satte størst pris på. Hun rødmede. Ja, altså bortset fra soveværelset, men det var nu ikke så meget rummet som Mads, der havde den virkning på hende.
Kaffemaskinen bloppede, og hun skænkede sig et krus kaffe, nappede med et skævt smil en håndfuld pebernødder fra dåsen og satte sig ved køkkenbordet, mens hun så ud på det neg, Mads havde sat op til fuglene. Selv de skulle mærke, at det var jul. Hun smilede, da en flok småfugle i det samme slog ned på neget.
Radioavisen gik i gang, og hun undrede sig kort over, at Tessa endnu ikke var stået op. Hun var først kommet hjem lige før spisetid i går, og efter maden var hun fortrukket til sit værelse, men det kunne selvfølgelig være, hun arbejdede på sine skitser. Det havde ikke generet Sophie at have aftenen i fred med Mads. De havde ligget i sofaen og set fjernsyn, og hun havde nydt at lægge sit hoved i hans skød og bare kunne slappe af. Indrømmet, det havde så kostet hende, at det var hende, der måtte hente kaffen, skænke og række ham konfekten, men, så flyttede han sig heller ikke, så hun lå perfekt, når hun igen lagde sig. Konfekten!! Den lå til tørre på køkkenbordet. Sophie rejste sig og fandt kagedåser frem og begyndte at pakke de mange lækre stykker ned. Hvad havde Mads dog tænkt på? De havde da nok her til langt ind i det nye år.
Hun kom til at tænke på deres nabo, Anna. En gammel dame, hvis mand var død i sommer. Hun havde, indtil mandens død, altid småkager at byde på og en kop kaffe. Nu var det længe siden, at Sophie havde set hende, og de sidste gange hun havde været forbi, havde Anna kun haft småkager fra Brugsen, da hun ikke gad bage til sig selv. Sophie så tankefuld ud, så pakkede en hun en stor dåse med blandet konfekt, fandt et par poser og tog rundhåndet og fyldte i dem fra dåserne med småkager, før hun så tilfreds ud. Hun pakkede det hele i en kurv og trak i en tyk sweater. I det samme dukkede en søvndrukken Tessa op i køkkenet, kun iført morgenkåbe.
”Er der kaffe?”
Sophie så surt på hende. Hun brød sig bestemt ikke om tanken om, at Tessa havde valset så letpåklædt rundt i hendes køkken, når Mads og hun var alene.
”Der er kaffe på termokanden. Jeg er på vej over til naboen.”
Tessa så sløvt på hende og gik så hen for at tage sig en kop i skabet, mens Sophie så ned i kurven til Anna. Der manglede altså et eller andet. Konfekt og småkager gjorde altså ingen jul, selvom det da var rare ting. Tessa sad sløvt ved bordet og så på Sophie.
”Skal du ud med kurv til de fattige, du borgerdyr?”
Sophie vendte sig om og så forbavset på hende.
”Hvad mener du?”
”Ja, du ligner en, der skal ud og pudse glorien ved at dele ud af al din rigdom, så du kan glemme dem, der virkelig kæmper.”
Sophie stirrede hovedrystende på hende og skulle lige til at give hende et skarpt svar tilbage, så kom hun til at tænke på noget og smilede bredt.
”Det kan du tro, jeg skal Tessa, men i modsætning til hvad du tror, er det ikke en overflod af ting, jeg deler ud af, men en overflod af juleglæde.”
Med de ord forlod Sophie køkkenet, og snart efter traskede hun hen ad vejen til naboens hus.

Hun gik og tænkte over, hvor meget der havde ændret sig, nej hun havde ændret sig, det sidste år. For et år siden ville hun sikkert have tænkt som Tessa, men julen var meget andet end gaver og mad. Hun var faktisk sikker på, at skulle det umulige ske, at Mads og hun skulle sne inde med en tør ende rugbrød som eneste mad, så ville det alligevel blive jul for dem.
Luften var kold, og der var en snert af frost i den. Hun gik raskt til, og snart efter sad hun bænket ved Annas køkkenbord. Hun var blevet glad for julegodterne, men Sophie kunne godt mærke, at hun ikke så frem til sin første jul alene. Sophie havde dog altid ment, at man ikke skulle bore i ting, folk ikke ville tale om, så hun spurgte ikke om noget og lod Anna bestemme, hvad de skulle snakke om.
Sophie måtte fortælle om sin dagligdag på seminariet, og Anna fortalte om, hvordan det var dengang, hun gik i skole for alt for mange år siden, som hun selv sagde. Hun sad og fortalte om Lærer Høegh, som altid slog med spanskrøret, hvis ikke de kunne deres lektier.
Sophie fik en lys ide. Hun havde bøvlet med at finde på et emne til en opgave, men det her var jo oplagt. Disciplin i folkeskolen før og nu. Anna vred sig lidt, da Sophie spurgte, om hun måtte komme igen med papir og blyant en dag, for hvad kunne en gammel kones historier vel bruges til nu, men da Sophie forklarede hende, at det virkelig ville kunne hjælpe hende, gav hun sig.

Det var en eftertænksom Sophie, der adskillige kopper kaffe senere gik tilbage til Klitfogedhuset. Anna havde nemlig sagt noget, som Sophie ikke havde tænkt over, nemlig, at hun havde set frem til ferien, så hun kunne se Mads smile igen. Sophie havde også nærmest følt sig under forhør på et tidspunkt, da Anna ville vide, om hun havde tænkt sig at blive her, når hendes uddannelse var færdig. Hun havde bedyret, at det havde hun sandelig, men gik Mads mon også og var nervøs? Var det en af grundene til, at han behandlede hende som et råddent æg?

Hun var så fordybet i egne tanker, at hun var lige ved at gå ind i postbilen, der holdt på gårdspladsen. Hun undrede sig over, hvorfor han var så sent på den, men gik ud fra, at Mads og han sad over kaffen. Mads havde ellers sagt, han havde en del, han skulle have fra hånden i dag, men han kunne jo have ændret planer. Sophie skævede ind ad ruden til køkkenet og blev så stående som ramt af lynet.
Det var ikke Mads og posten, der var derinde. Posten stod bøjet hen over køkkenbordet uden en trevl på kroppen, mens Tessa, stadig kun iført morgenkåbe, slog løs på hans ildrøde bagdel med, hvad der måtte være hans egen livrem. Sophie kunne ikke rive sig løs fra synet men stirrede bare ind ad vinduet. Det var tydeligt, at Tessa havde slået længe, men hun kunne også se, at selvom posten jamrede, så hun kunne høre det gennem ruden, ja så nød han det, for hans lem strittede lige ud i luften. I det samme kunne hun høre Tessa kommandere ham ned, og ganske kort efter så hun posten begravede sit ansigt mellem Tessas ben. Hun trådte et skridt tilbage, så hun ikke var så nem at se inde fra køkkenet. Hun kunne høre Tessa stønne derinde og mærkede, hvordan en kriblen bredte sig i hendes skød. Tessas stønnen steg i styrke, indtil hun pludselig rev postens hoved væk fra sit skød.
”Gør det ordentligt, hvis du nogen sinde vil gøre dig håb om at få lov til det igen, din elendige slave, og få så den hånd væk fra din pik!”
Sophie gispede forskrækket, da hun mærkede et par arme om sig. Hun drejede hovedet og fik øje på Mads. Han smilede til hende, men gjorde ikke mine til at slippe hende, og en ny stønnen inde fra køkkenet fik Sophie til at se derind igen. Posten havde igen hovedet mellem Tessas ben, og denne gang gjorde han åbenbart, som han skulle, for ganske kort tid efter kom Tessa med et brøl. Posten så op på hende, men hun rev ham i håret og kommanderede et eller andet lavt, som Sophie ikke kunne høre. Hun kunne dog gætte, hvad det var, da posten igen begravede sit hoved mellem Tessas ben.
Mads holdt Sophie tæt ind til sig, og hun mærkede hans læber mod sit hår, mens Tessa endnu engang skreg sin orgasme ud i køkkenet. Denne gang viftede hun posten væk, hun havde altså fået nok for nu. Mads greb om hende strammedes lidt, men hans læber hvilede stadig mod hendes hår, og hun trykkede sig ind mod hans krop.
Tessas stemme lød blidere nu, da den trængte igennem ruderne, men tonen var stadig skarp.
”Sådan lille slave. Du kan jo godt, når du anstrenger dig. Lad mig så se om du kan få din lille pik til at sprøjte!”
Posten begyndte at onanere siddende på køkkengulvet foran Tessa. Sophie prøvede at rive sig løs, det føltes et eller andet sted forkert at se på nu, men Mads holdt hende blidt men bestemt fast. Tessa havde igen grebet livremmen og stod nu og daskede til hans inderlår, men hvis hun sagde noget, var det så lavt, at de ikke kunne høre det. Det kunne til gengæld høres, da posten kom. Han brølede så højt, at Sophie overvejede, om ikke hun havde hørt ruderne klirre. Hun kunne mærke, at hun blev rød i kinderne og rev sig løs fra Mads favntag. Han stod og så på hende med skinnende øjne. Så lagde han en arm om hendes skulder og trak hende med om bag huset. De gik tavse en tid, så stoppede Mads op og kyssede hende varmt.
”Så var det det, hun skulle hos postens i går.”
Han smilede lunt.
”Det har posten nu også trængt til meget længe, og nu ser det endda ud til, han har fået kam til sit hår.”
Sophie så forundret på ham.
”Vidste du, at posten var til… den slags?”
Hun mærkede irriteret at hun rødmede.
”Naa… vidste og vidste, jeg havde da en anelse. Men det er jo ikke noget, man går og skilter med, man må bare vente og se, hvad man finder skyllet op på stranden. ”
Han lænede sig frem og kyssede hende længe og varmt.

Nå da da.. sikke noget, men nu får Sophie da sikkert fred for posten. Den faste læser kan måske huske, hvordan posten var meget interesseret i Sophies bryster sidste jul. Kan læses HER

Hvad synes du om kalenderhistorien?
Giv din mening om Katrines julekalender tilkende
HER
Andre noveller af samme
FORFATTER

Andre julenoveller - klik HER