Jul og erotik under uddannelse
Julen 2010

 

Forfatter: Katrine Benthagen©
21. december

Smæk, lussinger og spanskrør

Resumé:
En overraskende episode for både Mads og Sophie udspillede sig i deres hus i går. Posten lå ind over bordet og blev afstraffet af Tessa, efterfølgende kunne man høre både Tessa og postens brøl, da de blev tilfredsstillede. Mads og Sophie opdagede dette ved et tilfælde, da de begge var ude af huset og kom hjem samtidig. Hvad mon vores forfatter vil fortælle med den oplevelse, vi nærmer os en spændende afslutning - kun 4 dage tilbage...

Sophie sad inde på Mads kontor og skrev ivrigt på sin computer. Hun havde tilbragt formiddagen ovre ved Anna, og nu sad hun og renskrev den gamle kvindes erindringer. Der var sørme sket meget med skolen siden den gang, selvom Sophie nu ikke var helt sikkert på, at alt var blevet bedre. Anna havde gysende fortalt om, hvordan lærer Høegh havde svunget spanskrøret over især de fattige børn. Sophie mente ikke, at det var noget tab, at det var forsvundet fra skolen. Ligeledes mente hun heller ikke, at salmevers og kongerække var noget savn, men her var Anna ikke helt enig med hende. Bogstaverne i salmebogen var så små, og så var det rart, at man stadig kunne synge med, når man kunne salmerne udenad.
Sophie strakte sig og forsøgte at finde en måde, hvorpå hun kunne formulere sig, så det lød fornuftigt. Hun ville gerne have både fordele og ulemper med. Hun var helt sikkert blevet kureret godt og grundigt for ikke at se en sag fra to sider.

Hun hørte døren ind til kontoret blive åbnet, drejede hovedet og så Mads komme ind. Hun smilede til ham. Allerede tid til aftensmad?”
Mads kom hen og kyssede hende på munden. ”Nej, knapt men… Har du snakket med Tessa i dag?”
”Nej. Hun var ikke stået op, da jeg gik over til Anna. Det minder mig om, Mads, ved du, at hun skal fejre jul helt alene?”
Mads så forbavset på Sophie. ”Nej, jeg regnede da med, hun skulle hjem til sin søn, som de plejede, da Hans var levende.”
Sophie rystede på hovedet. ”Nej, han har fundet sig en ny kæreste, og de tager til Thailand i julen, da hun ikke bryder sig om jul.”
Mads stod og så forskende på hende. Så fik han et lille drillende glimt i øjnene. ”Ja, sådan nogle har man jo før hørt om.”
Sophie rakte tunge ad ham, og Mads lo lunt. Så blev han alvorlig. ”Synes du ikke, vi skulle invitere hende over juleaften?”
Sophie rejste sig glad og lagde armene om halsen på ham. ”Det var lige netop, det jeg ville spørge dig om.” Hun kyssede ham glad. ”Men hvorfor spurgte du om Tessa?”
Mads så på hende. ”Det kunne jo være, I havde snakket sammen om i går.”
Sophie rødmede dybt og rystede på hovedet. ”Nej. Kan da ikke sige vi stod og…”
Mads kyssede hende blidt på håret. ”Nej, jeg forstår, hvad du mener. Hun sad i øvrigt i postens bil, sidst jeg så hende, så mon hun kommer tilbage til spisetid.” Mads smilede. Så faldt hans blik på skærmen. Sophie havde som vanligt skrevet en række stikord op i starten.

Smæk - Lussinger - Spanskrør

”Er det din ønskeseddel til jul, du er ved at skrive?” Mads så drillende på hende.
Sophie mærkede, hvordan blodet strøg op i kinderne på hende. Det var det jo sådan set, men det kunne hun jo ikke så godt sige til ham. Hun fik mumlet noget om udgangspunkt i Annas historie set i forhold til det nutidige menneskesyn, men Mads så ikke ud, som han hørte efter. Han stod bare og så på hende. I det samme kørte en bil ind på gårdspladsen, og Mads gik ud for at se, hvem det nu var, mens Sophie sank lettet ned i stolen og skyndte sig at lukke dokumentet. Reddet på målstregen. Hun tog sig lige et øjeblik til at få samling på sig selv, inden hun smuttede ud i køkkenet til Mads.
Ude i køkkenet sad Mads sammen med posten og fik en kop kaffe. Mads så op og fangede Sophies blik og gjorde tegn til, at hun skulle smutte igen, så hun gik bare hen tog sig et glas vand og fortrak tilbage til kontoret.
Hvad var det nu, der foregik?
Hun forsøgte at koncentrere sig om sin opgave, men det gik ikke særlig godt. Mørket faldt på, men stadig hørte hun ikke postens bil starte, og hun blev siddende og tænkte uden at tænde lys. Skærmen lyste op og hendes stikord gloede på hende.
Hun hørte Mads stemme spørge, om det var hendes ønskeseddel. Hvorfor havde hun ikke bare sagt ja? Var det hendes egen skyld, at Mads behandlede hende som et råddent æg? Hun krøllede sig sammen i stolen og stirrede tomt ud i mørket.
Endelig hørte hun døren smække og en bil starte på gårdspladsen. Hun gik ud i køkkenet, hvor Mads havde travlt med maden. Hun så spørgende på ham, men Mads havde et tænksomt blik i øjnene og var tavs.
Tavsheden holdt, mens de spiste, og mens de ryddede af bordet. Sophie kunne mærke, at hendes mave var ved at forvandle sig til en usikker lille klump. Hvad var det, han tænkte så meget over? Havde Tessa fortalt posten om København? Var det det, der var galt? Mads havde godt nok vidst det hele tiden, men ville han kunne leve med, hvis resten af folkene herude fik at vide, hvad hun havde lavet? Hun listede tavs rundt og lavede kaffe og tog den med ind i stuen. Stuen var tom, og Sophie sukkede dybt, da hun satte kaffen på sofabordet. Undgik han hende nu?
I det samme lød hans stemme inde fra kontoret.
”Kom lige herind, Sophie.”
Hun frøs pludselig og sank en klump i halsen. Hvad ville han nu? Hendes ben føltes usikre under hende da hun gik ind i kontoret. Mads sad i sin stol og så på hende.
”Ja, Sophie.”
Hun turde knap se på ham. Han så så alvorlig ud, og hun mærkede sine ben ryste om muligt mere under sig.
”Jeg er ikke tilfreds med din opførsel.”
Hun så forskrækket op på ham, men selvom hans tone var alvorlig, lurede der smil i hans øjne. Kunne det passe at han…?
”Træk dine bukser og trusser ned og kom her hen.”
Sophies hænder rystede, mens hun åbnede sine bukser og trak dem og trusserne ned i samme bevægelse. Hun trådte hen foran Mads, mens hele hendes indre var et kaos af følelser. Hun frygtede smerten, frygtede, at han ikke ville give hende den og frem for alt, var der en lille stemme inde i hendes hoved der jublede af fryd. Endelig!

Mads smilede til hende med øjnene.
”Læg dig!”
Hans stemme lød skarp, men al usikkerhed var nu forsvundet fra Sophies sind, og hun lagde sig hen over hans knæ med et suk af velvære og mærkede, hvordan hendes krop slappede af. Endelig.
Mads hånd gled kærtegnende hen over hendes balder. Den anden hånd, holdt hendes lænd presset ned mod hans skød. Så faldt det første slag og hun skreg forskrækket op. Det gjorde ondt!. Hun kunne dog mærke, hvordan varmen spredte sig ned mellem benene. Mads holdt et roligt tempo, men hun kunne mærke, hvordan styrken i slagene voksede. Hvad havde hun dog tænkt på? Det gjorde så ondt. Hun sprællede, men han pressede bare hårdere ned på hendes lænd. Hun skreg op, når hans hånd ramte hende, men han var døv for hendes protester. Hendes balder brændte som ild, og hun mærkede tårerne løbe nedad sine kinder. Hvorfor havde hun dog ønsket det her? Hånden forsvandt fra hendes balder og gled ned mellem hendes ben. Sophie gispede højt. Mads lod blidt fingrene glide hen over hendes skamlæber. Sophie vred sig for at fange dem, men han slap hende ikke og fortsatte den blide kælende bevægelse uden at ramme noget, der ville give hende forløsning. Hendes krop brændte nu lige så stærkt som balderne. Så faldt Mads hånd igen tungt over hendes balder, og hun skreg forskrækket op. Han slog hårdere denne gang, og det gjorde ondt. Alligevel savnede hendes hud kontakten med hans hånd så meget, at hun selv løftede sin bagdel mod hans hånd. Hans hånd forsvandt, og hånden, der havde holdt hendes lænd presset ned, forsvandt også. Hun lå stille og snøftede, mens hun ventede på igen at mærke hans hænder.
”Rejs dig op.”
Hun tøvede lidt, ville han nu ikke… røre ved hende ?
”Du synes måske, du trænger til mere?”
Hun kom hurtigt på benene og stod på rystende ben og så på ham. Hun kunne mærke, hvordan balderne brændte og hendes lår drev af væde.
”Vend dig om!”
Hun vendte sig, så hun stod med ryggen til Mads. Hun kunne se sit eget spejlbillede i det mørke vinduesglas. Hendes hår var pjusket, hendes kinder glødede og hun stod med bukserne nede om hælene. Hun kunne også se Mads, der smilede tilfreds bag hende.
”Lad dine bukser ligge. Og gå så ud i stuen og server kaffen… Og du rører ikke dine balder!”
Sophie flyttede hurtigt sine hænder, der ellers havde været på vej om til de brændende balder og trådte ud af sine bukser og trusser. Hun gik ind i stuen for at skænke kaffe op til Mads. Hun kunne mærke, hvordan væden nærmest dryppede fra hende og følte sig underligt sårbar ved at gå rundt iført sokker og bluse, men uden bukser og trusser. Det havde været mere naturligt, hvis hun havde været helt nøgen, men ville Mads endelig give hende det, hun trængte så meget til, så skulle hun bestemt ikke protestere.
Mads kom ind og satte sig i sofaen. ”Sæt dig dog ned og nyd din kaffe.”
Hun satte sig forsigtigt ned i sofaen og Mads tændte fjernsynet, som om det var en hvilken som helst anden aften. De blev siddende sådan længe, indtil Mads gabte træt, og de gik i seng. Sophies krop jublede. Endelig ville hun få forløsning, men nej. Mads lagde en arm om hende, trak hende tæt ind til sig og lagde sig så til at sove.

Nu troede Sophie lige... og vi læsere troede lige... men forfatteren kører godt rundt med os. Hvad søren skal det da ende med. Vi på på det igen i morgen

Giv din mening om Katrines julekalender tilkende HER
Andre noveller af samme
FORFATTER

Andre julenoveller - klik HER