Jul og erotik under uddannelse
Julen 2010

 

Forfatter: Katrine Benthagen©
22. december

Afstraffelse med tilskuer

Resumé:
Sophie fik sig en ordentlig endefuld af Mads i aftes, og hun troede lige at nu.. nu... men så ville han bare sove bagefter. Jamen, lytter han da slet ikke til hendes signaler og tegn på, hvad hun gerne vil. Er der noget om, at mænd somme tider ikke kan tænke selv, at de skal have et vink med en vognstang, eller... er det hele nøje planlagt. Vi må se, hvad der sker i dagens afsnit.

Sophie sad træt ved køkkenbordet og så ned i sin kaffe. Det var ikke megen søvn hun havde fået i nat. Den brændende fornemmelse i balderne var ganske vidst forsvundet, men ikke den ild der brændte i hendes skød. Mads havde holdt hende tæt ind til sig hele natten, og det havde ikke gjort det nemmere for hende at få flyttet tankerne over på noget andet. Hun ønskede, at han ville røre ved hende eller i det mindste slippe hende, så hun kunne røre ved sig selv, men nej.
Mads derimod var i strålende humør her til morgen. Der var høj klar frost ude, og vejrudsigten lovede snebyger, som med lidt held ville kunne give hvid jul. Sophie så frem til, at Mads ville gå ud, så hun kunne få slukket den ild, der stadig brændte i hende, men Mads havde god tid her til morgen, og han gjorde sig stor umage med at røre ved hende og kysse hende, når han havde den mindste mulighed for det. Alt dette fik flammerne i hendes krop til at blusse op gang på gang, og hun kunne flovt mærke, at hun igen drev af væde mellem benene. Hun var efterhånden bange for, at det ville kunne ses gennem de lyse jeans. Langt om længe rejste han sig og gik ud i bryggerset for at tage overtøj på, men lige som hun åndede lettet op, åbnede han døren ind til køkkenet.
”Tag en trøje på og kom med Sophie, det er så pragtfuldt vejr, og jeg skal bare lige lufte Trine.”
Sophie sukkede. Nu havde hun lige satset på, at hun ville få lidt tid for sig selv, men på den anden side set kunne hun ikke lade Mads tro, at hun undgik ham, så ville han sikkert bare trække sig tilbage i sin skal igen. Hun tømte hurtigt sin kaffekop og gik ud i bryggerset til Mads. Han holdt galant jakken for hende og kyssede hende, nærmest drillende, inden han, med hendes hånd i sin, gik ud af døren.
Mads havde ret. Det var en fantastisk morgen. Solen stod op i en kaskade af farver, der lå rimfrost over alt på jorden, og Sophie nød at gå med hans hånd i sin. Alligevel havde hun en anelse om, at om det så havde været gråt og tåget, ville Mads have trukket hende med ud i dag. I hans øjenkroge lurede et lille drillende smil, som om han godt vidste, hvor meget hun havde set frem til at blive alene. Nede på stranden ville hun vise Mads, at hun nu kunne slå smut, og han lagde armene om hende, som han havde gjort første gang, han ville lære hende den kunst. Resultatet blev det Mads kaldte torskesmut. Fornemmelsen af hans krop mod sin var simpelthen for meget for hende. Mads slap hende ikke igen men blev stående med hende i favnen og så ud over havet. Sophie både nød at mærke ham og hadede det. Hun brændte efter forløsning efter den endefuld, han havde givet hende i aftes. Hun kom i tanke om noget andet og blev pludselig kold.
”Mads. Hvad ville posten snakke med dig om i går?”
Mads strammede blidt grebet om hende, som om han ville forhindre hende i at stikke af. Han stod lidt sådan, som om han skulle tænke over svaret.
”Om Tessa, dig og mig.”
Sophie sukkede sagte. Mads kunne være svær at hive svar ud af, og hvis ikke han ville svare, så kunne hun fiske fra nu af og til Skt. Hans uden at få svar. I det samme slap Mads grebet om hende og begyndte at gå tilbage mod Klitfogedhuset. Sophie fulgte med ham, men hun var nervøs. Hvad hvis Tessa havde sladret til posten? Der var kun en ting, han var bedre til end at glo på bryster, og det var at løbe med sladder. Hun gøs, som om kulden var nået gennem den tykke frakke. Hvis det kom ud, var det slut med at sludre med naboerne over en kop kaffe og… det ville ikke blive nemt for Mads heller.
Det var en stille og tænksom Sophie, der trådte ind i køkkenet lidt senere. Mads havde taget plads ved køkkenbordet og sad og så rødmosset ud efter turen ude i kulden. Sophie satte sig på sin plads og skænkede kaffe op. Mads tændte for radioen og sin pibe og lod roen falde over køkkenet. Det føltes som om der gik lang tid, inden Mads brød tavsheden.
”Morgenrøde gi’r aftenbløde.”
Sophie stirrede forvirret på ham.
”Hvad mener du?”
”Det er et gammelt vejrvarsel. Vi får sne i aften”
Mads lo lunt. Sophie havde lyst til at skrige. Hun var så frustreret. Det lykkedes hende at klemme et par sætninger om vejret ud, og så sad hun igen tavs, mens tankerne kværnede. Der var stadig intet tegn på liv fra Tessa. Hun var kommet hjem sent i aftes og lå åbenbart stadig og snuede. Sophie kunne ikke huske, hvornår hun havde sovet så længe sidst uden af være syg. Det var blevet en vane for hende at stå tidligt op sammen med Mads. Mads satte kaffekoppen fra sig og rejste sig men kun for at gå i gang i køkkenet. Han havde fået en ide om, at de da skulle have hjemmelavet rødkål i år. Sophie kvalte et dybt suk og rejste sig også. Hun gik i gang med at støvsuge stuerne og kontoret, så skulle hun da ikke udsættes for hele tiden at blive rørt ved. Hvad var det dog, han havde gang i? Hun kunne mærke, at hun var fugtig mellem benene. Hun støvsugede arrigt for at fortrænge kroppens krav og opdagede derfor ikke, at ledningen snoede sig om et stoleben. Hun trak arrigt i støvsugeren, og et sekund efter var stolen væltet. Desværre var den væltet over i en lampe, som nu endte på gulvet med et brag. Mads kom ind i stuen for at se, hvad der foregik, mens Sophie lå på alle fire og samlede op. Lampen var selvfølgelig gået i stykker. Mads stod og så på hende, og Sophie gnistrede af arrigskab.
”Hvorfor skal du også have så meget skrammel stående?”
Mads svarede ikke men gik igen.

Sophie gik ud med skårene og gik så ind i stuen for at støvsuge færdig. Da hun lidt efter satte støvsugeren på plads, var Mads ikke længere i køkkenet. Hun gik ind stuen for at se efter ham. Han sad i sin lænestol og så på hende.
”Træk dine bukser ned og læg dig over mine knæ!”
Sophie stivnede og begyndte så at trække sine bukser ned. Så stoppede hun.
”Men Tessa…”
”Gør som der bliver sagt. Er du sart, nytter det ikke, at du ødelægger mine ting og endda brokker dig.”
Mads så bestemt på hende, og Sophie lod bukser og trusser glide ned. Hun kunne mærke sit skød reagere. Hun lagde sig rødmende hen over Mads knæ og opdagede, at hun var varm, meget varm, bare ved tanken. Mads lod sin hånd glide ind mellem hendes ben, og hun måtte bide sig i læben for ikke at klynke højt af nydelse. Så faldt det første slag, og hun stønnede af smerte og… nydelse. Mads lod slagene falde støt og roligt over hendes balder og fordelte en brændende rød farve jævnt over dem. Hun jamrede klagende. Det gjorde så ondt, men hun vidste, at Tessa lå og sov oppe på loftet, så hun kæmpede for ikke at skrige. Det var dog forgæves. Midt i det hele stoppede Mads ganske kort, og Sophie opdagede, at Tessa stod i stuen. Hun smilede til Mads, så nysgerrigt på Sophies røde balder og lige så røde hoved og nikkede så.
”Du er en blid mand, Mads.”
Mads brummede et eller andet og slog så igen på den uforberedte Sophies balder, så hun skreg højt.
Tessa forsvandt ud i køkkenet og lukkede nådigt døren ind til stuen. Endnu et par slag ramte Sophies glødende balder, før Mads endelig stoppede og kærtegnende lod hånden glide hen over dem. Hun klynkede sagte. Hun brændte efter forløsning, og så var hun så flov over, at Tessa, af alle mennesker, havde set, hvad der foregik. Hvad ville hun ikke sige?

Hun blev revet ud af sine tanker, da Mads lod en finger glide ind mellem skamlæberne. Hendes skød trak sig sammen og bare et strejf på hendes klit, så ville hun komme. Men nej. Han lod i stedte for den drivvåde finger glide op mellem hendes balder og pressede den en anelse ind. Hun stønnede hæst. Det var uvant, men føltes så godt. Han lavede et eller andet med den anden hånd og kort efter forsvandt hans finger for at blive erstattet med en kold hård ting, som han blidt, men bestemt, pressede op i hende. Hun jamrede hæst, det var dejligt, og hun nød det i fulde drag. Endnu en tid lå hun hen over hans skød, så flyttede han sine hænder.
”Rejs dig op og træk bukserne op. Det er på tide, vi får frokost.”
Hun kom rystende på benene. Hun var så tæt på at tigge ham om forløsning, men nej, det kunne hun trods alt ikke få sig selv til. Hun trak bukserne op men gispede højt, da hun mærkede pluggen bevæge sig. Mads sad og så smilende på hende, og hun bed tænderne sammen. Han rejste sig og gik ud i køkkenet, som om intet var hændt. Sophie fulgte noget tøvende efter ham.
Ude i køkkenet sad Tessa. Hun smilede til Mads, men ignorerede Sophie, der langsomt og forsigtigt begyndte at sætte på bordet. Hun mærkede pluggen bevæge sig, hver gang hun bukkede sig eller gik og havde derfor presset læberne fast sammen.
Tessa rejste sig fra bordet, greb sin taske og smuttede ud af døren uden at sige farvel. Sophie sukkede lettet og satte sig på sin plads ved køkkenbordet blot for at fare op med et højt gisp. Pluggen var blevet presset dybt op i hende, da hun satte sig. Mads sad og så på hende, med utallige smil i øjnene.
”Sæt dig nu pænt ned og spis!”
Hun satte sig meget forsigtigt ned, men appetitten kneb det en del med, og hun var lettet, da Mads var færdig med at spise, og hun kunne rydde af bordet igen. Hun havde dog kun lige nået at sætte pålægget på køl, da Mads greb fat i hende og trak hende tæt ind til sig.
”Jeg er så stolt af dig, Sophie.”
Han kyssede hende varmt og trak hende efter sig ind i soveværelset. I løbet af ingen tid havde han trukket tøjet af hende og puffet hende ned på sengen. Hun rakte armene ud efter ham og ganske kort tid efter, trængte han hårdt ind i hendes drivvåde skød. Hun skreg højt. Endelig!
Mads tog hende hårdt og hurtigt. Hun kunne mærke, at hun ikke var den eneste, der havde længtes efter forløsning. Hun slog armene om ham og jamrede i takt med hans stød. Så kom hun. Hun kom, som hun vel sjældent i sit liv var kommet før, og det var fra et sted langt væk, hun sansede, at Mads også kom. Lidt efter lå hun slap og træt i Mads arm, mens hendes hjerte langsomt sagtnede sine hurtige slag. Hun mærkede, hvordan hun var ved at falde i søvn, da hun fjernt hørte Mads hviske.
”Jeg elsker dig så højt, min dejlige pige.”

Den durkdrevne mand af en klitfoged at være sådan at holde hende hen, når nu hun bare havde lyst. Vi nærmer os den 24. og dermed afslutningen på årets julekalender – hvad mon der sker lillejuleaften?

Hvad synes du om kalenderhistorien?
Giv din mening om Katrines julekalender tilkende
HER
Andre noveller af samme
FORFATTER

 

Andre julenoveller - klik HER