Jul og erotik under uddannelse
Julen 2010
 

Forfatter: Katrine Benthagen©
24. december

En varm og lykkelig ende

Resumé:
Bølgerne, de følelsesmæssige bølger, er gået højt i december. Mistro, jalousi, optur og nedtur har præget Sophie. Mads har svinget fra at være udfordrende og beskyttende til at være mismodig og afvisende. Men nu er det juleaftensdag, og de sidste par dages gode oplevelser har sat mange ting på plads. Lad os se hvordan det går...

”Lønligt i blandt os de gå.”
Sophie holdt sig leende for ørerne, da Trine satte i et hyl til Mads’ sang. ”Nåde Mads, selv hunden lider.”
Mads tav et øjeblik, mens han satte anden ind i ovnen. ”Nej, hun synger da også bare med, du juleglæde-afliver.”
Sophie lo og tog flugten ind i spisestuen, som de i dagens anledning havde tændt op i i går. De ville blive 5 mand om bordet juleaften. Mads havde, foruden naboen Anna, inviteret Tessa og posten, Søren, og på en eller anden måde skulle dette blandede selskab nu forsøge at få en hyggelig juleaften. Sophie havde sine betænkeligheder, men Mads nød det, kunne hun se. Han elskede at have mennesker omkring sig som kontrast til sit ellers ensomme, men elskede, arbejdsliv. Nå, det kunne jo også være, at Tessa ville holde sig i skindet. Sophie havde nemlig ikke lyst til, at Anna skulle vide for meget om Sophies yngre dage i København. Hun holdt meget af den gamle kone og ville så nødigt have, at hun skulle blive forarget. Alligevel var Mads juleglæde smittende, og hun hyggede sig med at gå og dække bord, mens han havde travlt i køkkenet. Han var heldigvis holdt op med at synge af fuld hals og gik nu bare og nynnede.
Pludselig stod han inde i stuen og så alvorligt på hende. Sophie stoppede forskrækket op.
”Hvad er der galt?”
”Ikke andet end at jeg gerne vil have dig til at gøre noget for mig. Det er på tide vi kommer i bad og kommer i tøjet, når vi også skal nå at have hentet Anna, men jeg vil bede dig om at tage det tøj på, jeg lægger frem til dig.”
Sophie mærkede en lille kriblen i kroppen og nikkede smilende til Mads, så lagde hun det sidste bestik på bordet og gik ud i bad. Mads stod allerede under bruseren, men bortset fra et lille hurtigt kys forsvandt han skuffende hurtigt og lod hende stå alene. Sophie nød det varme vand og tanken om, at Mads havde et eller andet planlagt for aftenen, selvom, hun nu ikke lige kunne se, hvordan det skulle kunne kombineres med huset fuldt af gæster samt en tur i kirke. Hun fik sig tørret og trådte lidt spændt ind i soveværelset. Mads var allerede næsten i tøjet, og det føltes spøjst at se ham stå og famle med skjorteknapper og slips, men det klædte ham. På sengen lå hendes nye kjole og ved siden af stod skoene, der passede til den, men der lå andet på sengen. Den korsage, de havde købt og tynde hvide strømper. Mente han hun skulle have det på indenunder? Hun rødmede lidt.
”Mon ikke, jeg skal hjælpe dig i den?” Mads smilede bredt.
”Selvom jeg nyder synet af dig, som du er lige nu, vil det nok vække opsigt i kirken.” Mads lo og samlede korsagen op fra sengen.
Sophie vendte rødmende ryggen til ham, og efter lidt startvanskeligheder sad den som den skulle. Mads tog strømperne og rakte dem til Sophie. Det var tydeligt, at han nød at se hende tage dem på. Hun opdagede, at det var meningen de skulle sidde i hofteholderen på korsagen, og hun stod og vred sig for at få det til at lykkes, til Mads forbarmede sig over hende og hjalp med de bagerste. Sophie rødmede lidt flovt. Det var vel meningen, at en kvinde skulle kunne finde ud af den slags? Mads lagde armen om hende og gav hende et blidt klem.
”Du lærer det.”
Hun smilede til ham og rødmede så endnu dybere, da meningen med hans ord gik op for hende. Det ville altså ikke være sidste gang hun skulle… Hun så op og fik øje på sig selv i spejlet. Det var flot. Mads rømmede sig og pegede på uret, og Sophie fik travlt med at komme i kjolen og strøg så ud for at blive friseret. Mads fulgte efter hende med en fornuftig hvid cardigan, som når den var lukket, gjorde at hun var ganske tækkelig klædt. I hvert fald når man så på hende.

De sad stille alle sammen og så på, at lysene i juletræet brændte. De havde været næsten hele salmebogen igennem, eller sådan føltes det i hvert fald, og nu sad de stille lidt, mens kaffen løb igennem. Det havde været hyggeligt, og posten havde holdt sine øjne for sig selv, mens Tessas tunge kun havde været svagt provokerende og heldigvis ikke overfor Anna. Sophie begyndte at slappe af. Nu glædede hun sig bare til, at Mads og Anna skulle have deres gaver. Mads og hun havde snakket en del om, hvad Anna skulle have, men var blevet enige om, at et gavekort på tolv gode middage nok var, hvad hun havde mest brug for. Selvom Mads havde sagt, at han intet ønskede sig, havde hun alligevel fået en af de evigt strikkende piger på seminariet til at lave en ny islænder til ham. Det trængte han til.
Der blev en del latter over en af gaverne. Anna havde nemlig også lagt hovedet i blød og gav Sophie en gammel kogebog for unge husmødre. Det var nu ikke helt så drillesyg en gave, som man kunne tro, for hun havde noteret sine bedste opskrifter i den, og Sophie blev faktisk glad for den. Selvom hun nu også godt kunne se spøgen.
Mads havde heller ikke helt forstået den med ingen gaver, og af ham fik hun et rav-armbånd, der passede til det hjerte, hun havde fået sidste år.
”Ja Sophie. Jeg har da også en gave til dig, men jeg ved ikke, om du vil have den?”
Sophie så forvirret på Tessa.
”Jeg har et job på hånden til dig, som ungdomskonsulent på Nørrebro. Du vil kunne starte første januar, så slipper du også for at læse mere, og du har jo de erfaringer, der skal til.”
Sophie mærkede, at Mads stivnede, og så Anna rette sig op i stolen. Anna så meget opmærksomt på hende. Sophie smilede bredt.
”Nej tak, Tessa. Jeg skal ingen steder. Jeg har det, som jeg vil have det. Her!”
Anna så lettet ud, og Mads sukkede dybt og slappede af.
Tessa lo. ”Nej, det var jo det, jeg tænkte.”
Sophie skænkede kaffe op til Anna, og hyggen, som ellers var forsvundet fra stuen, indfandt sig igen.

Det var en glad Sophie, der pakkede de sidste rester af konfekt og småkager fra sofabordet væk, mens Mads fulgte Anna hjem. Hun smilede skævt for sig selv ved tanken om, at hun, der for bare lidt over et år siden, havde hadet alt, der havde med jul at gøre, nu gik her og nynnede julesalmer. Hun havde også hadet mænd, og specielt den måde de så på kvinder på, og nu gik hun og ventede med længsel på, at Mads skulle komme hjem og se på hende. I det samme gik døren op, og Mads kom ind. Der stod et pust af frisk kold frostluft om ham, da han trak hende tæt ind til sig og kyssede hende varmt.
”Du lovede mig en gave?” Han så spørgende på hende.
”Ja, men vil du pakke den ud i køkkenet?” Hun lo.
Mads rystede på hovedet og gik ind i stuen.
Sophie fulgte smilende efter ham og stillede sig foran ham, da han satte sig til rette i sin stol. Han lod hænderne glide ned over hendes krop, mærkede på den under det glatte stof. Sophie kunne mærke varmen sprede sig gennem kroppen og så smilende på Mads.
”Læg dig!”
Det blev sagt stille og roligt, men der var ingen tvivl om, at det var en ordre. En ordre som Sophie glad adlød, og hun lagde sig hen over hans skød, mens hun mærkede, hvordan hun sitrede af forventning.
Mads kærtegnede blidt hendes balder uden på kjolen, før han trak op i den, så hendes balder lå blottede for hans hånd. Slaget faldt, uden at hun var forberedt, og hun spjættede voldsomt, men han strammede grebet om hendes krop, og hun måtte blive liggende. Han tog sig god tid og holdt lange pauser mellem slagene, hvor han blidt strøg over hendes balder, til gengæld var slagene hårde, og hun jamrede på trods af, at hun inden havde tænkt, at hun bare ville tage imod og nyde. Hun kunne mærke, hvordan varmen fra balderne krøb ned mellem hendes ben, og at hun blev våd, meget våd, men Mads fortsatte alligevel i det samme rolige tempo. Han havde god tid, og hun kunne mærke at han nød det. Endelig stoppede han, og Sophie opdagede, at hun snøftede.
”Rejs dig op, og gå hen og stil dig med ansigtet ind mod væggen. Sørg for, at du holder kjolen oppe!”
Hun kom vaklende på benene og stillede sig, som han havde givet besked på. Hun sørgede for at holde kjolen oppe, så de røde balder kunne ses. Hun rødmede, da hun forsøgte at se for sig, hvad Mads så. Balderne rammet ind af kjolen, de røde stropper i hofteholderen og de hvide strømper. Hun klemte musklerne i sit skød sammen og prøvede diskret at gnide benene mod hinanden. Hun var så tændt.
”Stå stille!”
Mads stemme skar gennem hendes tanker, og hun stivnede. Det var næsten ulideligt, for hun trængte så meget til at mærke en hånd eller hans lem mellem sine ben. I stedet for kunne hun høre, at han skænkede kaffe op. Det var med nød og næppe, hun formåede at holde et skuffet klynk tilbage. Ville han virkelig bare lade hende stå her? Hun hørte kaffekoppen klirre mod underkoppen, da Mads satte den fra sig, og endelig hørte hun, at han nærmede sig. Hans hånd gled nedover hendes balder og mærkede vurderende på dem.
”Spred benene!”
Hurtigt spredte hun sine ben, og hun mærkede hans lem presse sig mod sit skød. Hun svajede i ryggen, så han nemmere kunne komme til, og han stødte dybt og hårdt op i hende, mens hans hænder greb hårdt fat i hendes skuldre.
Sophie skreg af nydelse. Det var det her, hun trængte til, et par hurtige stød og hun mærkede, hvordan orgasmen nærmede sig. Så trak han sig ud, og hun jamrede i skuffelse.
”Bliv stående sådan!”
Hun jamrede sagte, da hun kunne høre, at han igen satte sig. Det kunne han da ikke? Men jo, på ny hørte hun klirrende lyde, der fortalte, at Mads nød sin kaffe. Så hørte hun lyden af en tændstik, der blev strøget og den dæmpede snorkende lyd, da han tændte sin pibe. Hendes tanker drog på langfart, hun forestillede sig, hvordan han ville slippe piben og komme hen og tage hende, hårdt og længe, mens hun bare kom og kom. Hvordan hans hænder ville kramme hendes bryster hårdt, hvordan…
”Du drypper på gulvet, Sophie.”
Hun kom flovt tilbage til virkeligheden og skævede ned. På det lyse gulv sås tydeligt to våde dryp.
”Kom herhen!”
Hun vendte sig og gik hen foran ham. Mads så på hende med begær i øjnene. Han rakte to fingre frem og lod dem glide langs hendes skamlæber. Hun kunne ikke kvæle en stønnen. Hun var så tændt. Mads lagde hurtigt piben, trak hende hen, så hun skrævede hen over ham, og trak hende så hårdt ned over ham. Hun fangede hans stenhårde lem med sit skød og skreg hæst, da hun blev spiddet på det. Mads stønnede sagte og lagde hænderne på hendes hofter.
”Rid mig. Rid mig min tøs!”
Sophie bevægede sig hurtigt op og ned, til orgasmen rullede indover hende, og hendes ben gav efter. Det fik dog ikke Mads til at stoppe. Han stødte hårdt op i hende og forlængede hendes orgasme, så kom han, mens han knugede hende ind til sig.
Langsomt og tæt sammenslyngede fik de vejret igen. Hun kyssede ham blidt.
”Tak Mads.” Hun smilede bredt.
”Er du sød at hoppe af?” Mads smilede lidt undskyldende, og Sophie løftede sig træt. Benene rystede under hende. Mads kom også på benene og puffede hende ned at sidde i sofaen. Men han satte sig ikke ved siden af hende. I stedet for lukkede han sine bukser og blev rød i hovedet.
”Jeg… jeg har en ting mere til dig?”
Hun så forbavset på ham. Hvad var det nu, der stak ham? Forvirret så hun til, mens Mads gik over til et chatol, der stod bagerst i stuen og tog noget frem.
”Det er ikke… Jeg regner ikke med, du vil gå med den, men… det er tradition at…”
Sophie måbede. Nok var Mads en mand af få ord, men når han sagde noget, så ledte han ikke efter ordene.
”Hvad jeg vil sige er...”
Han kom hen til hende og faldt ned på knæ med en lille æske i hånden.
”Vil du gifte dig med mig?”
Sophie måbede, det havde hun slet ikke tænkt på. Mads så usikker ud.
”Ja Mads, det vil jeg meget gerne.”
Mads åbnede æsken og tog en gammeldags og meget prangende ring op og satte den på hendes finger. Sophie så forbavset på den. Den havde hun ikke set siden sidste år, da Mads havde vist hende den, da de snakkede om hans tip-tip-oldemor. Ringen gled på plads på hendes finger, og hun lænede sig frem og kyssede Mads. Nu var alt, som det skulle være.

Og sådan blev der så endelig jul hos Sophie og Mads i det lille Klitfogedhus derude ved Vesterhavet.

Hvad synes du om kalenderhistorien?
Giv din mening om Katrines julekalender tilkende
HER
Andre noveller af samme
FORFATTER


Andre julenoveller - klik
HER
 

En hilsen fra Katrine...

Kære læsere.
Tak fordi I har hængt på endnu et år.
Tak til gæsteskribenterne, uden jer havde jeg aldrig kunne få det til at hænge sammen, da Nanna begyndte at jage med mig.
Hun havde ellers sagt... ... nå pyt...
God jul og godt nyt år til jer alle

                                                         Katrine Benthagen

 

Kære læsere

Tak fordi du igen i år fulgte med i historien om Sophie og Mads

Tak til Katrine Benthagen. Uden hende var der ikke blevet en julekalender i 2010, idet det var besluttet, at 2009 var sidste år med julekalender med mig bag roret. Men sådan er der jo så meget.

Dette var så den 10. julekalender på Juleerotik.dk
Jeg håber, at I som jeg har nydt disse 10 år.
 

du og din familie få en
rigtig glædelig jul og godt nytår

Nanna Naye 2010